Da Tidernes Herre Var Nær &
Where the streets have no name, det er den af Pet Shop Boys. Et flot nummer, med fantastiske lydpassager, vistnok en romatisering om et forhold til New York, the big apple
Da Tidernes Herre Var Nær, er titlen på Inge Skovgaard Petersen's Saxo disputats, jeg tror ikke hun er Pet Shop Boys fan, men faktisk udkom begge "værker" i 1987, og der er noget ligesom et kontrapunkt i de to titler som de er fælles om.
The big Apple er der nogen som kalder byen uden gadenavne, New York, dens gadenavne er kun numre.
Endvidere citater fra wiki:
History of the term: Although the history of the Big Apple was once considered a mystery,[1] research over the past two decades, primarily by noted amateur etymologist Barry Popik[2] and Professor Gerald Cohen of Missouri University of Science and Technology,[3] has provided a reasonably clear picture of the term's history. Prior to their work,
Stop med at tro på mig her!, jeg har selv svært ved at tro det som her følger, men det er faktisk hvad enhver kan se og røre ved:
Kør nordpå mod Skjoldenæsholm, ad Knud Lavards Vej, vesten for Hvalsø, drej ind og hold ved den sidste store eg. Gå derom ad markvejen, du kommer til et hegn, til højre er der en låge du kan åbne. Området inde for hegnet afgræsses af nogle små kreaturer med krumme horn, de gør ikke noget. Vejen du der går på er ikke noget særligt, men området er vistnok det mest vidunderligt smukke på hele jorden, det kan ikke være andet end vejen til stilheden, storheden området stråler af overvælder. Findes oplevelsen beskrevet andre steder, så må det være i tekster som omfatter paradis, eden, iøvrigt en afgrening på engelsk er ethanity. Vejen ender ved en lille bådebro, hvorfra der er en skøn udsigt over den ellers utilgængelige Valsø. Lige overfor broen ligger en ø, den er mægtig at se til. Faktisk noget overvældende, ved sin massive skov som giver øen et specielt skær. Tro ikke det er lutter lagkage og idyl. Bag ved mig hørte jeg et plup i vandet, det var intet at se. Bådebroen er lidt vakkelvorm, og jeg går forsigtigt på den, da den er glat af regnvand, der ligger to små robåde. Et par minutter efter kommer 2. gang: Hvorfra den kom ved jeg ikke, måske var den klatret op mellem et par af de tykke siv, men min opmærksomhed blev fanget af et minimalt plup i vandet. GYYS, en sort slange på ca. een meter snoede og vred sig i vandoverfladen ved sivene, et par sekunder, så var den borte under vandoverfladen ! ! Mine arme røg i vejret, tilmed havde jeg en stor rød og blå slap luftmadras i hænderne, jeg havde taget den over mine skuldre som beskyttelse for regnen da jeg gik fra bilen, da jeg ingen jakke havde med hjemmefra. Den røg sammen med hænderne op i luften. Det var en ren reflekshandling som jeg gjorde, jeg tror det så ud som en drage der puster sig op for at skæmme, det spjæt som normalt ville komme ved en sådan forskrækkelse jeg fik, det blev på mig til dragevinger, Batman.kan det også være jeg lignede. Heldigvis så jeg ikke mere til slangen, det var en ganske almindelig sort snog, og heldigvis gled jeg ikke på broen. Der er altså slanger i paradis.
Jeg fandt nummeret til og kontaktede ejeren da jeg kom hjem, den ø skal jeg se nærmere på, evt. får jeg lov til at besøge den om et par uger.Men lige nu gik det ikke, jeg skulle passe på, ørnen er derovre.
Saxo-forskning: Muligvis stedet som Inge Skovgaard Petersen i Da Tidernes Herre Var Nær, citerer Saxo: paludis in solido, Lethricæ Arx. Paradiset på jorden. Lige nu er min formådning, at den har haft central rolle i hermetikken . Dem som har, passer, eller ejer de steder jeg omtaler vil jeg mindst af alle krænke, børn må aldrig bebrejdes forfædres færd, så er det sagt og fastlagt. Jeg aner heller ikke om mine forfædre har gjort fortræd, og såfremt det er udenfor national eller folkets interesse, så er skal man ikke grave i andres personlige forhold, og tilmed, at bo i et stort hus, som ligner et museum er der ikke mange som vil.
