Er stenen jeg forelskede mig i, en forbindelse til "det forborgne"? Jeg tror at noget med "overhornet" er deri.
Flere billeder her på disse billedalbum: http://stenen.aggesen.dk/#2.0 og http://stenen2.aggesen.dk/#3.1. Angående linket til første album stenen: se forbeholdene under advarsel, nederst på denneher side.
Den "indbrændte ramme" forekom mig usædvanlig for en sten. Dette forhold vakte min nysgerrighed.
Smilet fra den.
Bemærk iøvrigt konturen er som en viagrapille, set fra denne vinkel
Herover ses den som den lagde sig efter at være rullet ned af traileren. Er det forreste ikke lidt som et fiskehoved eller træk fra en hare som ligger og hygger sig?
Det som jeg har været nødsaget til at hemmeligholde godt en måneds tid, kan jeg løfte sløret for nu: For det første, i en række korrespondancer med de relevante parter har jeg opfordret til undersøgelse af en sten, herefter stenen, men også betegnet "Den af disse stene" (ja elle sTENEN!!). Af museerne og en geolog var den vurderet som betydningsløs, for lodsejeren var den kun en ud af en række stopklodser, jeg tilbød at lægge en anden i stedet og det gik de med til. Af frygt for at stenen ville blive fjernet og ført ud af landet, ved den opmærksomhed som skabes ved offentliggørelser af billederne af den, så har jeg også ladet disse billeder holde hen. Allerede vistnok anden gang jeg var ved Valsølille sø, da bemærkede jeg klare karaktertræk på denne sten, som jeg kunne genkende fra gamle latinske historieværker. Naturligvis, de folk jeg kontaktede og meddelte min formodning, de tænkte nok deres eget, men var så høflige at holde det for dem selv.
Forsiden til info jeg fandt om ærkebiskop Eskil, denne delinfo var vistnok ukendt for Skandinaverne.
Ole Worm's værk om guldhornene skulle ikke kendes i sin helhed af danskerne, derfor endnu kun på latin.
Men mere relevant for emnet her:
Münter was professor of theology at the University of Copenhagen.
Biographical references: ADB. •Dansk Biografisk Haandleksikon. •Dansk Biografisk Lexikon. • DBA: I 875, 442-464. • Hamberger & Meusel, Gelehrte Teutschland, 1796-1834. •Neuer Nekrolog der Deutschen. • Nyerup & Kraft, Almindeligt Litteraturlexicon, 1818-20. • SBA: Scandinavian Biographical Archive: A-223, 198-259. • WBI. • Worm, Forsøg til et Lexicon over Danske, 1771-84.
og
namentlich rohere altertümliche Sinnbilder, wie die Spitzsäulen der Aphrodite und des ApollonAgyieus im Altertum, vom Himmel gefallene Steine (Bäthylien), Fetische, vorgeschichtliche Tier- und Menschenbilder aus Ton und Bronze, menschliche Steinfiguren aus der Regnitz, auf Rügen etc. Auch jene
Derfor, hjælp dertil fik jeg ikke, og i denneher sag forstår jeg dem, det her ER virkeligt svært at tro på. Som bekendt, den 21.12.08 var jeg omme ved det gamle Skjoldenæs voldsted hvor jeg fik billeder af en meteor som deler sig op i tre, der så hver for sig lystigt flyver omkring. Jeg skrev: Man køber ikke katten i sækken, med olie havde jeg undersøgt stenen, jeg undersøgte den for resonanser og vibrationsretninger, osv, den virkede sej men lovende.
Min henvendelse idag til
Fra: Anette og Kurt Aggesen [mailto:aggesen@kabelmail.dk]
Sendt: 21. januar 2009 03:15
Til: 'hh@snm.ku.dk'
Emne: Stor og gammel meterorit ligger nu hjemme hos mig.
Tidlig lørdag morgen her sidste weekend hentede jeg en stor sten, over et ton, nede fra nærheden af Valsølille sø. Her vil jeg ikke skrive min historiske viden om den, kun at den er tung og særdeles fotogen. Overfladen er nu foreviget på et stort antal billeder jeg har billeder af den hvor der ses en glad og lystig nisse, der er en dyster men lydig sort skikkelse og elefanten Dumbo! Stenen kan ligne en et fartøj, samt et udsnit giver lighed med en ældgammel piedestal fra Lunds domkirke hvor der ifølge Ole Worms Danicorum Monumentum vistnok står Jesu. For ca. et halvt år siden, kort efter at jeg havde opdaget den, har jeg bl.a. haft Sorø museum ude for at vurdere den, de delte min opfattelse af stenen men havde ingen interesse derved, idet at alle tegn på den er naturligt dannede, det er jeg enig i.
