I N G E N S K A L L A V E O S MENNESKER OM
Ham selv, Kurt Christian Aggesen´s udgivelser, om økonomisk udpining, politikere og embedsmænd som tjener mest ved at slagte de mindste af os. Eller:
Om at blive frosset ud, og tiltagene for at holde varmen.
Links:
Om min ansættelse hos A.P.Møller/Maersk, hvor jeg opsagde min ansættelse i 1988, den pinlige fejl fra en overordnet i 1984:
Om een gang at blive snydt ved eksamen:
Har Teknologisk Institut stjålet en af mine første opfindelser? Min henvendelse til Center for Menneskerettigheder.
Om ...handling fra sundhedsvæsnet, idet at siden 1993 har jeg haft slidgigt i halshvirvler.
Om at miste sin ejendom, pga. fejl i Plantedirektoratet. Jeg fik erstatning på ca. 1 mio. kr. ved Østre Landsret, men følgetabene på over 5 mio. kr. blev ikke dækket, se hvorledes de ansvarlige myndigheder undviger deres ansvar og forhaler den resterende udbetaling. (kommer senere).
Om hvad en Stokholmsk professor allerede i 1939 meddelte om kviksølvamalgam, "dette er den største synd som begås mod menneskeheden".Hvert år benytter danske tandlæger stadigvæk ca. 2-3 tons kviksølv, steder som sikrer 100 % optagelse i danskerne. Dette er sundhedsvæsnets og medicinindustriens største indtægtsgrundlag. (kommer senere)
Om bøvl i sundhedsvæsnet.
Om myndighedernes metoder til at unddrage sig ansvar.(kommer senere)
Om skattevæsenet, at de stjæler 100.000 kr ekstra det ene år, og så 100.000 kr igen nogle år efter, det gør ondt, se landsskatterettens kommentar ( har de en rolle i etnisk udrensning af indfødte danskere?):
Om kapitalstyret nyhedsformidling, kommer vistnok.
Om hvorledes at arbejderklassen efter murens fald i en fart fik lært at nu skulle de også spekulere i værdipapirer, så at de store som jo styrer kurserne kunne tjene endnu mere.
Om Sønderjyllands amt's miljøafdeling, som ikke tror på, at vand har nemmest ved at løbe nedad.
Om hvorledes befolkningsudskiftningen finansieres af hul værdistigning på fast ejendom. Vores børn kommer til at betale; så er det man forstår hvorfor Ritt Bjerregaard fravalgte at få børn, og derfor straffer os som har børn.(kommer senere)
Fremtidens bilmotor
Citat: Historisk set er Danmark som de fleste andre lande et ættesamfund. Siden 1200-tallet har man tilstræbt at undertrykke at dette stadig var gældende. Uden at det ordentligt er nået ud til skolerne har historieforskerne i flere århundrede været enige om, at Saxo's kunstfærdige Danmarkshistorie er et idylbillede over en tyrannisk etnisk magtovertagelse, hvorefter at landet i de følgende århundrede sank hen i en dunkel periode, med undertrykkelse, udpining og affolkning.
Her vil jeg indsætte en korresondance, om en efterdønning af denne voldsomme magtovertagelse, idet jeg rejser et spørgsmål om: Guldhornene, tilhørte de ærkebiskop Eskil?
Til Den danske historiske forening, emne: Hvilken af byerne Stade er det som omtales i Saxo's Danmarkshistorie?
Hej, egentligt er denne min henvendelse både lidt spørgende, men eventuelt kan den også være oplysende; jeg vil henvise til efterfølgende korrespondance om guldhornene.
En del af spørgsmålet er om det ene i GD omtalte, af ærkebiskop Eskil's depoter, som blev røvet ved byen Stade. Ca. 15 km fra Gallehus, hvor guldhornene blev fundet, ligger en lille landsby som hedder Stade. Geografisk passer teorien også ved at omkring 1200 nåede vesterhavet tæt ind mod Tinglev højsletten.