Det her er slet ikke hvad jeg ville, jeg havde blot et ærinde hvor at jeg på hjemvejen så havde tid til at køre ind ad de mindre veje. Men ved min viden, da må jeg sige, at detteher rykker ved min personlige forestilling om enkelte af de geografiske angivelser i bibelske tekster. Jeg tror HERMETIK har været centralt for denne ø og dens område. Konkret er det faktisk nogen som seriøst forsker deri, findes der noget relevant, kan det kun styrke kirken, religionen og frem for alt os mennesker. Den svenske forsker Ole Rudbeck, som næsten er de svenske universiteters ophavsmand, ihvertilfælde hvad angår Uppsala Universitet, han var inde på noget af det samme.
Helst vil jeg have denne ø for mig selv, eller rettere viden om øen, som jeg ser det lige nu, så må dette sted ikke laves om. Gud, jeg er næsten ligeså primitiv og egoistisk som Valdemarerne, ifølge de historiske kilder så dræbte de enhver som benyttede VALDEMARSVEJEN, som lå mellem Valsø og Lejre frem til vistnok 1700-tallet. Jeg har 5000 andre artikler som jeg burde få skrevet, jeg har doku liggende parat dertil, jeg kan godt bruge et par assistenter hvis nogen har tid.
Altså: Lokalt har jeg fået en del kommentarer om min formådning vedrørende mosen oppe i Lejre, at dette var Laterensis Urbs istedet for Søborg på Nordsjælland, de siger at Enghaven ikke entydigt kan være stedet, nu er jeg enig med dem. Det er Øen i Hvalsø.
Da jeg kom hjem ville jeg prøve at se Hvalsø på et kort, Hvalsø er faktisk hjerteformet, øen deri er nærmest, nå ja faktisk som man ser en muldvarp fra siden. Det er svært at finde tekst om hvad muldvarpens symboliserer, men spredt kendetegnes den som meget rig og ret stille. Hemmelighedfuld, faktisk håber jeg at staten hermed skærper overvågningen af denne 22,6 hektar store ø, så at det den gemmer i sin muld, ikke stjæles af ransmænd til deres korte fornøjelser.
Flg. afsnit og billederne er tilføjet den 21.07.08: Efter jeg kom hjem kom jeg i kontakt med en lokalhistoriker som har været på øen, han meddelte at på øen kunne man fornemme resten af en allè, vistnok oprindeligt en vej tværs hen langs midten af øen. Det undrede mig, idet der ikke ses spor af den på GoogleEarth, logisk må trætoppene aftegne det, men han sagde at præsten i sin tid benyttede allen, idet han betjente både kirken i Jystrup og Valsølille, det undrede mig endnu mere, idet det måtte da være nemmere at tage turen udenom. Men han fastholdt at således var det, det var også at se på gamle kort, han sagde at vandstanden i søen nogensteder var lav eller ustadig, altså istedet for at bruge båd til turen kunne han vade over de to smalle steder. Desuagtet fik jeg samtidig at vide at tidligere var vandstanden ca. een meter højere, idet voldgravene var vandfyldte, omkring anlægget oppe ved enden af Valdemarsvejen, hvorpå Skjoldenæsholm lå for ca. 300 år siden. Miljøstyrelsen har uploadet historiske kort, udsnittet ovenfor er derfra, omtalte vej ses.
Da jeg gik derfra var der en sten på markvejen, som glimtede næsten som en vandmand jeg tog den op, der var ikke noget særligt ved den, men alligevel tog jeg den med hjem, sikkert fordi den var flad så den nemt kunne være i lommen, faktisk er den hjerteformet.
Jeg sagde øen var hjerteformet, kortmæssigt, i nogen grad svarer det også til æblet! Hvorfra at betegnelsen The big apple kommer fra ved jeg faktisk ikke. En billdlig metafor for rigsæblet, men hvorfra fik rigsæblet sin symbolværdi. Jeg vil sige lidt ligesom Johannes Brøndsted: Beklager, tempelriddere og frimurerer, vi har altså ytringsfrihed. Det som det i grunden er, at hvad Valsø og øen var i forhistorisk tid, det er N.Y. idag, er det der verdensbanken ligger? Resultatet er ikke kun noget rent materielt, der er mere i det, som jeg ikke engang tror at magthaverne er klar over idag.