Efter at have set jeres info tjekkede jeg den og et par andre store sten med en magnet, den aktuelle sten viste sig klart at være magnetisk. I skal være velkomne til at komme og se stenen, tag helst en erfaren stenhugger med, idet at det er mit ufravigelige ønske, at jeg vil være med når at denne sten flækkes, fordi:
Jeg ønsker at stenen skal flækkes, fordi at jeg føler mig sikker på at der er noget inde i den, til museet sagde jeg der er et uberørt guldhorn indeni den. Ved mine studier i de mange tusind siders til dels utrykt men på KB/REX gemte skrifter om guldhornene fremgår at guldhornene samt ”én af disse teene” udgør summen af kendte genstande med reel overjordisk glans. Hans Brix betegnede omkring 1958 det lange guldhorn fremmedartet, muligvis udgjorde disse en forbindelse til et med jorden beslægtet sted, men som ikke er tilgængeligt for os nu, i biblen er det i en bevidst forvansket form beskrevet som syndefaldet, det som reelt skete var at en romersk kejser Barbarossa stjal guldhornene medens de var i den danske ærkebisp Eskil’s besiddelse, under røveriet brækkedes det ene guldhorn, derved brød helvede løs. Eskil mistede siden alt, mest smertefuldt for ham var, iflg.Saxo at han blev frarøvet Laterensis Urbs, stedet er den navnløse ø i Valsølille sø. Denne lidt skjulte lokalitet skal for al fremtid sikres, den har jeg netop opfordret til kommer på UNESCO’s liste over verdensarv, kommer den det, vil den være listens fornemste. Den aktuelle sten lå nær området, blandt en række for at forhindre biler i at holde hvor de ligger, min aftale med lodsejeren var at jeg supplerede med tilsvarende sten.
Kort inden jul tjekkede jeg om stenen kunne flækkes, altså medens den lå ved vejen, jeg afbrød forsøget idet hammerslagene lød som tiktak-lyden fra et gigantisk urværk, i den tidlige morgen gav det genlyd ogekko fra hele egnen, der var dog ingen som nåede at klage derover. Umiddelbart derefter gik jeg om til selve Skjoldenæsset, som jeg altså forst opdagede her for godt et halvt år siden. Jeg er ikke særligt religiøs, men er der et sted på jorden som er mere end alle andre steder, så er det der, jeg har forsøgt at beskrive det på disse link http://aggesen.dk/UNESCO.html og lidt poppet http://aggesen.dk/apple.html . Som der ikke direkte er nævnt på hjemmesiden, så skete der noget for mig helt usædvanligt, som omtrent chokerede mig, heldigvis fik jeg oplevelsen grundigt fotodokumenteret, se linkene http://aggesen.dk/dav.html , under den 23.12.08 og http://aggesen.dk/fotodokumenter.html . Samlet har jeg nok set henimod 30 stjerneskud tidligere; faktisk har jeg en mail jeg ikke fik afsendt fra lidt under et år siden, da her fra haven så jeg for første gang et stjerneskud som ”slog smut”: I ca. 25 sekunder så jeg et stjeneskud, jeg troede en overgang det var et fly, men så tog lyset kraftigt til, med en lysintensitet som fra brændende magnesium tilført lidt blå tone, så svækkedes lyset gradvist, under 10 sekunder senere tog det til igen med ligeså kraftigt lys der langsomt svækkedes, jeg så det fra det var omtrent lodret ovenover mig og indtil ca 15 grader i retningen ssv.
Efter at jeg havde fået læsset den tunge (meteor)sten på traileren, det tog mig over tre timer, da var jeg så udmattet, at jeg for en gangs skyld ikke gav mig tid til at gå om og nyde naturen ved det gamle Skjoldenæsholm voldstedet, selvom jeg faktisk regnede med at jeg gik glip af endnu en stor oplevelse, som jeg evt. kunne få med på foto, dybt personligt var jeg ret sikker på at der ville komme en synlig reaktion på at jeg nu flyttede stenen, ja latterligt at tænke således, men: først kom stjerneskuddet der delte sig op i tre, som korttidsreaktion på at jeg et kvarters tid taktfast havde hamret på stenen. Ved flytningen måtte reaktionen blive større: Det blev den jo også, ildkuglen 12 timer efter blev set af mange nordeuropæere, samt af én filmet. Jeg så det ikke selv, så det var da sjovt nok at se fra det nyopsatte overvågningskamera.