Med venlig hilsen Kurt Chr. Aggesen
Spørgsmålet jeg rejser er, hvem har sidst været guldhornenes retsmæssige ejer, var det salig ærkebiskop Eskil?
Kurt Christian Aggesen
Dunhammervej 31
4000 Roskilde
Tlf.: 46786434
(Her følger et uddrag af anden korrespondance, jeg har sendt om Danmarkshistorien):,
Kun som råvare er Saxo's GD brugbar. Historien er først tilgængelig og troværdig efter grundige sammenstillinger, jeg vil her fremhæve Inge Skovgaard-Petersen's Da Tidernes Herre var Nær. og derfra citere en anden litteraturforskers konklusion: Såfremt videnskaben vil videre, må man se bort fra hvad Saxo beretter. (bemærk ordet beretter). Litteraturforskerens konklusion er korrekt, og skal ses i lyset af de omstændigheder, hvorunder at Saxo's værk blev dannet. Dette er en konklusion, som er uundgåelig. Saxo's opgave var at tilsløre hvorledes tyranniet med Absalon og Valdemarerne fik fodfæste i Danmark. Det gik ikke pænt til. Meget tyder på at Absalon og kongemagten voldtog, røvede, forgiftede og dræbte dem af Eskils slægt som de kunne komme i nærheden af; Eskil selv overlevede men blev skadet, hvorved han trak sig tilbage fra sit embede, for at blive munk. Teorien er ikke ny, men nogle historikere ser det som deres opgave, at bekæmpe sandheden, kongehusene ligeså.
Hermed kommer min teori, som ikke er så mange dage gammel: På baggrund af mit lokalkendskab til Sønderjylland, hvor at guldhornene i sin tid blev fundet, og ca. 5 angivelser i GD, primært et røveri af en af Eskils skatte ved byen Stade ( Stade er idag få ejendomme, men som ligger ca. 20 km. fra hvor guldhornene blev fundet), forekommer det mig ret sikkert, at den sidste retsmæssige ejer af guldhornene var ærkebiskop Eskil. Han var kulturbærer, og havde på baggrund af sin slægt og hele nordens velvilje formuer af dimensioner, som ingen siden har besiddet.
Det jeg ved om guldhornene er at de belv fundet i øverste jordlag, dette kan jo tyde på at deres placering der er foregået under flugt. Om den danske stat tidligere men uofficielt har været på tilsvarende tanker er sandsynligt, idet al jorden syd for Stade i sin tid købtes af staten ved oprettelse af Jyndevad jordbrugsforsøgsstation. Forundringen over dette køb argumenteredes med at det ville fremme dansk nationalfølelse i området, men det modsatte blev jo tilfældet.
Jeg har ikke studeret hvad der ellers fortælles om guldhornene, men inden at jeg sender hypotesen til historieforskerne, vil jeg gerne se om Haderslev museum ved noget derom.
For nylig læste jeg en egnshistorie om Maugstrup af afdøde sognepræst H.A. Kallenbach. Han skriver at kongehuset langt op i tiden havde et næsten romantisk forhold til Maugstrupperne. Jeg mener at Kallenbach tager helt fejl derved, af flere grunde:
Af rigsarkivet i Aabenraa ca. år 1500-1700 fremgår at det rygtedes at kongen ønskede kirkeklokken fra Maugstrup udleveret, men "de Maugstrupper borede et hul i klokken så at klangen forsvandt", derefter ombestemte kongen sig, og Maugstrupperne beholdt deres klokke.