Den navnløse ø i Valsø findes endda ikke opført i Kristian Kristiansens Det ukendte Danmark. Derimod fandt jeg bl.a. info om resterne af en spiralhøj på Fyn, vistnok også den eneste af slagsen i verden.
I biblen reddede hvalen Jonas. På det fordunklede Londesborough horn ses en hval i færd med at sluge hornet. Hvad er det her for noget?
Mvh Kurt A den 15.07.08
Også en tilføjelse den 21.07.08 Weekenden efter ovennævnte 1.besøg, da fik jeg overtalt min hustru og børn til at se stedet, vi havde madkurv med, (broen fornemmedes helt sikker i tørvejr.
Tilmed fik vi besøg af en lokal ornitolog, han sagde at som barn svømmede han over til øen, gys tænkte jeg, og fortalte ham om den store gedde,som jeg havde fanget og genudsat få minutter inden. Altså: Det var faktisk første gang jeg fangede en stor gedde. Med net hjalp min ældste søn mig at få den op på broen. Heldigvis havde jeg kraftige handsker med, jeg fik lirket krogen ud af geddens uhyggelige og modbydelige gab, og nej, den var sku ikke noget jeg skulle have med hjem, den kom ubeskadiget ud i sit element igen. Men mine børn var stolte over mig, et utal af gange har de set mig komme hjem uden fisk, her så de mig fange en stor krabat.
Indsat den 15.okt. 2008:
Blandt samtlige af mine artikler kan man med rette sige at i denneher med Øen uden navn, da var jeg højt oppe, beskrivelsen er noget euforisk. Derfor vil jeg nu gengive den eneste beskrivelse af denne ø, som jeg siden har fundet, det er i Danmarks Store Øer.
Ikke eet ord er det som i min beskrivelse men Achton Friis går ligeså langt som jeg, hans oplevelse var nøjagtig den samme som min. Som det ses fik han i 1935 adgang dertil. Hvad er det for et sted, vi må da vide det! Bemærk hans afsluttende sætning, han bekymrer sig virkeligt for at Øen forbliver uforandret, ligeså som jeg gjorde for henimod et halvt år siden, i min indledning. Den skal forblive uforandret, det kan den endda med forøget sikkerhed, ved at vi med forsigtige undersøgelser får afklaret hvad den er, det kan have betydning for menneskeheden.
Med venlig hilsen Kurt Christian Aggesen den 15.10.08
Tilføjelse den 23.10.08: I forgårs var jeg igen ude ved Valsølille sø, iøvrigt første gang siden jeg den 21.07.08 tog billedet ovenfor. Desværre vil "rapporten" her mest handle om de personlige filtre man har, således: Et halvt minut efter jeg kom ud på broen så hørte jeg det piskede i vandet, lidt som når en båd trækker et langt tov fri af vandoverfladen, det var et par meter fra mig, henne ved den vestre ende, jeg kunne ikke se hvad der foregik, og jeg havde altså stillet mig tilrette for at betragte træerne ude på øen. Jeg kunne se det ikke var en lyd fra den korte kæde ned til den lille robåd som lå der, men jeg tænkte: Nej, det er en spøg, det er sku nogen som laver skæg med dig, pga. det jeg skrev om snogen der forskrækkede mig den første gang jeg var der. Lyden forsatte henimod ti gange, så kom der en lyd som om en stor pæl blev trukket gennem vandet, vov, tænkte jeg det må være en kæmpestor fisk, nu måtte jeg få fiskesnøren ud! Inden jeg fik stangen parat ringede mobilen, skulle jeg tage den? Jeg tænkte, de der lyde skal ikke have så meget autoritet hos mig, så jeg tog telefonen og gav mig god tid til samtalen. Under eet minut efter jeg havde lagt telefonen i lommen, så hørte jeg voldsomme vingeslag: Jeg nåede lige at se enten var det en ørn, musvåge eller falk i slutningen af et lynende styrtdyk hvor den foldede vingerne ud for at ændre det lodrette dyk til retning parallelt med og et par meter over vandet, ca. 10 meter fra mig fangede den byttet og forsvandt ligeså hurtigt ind mellem nogle træer, hold da fast mand her sker da noget.