Jeg er gammel landmand og har nok samlet over 25.000 sten fra markerne med hænderne, derfra ved jeg hvad sten er. Det er først her til aften at jeg blev klar over, at den meget specielle som jeg hentede til opbevaring og studier trygt i min have, at denne store sten er magnetisk.
Mvh Kurt Aggesen, Dunhammervej 31 4000 Roskilde, 46786434 eller 30202975.
OG 2.:
Fra: Anette og Kurt Aggesen [mailto:aggesen@kabelmail.dk]
Sendt: 21. januar 2009 14:20
Til: 'hh@snm.ku.dk'
Emne: mere info om den mærkelige sten som jeg har bjerget og som er magnetisk:
Jeg vil ikke skrive at den er en meteor, fordi det ved jeg reelt ikke, det er op til jer at vurdere efter flækning. De mange billeder af den har jeg endnu ikke offentliggjort, fordi at jeg frygtede af andre derved hente stenen og føre den ud af landet.
Bemærk dette område på billederne nedenfor, jeg synes det giver associationer henimod et hurtigt og stærkt fartøj af en slags. Det har jeg først bemærket nu.
Øvrige ydre kendetegn: da den rullede ned af autotraileren lagde den sig på ”siden”. Set mod det som hidtil var bunden ses den at ligne en hare der hviler sig, med lystig mund og opmærksomt øje, der også kan ses som lukket.
"Harens hoved" er den højre del på billedet ovenfor, tilmed "øret" ses liggende ind langs kroppen. Altsammen kun sidegevinster, hov det er jo snart påske!
På det ruflede område midt på stenen kan svagt fantaseres en opstigende haj, men den har så noget underbid, det er vistnok ikke så godt for den. Den ser også lidt sur ud!
Udover menneske og dyrefigurerne ses et stort antal geometriske tegn. Trapezformen er klart dominerende i antal og varianter. Derudover er der eet sted tre krydser ved siden af hinanden, og eet sted er der et dobbelstreget aflangt kryds.
Så er der ca. 2-3 steder med en over 50 cm. lang og lige ”flækkefuge”. Deromkring har jeg koncentreret slagene, konkret er der ikke sprunget nogen flækker af stenen endnu, heller ingen små!
Stenens magnetiske tiltrækningskraft er forskellig: Stærkest er den på stenens mørke områder, der er den ca. 50% af styrken som alm. stål37, eller tilsvarende som hvis man holder en 30 mm. træplade mellem stålet om magneten. På stenens rødlige flader er magnetstyrken nede på ca. 15% af stål 37.
Stenens mørke område ligger ca. 15 mm. under den rødlige ”stenskal”. Set forfra kan den afgrænsede ramme ligne en midterdelt frontrude, med den dystre/lydige skikkelse i den ene side, og den lystige nisse i den anden side, jaja.
Stenens kontur veksler afhængigt af synsvinklen, men det er vekslen mellem hhv. dråbe- eller mandelform og så trapez- eller rhombeform tilsvarende viagrapiller, tilfældigvis.
Mvh Kurt Aggesen
OG 3.:
-----Oprindelig meddelelse-----
Fra: Anette og Kurt Aggesen [mailto:aggesen@kabelmail.dk]
Sendt: 9. december 2008 03:04
Til: Axboe, Morten
Emne: Laterensis urbs
Hej Morten, for ikke at virke alt for belæst, så ville jeg helst kort skrive, der er et 3. guldhorn i en sten som ligger ud til Knud Lavards vej ved Valsølille sø, skal vi se det er det dig som sidder på magten! (ps, jeg vil være med til at åbne stenen!) Jeg har også flere gange gjort tilløb for at ringe til dig og sige detther, men det vil sikkert lyde for skørt, når det kommer fra mig og min dårlige hals.
