Skattevæsenet og landsskatteretten:

Anklage mod afgørelser ved landsskatteretten mod mig, ca. 1992, hvor at landsskatteretten nægtede fradrag ca. 110.000 kr., for fremstillingomkostninger af laboratorieudstyr til produktudvikling. Landsskatteretten begrundede afgørelsen med at det er op til de lokale skattankenævn at afgøre om det er en professionel eller uprofessionel opfindervirksomhed, og at min virksomhed dermed i skattmæssig henseende var en uprofessionel opfindervirksomhed. Skattevæsnet har fået pengene, men ikke med min gode vilje, og jeg anser stadig afgørelsen for uretfærdig.

Anklage mod afgørelser ved landsskatteretten mod mig, ca. 2000, hvor at landsskatteretten nægtede fradrag for byggeudgifter til produktionsbygning ca. 100.000 kr. En frist for genanbringelse af avance ved frasalg af landbrugsjord blev fornægtet at have været overholdt, selvom at der var indgået uigenkaldelig købsforpligtelse ved at Skive Elementfabrik havde fremstillet betonelementer til mig. Alene pga. nogle dages regn blev leverancen udsat, hvorved at de specialfremstillede elementer ikke blev hejst på plads. Fakturadatoen blev således senere end den rettidige genanbringelsesfrist, og dette gav anledning til nægtet fradrag, selvom at leveringskontrakten som var indgået et par måneder inden sidste dag for genanbringelse var uopsigelig. Dette beløb er jeg i færd med at afdrage, men ikke med min gode vilje, idet det er uretmæssig.

Den slags afgørelser underbygger opfattelsen af at retsvæsnet i stigende grad bliver en forretning i sig selv, end en enhed til opretholdelse af den enkeltes grundlæggende rettigheder. Jeg mener at (skatte) myndighederne nogengange misbruger enkelte individer ved at overbebyrde dem med administrative afgørelser, hvorved at disse sager afgøres uden optimal indsats fra den forurettigedes side. Misbruget udnyttes derved at disse besynderlige afgørelser bruges som retspraksis i andre sager, hvorved at individets retstilstand konstant indskrænkes i forhold til myndighederne.