Min skepsis forsvandt ved synet af det styrtdyk, det var der dælme ingen andre end de to fugle som var herre over. Nå, så begyndte jeg så at fiske, men jeg fangede ikke noget. Jeg stod der i lang tid, og forsøgte flere forskellige maddinger men uden held, tiden var dog ikke spildt, jeg stod faktisk og studerede træformationerne ovre på øen, på billedet overfor som jeg tog hvor Anette og mine børn er med, da udgør formationerne faktisk et havlstort antal hjerter og ansigter, det har jeg aldrig før set på billeder, jeg stod derfor og studerede træerne som stod hvor de altids havde stået, men de tilsvarende mønstre dukkede ikke op ligeså klart, og det var faktisk det som jeg havde forventet. Denne forventning var sikkert årsag til at jeg bortfiltrerede chancen for at tage et billede af et uforglemmeligt motiv ude fra midten af søen. Jeg gloede på det i over to minutter medens jeg stod og fiskede: Først idag efter jeg har læst om skarver ved jeg nu at deres fjerdragt ikke afviser vand, derfor ses de ofte siddende på pæle med vingerne halvt udfoldede for at tørre fjerene. Den jeg så var ca. 300 meter borte, derfor kunne jeg ikke se nogen pæl, men virkeligt: Det så ud som om den stod på vandet der i en del minutter, og faktisk i høj grad lignede en stiliseret lilje, tilsvarende den på det lange guldhorn. Den sad 100% symmetrisk, og påfaldende høj og slank med vingerne ude som en rund bue på hver side. Filtret var der igen, denne mistænksomhed, paranoiaen, det som at se gennem matte nysgerrige øjne. Jeg tvivlede ikke på mine øjne, men på det jeg så, jeg tænkte, hvilken reaktion forventer de fra mig ved at stille sådan noget op. Så syge er vi. Jeg kan ikke huske hvem, men en sydeuropæisk kunstner sagde at danskerne ikke lever, de våger på hinanden. For de fleste vil det han mener være uforståeligt, evt. efter nogen år finder man ud af det.
Efter henimod 5 minutter, havde den foldet vingerne ind. Ca. 24 timer efter kom jeg til at tænke på, sikken et fantastisk billede det ville have været, min undskyldning er at det ville sikkert være blevet uklart idet jeg kun havde et 3mpixel fotoapperat med. På den engelske wiki version er der et par hundrede billeder af skarver som sidder med vingerne udfoldede, det er ingen af dem der kunne sammenlignes med det motiv jeg så, selvom skarven idag er udskældt.
Den piskende lyd fra vandet havde også sin naturlige forklaring, der stod en stime fiskeyngel, men de var kun ca. 4 cm lange, det er sikkert dem som enten har sprunget stimevis eller har flygtet ved rovfiskeangreb.
Jeg ønsker mig et bedre fotoapperat og iben bl.a.
Tilføjelse den 13.11.08:
Spøgsk nok, på Valsølillegård ses en arkitektur, hvori der indgår særpræg som næsten har lighed med hvad ses i Harry Potter film, bemærk de sylesmalle ladevinduer på den røde længe. samt tagvinduer i flere plan på den gule, det er en sjældenhed at se på avlsbygninger.
Jeg var ude ved Valsølille sø her for en uges tid siden.
Fuglen jeg skrev så flot om ovenfor har nok vidst at jeg så gerne ville have haft et billed af den, som jeg skrev ovenfor. Sikkert derfor sad den parat da jeg kom, selvom jeg brasede gennem sivene blev den siddende, jeg fik ca. 10 billeder, også hvor den havde vingerne nede! Altså nøjagtigt som beskrevet ovenfor, med fronten hen mod broen, denneher gang står jeg skråt bagved, derfor den umiddelbare asymmetri!
Igen kun et billed med 3mpix, på 250 meter. Gør ikke som mig, det er livsfarligt hvis man ikke ser sig for! Udenfor sivene hvor jeg stod, var vandstanden kun 20 cm, jeg havde waders på, da jeg stak det ene ben derud fortsatte det en halv meter ned! Bundløst mudder, selvom vandet var spejlklart! Så testede jeg med fiskestangen, 3 meter gik den ned uden at finde modstand, fokitman!
