Palnatoke    Tavl  Nøglen

 men herunder indledningsvis lidt nutidigt gys,

Den 18.09.09: Ovenstående billede tog jeg her for få minutter siden, som et tegn fra guderne, og de andre involverede over-samt underjordiske ånder på at det her som jeg grublede over var de rigtige valg, og at elementerne accepterede det.

Her for kort tid siden sendte jeg info til Roskilde Museum om en sten jeg fandt nord Roskilde, tæt ved Mastehøj, som vistnok er det højeste punkt i og omkring Roskilde. Længere nede, inde i Roskilde-bydelen Himmelev ved vi at der har lagt et befæstningsanlæg som idag kaldes Haraldsborg, Ude i fjorden og lidt Nordlig for Mastehøj ligger Eskildsø, som nordsjællands daværende patron abbed Wilhelm blev sat til at bestyre. I litteratur om vraget af vikingeskibet Skuldelev og de ovrige skibe som blev sænket i Roskilde fjord, da får man næsten indtryk af at det nærmere var noget i retningen af et søuhyre som havde sænket skibene under udsejlingen, sagn fra Roskilde siger også en drage viste sig over Roskilde, dette af en samling sagn var så ikke fra en dansker men fra en navngivet besøgende i byen, hvis ord tillagdes troværdighed. Fra Saxo tolker de fleste historikere at det var Absalon's stedmor som borede disse skibe, nyere vurderinger siger at vragenes placering ser ud som en blokering så at skibe ville blive hængende der. Abbed Wilhelm sættes derimod ikke i forbindelse med Harald Blaatand, men med Harald Hildetand. Den sten som jeg her kort vil fokusere på, den skal ikke sættes i forbindelse med nogen af disse to Harald'er, men derimod med såkaldte tordensten, som Nyerup omtaler. Tordenstenen lå umiddelbart tæt ved skålstenen, da jeg fandt den forekom den umiddelbart kun som en aflang flintesten og uden nogen afslag eller afbræk. Tilmed ser det ud som om at den ene ende af stenen var et fossil af en kraftig rovdyrstand. Jeg syntes ikke denne sten var nogen speciel seværdighed, men efter kort tid forekom det mig at det var en sten som jeg bestemt ikke behagede, næsten som om den kunne være fra midgaardsormen og jeg observerede lidt i retningen henad seimisk uro, kort proces, denne sten og tanden skulle ikke blive en attraktion for nogen som helst væsen. Vejen fra Roskilde op forbi Frederiksund er den strækning i Danmark, som kræver flest traffikofre. På strækningen ses iøvrigt en mængde fremmedartede tavler og afmærkninger, som vistnok anvendes ved hastighedsovervågning. I sommes benyttede jeg strækningen da min familie og jeg kørte hjem fra det nordlige Sjælland, jeg noterede mig passagen af 3 store sportsvogne, den ene uden nummerplade, min kone og jeg drøftede det, disse 3 kørte bogstaveligt talt ræs gennem trafikken, men dog således at der ikke skete nogen uheld.

Om jeg nu har udført woodo eller hvad det kan kaldes, så gjorde jeg altså det, at spidsen at tanden skulle skilles fra "roden", det fik jeg gjort godt og præcist, så var der ro. For at gøre sammenhængen komplet, og ikke mindre uhyggelig hverttilfælde hvad det tidsmæssige angår, så så jeg her i forrige udgave af Roskilde Posten, at en dame havde fundet en død og halvt opløst phytonslange i sit hus, ifølge den helsides artikel mente hun at den var trængt op gennem toiletkummen. -man kan bare kontakte de pågældende som her er nævnt, datoerne passer til det nævnte forløb. Men selve hove-gravstenen eller skålstenen, dá var det således, at Roskilde museum bad om bedre billeder førend de  ville tage ud og se den, de sagde iøvrigt at det ikke kunne være sandt, fordi denne slags sten aldrig tidligere er fundet her i nordeuropa og tilføjede denne slags kun kendes fra Egypten. Da jeg fandt skålstenen havde jeg kun mulighed for at fotografere med mobilkamera, de billeder jeg her viser er fra da jeg efterfølgende var derude igen med fz28'eren. Hvorledes den er kommet der ved jeg naturlivis ikke, og stenen forekommer fremmedartet. Såfremt den er bearbejdet, dvs. udhulet, som for såvidt sagtens kan lade sig gøre, så forekommer det underligt at delidt udstående hvid/sorte mønster, lidt som giraf-mønster eller Phyton-mønster, og farvemæssigt lidt som sidstnævnte, på indersiden, eller i hulheden, fordi at det der ser helt ens ud som på ydersiden, dette kan fremkomme efter mange års forvitring, er det tilfældet så må den stamme fra særdeles fjerne tider.   

Fra: Anette og Kurt Aggesen [mailto:aggesen@kabelmail.dk]
Sendt: 1. oktober 2009 16:54
Til: 'roskildemuseum@roskilde.dk'
Emne: bedre billeder af hoved-gravstenen

Som den ligger risikeres at den rammes af et markredskab, eller andre kan tage den.

Det er hverken beton eller en vand- foderkrybbe, den er af klingende granit.

