Hvad sker der i Formel 1?
Vi danskere har ikke kunnet undgå overskrifterne om Kevin Magnussens succes som kører for Mclaren her i starten af 2014. Bilens vejgreb var suveræn og bedre end Ferrari. Dog kom der lidt malurt i bægeret her hen i foråret, hvor hans placeringer blev skuffende, og Kevin begrundede det med at bilen nu mangler downforce og at sliddet på fordækkene var for stort.
Så er det at jeg ikke kan undgå at lægge to og to sammen: For mig virker det påfaldende at Mclaren her i starten af 2014 satte en bil på banen, som viste langt bedre vejbeliggenhed end de øvrige. Måske afprøvede de en ny teknik, men som de siden lagde en dæmper på, ved igen at benytte det almindelige: Lad mig forklare:
I 2011 sendte jeg info til Renault om idealdifferentialet, som jeg havde udviklet og patentanmeldt. En bil udstyret med idealdifferentiale kan køre meget hurtigere i svingene, samtidig med større færdselssikkerhed, og den har tilmed lavere brændstofforbrug. Renalt svarede at det lavere brændstofforbrug ikke var tilstrækkeligt til at de ville anvende den nye teknologi. Jeg fik det ikke sendt til andre.
Mclaren har rødder hos Renault, og pga. min info dertil, syntes jeg at der var noget som måtte oplyses. Et forhold er at nogen udnytter en forbedret teknologi uden at betale licens, men at denne teknik tilmed giver ulige konkurrencevilkår, det må man forholde sig til.
Er der noget som jeg er utilfreds med? Ja, jeg skrev til Ferrari om det her for et par dage siden. Dagen efter blev Formel 1 racerløbet vinket af før tid.
Herunder et resume om selve teknikken. Der er 3 kategorier for køretøjers manøvredygtighed mht. differentialet:
Det almindelige differentiale:
Det fordeler motorkraften til de to baghjul, men usynkront eller ulåst, og det er nødvendigt for at køretøjet kan manøvreres og dreje.
Idealdifferentialet:
Der tilføres motorkraften til de to baghjul synkront, og der er indbygget to koblinger, een på hver bagaksel.
Denne teknik giver mindre dækslid og mindre brændstofforbrug, og køretøjet har forbedret færdselsikkerhed. På linket her ses bl.a. min foregående info derom.
Intermezzo:
Ja, alle de konstruktioner jeg der lufter i håbet om at finde beskæftigelse derved, kan ligne en anden leonardo DaVinchi komposition, men det var ikke meningen. Og det er ellers ikke fordi at jeg sådan blive hængende ved betydningsløse petitesser, selvom jeg ligner en person, som nogen har fordømt til at hænge i en af de lave galger, det kan tages ret bogstaveligt. Men man kan vel gøre sig håb om en vis form for retfærdighed. Det at dømme, er pæne og ordentlige menneskers højeste mål, selvom det er det som vi er dårligst til: Jo hårdere man dømmer, desto mere ordentlig er man. Ja, puha da. Retsmaskinen er en kolos, se videoen her, specielt alle deres instrumenter de bruger, det er deres måde at vaske hænder på.
Jeg siger ikke at vi kan undvære retsvæsnet, tværtimod. Men det fungerer dårligt, og reelt er der fejl ved vores kultur som nødvendiggør retsvæsnet. Det også er kulturelle fejl som tildels har givet grobund for en del af sundhedssektoren og brug af rusmidler. Endvidere er den kulturelle udvikling ikke til gunst for sundheden:
For ca. 40 år siden var der udbredt skepsis overfor hvor ensrettet mennesker blev som institutionsbørn. Det ser man nu, hvor astrologiens afløser er blevet en videnskab og uddannelseretning for sig. Man er ikke længere menneske, man er type. Puhada. Men som sådanne har myndighederne meget nemmere ved at administrere os. Jamen dog, Poul Schlüters elite, altså de kloge, de tjener det tidobbelte ved 5% arbejdsindsats, hvordan kan almindelige så forvente andet. De kloge hoveder sidder i tænketanke, deres kreationer eller produkter er sådan noget som at få lidt af statens gæld overført til husejerne. Den nye liberalismes morale må være: Vær den smarteste gangster, ellers er du intet værd. Husk, mennesker er der for mange af, og hver udgør en omkostning. Men for dem som kan versene udenad, er der millioner at tjene pr. år, det er mere end almindelige tjener et helt liv. Så det er bestemt noget at sætte livet på spil for...