Men det som Kallenbach med rette har konstateret er at kongehuset har haft betydelig opmærksomhed på Maugstrup. For mig at se findes forklaringen via Saxo. En historieskriver før Saxo var Svend Aggesen, hans farbror var Ærkebiskop Eskil. Så er tilfældet det, at jeg fra min fars familie hedder Aggesen, men den direkte forbindelse til Svend Aggesen kan ikke dokumenteres, idet Maugstrups kirkebøger siges begge at være brændte under en svenskerkrig. På baggrund af valdemarernes tyranni var det som Inge Skovgaard-Petersens Saxo-disputats klart dokumenterer ikke godt at være fra Eskils slægt. For mig at se var Eskil meget beundret og elsket, Absalon troede sikkert at han kunne opnå samme anseelse som Eskil havde, ved at frarøve ham hans ejendomme, næsten ved at påtage sig Eskils identitet og historien dokumenterer hvor galt det gik og at blot en persons navn kan anses som et symbol på et tilhørsforhold, og drab er tyrannens magtmiddel.
På en af Kongshøjgårds marker var der i 1200 tallet et borganlæg, sidst omtalt som jagtslot, men omgivet af voldgrav med vindebro. Medens min bedstefar var indkaldt i 1914-1918, siges at de sidte rester deraf blev jævnet ud. Hvem dette anlæg i sin tid tilhørte er jeg ikke klar over. Men noget kan tyde på at en gren fra Eskils slægt har boet der.
Eskils historiske betydning er her: Af GD fremgår at Absalon og Valdemar med list røvede Eskils borg og jeg vil citere Inge Skovgaard-Petersen:"Stedet kaldes hos Saxo urbs in solido Lethricæ paludis eller Laterensis urbs; navnet minder om sagntidens kongeborg Lethra eller Lethricia arx", hvilket kan være være Lejre. Eskil havde egenskaber og ejendele som gjorde ham elsket, tyrannens stræben derefter gav ragnarok.
Med venlig hilsen Kurt Christian Aggesen
----- Original Message -----
To
Sent: Wednesday, December 14, 2005 4:22 PM
Subject: Fw: Ærkebiskop Eskil
Hej Stine, jeg sender denne meddelelse videre til dig. En del deraf angår nemlig guldhornene, og Lennart Madsen fra Haderslev Museum meddelte mig i svaretbrevet at du er igang med forskning vedrørende guldhornene.
Med venlig hilsen Kur Christian Aggesen
Kære Aggesen.
Man kan ligeså godt forklare fundet af guldhornene i de øverste jordlag som havende været et tilfældigt tab. Det tror jeg nok heller ikke på, men det er en trossag; Argumenterne er ens.
Statens køb med henblik på Jyndevad Jordbrugsstation har - for mig at se - intet med guldhornene m.v. at gøre.
Men, jeg synes, at dine tanker er skægge, omend en af Eskils skatte ikke decideret er lig med guldhornene. Teorier er det, som ikke sjældent har ført til en konsekvens af tankerne med deraf følgende flere argumenter; men det er og bliver en trossag.
Læs evt. flere samlidskilder ang.GD. Selv har jeg ikke styr på GDs udsagsværdi i forhold til andres.Mit ærinde er et andet, så her kan jeg ikke hjælpe dig.
Med ønsket om god jul - venligst
Stine Wiell, søndag før jul 2005.
Til Den danske historiske forening, emne: Hvilken af byerne Stade er det som omtales i Saxo's Danmarkshistorie?
Hej, egentligt er denne min henvendelse både lidt spørgende, men eventuelt kan den også være oplysende; jeg vil henvise til efterfølgende korrespondance om guldhornene.
En del af spørgsmålet er om det ene i GD omtalte, af ærkebiskop Eskil's depoter, som blev røvet ved byen Stade. Ca. 15 km fra Gallehus, hvor guldhornene blev fundet, ligger en lille landsby som hedder Stade. Geografisk passer teorien også ved at omkring 1200 nåede vesterhavet tæt ind mod Tinglev højsletten.
Med venlig hilsen Kurt Chr. Aggesen
Spørgsmålet jeg rejser er, hvem har sidst været guldhornenes retsmæssige ejer, var det salig ærkebiskop Eskil?