Men om undersøgelser ved Valsølille sø sagde du sidst at der skulle noget mere konkret til, derfor som det kan se ud nu:
Indledningsvist lidt spøgsk: For vistnok et par år siden sendte jeg dig et citat fra Hans Gram's brevvekslinger hvor Hans Gram var euforisk over at have set "én af disse teene" hos en Madam Ahlefeld, og jeg efterlyste hos dig hvad disse teene var, men antageligt et smykke med udstråling eller glans som fik kronguld til at ligne messing. Sjovt nok var netop en ten et centralt punkt i et eventyr som en del årtier senere blev berømt, og hvor en konge beordrer alle landets rokke (herunder teene) destrueret, altså en afspejling af at magthaveren engang skulle have en god grund til at udrydde et almentnyttigt værtøj, som rokken var. Min sammenstillingen mellem ten og guldhorn skyldes at disse er emnet i de eneste danske beretninger om materialer med overjordisk glans.
Aktuelt, umiddelbart er det eneste overnaturlige ved denne sten, at der ses et smalt lyst bånd kun på fotografier af stenen, se filen PA050078
Dernæst ses der fra en bestemt vinkel et kvadratisk felt, det fremtræder på en måde tilsvarende det felt som ses over æslet på billedet fra Worm's Monumentum Danicorum søjlen eller piedestalen fra Lunds Domkirke, som alene afviger fra originalen, ved at der kan stå Jesu. Ved gennemgang af Ole Worm'sn breve og publikationer, som starter omkring 1628, da er det i øvrigt påfaldende at hvor han skriver om guldhornet, da ses gentagelser af Jesu navn meget ofte, og faktisk kun der.
For at løsne hermetikkens løgne tror jeg at etymologi vil betyde meget. Hvor guldhornene kom. A pro pro filnavne, nu gælder det én af disse stene som er på vedhæftede billedfil: "valkiersten". Der er 4 sten, her for et par uger siden så jeg i en samling fra ca. 1700, en tegning af en stensætning fra en gravhøj, den sten som lå ovenpå de tre andre kunne jeg kende, det var den der ligger som 3. I rækken på mit medsendte billede, altså de fire sten på billedet valkiersten har tilsammen udgjort toppen af en gravhøj. Uden at affotografere billedet smækkede jeg bogen i, nogengange kan det blive lidt for spøgskt, men jeg må finde det igen, billedet.
Dernæst: I Erik Pontoppidans Danske atlas fra 1750 beskrives hule sten. Der er et sammenfald af forhold, som samlet peger på at en undersøgelse af den 3. sten på billedfilen valkiersten bør foretages.
Siden har det vist sig at de de luftige indikationer ikke var helt tilfældige. Siden har jeg bemærket flg: "Skulde Guder foretage sig en Lysttour ned til Jorden, gik den til Skioldenæsholm" sagde Johan Herman Wessel. Flot, men at begrunde et tiltag derpå ville jo forekomme pinligt.
Du skal gennemlæse en gammel og meget smuk beskrivelse af egnen ved det aktuelle Skjoldenæsholm, skrevet af Jakob Olufsøn Abild til statholder Gyldenløv. Deri er et væld af værdifuld info om en lokalitet som hed Tangborg, horn samt Skjoldes "trojaborrige vand", sidstnævnte må ammenholdes med hvad Erik Pontoppidan langt senere skrev, at der omkring Valsølille sø er anlagt labyrinter, dog uden at de vises på kort, personligt fik jeg en lidt besyndelig erfaring som bekræfter en næsten overnaturlig labyrint derved, men alvoren fik jeg tilfældigvis spøgst med på et af mine seneste foto's derfra, (at det viste sig således var sikkert fordi jeg derved kunne se øen fra dens "mundside"), altså, det er ikke et sted at komme for alle og enhver, tilsvarende vil jeg her henvise til en englænders beskrivelse i værket Danmarks store øer, hvor hans som en særlig venlig gestus i 1933 fik lov til at besøge øen, det var hans livs største naturoplevelse, som i en sal, og det er en facinerende beskrivelse, men overordnet set må man sige, øens ånd var ikke direkte ond mod ham, men den var ham meget fjendtligt stemt! På det første billede jeg tog af øen, hvor min familie er med, da må jeg sige at jeg et par uger efter jeg havde taget billedet, da ser man at løvet på øens træer næsten danner figurer af hjerter og velkomsthilsener, det har jeg ikke set således på nogen billeder før. Men tilbage til Jakob Olufsøn Abilds beskrivelse over Skjoldenæsholm, på sin sikre facon får han meddelt skriftligt og klart et bestemt forhold til talen fra Scattus og/eller Taticus samt Attulus, Hans Brix kaldte det lange guldhorn fremmedartet men satte det i forbindelse med Attila. Om kopi af beskrivelsen, jeg havde oprindeligt sat en lang række billedfiler på her af beskrivelsen, i stedet kan du se det på den nedre del af dette link:http://aggesen.dk/apple.html .
