NÆRBILLEDER AF FORHOLD VED VERDENS MEST AVANCEREDE MEJETÆRSKER,  mht. kornkvalitet 

Denne gav sikring for højeste kornkvalitet, ukrudstfrø i korn giver forskellige giftige svampevækster der afgiver mykotoksiner som er giftigt og kan give kræft, se tekst u: 

Øverst til venstre: Materialepassagen, specielt den mængdemæssige kapacitet ses, billedet er taget et sted hvor der var en massiv vækst af hvidmelet gåsefod.

Øverst til højre: Ved hver korntanfuld, ca. 30 tdr, var der frasorteret og opsamlet ca. 50 kg blanding af fugtige plantedele og fortrinsvist umodne og således meget vandholdige ukrudtsfrø. Jeg havde monteret en beholder inde under soldkassen til dette formål, den kan netop ses foran trillebøren, inde under soldkassen.

Nederst til venstre: Nærbillede af rensesoldets frasorterede materiale: Alle forskellige slags ukrudtsfrø og våde plantedele blev opsamlet, utroligt nok også de lette men strømlinede frø fra vindaks kunne opsamles og dermed fjernes fra marken, men dertil skulle renseblæsten indstilles. Jeg havde et stort hold økologiske høns, også de elskede høsten, at se dem æde dette krydrede foder var en fornøjelse. Advarsel: Efter bare een time i stak starter den varme-og giftdannende gæring. Derfor skal materialet straks spredes ud, enten i hønsegården eller i hønsehuset.  

Nederst til højre: Her ses den ene af de ændrede soldkassebunde. Den nederste bund som her ses er tilbageløbsplanet til returelevatoren, tilbageløbsplanet til kornelevatoren ses kun inde i soldkassen når emte- og kornsoldene er fjernet.  Jeg vil advare amatører mod at foretage ændringen, fordi det kan påvirke vægten og vridstyrken på  soldkassekonstruktionen. Forbedringen foranledigede ikke problemer på min mejetærsker.

Separat finrenseri har tidligere været standardudstyr på mejetærskere fra en dansk mejetærskerfabrik, hvor et kørnersold teoretisk kunne frasortere jord, småsten og små ukrudsfrø, der blev materialet gnedet hårdt mod det perforede sold, men det var i praksis tilstopppet næsten hele tiden, derfor holdt fabrikken op med at benytte det.

Til Clayson/New Holland mejetærskere kunne købes ekstraudstyr, som principielt havde samme funktion som Dania/Dronningborg mejetærskere: Denne mejetærskerfabrik producerede perforerede elevatorbunde og sneglebund, hvorved at jord og småt tungt materiale teoretisk kunne frasorteres, men de opgav også at benytte det. Det skyldes at når materialet var fugtigt eller indeholdt fugtigheder, da bevirker fugten at der afsættes tykke belægninger over perforeringen som således blev lukket. Altså når der var brug for renseeffekten, da ophørte virkningen, medmindre man standsede maskinen og adskilte delene for manuel rengøring med tidsintevaller på ca. 45 minutter. Men at gennemføre disse manuelle rengøringer reducerede dagsydelsen med 50%, og så kunne man ikke nå at få høsten i hus.  

Min konstruktion er helt anderledes, soldarealmæssigt er det ca. 8 gange større end der benyttedes i separate renserier, og uden ekstra omløb, helt enkelt implementeret i soldkassen ved at erstatte de glatte tilbageløbsplaner med perforeret plade. Soldkassens vibration og renseblæsten betyder at renseeffekten opretholdes selv i regnvejr.

Opsamlingen af ukrudsfrø havde jeg i en beholder af passende størrelse der oftest var fyldt samtidig med korntanken. Ved seriemæssig produktion af denne nye forbedrede mejetærsker kan opsamling ske i en beholder med tømmesnegl oppe mejetærskeren.

Jeg har set at Til New Holland mejetærskere blev der for et par år siden introduceret netop den slags fulautomatisk beholderudstyr til opsamling af avnerne fra soldkassen. Dvs. med det udstyr opsamles avnerne som ellers ender på jorden under halmstrengen, og soldkassens rensefunktion var traditionel. Dvs. jord og fugtige ukrudsfrø kom med denne konstruktion med kornet op i korntanken, fordi der var ikke de ekstra tilbageløbs-rensesold, som jeg har konstrueret. 

kca 01.2006  (opdateret 23.05.2012, fordi jeg nu igen forsøger at få teknikken formidlet.)