Digtenes informative værdi er ofte meget højere end andre typer litteratur. Eksempelvis ved vi at under den seneste verdenskrig da benyttedes digte ofte som informationsspreder, fordi digte er så uskyldige at se på, det er rim sat på vers, men som ikke nødvendigvis forudsætter sangtalent. Ofte lykkes det skribenter bedre at få spredt et budskab eller en meddelelse via et digt, fordi humoren ses som underforstået, men samtidiig ved enhver skribent med respekt for sig selv, at kvaliteten vil falde med et brag, såfremt at noget vigtigt blandes med en tilfældig løgn, altså man kan sige at en digtforfatter vel nok forestiller sig at henvende sig til en kreds, som vil uddrage viden fra bestemte dele af digtet, og som er kernen, at der så for underholdningens og læsebarhedens skyld så er en komposition udenom som får teksten i dens sammenhæng til at forkommer som  god underholdning, det er den værdige kunst derved.                                                                           

fra svensk 30 stks. digtsamling, det her skulle ikke blive en gennemgang af digtsamlinger, men ved søgning på Atlantis kom den frem. Umiddelbart tror jeg at denne svenske digtsamling ikke har nogen særlig betydning, men det forholder sig anderledes, såfremt digtene, endda i deres rækkefølge læses og hvor at Atlantis-digtet på forhånd forventes som det centrale digt. Da virker det som om at en del informationer i deres tilfældighed faktisk informerer om emnet. Digtet derom er her:

Herover er foreløbigt hvad jeg håber kan læses her. Teksten i dette digt er faktisk interessant, det er ikke tågesnak. Bemærk for eksempel nederste vers i første kolonne: "Guldet fick makt att førtycka; rickmænnens kast, en førnæm myriad stjal millionernes lycka, -og nøden vokste med sejrenes rad. Denne karakteristik har jeg ikke før set anvendt i et digt, men for et par år siden udledte jeg nøjagtig samme konklusion efter min daværende gennegnag af det givne segment af historisk dokumentation. " Derudover findes centrale betegnelser som kaskade, en ret sjælden men specifik betegnelse for et trappeopdelt fald af en given karakter, ordet er interessant idet at pastor Jørgen Olufsøn Abild også anvendte dette ord i sit digt ´"Skjoldenæsholm's korte beskrivelse". Et andet ord fra digtet som falder mig i øjnene er gentagen anvendelse af ordet Staden. Lige syd for Valsølille sø er der et begrænset område som rent faktisk hedder Stade og Stadegård, det ses ved at køre der forbi, men det er så lokalt at jeg ikke har set betegnelsen derfra sat på kort. Når man sådan læser og hører om overleveringer som angår Atlantis så får man, eller ihverttilfælde jeg det indtryk, at der var en klasseopdeling hvor det så er den fra Staden og/eller Atlantis som er favoriserede i forhold til resten af verdens befolkning, og så kan man jo ikke umiddelbart påstå at forholdene dengang var bedre. MEN, det som for mig tilføres summen af "Atlantis-facts", det er at efter guldet fik magt, dvs. forinden Atlantis gik til grunde, da tilhørte lykken millionerne, så "dem udenfor" Atlantis må have haft samme lykke som Atlantis-beboerne. Donavan om Atlantis.

Den latinske betegnelse "Purgatorio" gentages uafbrudt i de historiske redegørelser som jeg finder til mit spor af historien. Jeg har endnu ikke set det kaskade-opdelte tårn med en lille skov øverst afbildet i nogen af disse skrifter, men ved søgning her på internettet, da viser det sig at i udlandet må der have overlevet nogle skrifter som satte betegnelsen på disse billeder, som iøvrigt har umiskendelig og klare paralleler til GL.T.'s Babylon  Ovenfor billeder med betegnelsen og hentet fra nettet. Den lille skov øverst kan have paraleller til øen iValsølille sø, hvor at lyset næsten som gennem  stammerne er specielt.