Endvidere:
|
Opstilling |
E don. var. 1 folio, [5] Tomus F . Magasin . Må kun benyttes på læsesal |
|
Forf./Arkivskaber |
|
|
Forf./Arkivskaber |
|
|
|
|
|
Titel |
|
|
Produktionsår |
|
|
Omfang |
(1 b., 492 bl.; afsnitvis paginering) |
|
Indhold |
1) Antiquitates rerum Danicarum. Afskrift efter Del af et Haandskrift i Universitetsbiblioteket, hvis fulde Titel er: Consignata et relicta a D. M. Jona Jac. [Venusino] de originibus populorum et vocabulorum Danicorum. Del 1, S. 1-80. |
|
|
2) Thormod Torfæus: Series dynastarum et regum Daniæ a Schioldo ad Svenonem Estridium, 1664 (Udkast). Afskrift efter Det Kongelige Biblioteks Eksemplar [= ...] og efter Randnoter i Forfatterens eget Eksemplar. Del 2, S. 1-102 (= 81-189). |
|
|
3) Catalogus monarchorum et regum Daniæ juxta tenorem annalium Islandicorum conscriptus. Del 2, S. 103-109. |
|
|
4) Thomas Bartholins Excerpter af engelske Bøger til Oplysning især af dansk Historie. Del 3, S. 1-753. |
|
|
5) Liber daticus ecclesiæ et capituli Lundensis. Afskrift efter et Haandskrift paa Det Kongelige Bibliotek. Del 4, S. 1-63. |
|
|
6) Registrum reliquiarum et litterarum ecclesiæ Lundensis (1425). Afskrift efter et Haandskrift paa Det Kongelige Bibliotek [= ...]. Del 5, S. 1-37. |
|
|
7) Aktstykker vedrørende Vidskøl Kloster. Efter en Afskrift af en Transsumpt. Del 6, S. 1-29. |
|
|
8) Afskrifter efter Breve i Roskilde Kapitels Arkiv. Del 6, S. 35-116 og 131-135. |
|
|
9) Liber daticus Roskildensis. Afskrift efter et Haandskrift i Universitetsbiblioteket. Del 6, S. 117-124. |
|
|
10) Afskrifter efter Breve i Kancelliarkivet. Del 6, S. 139-143 og 192-200. |
|
|
11) Afskrifter efter Breve i Vor Frue Kirkes Arkiv i Kjøbenhavn. Del 6, S. 151-178. |
|
|
12) Missale Lundense, 1514. Afskrift af Brudstykker af det efter et Pergamentseksemplar i Biskop Hans Baggers Bibliotek. Del 6, S. 179-188. |
|
|
13) Afskrifter eftre Breve i Vor Frue Kirkes Arkiv i Aarhus. Del 6, S. 188-191. |
|
|
14) Thomas Bartholins Excerpter til nordisk Kirkehistorie. Del 6, S. 203-215 (= 901-913). |
|
|
15) Tre Breve af 1506, 1508 og 1516 om en Strid imellem Abbed Niels af Tvis Kloster og Predbjørn Podebusk. Afskrifter. Del 6, S. 227-236. |
|
|
16) "Ius ecclesiasticum", Biskop Arnes islandske Kristenret. Latinsk Oversættelse af Árne Magnussen. Del 6, S. 239-286 (=937-984). |
|
Note |
Afskrifter. På latin, dansk, norsk, islandsk |
|
Proveniens |
Arni Magnusson m.fl. / Thomas Bartholins enke Anne Tisdorph (1663-1744) / Københavns Universitetsbibliotek 1739 / Indlemmet i KB 1938 |
Pontoppidan omtaler der i 1770'erne generelt hvad vi forstår som tyske områder som romerske, for mig at se har man sidenhen og langt op i nutiden omtalt romerriget som noget der ophørte for henimod et par tusind år siden, det er jo løgn og historieforfalskning, romerriget ophørte først kort efter 1802, ja jeg skrev 1802!
Såfremt guldhornene havde den overjordiske glans som der berettes, så findes der et 3. Guldhorn inde i denne 3. Sten, lige op af Knud Lavard's vej. Når du kommer ned og ser stenen, så vil du garanteret tænke, "Nej, deri er ikke noget at komme efter", men det er derfor den stadig er der. Da Heidenreich havde nedsmeltet guldhornene gik hornenes kraft i pengevæsnet, penge blev vigtigere end mennesker, penge blev gud, og det dur ikke, det var først kort efter 1802 at det blev nødvendigt at opføre fængsler, ja, der skete mere end materiel skade!
