aggesen.dk

den 31.12.08 Om billeddokumentation og syndefaldet

Det er tilfældigvis sådan, at jeg ikke har gået og ruget over hvad det bibelske syndefald har været, mit forhold dertil er ret afslappet, eks. skrev jeg til Trafikministeriet således:

Fra: Anette og Kurt [mailto:aggesen@kabelmail.dk]
Sendt: 6. juli 2008 18:15
Til: 'trm@trm.dk'
Emne: Indbildt mørkt dagslys, et af syndefaldene?

Spar 10% af Danmarks benzinforbrug: Forbyd kørelys i dagslys!

Da det i sin tid blev lov at også kørelys skulle være tændt om dagen, var der en del kloge fagfolk som kaldte det et vellykket lobbyarbejde fra pæreproducenterne, idet loven sikrede et mangedoblet forbrug af el-pærer.

Dertil kommer at bilparkens benzinforbrug steg henimod 10%. Såvel praktisk som beregningsmæssigt er dette merforbrug reelt, idet lygterne jo også er tændte ved tomgang osv, derved skal forbrugstab ved såvel batteriets, generatorens og remtransmissionens virkningsgrader medregnes.

Spørgsmålet er, kan man i dag unde de små automekanikere (som vi er ved at få lært snyder alle) det, hvad ændringen koster? For kort tid siden var jeg i udlandet, hvor kørelys i dagslys ikke er lovkrav, det var faktisk rart at se at folk reelt kan køre bil og samtidig vise en smule miljøhensyn.

Ja her i de mårke vintermåneder vil det nok være upassende at indføre frivillighed angående at køre med tændte lygter om dagen, men jeg har en andet højaktuelt emne: Igår så jeg at nytårsraketter netop var blevet forbudt i Norge, jeg ønsker det samme her i Danmark

Her vil jeg nu redegøre for hvorfor at jeg kan ventilere en formodning om at månen går væk, det er den mest besynderlige blandt samtlige mine videnskabeligt begrundede udmeldinger. Nu har jeg fået analyseret og gennemset min billeddokumentation på mine observationer som jeg gjorde den 21.12.08, jeg når ikke at få alt med her idag, men foreløbigt:

billednummer 023, taget kl. 07.50

billednummer 028, taget kl. 07.50

billednummer 032, taget kl. 08.01

billednummer 068, taget kl. 08.23

billednummer 082, taget kl. 08.28

billednummer 087, taget kl. 08.57

den 01.01.09: Nogle af billederne blev væk for mig på pc'en, dem fandt jeg igen idet de stadigvæk var på kameraet, imidlertid havde jeg redigeret i dennes indhold, så at de supplerende billeder fik andre numre. Men selve fotoets data og klokkeslæt ændres ikke derved, deres rækkefølge her er opstillet korrekt, foreløbigt således:

billednummer 023, taget kl. 07.50 Dette billede er blandt de første hvor "et meteor" ses på, men da jeg tog dette og de efterfølgende billeder, da var jeg ikke klar over at disse kom med på billederne!

billednummer 023, taget kl. 07.50

Faktisk tog jeg disse mange morgenbilleder hvor månen er med, idet at efter et par artikler fik jeg indtryk af at himmellegmerne reelt fremtrådte anderledes, set gennem linser end med det blotte øje, jeg tænkte at det var da en god lejlighed til selv at undersøge det.

Tilfældet er at jeg via egne observationer og nogle astronomiske artikler har fået indtryk af at himmellegmerne ser forskellig ud, hhv, set med det blotte øje og gennem kikketer eller linser. Eksempelvis kan ingen være i tvivl over de skuffende resultater som rumteleskopet Hubble leverer, -astronomerne udleder en mængde konklusioner om stjernehobe og galakser som ligger utallige lysår borte. På Hubble's billeder ses en mængde små partikler, man burde have forventet klare billeder af nærliggende planeter, eller nærmeste solsystemer. Den slags entydige observationer leverer den åbenbart ikke, dette faktum udgør et problem. Problemet er erkendt, for et par uger siden så jeg en artikel, hvor et nordeuropæisk astronomisk samvirke netop opfordrer hvermand til at deltage og bidrage med "svaret" på hvorfor lyset afbøjes at det formådede mørke stof eller dark matter, som beregningsmæssigt udgør ca. 95% af universet. Mit umiddelbare indreyk var at månen set gennem kameraet, der endnu min hustru's Mju 820, der ses månen som mere "fuld", end med det blotte øje. Siden har en erfaren amatørastronom umiddelbart forklaret, at dette fenomen ikke optræder ved spejlrefleks kameraer, hans forklaring forekom mig ikke helt sikker.

billednummer 028, taget kl. 07.50

Det var først kl. 08.23, at jeg reelt erkendte noget som lignede et meteor, og ved dette billede rettede focus mod "meteoret", kort efter delte det sig som bekendt op i tre, det viste jeg kort tidligere, den 23.12.08, nederst på filen: http://aggesen.dk/dav.html .

billednummer 032, taget kl. 08.01

Billeddokumentation fortsat den 01.01.09: Ovenstående billede er alene et perspektivrigt naturfotografi, der er umiddelbart intet at bemærke.