Richie Blackmore's Rainbow: Gates of Babylon

Eet sted opfordres til tømning af søens vand vil fjerne folk's lidelser. Denne opfordring understreges hermed, jeg har tidligere gjort opmærsom derpå. Jeg har tidligere påvist at søens umiddelbare bund udgøres af et fjere meter tykt smadder- eller mudderlag, efter passage gennem en rist og sianordning bør dette mudder bare spredes på landbrugsjord, denne slags materialer indeholder altid store mængder naturlig plantenæring. A pro pro mudder, så se artiklens indledende digt's beskrivelse af Atlantis: "står på en grund som er leren och slam". Ved oprensning af søen vil der garanteret findes mængder af antikviteter samt andre oldtidslevn. Hvem kan dog have noget imod det?, det skal og vil vi vide!

Er det der hunden er begravet? Ordsproget benyttes når man har fundet noget som ønskes undersøgt, men hvortil ejeren har dårlig samvittighed.

Dernæst:

Her igår da jeg var inde på KB, da var jeg inde forbi Christians kirken på Christianshavn, jeg måtte da lige have et par billeder fra mit besøg der, bemærk billedernes blålige reflektion i billedernes midte.

Her er vi nået til artiklens creme de la creme:

Målet for det udvalg som jeg havde bestilt var den ældste litteratur om kirkeklokker, for at sådan en søgning skal leve op til målet så gælder det indledningsvist om at finde frem til de ældste ord som på verdensplan anvendtes som gældende for kirkeklokker. Desværre nåede jeg ikke gennem hele det bestilte udvalg, fordi at der skete det, at medens jeg sad og gennemså ovenstående hæfte, da skulle hele biblioteket evakueres, fordi der var sprunget et vandrør.Lukketiden blev således fremrykket ca. 2 timer. Men altså: I bunden af en af håndskriftssamlingerne, det hæfte som lå nederst, det er det som jeg her viser billeder fra.  Såvidt som at jeg umiddelbart forstår teksten, da beskrives den gråsorte glorie som ses på billedet lige ovenfor som bestående af en slags meget præcis kugle, som de vistnok ikke selv dirigerer, men som altså nogengange følger dem, eller een bestemt person, eksempelvis således som vist på billedet. Billedet øverst, der ses nogen som ligner en raket der overrækkes. Selvom det linger, så er det altså ikke en raket, på billedet som fulgte men som jeg ikke fik fotograferet, derpå husker jeg at der ses "stangen" åbnet, der står så nogen som holder tekstrullen.

Den 15 januar 2010: jeg vælger at uploade de billeder som jeg nåede at få taget. Herover den uskønne forside til denneher gamle dokumentation, men jeg ser et par forhold derpå, flg: Der skintes en 8-kantet figur, tilsvarende meddeler molbech om soklen af en ruin ved Søborg, Nordsjælland, at den ser ud som om den er sprængt, han analyserer og finder krudrest dybt inde i stenmaterialernes struktur, murværksfragmenter ligger op til en halv km slynget bort fra borgen. 

Ud fra hvad der meddeles i teksten så er jeg ca. 90 % sikker på at det er Ærkebisp Eskil som går igen på de fleste af billederne, den viste 3-kronede pavetiara har jeg ikke set før. Jeg vil dog forbeholde at disse stavemåder skal studeres mere grundigt samt hvad handlingen mere præcist angår, forend at historiske personers navne med sikkerhed kan knyttes dertil. 

Her en del af Nordens Olymp, som jeg umiddelbart tolker det, hos Saxo omtales Ærkebisp Eskil's engagement for at også at træne færdigheder, fremfor bare at være doven og så kaste sig ud i noget man ikke har forberedt sig på. Et andet argument for at Nordens Olymp var ved Valsølille sø er, at

Vigtig meddelelse om Det kongelige Bibliotek:

Med nogen velvilje kan ovenstående hændelse, det sprængte vandrør og evakueringen som den naturlige forebyggelse af uheldige følger ved vandmangel, således som jeg kort flettede det ind ved min gennemgang af ovenstående dokumentation, da kan bibliotekets handling tolkes som en hindring af mit studium, og som om at jeg derfor kan have et anstrengt forhold til personalet derinde. DEROM må jeg her meddele at det ikke er tilfældet, bibliotekets personale har ved samtlige af mine besøg derinde været såvel hjælpsomme og meddelsomme ved informationer om bibliotekets serviceydelser, som at vi som lånere har, og jeg har ikke sporet nogensomhelst forholdsregler, ejheller interne, imod mig personligt derinde. Det at biblioteket har begrænset udlån og tilgængelighed, herunder bl.a. netydelserne, frem til vistnok den 25.01.10 har de annonceret de seneste to måneder. Ganske vidst, der er reflektion over mængden af litteratur som jeg beder om at få stillet til rådighed, men så er der ejheller mere at sige dertil. Således min bedste anbefaling.