Fra Erik Pontoppidans Danske Atlas derom:
Forbedret billedkvalitet, idsat den 21.11.08: Her forstørrelse af kort omkring 1700-tallet, ø'en er ikke med, på samme kort og årgang ses andre sjællandske småøer, eks. Præstø og den lille ø nær Korsør, men "Vals'øen" er ikke aftegnet:
Øen er ikke med!
På samme kort er de meget mindre øer ved Korsør med.
På kortet i Pontoppidans Danske Atlas fra 1767 er også de små sandbanker ved Pæstø med, jeg retter opmærksomheden mod Præstø idet denne ses i forbindelse med et stengærde, som også er nævnt i forbindelse med ø'en i Valsølille sø, uden at den dog er vist i nogen forbindelse. Jeg gør det fordi at undersøgelser af Kong Valdemars Jordebog viser et utal af forhold, som ikke kan stemme overens med realiteterne, denne Jordebog forestilles af være skrevet omkring år 1240, men udover dens tilstedeværelse tillægger historikerne ikke dens info nogen troværdighed. Se info derom eks. på http://www.tidsskrift.dk/visning.jsp?markup=&print=no&id=96510 eller http://www.tidsskrift.dk/visning.jsp?markup=&print=no&id=78388 .
Igår fandt jeg historisk info om lokalområdet, jeg har mere ret i mine formodninger end man skulle tro.
Det er evt. lidt et tilfælde at gårdsøen ved selve herregården ligner den ene sø, som er taget med på kortet ovenfor, altså det fra 1700-tallet.Frem til omkring 1790 var der ingen som måtte have kendskab dertil, eller hvad er det her for noget? En hermetisk hemmelighed?
Som ovenfor må der have været "siden syndefaldet". Iøvrigt, syd for Valsø hedder området HØED, hvad var den mytologiske Høder's rolle?
Hvad er der med den Ø?
Den 01.12.08
Inde på KB har jeg fundet et rim om Skjoldenes, se nu her:
(En rørende og umådelig smuk beskrivelse. Her idag den 4/12 så jeg der manglede de to sidste sider, de er der nu.)
Efterlysning: Jeg er ret dårlig til at læse gotisk skrift, kun gns. 95% af bogstaverne kan jeg tyde, derfor vil jeg ikke komme med en renskrift af ovenstående beskrivelse, men det bør oversættes til nutidige bogstaver.
Af beskrivelsen ovenfor fremgår at Skjolde beskrives hele vejen igennem som en dame, evt. moder jord.
Sensationelt:Jeg selv er af flere omgange blevet forbavset over de hydrologiske forhold i området, men d.o. gjorde det mest: Der står at stedet som det eneste har en gejse, altså tilsvarende som på Island !! Hvor mange historikere har ikke studset over en lokalitet som gentagende gange og utallige steder er blevet oversat til De Islandske skatkamre, ø på engelsk er island.
Der er mere, der står om Skjoldes Trojaborrige vand, oversat:
Trojaborg, som betyder labyrint, og se hvad jeg fandt på wiki derom:
Den ældste type labyrinter er Trojaborg som har været den almindeligste type langt oppe tiden. Disse findes også som serværdighed på øen Gotland.
