aggesen.dk

Billedet ovenfor er et eksempel på årsagen til at jeg finder området at være stedet hvor de bedste natur billeder fås.

Desværre forekommer det som om at ejerne nu modvirker offentlig adgang. For ca. 5 år siden lå der robåde ved broen, de har ikke været der de seneste år, og indenfor det seneste halve års tid er brædderne helt fjernet, selvom at såvel lystfiskere, naturfolk og fugleinteresserede benyttede den flittigt.

Tidligere kunne jeg bruge timer ude på broen, til at tage billeder derfra, det kan ikke lade sig gøre nu. Broen trængte til vedligeholdelse og var usikker nogle steder, så lad os håbe at det er som led i vedligeholdelsen. Man bør tilstræbe at folk og unge kommer ud og lære naturen at kende, ellers får de et fjendligt forhold til naturen og således sig selv. Mine forgående filer omhandler funktion og konstruktion af vores tekniske hjælpemidler, så at maskinernes miljøbelastning bliver minimal, ellers foranlediges unødvendige naturkatastrofer.

Nogle timer efter at jeg var kommet hjem derfra så jeg billederne igennem, og bemærkede først da det utrolige: Træet ovre på øen, yderst til højre i billedet ligner et portrætfoto med ansigt og skuldre. Jeg fnøs, det var ikke meningen at jeg ville vise flere billeder derfra, der er andet at se til. Filen her må kaldes Troldenæs.

For mig at se er der nogen lighed med den siddende person på billedet ovenfor, som er fra et ældgammelt latinsk skrift, der endnu ikke er oversat.

Jeg har tidligere vist billeder derfra, som viser hvor at træerne af sig selv udgør genkendelige former, så man kunne tro det var trolde eller trylleri. Kunne jeg trylle, så ville jeg ikke bruge år af mine timer på at vedligeholde, for at opretholde tilværelsen.

Idet at broen var borte forlod jeg området ved den gamle borgbanke efter kort tid, og kørte så om til Jystrup, hvorfra at der endnu er adgang til at nyde udsigten over Valsølille sø med dens mystiske ø. Der kom jeg iøvrigt til at tale med en af de lokale: Han sagde at for ca. 25 år siden blev der afholdt isbaneløb om vinteren, såvel for biler som motorcykler. Folk hentede også træ ovre på øen dengang, Han fortalte mig at han havde fået en alvorlig forskrækkelse da han holdt og læssede træ derovre, fordi at isen begyndte at skrue. Derfor troede han at han ikke kunne komme tilbage med bilen, men det lykkedes og der skete ikke noget. Han sagde at søens dybe og bløde bund bevæger sig, og at det er årsagen til de besynderlige skæretoner der til tider kommer fra Valsølille sø, når der er is på den. Denne udtalelse passede godt i mit kram, jeg har nemlig selv optaget en video derfra med disse lyde, som jeg ikke har hørt mage til andre steder.

Søbunden i Valsølille sø ligner sand, men det er blødt som mudder, den er næsten bundløst. Ifølge kort fra ca. 1970 er søbunden lokalt ud for den gamle Skjoldenæs borgbanke er 4 meter dyb, men eller er dybden loddet til at være under 1 meter over det meste af dens ca. 100 hektars størrelse. Nu fanges der gedder og aborrer, men ifølge 250 år gamle historiske optegnelser fangedes dengang maller af en størrelse, som kunne udgøre et lidet vognlæs. Ifølge dette så har søen da haft meget større volume end idag.

Mest påfaldende bemærkes dette faktum når søen er dækket af is: Da optræder korte perioder hvor søen udsender skærende lyde fra isens revnedannelser. Om sommeren erkendes søbundens hæve-sænke bevægelser ved at skiftende områder af søens bund hæver sig op til og lidt over søens vandoverflade. Ifølge lokalbefolkningen skyldes dette fenomen at søens bund gærer. Har man nogen viden om tilsvarende fenomen fra andre steder?

Gæring er umiddelbart en rationel og logisk forklaring, men at dette fenomen rent faktisk kun optræder og viser sig således der, det er een faktor. Dernæst påstanden om at det også stod på for ca. 1000 år siden den er jeg ansvarlig for: Saxo's Laterensis Urbs i århundreder var oversat til "Søborg", dermed ledtes opmærksomheden derom andre steder hen, men denne afledning forekommer bevidst, for at den overhovedet kunne overleve i de historiske overleveringer. Laterensis Urbs er ifølge Saxo en lokalitet som Valdemar og Absalon kupper fra ærkebiskop Eskil, det blev hans største tab, og muligvis årsag til ulykkerne i de efterfølgende århundreder. Idag hedder denne lokalitet Valsølille sø. Urbs, altså selve byen eller borgen, som ellers var uindtagelig, lå på den 21,6 hektar store ø, iøvrigt Danmarks største ø uden navn, midt i denne sø.

For ca. 5 år siden optog jeg en video derfra, og hvor jeg fik dokumenteret den specielle lyd som søen af sig selv kan frembringe når der er is derpå. Derimod nåede jeg ikke at få kameraet frem, da jeg en sommer så et lille vandsprøjt et par hundrede meter ude på søen, gå ca. 2,5 meter lodret op i luften. Jeg har ikke nævnt denne observation til nogen tidlige end her. Det som jeg så der, kan være det samme som hvad pastor Jacob Olufsen Abild skriver 1675 i Skjoldenæsholm's Korte Beskrivelse:

-når Skjolde hun slår et slag med halen- . Muligvis kan en fotodokumentation af dette fenomen retfærdiggøre det bibelske udtryk Seraph, men det kan også forklare det midtsjællandske stednavn (H)val sø: Den undersøiske gæring må der forekomme så dybt at opstigende gaslommer kan rejse vandsøjler på et par meters højde, tilsvarende hvad ses fra hvaler. Såvidt de fysiske forhold som jeg ser dem, kan andre forhold være gældende?

Med venlig hilsen

Kurt Christian Aggesen

Jeg har ikke fået noget svar fra Geus endnu, men det kommer vel.

d. 17.06.2013