Men se nu først

ovenfor en forstørrelse af selve månen fotograferet kl. 7.50. Månens skyggeside ses svagt oplyst, sådan ser vi den også ofte med det blotte øje. Dog synes jeg at skyggesiden forekommer "noget udbulet" i forhold til at månen normalt ialt er cirkelrund. "Meteoret" som ses nedenfor på billedet er her udenfor emnet.

Herover en forstørrelse af månen kl.8.01. Det vil sige, at efter "meteoret" ifølge billederne er passeret tæt forbi månen, da er der sket det, at månens skyggeside først er set udbulet, siden er denne (skyggesiden) helt forsvundet. Intet andet er at se end månens belyste flade.

Alt sammen åbenbart sket i løbet af ca. 10 minutter. Det er selve kontrapunktet jeg her fokuserer på. De øvrige billeder, såvel før som efter, de bekræfter observationen.

Øen uden navn er

Hvor regnbuen ender

Herover billed nr. 035. Idet der endnu var ret mørkt denne tidlige morgen, er dette billede taget med lang lukketid og på fod, den aflange hvide streg i vandet er tilfældigvis en svane som kom forbi, jeg tog mig til hovedet da den kom, men reelt er det jo uden betydning her. Træerne ovre på denne ø skal være ret specielle, det ville jeg godt undersøge via den 5x telelinse 820'eren har. Iøjnefaldende fra broen ses den ubestemmelige gevækst på birketræet tv.

Denne ubestemmelige masse ses på uddraget ovenfor.

På samme foto ses i midten denne scene, derudover har jeg ingen forklaring dertil.

Herover billed nr. 041, et gedigent naturfotografi, reelt den slags billeder som det var min hensigt at tage.

Næsen hjemad, her billed 058.

Billed 059, jeg ved ikke hvorfor dette billed blev så dårligt, rent fototeknisk set. Jeg tjekker jo ikke billederne på stedet, derfor var jeg ikke klar over at det blev som det blev.

Never turn your back on mother earth, det plejer jeg heller ikke, det virker usikkert og ubeslutsomt, men denne gang gjorde jeg det

http://www.youtube.com/watch?v=jhAZkIgGnHM

-Noget fik mig til at vende mig om mod broen igen.-

Kold tog jeg så ovenstående billede, nr 060. Et velkomponeret foto.

Runk, en mærkelig lyd kommer der så fra mig !

Ude i det fjerne:

Et stjerneskud , vou

Her sker det!

Fuld høvl på zoomen!

Dette kom med, hvor mange gange vil det lykkes mig?

Billedet herover, nr. 061, er det første hvor at jeg retter linsen mod det flyvende himmelegme. Altså, hvor det flyvende himmellegme på de foregående billeder er med, da er det reelt et tilfælde at det ses på billederne.

61.1, uddrag af 61.

62.1, uddrag af 62.

63.1, uddrag af 63.

64.1, uddrag af 64.

66.1, uddrag af 66.

67.1, uddrag af 67.

billednummer 068, taget kl. 08.23

Forstørrelse af 068. En mørk spids eller selve "meteoret" ses øverst i fronten af formationen. Dette billede er taget kort forinden at meteoret delte sig op i 3 enheder, som siden fløj lystigt rund uafhængigt af hinanden. Den ene (den hurtigste og stærkeste) tror jeg holdt øje med de to andre. Denne stærkeste er den som ses som den mørke spids øverst herover.

Den ville vist have mig til at se den, den blev ved.

billednummer 074, taget kl. 08.25

Så lykkedes det!

1:1 format (8mpix) af del 1 på billednummer 074, taget kl. 08.25

1:1 format (8mpix) af del 2 på billednummer 074, taget kl. 08.25

1:1 format (8mpix) af del 3 på billednummer 074, taget kl. 08.25. På disse uddrag ses hvert element eller legeme faktisk også.

billednummer 081, taget kl. 08.28

Herover billednummer 087, taget kl. 08.57

02.01.09:

Man køber ikke katten i sækken!

På uddraget herover ses mine initialer på den sten jeg har testet for mit ærinde med den.