Seneste trin er skærmbørn. Det er forældrenes tilfredshed med den ro, de får fra børnene derved. Der kan børnene sidde helt rolige og lege med en fiktiv skærmverden, og de kommer næsten aldrig til skade derved, det er som en sekundær fostertilstand. Børnene udvikler intet behov for at bruge kroppen, er det godt? Ja, hvis man kan undvære kroppen. Efter et par generationer således, så kan arveanlæggene forventes defekte, tilsvarende som historikere gentagende bemærker, sker hos de mest kultiverede familier.
Når vi er i den fede afdeling,
så må jeg her gengive en forside fra Time Magazine, den er så dejlig. Men hvad der er vigtigere, det er at den er seriøs. Men man kan vel sige, at sådan som drengen holder hænderne, det må skyldes at billedet ikke måtte være uetisk. Tilsvarende har nogle kvinder følt det uetisk, ja nærmest upassende at de nogengange reelt får orgasme under amning af deres børn, årsagen dertil er kulturel. Helt korrekt som artiklen viser, så sikres denne guts drifter så han siden i livet hverken behøver piller eller alkohol, af nogen primær årsag. Imidlertid er en egentlig omstilling af livet ikke så ligetil: Efter et par års fravænning, så har børn ved deres afsavn, allerede i 4-5 års alderen udviklet egne normer, så at bare bryster ikke længere forekommer naturligt, men de oplever lidt forlegenhed ved at se bare bryster. Og vi andre, vi tør ikke såvel af kastrationsangst og frygt for at hammeren skal falde.
Så som kulturen er, så har medicinalindustrien gode udsigter. Og i forhold til de usunde og snerpede offentlige normer, som altså almindelige mennesker fører sig frem på, da er det stof til eftertanke. Altså helt almindelige grå mennesker, som end ikke er uniformerede, for at erstatte deres behov for begejstre sig, så hævder de sig ved at fordømme andre: Opdeling i typer, denne tilvækst af intolerance er med til at forøge lovgivning, som forekommer ordentlig, men som nedbryder sundheden direkte. Så er det den indirekte nedbrydning af sundheden: De er når en gruppe har bemærket en person, hvis norm tilsyneladende ikke følger standarden: Så er det mob rules, det er også usundt men åbenbart underholdende. Kan nogen gøre en forskel?
Nye emner:
Så har jeg også en smalfureplov med såkombination på beddingen. Efter en producent for ca. 4 mdr siden meddelte klar interesse, blev jeg noget skuffet derfra for ca. 1 md siden, ellers havde den været i drift. Så kom jeg på at kontakte Sjællands Landbrugsskole og RTS:
Det her er ikke noget for nyhedens skyld. Derimod indebærer det mulighed for såvel:
Mindre forbrug af kunstgødning
Brændstofbesparelse
Mindre forurening
Mindre kemikalieforbrug
Sundere afgrøde og varer.
Der foreligger mere end 25 A4 sider dokumentation derom, alt det vil jeg ikke vise her.
Deres fagfolk har meddelt at skolerne vil stille forsøgsarealer til rådighed.
Dernæst en flytbar drivanordning til landbrugsmaskiner, som fra traktoren overfører synkron trækkraft til redskabets bærehjul. Det giver vistnok pote.
Og
Der kommer krans på vindmøllerne! eller
Så var der cykellygterne, som skulle efterses. Det kom der også noget ud af, den info sendte jeg til Opfinderkontoret på Teknologisk. De fandt en masse interessant info og links derom, som jeg roligt kan vise:
Denmark, 4000 Roskilde
d.02.04.2014
Kurt Christian Aggesen
Æblehaven 122 3.2.
DK- 4000 Roskilde
tlf. 30202975
Friktionsfrie vindmølle- og cykellysgeneratorer med radiuseffekt.
Opfindelsen angår generering af elektrisk effekt.
Som udgangspunkt kan jeg henvise til min henlagte patentansøgning fra ca. 2008, som angik en friktionsfri generator til vindmøller. Ideen der var at istedet for at have et friktionsfyldt og omkostningskrævende gear imellem vindmøllenavet og generatoren, så skulle der I en passende radius fra navet placeres en række induktive viklinger, antagelsesvis ude I en radius på ca. 25 % af vingernes længde, og at vingerne forsynes med en krans på samme diameter, som så udgør den induktive rotor. Det som opnåes ved således at have en generator med meget stor diameter, og tilsvarende mange poler, det er at felthastigheden bliver tilsvarende som I en almindelig eksempelvis 1500 eller 3000 o/min. Generator. Blandt fordelene er at vindmøller på den måde kan producere elektricitet ved lavere vindhastigheder. Såfremt det ikke fremgår af daværende patentansøgning, da vil jeg her præcisere, at statordelen ikke behøver at være 360 grader. Såvidt mine beregninger passer, så kan en sektor på eks. 150 grader, med centrum på møllens stativ eller tårn, I tilstrækkelig grad hente den elektriske effekt, og således forenkles konstruktionen.
