Jeg er så heldig at jeg har fornøjelse ved at se tilbage på alle de dejlige høns jeg havde, selvom at de stakler der mente at nu skulle der bekæmpes, at de kun så noget ambitiøst. Jeg bryder mig ikke om tonen som jeg har i noget af det, som om at jeg faktisk har opbrugt min fremtid, det er sku ikke rart og sådan bliver det ikke, jeg skal nok selv sige til når min tid er opbrugt, men der er voldsom alvor i følgende: Det er sådan at når man er blevet kværnet af systemet, så vil de ikke vil kendes ved en længere, og så er der mange forskellige midler og metoder til at feje os bort ellerind under gulvtæppet.
Her for et par dage siden kom jeg til at tænke på en sang fra Kim Larsen, at være en høne, jeg huskede svagt melodien, så skulle jeg også se teksten, ofte er der jo et par ord i sangen som først bliver klare for een når man ser teksten, her:
O at være en høne
ingen kan finde hvor er
gemme sig dybt i en have
pikke et rødhudet bær
O at være en tøjhund
kysse en blankøjet dreng
bo i hans venlige arme
sove sig mæt i hans seng
O at være et æble
svulme i rigdom og mag
suge begærligt i stilken
slippe en sensommerdag
O at være en stodder
stedt på den regnvåde vej
ensom fordrukken og sølle
sådan en stodder er jeg
En tak herfra til K.L.
den 13.07.10: Om et af mine idoler Dan Brown. Medmindre han ikke allerede har kigget mig over skulderen, og det er jeg ret sikker på han har, men så ville jeg have sagt: Foruden Da tidernes Herre var Nær og så de opfølgninger dertil fra KB/Rex' historiske litteratur, som en stor del af befolkningen endnu anser som kontroversiel, pga. arvesynden, men som jeg har offentliggjort, der finder du årsagen til hvorfor en konspiratorisk fiktion som hans lader sig opbygge. Den skal have sin grund i nogen form for sandhed.
Og det andet udover faglig interesse, nej for søren da osse, så skulle jeg da være en halvgammel gris, det er jeg kun i minimal grad i forhold til flertallet, selvom at dem er der altså også nogen til, men sådan noget er du altså for smuk til, og såvidt jeg kan se på dig, så er du klar over det. Men jeg vil godt have en kvalificeret tilbagemelding ang. Dan Brown. Fortsætter han 15 år endnu, så får han opklaret at Pavestolen forinden dens oprettelse i Rom reelt stod et andet sted, men så kom der nogen der ville beherske den, så blev det for uhyggelig der. Det kan jeg tale med om. Husk: arvesynden er skyld fra ens ophav som pågældende mener at skulle forsvare. Altså: forestil dig at prøjsere bag en nordtysk konge på den danske trone slog 95 % af den danske befolkning ihjel frem til første halvdel af 1800- tallet, vi ved jo eks. at alle Jens- og Nielsdatter'ne på et tidspunkt forsvandt, og du så har et tyskklingende efternavn, ville du så ønske mig død, så er det fordi du påtager dig arvesynden.
Wov hvor her tordner
Jeg sætter billedet i til ære for Sneedorff, her er link til hans Efterladte Digte, det er maksimal info og de smukkeste oplevelser en tekst kan yde.
-Altså denne del af hjemmesiden er ikke et familiealbum, tværtimod, det jeg fremdrager er det fremmedartede, specielle, hemmeligholdte eller skjulte af vores verden som omgiver os, som forekommer mig fremmedartet, men som har samfundsmæssig betydning.
Siden her er altså ikke en TV-scene hvor der startes en indspilning med klapsalver eller et latterkor, når at der forventes og ønskes at seerne skal grine. Reelt indeholder denne form for underholdning ensrettende hjernevask, ham som betjener båndmaskinen bestemmer med latter eller klaplydene hvilken handling som er latterlig eller skal have bifald. Som led i hjernevasken foretages den slags gradvist, så at alvoren helst ikke fornemmes. Prisen er absolut mangel på humoristisk sans, det er mennesker som kun kan grine når de hører at andre gør det, dvs. den individuelle reaktion udebliver. Det er mere almindeligt end hvad godt er, og det er ikke en sund retning for menneskeheden.
Den humoristiske sans er ellers en af de mest postive egenskaber, som gør mennesker forskellige fra primater.
Ærligt talt, så har jeg ved flere at mine fund forventet at opnå aflønning eller tilknytning til relevante virksomheder, og jeg har ofte sendt skriftlige henvendelser, men svarene har ikke været ledsaget af økonomisk belønning. For mig at se hænger det sammen med en hændelse i 1987hvor nogen med et skjult diktat forsøgte at invalidere min tilværelse. Desværre er et af arrene en efterhånden indarbejdet negativ forventning ved personlige henvendelser, den er ikke så sjov at have.
Da jeg havde virksomhed i Sønderjylland sagde en af mine rare naboer naboer til mig, Kurt, så snart du tager hænderne op af lommen så er de efter dig, det var en sympatierklæring, og en klar afspejling på en ændret skæbne, hvor at mit arbejde og jeg tidligere var efterspurgt, så fik jeg nu vrang løn, selvom at selve kvaliteten af mit arbejde var god. Heldigvis rettede jeg henvendelse til nogle menneskerettighedsorganisationer, så det som jeg yder her, det kan ses af alle.
|
|
Online Link |
![]() |
|