Kurt Christian Aggesen
Dunhammervej 31
4000 Roskilde
Tlf.: 46786434
(Her følger et uddrag af anden korrespondance, jeg har sendt om Danmarkshistorien):,
Kun som råvare er Saxo's GD brugbar. Historien er først tilgængelig og troværdig efter grundige sammenstillinger, jeg vil her fremhæve Inge Skovgaard-Petersen's Da Tidernes Herre var Nær. og derfra citere en anden litteraturforskers konklusion: Såfremt videnskaben vil videre, må man se bort fra hvad Saxo beretter. (bemærk ordet beretter). Litteraturforskerens konklusion er korrekt, og skal ses i lyset af de omstændigheder, hvorunder at Saxo's værk blev dannet. Dette er en konklusion, som er uundgåelig. Saxo's opgave var at tilsløre hvorledes tyranniet med Absalon og Valdemarerne fik fodfæste i Danmark. Det gik ikke pænt til. Meget tyder på at Absalon og kongemagten voldtog, røvede, forgiftede og dræbte dem af Eskils slægt som de kunne komme i nærheden af; Eskil selv overlevede men blev skadet, hvorved han trak sig tilbage fra sit embede, for at blive munk. Teorien er ikke ny, men nogle historikere ser det som deres opgave, at bekæmpe sandheden, kongehusene ligeså.
Hermed kommer min teori, som ikke er så mange dage gammel: På baggrund af mit lokalkendskab til Sønderjylland, hvor at guldhornene i sin tid blev fundet, og ca. 5 angivelser i GD, primært et røveri af en af Eskils skatte ved byen Stade ( Stade er idag få ejendomme, men som ligger ca. 20 km. fra hvor guldhornene blev fundet), forekommer det mig ret sikkert, at den sidste retsmæssige ejer af guldhornene var ærkebiskop Eskil. Han var kulturbærer, og havde på baggrund af sin slægt og hele nordens velvilje formuer af dimensioner, som ingen siden har besiddet.
Hermed kommer min teori, som ikke er så mange dage gammel: På baggrund af mit lokalkendskab til Sønderjylland, hvor at guldhornene i sin tid blev fundet, og ca. 5 angivelser i GD, primært et røveri af en af Eskils skatte ved byen Stade ( Stade er idag få ejendomme, men som ligger ca. 20 km. fra hvor guldhornene blev fundet), forekommer det mig ret sikkert, at den sidste retsmæssige ejer af guldhornene var ærkebiskop Eskil. Han var kulturbærer, og havde på baggrund af sin slægt og hele nordens velvilje formuer af dimensioner, som ingen siden har besiddet.
Det jeg ved om guldhornene er at de belv fundet i øverste jordlag, dette kan jo tyde på at deres placering der er foregået under flugt. Om den danske stat tidligere men uofficielt har været på tilsvarende tanker er sandsynligt, idet al jorden syd for Stade i sin tid købtes af staten ved oprettelse af Jyndevad jordbrugsforsøgsstation. Forundringen over dette køb argumenteredes med at det ville fremme dansk nationalfølelse i området, men det modsatte blev jo tilfældet.
Jeg har ikke studeret hvad der ellers fortælles om guldhornene, men inden at jeg sender hypotesen til historieforskerne, vil jeg gerne se om Haderslev museum ved noget derom.
For nylig læste jeg en egnshistorie om Maugstrup af afdøde sognepræst H.A. Kallenbach. Han skriver at kongehuset langt op i tiden havde et næsten romantisk forhold til Maugstrupperne. Jeg mener at Kallenbach tager helt fejl derved, af flere grunde:
Af rigsarkivet i Aabenraa ca. år 1500-1700 fremgår at det rygtedes at kongen ønskede kirkeklokken fra Maugstrup udleveret, men "de Maugstrupper borede et hul i klokken så at klangen forsvandt", derefter ombestemte kongen sig, og Maugstrupperne beholdt deres klokke.