Trojaborg
Bemærk ligheden med den hjerneformede tegning nederst på korset, denne tegning som åbenbart er en en labyrint, fra et sted nær Nyborg på Fyn se linket: http://aggesen.dk/kulturer.html
Nå, vi skal ikke hænge os i småting, videre: Som det ses et godt stykke ovenfor, da skrev Erik Pontoppidan i 1700 tallet at omkring Valsølille sø er der stier og labyrinter. Idag ses disse ikke, men hvorledes det kan foregå ved jeg ikke: Oppe fra Valsølille kirke kunne jeg se retningen, der var intet at tage fejl af, 50 meter krat derefter 50 meter siv, jeg gik, gik gik, højlys dag, sivene var ganske vist 2,5 meter høje, men jeg har gået hundredevis af kilometer gennem skove og er aldrig faret vild, skulle jeg vende om eller give op, ikke mig! Efterkånden var tøjet vådt af sved, lårmusklerne smertede idet fødderne skulle presses gennem sivene for at danne spor, hele tiden så det ud som om der kun var få meter tilbage så jeg fortsatte. Efter 3 kvarters anstrengende sivmarch var jeg igennem, og hvad var det jeg så, en mark med kreaturer og et stuehus. Ingen sø eller ø, jeg var komplet desorienteret, jeg anede ikke hvor i verden jeg var. Mit eneste håb var at sporet jeg havde dannet var tydeligt nok til at jeg kunne følge det hele vejen tilbage, det lykkedes. Da jeg kom hjem så jeg efter på kort og satellitfotos, jeg kunne ikke se hvorledes jeg var gået så langt forkert. Ca. ti dage efter havde jeg taget vaders med og en orange overtrøje med store reflekser, skulle jeg komme ud for et uheld ville jeg godt findes. Jeg havde fiskestangen med og valgte et lidt andet sted at gå igennem. Jeg havde studeret kortene i timevis, nu var der intet at tage fejl af, efter ca. et kvarter var jeg igennem dennegang og hvad så jeg, nøjagtig det samme som første gang. Det her kunne ikke være sandt. Hvad var det for en verden jeg her stod overfor? Jeg tog nogen billeder og gik resolut hen mod gårdhuset. Da jeg havde gået mindre end 50 meter henover græsmarken så jeg en kirke som virkede bekendt for mig, det var Valsølille kirke. Hold da op mand, at det kan lade sig gøre. Altså, det er kun fordi at jeg nu ser at der er andre som har oplevet labyrinter dettested, at jeg skriver det, sin egen desorientering er ikke noget at skilte med. Jeg gik op til bilen og fik en kop kaffe, og ja alt for pinligt jeg har et gammelt spejderkompas, det tog jeg med. Denne 3. gang kom jeg lige igennem ud til søen, det første blik af vandet var lidt underligt, lidt som om at vandet stod højt i forhold til mig og kunne være skyllet ind over sivene hvor jeg kom fra. Det var forresten der at jeg tog billedet hvor en skarv sidder med spredte vinger.
Dernæst: For et par dage siden så jeg hjemmesiden for Ornitologisk forening, ved søgning på Valsølille sø der ses en del interessante fugleobservationer, den ene er fra vistnok 2007 men med nogen lighed som jeg eet år efter selv har oplevet der. Men der på deres hjemmeside så jeg også at der i 2006 er opstået en ny sø, som står på marken op mod Skjoldenæsholm. Det begrundes med at der er dræning af denne mark ´som nu er ophørt. For mig at se ligner disse vandområder mest et par nyligt og kunstigt anlagte søer, de forekommer ikke tiltænkte. Uanset hvad dette vands tilstedeværelse skyldes, så er oplysningen om at vi i dk har haft en gejs bestemt noget som må være at interesse for hydrologer.
I ovenstående beskrivelse af Jakob Olufsen Abild bruges et stednavn "Tangborg", for mig at se har dette en periode været navnet på borgen der ellers almindeligvis betegnes slotsbanken, lige herunder et billede af tavlen derved. Iøvrigt for mig at se, denne hr. Jakob Olufsen Abild, så lover han ikke guld og grønne skove til snyltere, i forbindelse med Skjolde. " jeg fristes til at indsætte følgende fra Monumentum Danicorum:
forstørret: 