Jeg har kontaktet såvel de relevante myndigheder samt Poul Norup, Skjoldenæsholm Skovbrug angående stenen, PN sagde kort før jul at jeg kunne henvende mig igen i det nye år, det er der nu, så om få timer er den vel min!

04.01.09

Selve Ø'en , den uden navn med med den snorlige vej midt hen over, som i bogstavet Ø, (der iøvrigt udtales Øje) :

Jeg vil ikke manipulere, det kan ejheller betegnes en patentløsning, men mit udgangspunkt var "Da tidernes Herre var Nær" og Saxo som jeg ikke bryder mig særligt om, han er snakkesalig som en papegøje, og det forståelige deraf er sandt.

Herunder det der viste sig at være et monumentalt fundament som jeg de seneste par år har bygget videre på:

lad os se nærmere derpå:

Her vil jeg spørge, hvorledes kan det være, Saxo overhovedet kan finde på at skrive at en berøvelse af en "borg" fra en ærkebiskop Eskil kan gå ærkebispen hårdere til "hjæret", end kongens trussel om at dræbe ærkebispens datter's søn. For mig at se kan det kun være en sikker bevidshed hos ærkebispen om at menneskeheden derved røg i et syndefald. Mange andre ting peger derpå, og at det vitterligt skete. Nu ved vi jo at kong Valdemar reelt var den romerske kejser Barbarossa's stråmand i den nordlige provins.

Allesteder har vi siden set scenen gentage sig, mest berømt vistnok hos Shakespeare. Men også i tegneserien Asterix, troldmanden Miraculix er Eskil, guldhornene er trylledrikken som kan få de gæve gallere til at hamle op mod romerne.

Det hvad jeg oplevede på lokaliteten, broen på Skjoldenæs, da et stjerneskud blev til tre som lystigt fløj omkring, her en uges til før hellig tre konger, det kan minde om et slægtskald af en styrke som ses i tegneserien Fantomet, selvom at jeg føler mig som den jeg altid har været. Hvad er det for et sted? Jeg er så led ved at vise nogle få af de fotos som jeg tog dernede den 02.01.09. Jeg sendte fire stk. ind til luftværnet, fordi det angår flykending, og de må være specialister. Men rolig, de fotos som jeg tog 02.01.09, de fjerner intet af troværdigheden fra d.21.12.09-stjerneskuds billederne. Det var to vidt forskellige oplevelser.

Jeg er tekniker og en af dem som ikke altid har hurtige svar på ærmet, men af den type som nogengange bliver ved og ved: Der findes een naturlig forklaring på den visuelle effekt som optræder ved Skjoldenæs: At atmosfæren står som i en bue derover, og at denne bue giver en samlende linseeffekt. Jeg afviser ikke Vorherre eller Guddommelig indgriben, men jeg forsøger ejheller på at hidkalde sådant, jeg er sikker på sådanne forsøg kun vil give skuffelser eller unødvendige mentale op-og nedture. Selvom jeg eventuelt oplever Guddommelig indgriben, så ser jeg det som min opgave at levere materiale med en naturlig forklaring, -ihverttilfælde foreløbigt.

Lidt som de her http://www.astro-forum.dk/forum_posts.asp?TID=188 har erfaret, men med modsat fortegn:

Her til aften da jeg stod ved teleskopet, fangede jeg mig selv i hvad jeg vil kalde en "destruktiv" tankegang.

Den bestod i at jeg, ofte når jeg skal ud med teleskopet, altid lige tager bestik af himlens transparens og skydække.

Ser jeg bare en lille vattot hænge på himlen, tænker jeg straks, at det er vist lige en overvejelse værd om det overhovedet kan betale at slæbe al udstyret frem . . .

Jeg måler så også transparensen via NELM, som en hurtig og sikker indikator for hvad teleskopet kan yde denne aften.

Min NELM skal ikke være meget under 5.0, så bliver jeg inde og skumler over at nu når det endelig er stjerneklart, så kan vejret ikke engang finde ud af at levere en kold og klar himmel.

Således har jeg meget ofte en tendens til at "perfektionere" mine observationsaftener.

Jeg elsker udfordring - at udfordre mit teleskop . . . at gå meget dybt. Men med en ringe NELM (ringe transparens) er dette udelukket og jeg må ty til mere klare objekter, men disse vil jo heller ikke fremstå kontrastrige med ringere betignelser for observation.

Summa summarum er, at det er en elendig aften og jeg kan lige så godt passe min sengetid.