Men det som Kallenbach med rette har konstateret er at kongehuset har haft betydelig opmærksomhed på Maugstrup. For mig at se findes forklaringen via Saxo. En historieskriver før Saxo var Svend Aggesen, hans farbror var Ærkebiskop Eskil. Så er tilfældet det, at jeg fra min fars familie hedder Aggesen, men den direkte forbindelse til Svend Aggesen kan ikke dokumenteres, idet Maugstrups kirkebøger siges begge at være brændte under en svenskerkrig. På baggrund af valdemarernes tyranni var det som Inge Skovgaard-Petersens Saxo-disputats klart dokumenterer ikke godt at være fra Eskils slægt. For mig at se var Eskil meget beundret og elsket, Absalon troede sikkert at han kunne opnå samme anseelse som Eskil havde, ved at frarøve ham hans ejendomme, næsten ved at påtage sig Eskils identitet og historien dokumenterer hvor galt det gik og at blot en persons navn kan anses som et symbol på et tilhørsforhold, og drab er tyrannens magtmiddel.
På en af Kongshøjgårds marker var der i 1200 tallet et borganlæg, sidst omtalt som jagtslot, men omgivet af voldgrav med vindebro. Medens min bedstefar var indkaldt i 1914-1918, siges at de sidte rester deraf blev jævnet ud. Hvem dette anlæg i sin tid tilhørte er jeg ikke klar over. Men noget kan tyde på at en gren fra Eskils slægt har boet der.
Eskils historiske betydning er her: Af GD fremgår at Absalon og Valdemar med list røvede Eskils borg og jeg vil citere Inge Skovgaard-Petersen:"Stedet kaldes hos Saxo urbs in solido Lethricæ paludis eller Laterensis urbs; navnet minder om sagntidens kongeborg Lethra eller Lethricia arx", hvilket kan være være Lejre. Eskil havde egenskaber og ejendele som gjorde ham elsket, tyrannens stræben derefter gav ragnarok.
Med venlig hilsen Kurt Christian Aggesen
----- Original Message -----
To
Sent: Wednesday, December 14, 2005 4:22 PM
Subject: Fw: Ærkebiskop Eskil
Hej Stine, jeg sender denne meddelelse videre til dig. En del deraf angår nemlig guldhornene, og Lennart Madsen fra Haderslev Museum meddelte mig i svaretbrevet at du er igang med forskning vedrørende guldhornene.
Med venlig hilsen Kur Christian Aggesen
Kære Aggesen.
Man kan ligeså godt forklare fundet af guldhornene i de øverste jordlag som havende været et tilfældigt tab. Det tror jeg nok heller ikke på, men det er en trossag; Argumenterne er ens.
Statens køb med henblik på Jyndevad Jordbrugsstation har - for mig at se - intet med guldhornene m.v. at gøre.
Men, jeg synes, at dine tanker er skægge, omend en af Eskils skatte ikke decideret er lig med guldhornene. Teorier er det, som ikke sjældent har ført til en konsekvens af tankerne med deraf følgende flere argumenter; men det er og bliver en trossag.
Læs evt. flere samlidskilder ang.GD. Selv har jeg ikke styr på GDs udsagsværdi i forhold til andres.Mit ærinde er et andet, så her kan jeg ikke hjælpe dig.
Med ønsket om god jul - venligst
Stine Wiell, søndag før jul 2005.
Billedet til venstre: Rigtig soldat har jeg været, jeg var endda den på mit vagthold, som først fik rexerne på. Til højre ses stuehuset på Kongshøjgård i Maugstrup, medens min far havde den. Stuehuset er opført med min oldefar som bygherre, det var et af de første huse som havde installeret centralvarme. Min bedstefar valgte denne gård frem for Aggesensgård, pga. dette gode stuehus. Iøvrigt bemærker Maugstrup sig ved de solide stuehuse som opførtes i byen kort efter år 1900.