Aktuelt angår patentansøgningen generering ef elektrisk effekt I mindre målestok, nemlig til lys på cykler. Der har vi jo de fortræffelige friktionsfrie lygter. Imidlertid er der et par problemer med friktionsfrie cykellygter. De skal monteres på cyklens navaksel, og denne lave placering betyder at de efter kort tid ødelægges, når cyklen placeres I cykelstativ. Selvfølgeligt kan voksne undgå at de går I stykker, men vi monterer også lygterne på børnenes cykler, og I skolernes cykelstativer ødelægges de igen og igen, det sker også I alle andre cykelparkeringer.
Ved opfindelsen benyttes samme type friktionsfrie cykellygte, men med ændret monteringsbeslag, så at forlygten istedet monteres på cyklens forgaffel, oppe under forbremsen. Der sidder lygten ikke så udsat, og kan næppe blive ødelagt selv ved tæt parkering. Tilmed giver det den fordel, at magneterne I hjulet så skal placeres på en større radius. Det betyder kraftigere magnetisering ved samme cykelhastighed, eller større driftssikkerhed, idet den kraftigere magnetisering også betyder at lygtens afstand til hjulet ikke behøver at være så præcis, såfremt at spolen inde i lygten vender rigtigt. Baglygten kan tilsvarende blive spændt fast på enten bagstellet eller en af pagagebærerens beslag.
I de senere år har cykler med navgenerator I forhjulet fået nogen udbredelse. Smart ser det ud, og dermed undgår man de nævnte problemer med friktionsfrie lygter, og når man så har traditionelle cykellygter med diodelys, så skulle man være på den sikre side. Men prøv sådan en, den går næsten ligeså tungt som de gamle dynamoer. Der er vel et lille planetgear inde I forhjulsnavet, og for den hvor det kan mærkes når lygten tændes.
Jeg kan godt se det smarte I kun at have lyset tændt, når det er nødvendigt, specielt når man cykler. Derfor omfatter patentansøgningen også en cykelgenerator, som består af en behørigt indkapslet induktiv spole, til montering ude nær fælgen, og med magneter til montering tilsvarende langt ude på egerne, idet det er derude at den mest driftsikre magnetisering og induktion I spolens vindinger fåes. Sådan en strømforsyning til såvel for og baglys kan nemt forsynes med en afbryder.
Friktionsfrie cykellygter med ændret monteringbeslag med radiuseffekt, kan I sin natur indebære en afbryderfunktion, idet konstruktionen tillader større monteringtolerancer, idet induktionen på grund af den store radius, foregår med større hastighed imellem stator og rotor.
Om man konstruktivt vælger jævnstrøm eller vekselstrøm versus dynamo eller generator som forsyning til cykellygterne, behøver ikke fastlægges her, men det almindelige handelsnavn for de friktionsfrie lygter er vistnok dynamolygter, selvom at lyset varierer pga. strømmens variation.
Friktionsfrie vindmølle- og cykellysgeneratorer med radiuseffekt.
Patentkrav
1.: Friktionsfri generator til vindmøller, kendetegnet ved at rotoren er udformet som en krans med en radius på ca. 25% af møllevingernes længde, og hvor statoren er sektoropbygget med centrum på møllestativet eller mølletårnet.
2.: Cykellygte med indbygget dynamo, kendetegnet ved at være konstrueret til montering højt oppe på cyklen, enten på forgaflen eller bagstellet/bagagebærer.
Sammendrag:
Generator med direkte drev, og hvor spolerne til induktiv elektrisk generering placeres med så stor radius, som er optimalt for magnetiseringen, under hensyn til den cykel, maskine eller det tårn, hvorpå generatoren monteres.
11. april 2014
Kære Kurt Aggesen
Tak for din nye henvendelse til Opfinderrådgivningen.
Vi er enige med dig i dine ræsonnementer om, at en stor diameter på en generator byder på en række fordele, som du beskriver. Navnlig den store polhastighed i forhold til omdrejningshastigheden er en fordel.
Imidlertid er der også nogle udfordringer, og vi mener, at en succesfuld udbredelse af generatorer med stor diameter afhænger af, om de kan blive tacklet på en overbevisende måde. Disse udfordringer er fx:
Afstanden mellem rotor og stator er meget vigtig for virkningsgraden. Allerhelst skal luftgabet være 0 – men det er i praksis ikke muligt. Prøv at se dette link: http://www.encyclopedia-magnetica.com/wiki/Air_gap Her kan man se, at det i praksis mindst opnåelige luftgab er omkring 0,1 % af generatorens diameter. Det er vel at mærke ved stift opbyggede maskiner. Hverken et cykelhjul eller en vindmøllerotor er særligt stive konstruktioner, og der er simpelthen et praktisk, konstruktivt problem forbundet med at gøre luftgabet tilstrækkelig lille. Det er vigtigt at anvise løsninger på denne udfordring.