Således: Karl Marx var ikke den første som var imod at pengevæsnet drev rovdrift, økonomisk forsvarlighed og social bevidshed har sine monumenter, d.o. hvad Jens Christoffersen så, en sten med den nædnte tekst i kobberbogstaver, varslede et ønske om revolution, eller oprør mod tyske sæder og herremænd. Siden er der ikke sket så meget, vi ser jo at på næsten alle godser og store gårde, der er der tyske ejere på, eller deres oprindelse er tysk, dette forhold har nok været gældende siden at Absalon og Valdemar røvede Eskil, som beskrevet i Saxo. Det demoraliserende og uholdbare ved dette faktum som måtte sætte sig aftryk i historien, har nok været årsag til endnu et forsøg at tilsløre sandheden: Omkring 1975 begyndte hollandske landmænd at opkøbe danske landbrug, danske landmænd var egentlig begejstret for denne tendens, af den grund at de havde fået at vide de ved salg derved ville få en højere pris for deres ejendom. Men et utal af danskere som var under uddannelse til landmænd måtte af den grund opgive håbet at købe en gård, fordi at de hollandske landmænd altid kunne byde en halv million mere, det havde de med, ikke fordi de er mere sparsommelige, men fordi den hollandske stat tilskyndede dertil, opsparingsforholdene er anderledes dernede. Man sagde så også at hollænderne var dygtigere end unge danske landmænd, dertil vil jeg sige, det er nemmere at se dygtig ud med en halv million i lommen, end når man skal ud for at låne dem. Er jeg revolutionær?, aldrig, tanken derom betyder for mig, at den opsparing man ved flid og ihærdighed har opbygget, da sker der det, at under en revolution kommer der andre og får ejendomsretten eller bekvemmeligheden som man ellers selv havde opbygget, denne tanke man jeg ikke forliges med, idet at dem som bruger tiden og penge på selskabelighed, de opnår ikke en opsparing, og man sætter sig jo ikke allesammen præcist de samme mål. Men som det er nu, da kan man sige, at magten som ligger i pengevæsnet, den foretager bittesmå uretfærdige revolutioner rundt omkring. Siden oliekrisen i 1973 er der tilstrømmet gigantiske værdisummer til mellemøsten, som ikke tidligere havde nogen økonomisk betydning, efter oliesheikerne hver havde købt sig 50 paladser med et harem i hver, så måtte også de stabilisere sig, de fik i løbet af 30 år det arabiske afkom spredt ud i alle europæiske lande, derved ses hvad den økonomiske potens betyder, og der er den godt udnyttet. Og jo deres hudfarve er flottere end vores, men der er også nogen som vil føle sig forurettet derved, det er et faktum.
Dernæst:
Modsætninger: Kokkemand og herlige Herta.
Opdatering den 05.08.09: Een guldklump af hvad hermetikken ikke udslettede: En kasse hemmeligheder kommer frem i lyset: Efter gennemsyn af mere end et par tusind søgeemner, er følgende vistnok det optimale:
Edenborg:
Edenburgensis
Opstilling
Rostg. 66 kvart . Magasin . Må kun benyttes på læsesal
Forf./Arkivskaber
Titel
Produktionsår
Omfang
(1)
Indhold
I) Augustus Erich: Klarlige og visse Beskriffvelse om Christian IV’s Kroning. 1598. (Trykt). S. 1-238
II) Historischer Begriff, welcher Gestalt Christian IV und Hetzog Johann Adolph eines Theils und die Stadt Hamburg den 30. Oct. 1603 ihre Huldigungs- und Annehmungs-Verbündnis erneuert. (Trykt). S. 239-260
III) De Jacobi VI. Scotorum regis et Annæ Frederci II. filiæ conjugio ad eandem Annam, Hercule Rolloco Scoto authore. S. 279-303
IV) Civitatis Edenburgensis Annam Reginam Jacobi VI. Scotorum regis conjugem in suam urbem excipientis pompa. S. 305-338
V) En kort Schrifft om hvad besynderlig Forandring sig haffver begiffvidt udi Rigitt med kongelig Stamme och Regiment fraa den Thid Saxo Grammaticus lade aff at skriffve sine Historier och indthill Konning Friderichs II’s Thidt. S. 345-408
VI) En Udschrift af gamle Krønicker, om nogle Slags Folck oc Høffdinger, som i fordums Tid haffver farid ud af Dannemarck och derephter fangit stor Regiment y Verden. S. 409-454
VII) Register paa de Herrer, Førster og Førstinder, oc andre naffnkundige Personer, som ligger begraffven i Ringsted, Soer oc Antwortskouff. S. 455-477
VIII) Nogle besynderlige Stycker, som ere skeede her udi Rigit oc anden steds och werde ere at mercke. S. 478-485
IX) Vita Nicolai Kaas, cancellarii regis Daniæ. S. 509-513
X) Compendium historcum a Waldemaro IV ad Fridericum II conscriptum a Jacobo Ulfeldio, 1585. S. 518-575
XI) Joh. Utenhovius: Simplex et fidelis narratio de instituta ac demum dissipata Belgarum alirumque peregrinorum in Anglia ecclesia. 1560. S. 579-591
Proveniens
Frederik Rostgaard (1671-1745) / København Universitetsbibliotek 1745 / Indlemmet i KB 1938
Emneord