Om man vil erkende det eller ej, så er forklaringen på de solide huse som opførtes i denne periode, at Sønderjylland dengang hørte under Tyskland. Befolkningen havde bedre økonomiske forhold i den tyske periode, end under kongedømmet. Også den sønderjydske infrastruktur adskiller sig fra det øvrige Danmark på følgende måde: Asfalten forekommer blot at være rullet hen over bakkerne i det øvrige Danmark, i forhold til det solide sønderjyske veje. Kan sjælen i et kongedømme virkelig være så bedragerisk, at en stor del af folket lever højt på den kongelige identitet, og derved ikke ser sin egen usselhed. Det er ikke sundt for mennesker. Selv H.C. Andersen var jo inde på noget af det.
Ovenstående billede er fra en artikel om en forbedret mejetærsker. Med den konstruktive forbedring høstede jeg i 5 år. Opfindelsen var en ændring af soldkassen, hvorved at bestanddele, som er tungere end afgrøden blev frasorteret. Mejetærskeren er den eneste i verden som har kørt således. Opfindelsen kan forklares derved, at tilsvarende overlevede Dronningborg's mejetærskere de oprindeligt ca. 10 danske mejetærkserfabrikker, fordi de havde et finrenseri. Når alt kom til alt blokerede de oftest, derfor holdt DRB op med at udstyre deres mejetærskere dermed. Min opfindelse virker ved at de ekstra rensesold er indbygget som dele af soldkassens oprindelige konstruktionselementer, så er finrenseriets kapacitet 10-doblet, tilmed uden ekstra omløb, derfor kan det aldrig blokere. Endvidere kan ukrudtsfrøene opsamles separat dermed. Den danske stat bevilligede Konceptor v. Landbrugskonsulent Torsten Reffstrup en undersøgelse, ved vores henvendelse til Dronningborg Maskinfabrik afvistes forbedringen med at det sikkert ville fornærme de konventionelle producenter!
Flere detalier om kornrensning, så klik her.
Mange flere detalier om opfindelsen her.
Ovenstående er fra kataloget om min såbedsmaskine. Idet at jeg i 1999 blev økonomisk sanktioneret (i 2002 kendt ulovlig ved Østre Landsret), blev produktmodningen ikke afsluttet.
Fra en artikel, om hvorledes (daværende) min nyopførte hal, Danmark's mest velkonstruerede økologiske hønsestald i 1998/1999 blev vanæret.
Her for et par måneder siden indgav jeg
en patentansøgning på en ny type cykler.
Mere sundt for lændehvirvlerne, 35 % lavere vægt uanset materialer. En ny type tabsløst gear: Momentomformning ved momentstyret pedalarmslængde, evt. suppleret med nålelejret planetgear i hjulnav, således ser altså den kommende verdens hurtigste cykel foreløbig ud. Den grundlæggende konstruktive forbedring deri er momentstyret pedalarmslængde, filosofien bag er opstået ved konstruktionen af motor med variabel slaglængde, se længere nede eller klik her.
Ovenfor se en artikel fra 1993 om min aksialmotor, som jeg startede udviklingen af i 1984. Ved den lejlighed vistes større omhu for at ødelægge mit gode navn og rygte, end at få en produktion igang af denne fine mediumhastigheds motor.
Ovenstående viser den nykonstruerede aksialmotor under samling. Denne var til 1500 o/min.
I august 2005 havde jeg et konstruktionsoplæg parat til en videreudvikling af den forureningsfrie motor. Dette har jeg indsendt patentansøgning på. Det er en motor med variabel slaglængde, som med en videreudvikling af hybridteknikken er optimal til køretøjer. I august 2005 sendte jeg kopier af patentansøgning til bl.a BMW og VW samt her i dk CatScience i Roskilde. Klik her for at se materialet.