Det at jeg skriver lidt om chikane ved søgning hos KB via internettet skyldes forhold som andre internetbrugere også udsættes for, og som viser sig ved de fleste andre søgninger, hos mig har det været ekstraordinært den seneste måneds tid.

Denneher hjemmeside er der ikke noget i vejen med, det må være en god reklame for det firma som jeg køber ydelsen hos, de passer godt på vores del af netinformationer.

Jeg kom til at se på nogle flere af de her billeder fra do. hæfte, de kommer her, såvidt jeg ved er det så dem allesammen som var deri,

Det her syntes jeg virkede lidt underligt, hvad skal det betyde at komme hen og se noget som ligner huer hængt til tørre eller sådan noget, jeg havde læst at der stod noget om paraplyer, nej der står somsenbre og ombrelle, det kunne vente med at få dem i til jeg kom derind igen for bl.a. at få taget bedre billeder, det sidste her blev til hastværk. Nu her for et par timer siden så jeg at de tre der med hattene oppe på grene, det er da vistnok et flyvende tæppe de sidder på-. Så er vi vist der hvor at det agår en østerlandsk specialitet, som jeg ikke vil forsøge nogen forklaring på. Det er der vistnok ejheller nogen østerlænding som vil rode sig ud i, idet at sådan noget som 1001-nats eventyr vel har sin oprindelse forinden at den islamistiske tro blev deres standard. Bemærk deres ansigtudtryk som på ovenstående billede ses ret tydeligt, paven, som jeg for en ordens skyld herfra vil kalde personen med 3-etagers kroen, som på det eneste af bogens samtlige billeder ses han derpå med med en noget forbeholden grimasse, derimod den rødskæggede grinebider, han ser ud som om han morer sig, og det i høj grad da han ses aftegnet som om han kigger hen på tegneren, eller ud mod os, og det med et frydefuldt samt ikke uskadeligt glimt.

          Udover at jeg ved detteher billede, også i bogen kommer lige efter det ovenstående, så kan jeg ikke garantere for at den ovrige rækkefølge er rigtig, fordi at siderne var unummererede, og billederne skulle tages i største hast, for overhovedet at få nogen derfra. Herover ser det ud som om at paven efter sin forbavselse er blevet begejstret for deres kunnen, og så er taget på besøg hos dem som havde et flyvende tæppe med, idet at nogen kilder meddeler at der var en af paverne hvis klæder var specielle, så kan det da være at ovenståendede omhandler at de fik lavet en god handel ud af det. 

Jeg startede filen her med et digt hvor der vistnok er musik til, det festlige og muntre lag som den forekommer at have kan man sýnes om som man vil, jeg kan ikke engang læse noder, allesammen har ikke det samme at byde på, så her her må jeg nøjes med som Billy Idol synger http://www.youtube.com/watch?v=FGxwaYyjfUU .

Do. af Billy Idol blev af nogen anset kontroversielt, jeg behøver vistnok ikke at remse op hvilke formynderiske, bedrevidende, moraliserede og formanende konklusioner som fremkom her i Danmark, samtidig med denne sang, som næsten ikke hørtes her i Danmark, men i udlandet blev selvsamme sang fra Billy Idol siden vurderet som den bedste han nogensinde indspillede. Jeg vil fortsætte lidt i genren han åbnede for:

Den negative:  Tidligere, ved en passende lejlighed  benyttede jeg et godt link til Police, deres Invisible Sun, denne blev aldrig et hit som deres Don't stand so close to me  http://www.youtube.com/watch?v=kvfb8GcKAWs , uanset den blev et hit har jeg aldrig brudt mig om den, altså ham Sting der synger med "sin stemme i overgang", og i en næsten uendelig køre gentager sin moraliserende formaninger som fra et højerestående og intellektuelt plan, om naturgivne følelsesmæssige relationer hos levende individer som ikke bærer skyklapper. Det han moraliserer om er en retning tilsvarende som ellers at der til hver ny bilmodel hører der eet bestemt reservedels- eller lagersortiment, samt for såvidt til hver ny program- eller softwaregeneration, der tilhører eet bestemt sortiment opgraderinger. Hvade det været således med mennesker, så ville der ikke være sket udvikling, derved ville udvikling kun ske tilsvarende trinvis, som dinosaurernes udslettelse og hvorefter at mennesker så begunder at sætte sine spor, som det sekundære trin. Men ikke desto mindre, Stings' "hold dig på afstand" blev spillet meget ofte.

Den positive: Abba har en sang om samme emne,  http://www.youtube.com/watch?v=7hEY2XoLlXg&feature=related , også den her hører næsten til, fordi musik som det her http://www.youtube.com/watch?v=eS6VWFs_WtQ kan man godt tåle at høre flere gange. Nu kan do. jo ikke opfattes som en opfordring til almindeliggørelse, det kan det ikke blive fordi som man ser gengivet i Abba's When I kissed the teacher, så først handler pigen 100% ud fra en kærlighedsmæssig impuls, det bliver kun til impulsen, fordi at konventionen straks melder sin tilstedeværelse. Konventionen er som ordet siger, de konventionelle, dem som gør det som foreskriftsmæssigt og korrekt. Øhm, ja kære lille Agnetha, det var altså en ( ifølge konventionerne) kikser det der, selvom at dine ægte følelser i disse få sekender berigede os allesammen så meget, - muligvis og vistnok ret sikkert findes der dem som aldrig bliver del i netop den slags kiksere, desværre. Og de få helt ægte kommer ikke på bestilling men jeg ved at de oplader så at  de omtrent kan være et liv værd. Men også misundelse er en ingrediens i konventionelle reaktioner. Konventioner i bred forstand er uundværlige, de sørger for standardiseringer, så at visse ting på andre fronter trods alt fungerer, og for dem som er opvokset i båse uden berøringer eller omsorg, og som derfor har berøringsangst og næsten ikke ved hvad kærlighed er, da må konventionen have eller rumme den ingrediens som betegnes kærlighed, og som så opnås forskriftsmæssigt. Man ser tydeligt når at nogen forsøger at forholde sig til dette emne, resultateterne må være givne på forhånd, kun opstramninger opnår respekt, og jeg har ikke kendskab til materiale eller eksempler som beviser at bedre forhold findes, om resultatet i sidste ende bliver personer med udpræget grad af lokal karakter, så er det ihverttilfælde ikke tiden lige nu at sige at sådan kan man med fordel udføre sine valg.

Det andre forhold og følelser som lille Agneta, i mange tilfælde vil det være således, at hendes forældre ikke har udlevet det forløb de som forældre har til deres afkom.  Så det er altså stærke bånd og stærke følelser som her er på spil. Det med at forældre muligvis ikke har udlevet eller gennemgået forældreforløbet, forekommer mig at være tiltagende, man ser jo at selv gamle mennesker ofte optræder formynderiske overfor middelaldrende personer, det fører nemt til skænderier. Myndighederne, ja det offentlige, de pålægges af politikerne at føre strengt tilsyn med befolkningen, det er den gængse måde (visionsløse, dvs. veltalende men dumme) levebrødspolitikere viser deres handlekraft på, iøvrigt en lidt speciel prøjsisk reminiscens som hænger godt fast her i Danmark. I bund og grund forekommer det som om at mange personer har et umætteligt behov for at duføre en slags forældrerolle selv overfor voksne 

Do. er måske svagheden ved nordisk kultur, Jeg ved ikke med sikkerhed om følgende var generelt, men ved en gennemgang af nogle kirkebøger fra ca. 1850 der var informationerne således ordnede, at skulle man tage dem for pålydende, da fik folk altså først børn fra når de var ca. 35 år gamle. Jeg fortsatte ikke med at undersøge om det kun var et lokalt fenomen eller generelt for de pågældende årtier. Men det så ud som at have været en slags krav, muligvis for at begrænse befolkningstilvæksten, fordi vi ved jo at tidligere i historien blev folk ofte gift meget tidligt.