I folkemunde her i Roskilde, da ligger hertadal her, men se nu:
316 (Dansk biografisk Lexikon / XI. Bind. Maar - Müllner)
at Tacitus' Nerthusø («Herthadal») var at søge paa Als. Det opfattedes som et Udtryk for hans Harme og Skuffelse ved. Hjemlandets Skæbne og en gjenvaagnende ...
:
Hvad hans begrundelse dertil er ved jeg ikke. Men det som jeg tror er at A.L. Michelsen på dokumenter havde set en tegning af en betydningsfuld eller vigtig ø, men uden at kende dens lokalitet. Jeg kan sige at alene på den ydre form, da har Als har absolut lighed med ø'en i Valsølille sø, som i forhistorisk tid må have haft kæmpemæssig betydning, vest for ligger noget som hedder Skuldehus tæt ved Keldeskov, men se eksempelvis http://englishheathenism.homestead.com/nerthus.html
-Vejen som endnu anes på øen blev ene og alene omtalt som den præsten ved hhv.Jystrup og Valsølille kirker brugte, En lokal sagde til mig at ved den lave vandstand, 20 cm, kunne præsten vade over de smalle steder på søen, andre siger der er bundløst, jeg har tjekket, vandet står klart 20 cm, derunder bundløst mudder til 3 meter, så skal han kunne gå på vandet! Men dernæst, beretningen stemmer overens med hvad på linket berettes om en gudindes visitter modtaget af en ypperstepræst på Nerthusø, det er en hemmelig ø med en skov og en vej hvorpå der bruges en speciel vogn som kun ypperstepræsten måtte røre, men som vistnok brugtes til at hente gudinden i, så var blev hun blandt menneskene indtil deres selskab kedede hende, lidt tilsvarende men mere plat siges om Herthadal. Men ikke desto mindre, ordet Herthadal lyder til at komme af hjerte, og Valsølille sø er hjerteformet.
Bodie Jutiam, Reidgotland var øen hvor kong Skjold kom fra skrev en af mine forgængere Svend Aggesen omkring 1185, jeg har jo luftet at de engelske tropper tømte ø'en i Valsølille sø omkring 1807 i forbindelse med Københavns bombardement, så kan etymologerne sysle med hvad det engelske ord raid kommer fra. En anden mulighed kan være at vore egne skriftlige kilder var mere tilgængelige for udlændinge end for danskere dengang, sådan var det jo.
Jeg har henvist til Saxo's beretning om ærkebisp Eskil som veldokumenteret blev røvet af den romerske kejser (cæsar) Barbarossa. Her vil jeg indsætte det vers som danner kontrapunkt i Henrik Wergelands digt hyldest til frihed:
-- O Frihed, Guds Aande, der fylder Englene,
O Frihed, en Strøm af Aarhundreder,
hvirvlende Kroner og Kongebeen,
som hvide Sprut-skum om Throne-steen,
og Munkekaaber og Pavetiarer,
som sorte, ravende Bølgeskarer,
slog dig enten til Himlen eller
drog dig nedad til Helved; thi,
siden Brutus brast,
og Cæsar greb efter Parthens Kvast,
paa Jord var du ikke: kun Bøddler og Drotter
paa Folkenakker i Marmelslotte,
blandt spændte Lænker (som Edderkoppe i egen Væv)
var' ene frie,
og Kongepurpur var eneste Lys
i mørke Skyer af Trællegys.
Kun i folkemunde fandtes sandheden derefter, den måtte sikres og det kunne gøres med forøget sikkerhed spredt. Fra Pontoppidans Atlas blev jeg i går aftes opmærksom på at teksten på Røk-stenen på Gotland omhandler øen i Valsølille sø, her et tilfældigt uddrag:'
Den "Tjodrik den dristige" som omtalas på stenen är sannolikt identisk med den gotiske kungen Teoderik den store. År 801 lät Karl den store flytta en stor ryttarstaty av Teoderik från Ravenna till Aachen, en ryttarstaty där Teoderik har skölden över vänster axel och en lans i den högra. Avsnittet om Tjodrik är skriven på versmåttet fornyrdislag.
