En på alle måder voldsom samt historisk set opsigtsvækkende betænkning, men som man intet har hørt om.

Årsagen til at jeg fandt bogen er: Kildematerialet om gallehus-hornene omtaler næsten enstemmigt at der tæt ved fundstederne også er fundet det som benæves på følgende måder: Et guldtaffel eller et guldbestik.

Efter en kort gennemgang: For mig at har denne bog om en forsvundet guldtavle og selve denne voldsomt store skat ikke direkte noget at gøre med guldtaflet fra Gallehus. Indholdet fra St. Michaelis tavlen er ganske enkelt for stort og omfattende, genstandene fra denne skat har ikke lagt i jorden ved Gallehus. Altså umiddelbart et vildspor, det er vel kun 5% af den litteratur som jeg udvælger, at jeg finder relevant for guldhornslitteraturen at citere videre på. Detteher er eet af 95%-delen, men som alligevel må fremhæves: Det er om INKVISITIONEN.

Fra en tid hvor remedier som gabestokken var med til at skille fårene fra bukkene, kristendommens mørkeste afsnit. Måske har Kardinal Sigismund's info været mørkelagt, det som kom til at hedde lagt under segl?

Derfor flg. skrev jeg til kirkeministeriet for at få info:

Fürtreffliches Denkmahl der göttlichen Regierung, bewiesen an der uhralten güldenen Tafel des Klosters S. Michaelis in Lüneburg, zugleich viele begangene Kirchen-Räubereien &c. ans Licht gebracht : aus den IX. Voluminibus Actorum der grossen Inquisition zusammengetragen

1718

Således som jeg forstår værket angår den det største kirkerøveri i historisk tid, hvorfor har man intet hørt derom?

Ovenstående er et uddrag hvor kirketavlens indhold og dets kostbarheder er optegnede. Værdierne som denne ene tavle indeholdt forekommer omtrent som summen af et mellemstort lands nationalklenodier. Kirkens navn er af ærkeenglen Sct. Michaelis der regnes bl.a. som drengebørnenes skytshelgen, og skal vistnok være den eneste af disse navngivne.

Endvidere:

For nylig læse jeg om Tirstrup kirke, jeg har studeret billeder af hundredevis af billeder med altertavler, og idet kilderne intet oplyser derom må jeg meddele: Af altrenes tavle opsats, eller den del som som står på alterbordet, da findes der i alt kun to stk. som ligner hinanden: Hhv. det fra Tirstrup kirke og St. Michael klostret afbildet i Hosmann’s værk. Ole Worm meddeler i sine brevvekslinger som en perifær bemærkning, om en samtidig Hr. Rosenkrantz at han efterlod 3 og ½ tønde guld til sine efterkommere.  

 Man skal have studeret hundredevis af altertavler, for at kunne se gentagelse af  bestemte mønstre, og for den konstruktionsdel som jeg her påtaler, er det altså klart.

 For at præcisere ligheden som jeg henviser til påde to altertavler har jeg sat et kryds med rødt ud for hver af opsatserne, piedestalerne eller hvad de nu hedder. Den markante kurveform ses sjældent på altertavler, men er noget identisk med Ying-Yang tegnet. Min påstand er at at der kun findes disse to altertavler, med den specielle form på siderne af opsatsen.

Flg skrev jeg til redaktøren af Dronten:

Jeg må meddele mig til nogen, som tager emnet seriøst. Inde på KBib. har jeg fundet en ca. 300 år gammel bog, om en hændelse, vistnok i 1699: Umiddelbart vurderet omhandler den verdenshistoriens største direkte kirkerøveri. Jeg har kontaktet dig et par gange før, senest om et genoptryk af Worm’s Danicorum Monumentum. Jeg kontakter dig denne gang pga. dine artikler i Dronten. Ifølge den aktuelle bog af Sigismund Hosmann er jøder hverken en race eller en religion, men ifølge Hosmann er det en fællesbetegnelse for de erhverv som angik pantelån og handel med guld og ædelstene. 

Men sekundært: I flere værker om digtforskning meddeles at Oehlenschlæger havde et 16 timers langt møde  med en navngivet person, i timerne forinden han skrev digtet, som hverken før eller siden fik sit sidestykke, Guldhornene. Under digtforskningen er der også fundet forskellige tekstfragmenter som man har formådet kan have været inspiration for Oehlenschlæger.

Herover er mit bud på tekstinspirationen til Oehlenschlægers flotteste digt. Endvidere,  for mig at se må det kirkerøveri som kardinal Sigismund beskriver, have udgjort et nationalt tab for tyskerne, på linie med røveriet af guldhornene. De to bøger om inkvisationen var opdelte, den ene var et langt afsnit om kirkens syn på jøder, som dengang var en erhvervsbetegnelse for vekselere, ifølge Sigismund Hosmann.

Bogen afsluttes med et kort digt, som jeg tror har været inspiration for Oehlenschægers berømteste digt; dette forhold har faktisk været genstand for et utal af undersøgelser på danske gymnasier, gennem årene. Ingen før mig har foreslået at det kan være fra Hosmann’s bog. I mit studie af guldhornslitteraturen, hvoraf en stor del er hemmeligholdt eller henlagt som utrykte manuskripter, da er jeg nået frem til at pengenes magt blev større end menneskenes, det er faktisk en uhyggelig dimension.

I bogen vises eet stk. altertavle fra St. Michaelis klostret ved Hamborg, denne’s omrids er næsten identisk med altertavlen fra Tirstrup kirke, som ejedes af Holger Rosenkrantz, som iøvrigt efterlod 3½ tønder guld til sine efterkommere, hvorfra havde han sin rigdom? Sproglige spor:  Holger Rosenkrantz var jyde, det er på engelsk jute, jude er stavningen for jøde derovre. Såfremt bogens emne er autentisk, så vil jeg næsten sige, så forstår man Hitler’s popularitet. Sandheden må vi da vide.

 Kan du bruge ovenstående info, er det nyt for dig?  

Seneste:  

Næsten eneste sted hvor jeg har set info tilsvarende Sigismund Hosmann's info er i do. info om Das Grüne Gewölbe, i teksten tv. nævnes skatten fra den Sankt Michaelis kirke som ligger enten Hamborg eller Hildesheim, men info derom findes endnu intetsteds på internettet.

Jeg fangede den hornede, eller er det en (sten)buk?  

Når jeg alligevel er i gang, så vil jeg her gøre opmærksom på denne gravsten, som jeg bemærkede her for kort tid siden, efter jeg havde studeret kirkemalerierne i Jystrup kirke. Eventuelt bliver stenen nu en seværdighed. Altså, man skal ikke tillægge den slags spøgske ting autoritet. Det er lidt ligesom kirkemaleriernes ofte meget brutale scener, de er ikke charmerende, men deres tilstedeværelse gør ingen fortræd, men man kan sige, de fortæller noget om hvorledes nogen mennesker er. Den hornede på stenen er nok et af naturens luner.

Nu har jeg påvist tilstedeværelsen, det værste det kan forårsage, er hvad andres reaktion kan være.

Tilbage til Saxo og Laterensis Urbs:

Andre sten: Den hjerteformede sten som jeg har vist i et tidligere link fandt jeg få meter fra bilen, den lå ikke omme på selve Valdemarsvejen. 

Men et uafmærket sted fandt jeg en grav omhyggeligt tildækket af  flere lag skarptkantede sten, derved er lige sat  en undersøgelse i gang!  

Mvh KA den 18.08.08