I flere sammenhænge er der behov for at beskytte konstruktionen mod forurening. Det gælder fx ved cykler, hvor der i bogstaveligste forstand er risiko for, at der kommer grus i maskineriet. Ved lukkede navkonstruktioner kan man derimod let sikre en helt støvfri indkapsling.
Disse udfordringer er sandsynligvis grunden til, at man er veget tilbage for at anvende generatorer med meget stor diameter. Men der har skam været udført forsøg – se fx dette link til en vindmølle: http://www.renewableenergymagazine.com/article/sway-turbine-unveils-unique-10-mw-offshore-20121022
Også på cykler har princippet været forsøgt – se fx dette patent fra Relight: http://worldwide.espacenet.com/publicationDetails/biblio?DB=EPODOC&II=8&ND=3&adjacent=true&locale=en_EP&FT=D&date=20120712&CC=US&NR=2012176005A1&KC=A1#
samt dette patent:
Se også disse links:
http://www.gizmag.com/magnic-light-contactless-dynamo/21494/
https://circle.ubc.ca/bitstream/handle/2429/33361/Brown_Stefan_et_al_APSC_479_2011.pdf?sequence=1
Navdynamoer er faktisk ikke så ringe endda. Der findes gode typer, der er direkte drevet, uden gear. Når de kan yde noget videre på trods af den begrænsede diameter og dermed polhastighed, skyldes det blandt andet, at den kompakte og stive konstruktion muliggør et yderst lille luftgab. Det gælder f.eks. Shimanos navdynamo. Man kan købe et nyt forhjul med navdynamo for 349 kr. - se http://www.biltema.dk/da/Fritid/Cykler/Reservedele/Falge/Forhjul-med-navdynamo-fra-Shimano-27426/
Det bliver vanskeligt at konkurrere med.
Konklusionen er, at din ide er god. Den er i sit grundprincip kendt, og udfordringen ligger i at finde smarte løsninger på de vanskeligheder, den indebærer. Det er deri, muligheden for en opfindelse ligger gemt.
Hvis det lykkes for dig at finde på sådanne smarte løsninger, vil vi meget gerne høre fra dig igen.
I øvrigt: Konsulent på dit projekt er Morten Lunde, som er på fædreorlov indtil udgangen af denne måned. Først derefter vil du altså kunne forvente respons på, hvad du måtte forelægge af smarte løsninger.
Venlig hilsen
Christian Høeg
Konsulent
Idé & Vækst
Erhvervsudvikling
Mobil +45 72 20 27 63
chh@teknologisk.dk
Teknologisk Institut
Gregersensvej
2630 Taastrup
Telefon +45 72 20 20 00
Sent: Saturday, April 12, 2014 9:27 AM
Subject: Re: Generator - Kurt Aggesen
Hej Christian
Mange tak for informationen du her sendte, det giver et flot overblik over situationen for de to områder jeg henvendte mig om, og info som jeg faktisk ikke var bekendt med. Angående den lille skala, cykellygten, da var min forventning følgende: Efter at jeg havde sendt materialet til jer, så kom jeg i tanke om at for nogle år siden, vistnok 2006- 2009, da havde jeg noget oppe angående en cykel: I satte mig i forbindelse med Pendal- manden, (husker ikke hans navn), vi havde et par møder hvor en af hans cykelkollegaer var med, den ene gang var på IPU, hvor opfinderen af den friktionsfrie cykellygte arbejder. Ved hans kontakt til dem som producerer disse lygter, så kunne denne konstruktion opdateres, så at disse lygter blev hensigtsmæssige. –Men jeg kan godt se at der reelt er nogen, som har noget der ligner, omend kun på trapperne.
Angående vindmøllegeneratoren med krans-generator, som kom op i 2012: Jeg var i dialog med folk fra Vestas derom i 2008, det kan jeg endnu dokumentere. Jeg ved det er sådan de kommer til at være. Altså nu kan jeg se ideen er blevet realiseret, det er da noget.
Nå, men du kan jo sende det her til Morten Lunde. Med ham har jeg iøvrigt gang i et andet emne.
Mvh. Kurt Aggesen
Kurt Christian Aggesen Den 23.04.2014
Billedet herover skulle med, man kan jo ikke vide om linkadresserne ændres. ka. d. 07.06.2014
Finito:
Det at der så mange mange er hændt det, at jeg ikke får økonomisk belønning for mine produkter eller mit arbejde, det kan skyldes at nogen på en en eller anden administrativ facon har fået mig placeret i en slags af deres båse, som en af deres typer. Jeg håber på det ændrer sig.