Uttrycket "Gunns häst" kan vara en omskrivning för vargen. Gun var en av valkyriorna som valde ut vilka krigare som skulle dö på slagfältet. Tolkningen av "Själland" på rad 15 är osäker och kan även översättas som "sjölunden" eller "lunden vid Sya", en plats 30 km från Rök. Namnet "Ingvaldsättlingarna" på rad 21 kan ha något samband med Ingvaldstorp, en by strax söder om Rök.
Tilmed har Røk-stenens markante og skrå overkant samme vinkel i forhold til vandret som vejen på øen i forhold til øst-vest.
I øvrigt, på Gotlandstenen ses rytteren blive modtaget af en præst eller valkyrie med et drikkehorn i hånden, dette motiv har endel sammenstillet med figurerne fra 2.ring på det lange horn. Den aktuelle sten ligger tilfældigvis under en stor eg ved Knud Lavards vej, hvor vejen om til Valdemarsvejen starter. Skal det blive kryptisk, så se: betydningen af Knud: fastbundet i. Lavard: lavasten, ja dette sammentræf er også noget eller temmelig spøgskt, men ikke en begrundelse i sig selv. Tilsvarende om tegneseriefiguren Fantomet, som angår Mr. Valker, ånden som vandrer, og sin dødningegrotte ude i Junglen. Der er bestemt mere men nu holder jeg her.
Vi har set meget af de to guldhorn, i Vigersted kirke ses påfaldende to stk. (guld)horn afbildet blandt denne kirkes hav af kalkmalerier. Men der har jo været tre, det kan man jo se på Snoldelev stenen.
De ude i naturen værende forhold som ønskes undersøgt, må ikke mørklægges ved veletablerede røveres kapitalinteresser, vi kan udslettes derved. Det er ikke tomme påstande jeg kommer med, kun undersøgelser kan påvise det passer eller ej.
Jeg er stadigvæk realist, og har selv værktøjet, det vil overraske mig meget men glædeligt at finde noget af værdi i stenen, men for mig at se peger alle relevante spor derhen, kan du kontakte Poul Norup, Skjoldenæsholm skovbrug, hans tlf er. Han vil have at Nationalmuseet siger god for det.
Med venlig hilsen
Kurt Aggesen
Fra: Morten.Axboe@natmus.dk [mailto:Morten.Axboe@natmus.dk]
Sendt: 10. december 2008 13:06
Til: aggesen@kabelmail.dk
Emne: SV: Laterensis urbs
Hej Kurt,
Tak for din mail! Det er imponerende, hvad du finder frem af kilder, men jeg må indrømme at jeg stadig ikke kan se, at der er noget, som Nationalmuseet eller jeg skal gå ind i - heller ikke den sten, du mener rummer et guldhorn.
En enkelt praktisk rettelse: Rök-stenen står ikke på Gotland, men i Västergötland.
Venlig hilsen
Morten
- og en rettelse til min rettelse: Det er Östergötland, Rökstenen står i!!
OG 4.:
Fra: Kurt Aggesen [mailto:aggesen@kabelmail.dk]
Sendt: 1. oktober 2008 14:54
Til: rcp@snm.ku.dk
Emne: Geologiske vurderinger
Hej Inge
Her sender jeg aftalte info. For nemheden skyld er det links til min hjemmeside, på linkene er der info som kan forekomme urelevante for jer, men i kan sagtens uddrage det relevante.
Lea Meistrup fra Vestsjællands Museum har været ude og set begge lokaliteter, de skarpe sten vurderes at være en røse. -Som gammel landmand har jeg samlet over 25.000 sten med hænderne, brudfladerne på disse her skarpe sten forekommer mig umulige at de er kommet ved bearbejdning eller afslag, de er ejheller frostsprængte. De lå i overfladen ved et udyrket område nær kjeldeskov. De lå samlede som et dække over en grav ned til en halv meters dybde, det tog mig tre timer, jeg ved ikke om der er noget derunder, det kan evt. være noget skjult fra forhistorisk tid ude fra Øen i Valsølille sø, som i Saxo betegnes Laterensis Urbs eller Paludis in Solido, ifølge Inge Skovgaard Pedersen, denne vigtige lokalitet er hidtil oversat til Søborg.
Mit billede af de skarpe sten er nederst på siden af dette link :http://aggesen.dk/INQUI.html
Ejerne af Øen vil kun give tilladelse til at besøge Øen såfremt Nationalmuseet også ønsker det, jeg er i forhandling med den derom, men det forekommer umuligt.