Mvh Kurt Aggesen

Men selve hove-gravstenen eller skålstenen, dá var det således, at Roskilde museum bad om bedre billeder førend de  ville tage ud og se den, de sagde iøvrigt at det ikke kunne være sandt, fordi denne slags sten aldrig tidligere er fundet her i nordeuropa og tilføjede denne slags kun kendes fra Egypten. Da jeg fandt skålstenen havde jeg kun mulighed for at fotografere med mobilkamera, de billeder jeg her viser er fra da jeg efterfølgende var derude igen med fz28'eren.

Det var rigtigt galt fat dengang, så galt at nogen fandt på at efterkommerne, ja os, ikke måtte få det at vide. 

DEN 20.10.09: OPDATERING OG KORREKTION: O venstående uddrag er muligvis fejlplaceret, og kan være skrevet om en ø Øsell, omme i østersøen nær Letland, således som det står på wiki.

Derimod er det  med 100% sikkerhed at Øen i Valsølille sø er den centrale geografiske lokalitet i H. C. Sneedorff's efterladte digte, som at jeg på det seneste har vist uddrag fra et par gange. Bemærk, det står der ikke, ejheller ses betegnelsen "Skjoldunge" i een eneste af titlerne, men i vistnok 90% af digtene, der nævnes Skjoldungen.

Ligeså smukke digte som findes deri, så er der altså også nogen af dem som er makabre, derfor antog jeg umiddelbart at Øsell i realiteten var "Ø'en i Sjælland". Herunder et kort men smerteligt digt, om efterladenskabet af en moder, men en som forekommer større end en person eller for såvidt digterens biologiske mor; her skal man være opmærksom på den specielle terminologi som denne litteratur benytter, idet at som jeg tidligere med undren har henvist til litteratur fra 16-1800 tallet beskrives og omtales den "Moderne" borg, kro eller bolig som er på denne ø, og at vi eks. fra Jystrup præsten Abild  gøres bekendt med en ødelæggelse. For mig at se det samme som det monument der omtales i digtet hos Snedorff her:

Dertil kommer paralleler til en beretning jeg har set om græske guder, hhv. hylet, rædselssvangre huler samt rachler. Det græske angik en helt speciel og stor kobberkedel, vistnok aftegnet som en tyr, men hvor de stolte smede fremviste den for allle interesserede, det var noget med at ved opvarmning frembragte kobbertyren en kraftig hyletone,  men på et tidspunkt kom der besøgende som stoppede de stolte smede derind i og stegte dem der, derefter benyttedes kedlen til at stege folk i, fordi at hver gang kunne der hentes ædelstene derfra. Faktisk har jeg bladret i noget fra Arnkiel, og mindes noget som der betegnes Moloch, Arnkiel må jeg have fundet frem igen.

En halv time senere, ja her på www er der altså en masse om emnet Moloch, som ligner tyren jeg så i noget fra Arnkiel. Muhligvis er emnet det samme, og tonerne derfra ligeså, ihverttilfælde er tonen således, og ligeså skræmmende som også ses i en del af den tyskromerske litteratur.  Muligvis angår det resterne af en nu undersøisk hule, som jeg tidligere har henvist til, kan være der.

Men mere relevant, så vil jeg her vise hvad jeg fandt inde midt i et et stort træ- og kratbevokset område i den sydlige ende i randen af Valsølille sø:

Man kan naturligvis forestille sig at disse mursten blot er henkastet affald, men det er umuligt, fordi at stenene ligger inde på midten af et sumpområde, og derfra er der ca.100 meter til nærmeste farbare vej. Derinde på midten er terrænet nogenlunde så at man ikke synker i, og jeg undrede mig over nogle ca. 4 meter brede fordybninger, som kunne ligne en rende, min tanke gik til info fra Sneedorff, hvor han skriver:

Eet sted forekommer renden som at gå lige fra søkanten og ud til åbent og farbart land. Men derudover så er der ca. 10-15 huller af tilsvarende dybde, dvs, ca een meter og fra 2,5 meter og op til 5 meter i diameteren, disse huller er jeg næsten sikker på er spor fra bombesprængninger, Jeg tog også en mængde billeder af disse huller, men krattet er så tæt derinde, at billederne intet viser deraf, kun grene, vand og jord. Idet murstenene er gule tror jeg det kan være noget som blev bombet under 2. verdenskrig, det er jeg ret sikker på, men jeg har intet fundet om at der skulle have været en bebyggelse påm dette sted. Der er informationer som siger at englænderne benyttede området til nedkastning af forsyninger til modstandsfolk, men denne info alene forklarer altså ikke hvorfor der har været en bebyggelse på dette vanskelige sted, og hvorfor det så blev bombet, samt hvorfor at vi intet, sådan her umiddelbart, ved derom. 

  ½1 

Alt er ikke så dystert, men der skal visdom og styrke dertil.  Som bekendt har jeg en god tryg og tæt forbindelse med Vorherre, det havde PALNATOKE også. Navnet Palnatoke er øgenavnet han fik, fordi det var "manden som sikrede og tog palmerne", (palmerne er skjoldet mod heden)". Det kunne være gået meget og særdeles galt. Man kan sige: Ellers havde jordens overflade idag set ud som månens. Kratere er ufrugtbare, godt vi har vores natur, skal jeg for en gangs skyld være hellig, og prædke, så okay da her, oprethold, brug, benyt og dyrk naturen. For dem som ikke gør det, blir den fremmed.

Mvh Kurt Aggesen den 18.10.09.