Så er det jeg efterrationaliserer - og siger; det kan ikke altid være lige perfekt, så hvorfor ikke bare nyde det der nu kan nydes og så nøjes med dobsonopsætningen i 1-2 timer. Foretag lidt lysmåling på et par klarere variable, eller surfe rundt mellem de åbne hobe jeg alligevel betragter som lidt af en pestilens i H400 kataloget - der bare skal overståes (bortset fra enkelte der så virkelig er showpieces).

Men ak nej . . . mindre end 100% er "ikke godt nok" . . . en god kikkert skal have en god himmel.

Det skal så med, at jeg virkelig er perfektionist som person og det afspejler sig i alt hvad jeg foretager mig.

Haven renoverede jeg selv og huset renoverede jeg selv (bedst jeg selv gør det syndrómet) , bilen vasker jeg selv (ikke noget med vaskehal), min kost, min træning, strygning af tøj (som er mit projekt) osv. . . . . I guder jeg kan blive ved . . .

Nu er det så at I derude kommer på banen!

Kan i genkende dette billede i jer selv og stiller ikke teleskopet op medmindre "der er noget at stille op for" - eller tager I det bare oppefra og nedefter og "ser hvad der kommer ud af det" ud fra de givne forudsætninger med ringe himmel?

At skrue ned for mit amitionsniveau er mit mål - og jeg arbejder stadig hen imod det, men det tager tid.

Som teenager med en 60mm Helios og Huygensokularer var jeg altid ude når der var stjerner, men efter jeg købte min 10" og fik opgraderet med rigtig gode okularer m.m., så er mit ambitionsniveau steget og kravene til den "perfekte himmel" blevet større.

Den 06.01.09:

Her skal jeg have et link sat ind til et fotoalbum jeg har uploadet, så kan du selv vurdere hvad man kan opleve eller få i linsen ved Skjoldenæs, det er her: http://skjoldenaeslinse.aggesen.dk/#home . Billederne er blot et tilfældigt uddrag, jeg mente selv at der ikke var nogen specielt gode motiver, og at jeg ikke kunne skrive nogen om dem. Jeg tog dem blot som træning med det nye kamera, specielt var jeg spændt på at se flyene i 1:1. På 4 af billederne er de tydelige nok til at man kan se deres identitet. De to billeder overraskede mig særdeles, jeg sendte de 4 billeder ind til luftvåbnet, ganske rigtigt, de sætter kun identitet på to deraf, og undlader videre kommentar. Fra albummet kan du selv hente en kopi og forstørre, husk 10 Megapixels i 1:1 fylder ca. 75cm x100 cm, Windows standard billedprogram flyttes skærmbilledet hen over foto'et afhængigt af størrelsesforholdet. Ænderne var en flok som kom lige inden flyene. Forstørrelser af disse billeder er besynderlig mht. ændernes retning. En ting er at lade forsvaret deltage i vurderinger, det modsatte er at lade dem blande sig i hvad denne lokalitet er, eller sådan noget, sådan en organisation med deres midler kan ikke omstille sig til hvad der er der, man skal vurdere og lære af det nogle år, så har vi en chance.

Den latinske betegnelse som en af mine forgængere, Svend Aggesen var Bodie Jutiam, det kan der vistnok også gøres et helt studium ud af.

http://www.youtube.com/watch?v=o4Pd8zf7TjU&NR=1 , den er næsten ligeså god som den originale udgave.

Den 24.01.09: Her er råvaren til stjerneskuddet som blev til tre. http://decemberskjolde.aggesen.dk/#4.0 Usorteret, dvs. fejlholdte og mislykkede billeder er også med. Interessant nok ses at en del af billedernes tekniske rådata også vises, det overføres automatisk. Faktisk tror jeg man vil kunne beregne de flyvende emners hastighed. Disse billeder er den mest imponerende serie, som jeg nogensinde har set af stjerneskud og tilsvarende. Tro ikke at jeg præcist ved hvad det eller de er.

Det er ikke hver gang man er derude ved Skjoldenæsset at der sker noget, man kan ikke påkalde sig den slags, jeg ved det, jeg har forsøgt! Kommer det, så kommer det.

Men for mig er det sket mange gange, nu skal jeg til at uploade nogle flere billeder, af dem jeg tog den ..........., noget tyder på at der er noget på nogle af dem som ikke er tillagt opmærksomhed tidligere, det er noget på eller ved jorden, som enten er en luftspejling eller sådan noget, det er også fra broen, men hen på den lille feriehytte, jeg har to billeder hvor det ser ud som om der er huse bagved, dem var jeg siden deromme for at se, men de er der ikke, evt. kan matrikelinfo oplyse om der har været huse der tidligere. Det bliver spændende, det er billeder taget med PanasonicFZ28'eren, med disse billeder følger meget mere teknisk info end ved det mindre Oly-820, som jeg kun lånte.