Se endvidere http://aggesen.dk/apple.html . Jeg har dog senest fået at vide der på Øen er en bundløs (eller uhyggelig) grube derude og et stengærde, kan det være noget for jer?
Det meste som har været på Øen er vistnok hentet, se http://aggesen.dk/ace.html . Men den streglige vej som har været derovre, den peger tilfældigvis direkte mod Brorfelde observatoriet, som Bengt Strømgren i sin tid oprettede, det blev lukket få år siden pga. atmosfæriske uregelmæssigheder.
Mit eget tlf. nr er 46786434 eller 30202975. Området forvaltes af Skjoldenæsholm Jordbrug, http://www.skjskov.dk/kontakt.htm , Skovfoged Poul Norup, Jeg tror nok han giver lov til et besøg på Øen såfremt I er interesserede i at se de sten som er derude.
Stenen som jeg ikke har taget billeder af er ca. en meter i diameter, med skåltegn, set fra en bestemt vinkel udgøres et helt kvadatisk mørkt område, ellers er stenen grålig, Lea Meistrup siger disse tegn er opstået naturligt, det er jeg enig i. Stenen forekommer porøs og lagdelt, jeg tror der kan være noget interessant deri.
Denne sten som jeg gerne vil have jer til at undersøge eller deltage ved opdeling, den ligger lige ud til Knud Lavards Vej og jeg har talt med andre om den, -ja, det vil være ærgeligt hvis den er væk når i kommer, -jeg kan tage med derned hvornår det skal være.
Venlig hilsen
Kurt Aggesen
OG 5.:
Fra: Kurt Aggesen [mailto:aggesen@kabelmail.dk]
Sendt: 6. oktober 2008 09:19
Til: Rcp
Emne: Lava med noget indeni
Hej Inge Gottlieb
Her er 3 billeder af den aktuelle sten, 4. billed er fra Worms Danicorum M. Denneher sten tror jeg er en metorsten, om guldhornene blev der sagt at de var overjordiske eller fra guderne; evt. ligger et 3. uberørt deri, så har jeg udtrykt mig så lang som min fantasi rækker.
-Når i kommer ned og ser den, så tror jeg at I vil tænke, nej der er ikke noget at komme efter. Men det er sikkert derfor at den selv efter mange århundreder endnu ligger der.
Jeg vil naturligvis være ked at at sætte jer igang med noget såfrem det viser sig at være forgæves. Evt. kan ultralydscanning korlægge evt. indhold, så det ikke beskadiges ved åbningen. Hvis I ikke gør noget, så gør jeg.
Venlig hilsen Kurt Aggesen
Og advarsel: Advarsel tilført den 24.01.09: Nu så jeg at der er prikker som ligner flyvende hvide sæbebobler eller det som her mest ligner bordtennisbolde, på nogle af sten-billederne i haven, se eks.:
I brugsanvisningen til Panasonic FZ28, bagerst deri, side 202 under fejlfinding står at "sæbebobler" kan forekomme, og der vises et billedeksempel med det, der ses personer omgivet af halvgennemsigtige bobler, og de skriver det er ikke en fejl! Hva dælen, Panasonic's kameraer, specielt denne nye FZ28'er er blandt de mest roste hos kameraeksperter verden over!!! Også på Youtube viser folk hvor vildt tilfredse de er med det!
Jeg har ikke før set tilsvarende påført nogen som helst billeder af kameraet selv !!
KOM DA IKKE OG SIG AT OVENSTÅENDE HVIDE PRIKKER SKYLDES STØVKORN, BILLEDET ER TAGET KORT EFTER REGN, DA ER ALT STØV VASKET UD AF LUFTEN.
Hej I der hos Panasonic, hvis kuglen som ses på dette billede skyldes samme fenomen, hva så? ? Billedet med kuglen på er ganske vist ikke taget med blitz.
Men een ting er sikkert, de skal ikke sælge mig noget, som får mig til at fremstå mere kugleskør end jeg er i forvejen,
Og så gentager jeg lige sådan en gang: Hej, I der hos Panasonic, er det der står ovenfor FORSTÅET ? for ellers, så smadrr.... Puha, nu er jeg ved at køle af, do. billed sender jeg til dem inde hos Panasonic, altså sådan noget må ikke komme af sig selv i kameraet.
22.01.09:
Altså, det er det indre (også i denne sten) det kommer an på, fortsættelse følger snarest muligt. Jeg har sendt dele af stenen ind til Geologisk Museum, hvor materialet nu undersøges.
