Lærde folk og universiteter har tilsammen benyttet tusinder og atter tusinder af timer på at tyde det brækkede horns runer. Om runer vil jeg vil sige omtrent som biskop Winstrup  gjorde om tydning af det lange horn: Man vil blive ved med tydningen,  at betegne een tydning som den rigtige, vil være aldeles urimeligt.

 Hvor kommer jokeren fra?

På billedet ses et uddrag fra Nordisk oldkyndighed år 1900. Materialet var jeg igennem for nogle måneder siden, og jeg har tidligere bragt relevante uddrag derfra. Eet indtryk blev hængende, dybt i underbevidstheden. Det var som der står, betegnelsen hængeprydelser.

Her en forstørrelse af en hængeprydelse, 180 grader vendt, så ses hvor inspirationen til narrehatten fandtes. Disse, eller tilsvarende genstande anser jeg nu for det, som har ligget til grund for udformningen af jokerens hat,  narrehatten, eller hofnarens hovedbeklædning:

Hvem blev den første hofnar eller joker?

Det var en dygtig, harmløs men frittænkende og forfulgt person. Kongen havde personligt fulgt og nu dødsdømt ham. Den harmløse elskede livet, han nægtede at dø, han var et geni. At han var harmløs så kongen som selve truslen. I fængset måtte han demonstrere at han ikke længere kunne anses som et menneske, han tænkte at den mest latterlige opførsel, var hvad kongen behøvede. Ned på alle fire, og så hoppe rundt som en abekat. Dette så kongen kunne fornøje sit selskab, geniet reddede dermed sit liv. Konstateringen er ikke for at genere nogen af parterne, underholdning skal nu til.

Jeg bringer her et par forstørrelser mere, fra de fundne bælter og hængeprydelser. Tunge a se til, upraktiske, man aner faktisk ikke hvad meningen kan være, men de indgyder næsten voldsom respekt, selvom de i alt er harmløse og ufarlige. Ligesom ved guldhornene, dyb andægtighed.

Emnet for denne fil er ellers et andet, det er ligeså stærkt, og de driller også, runer.

Såvidt jeg ved lige nu, så præsenterer jeg nu .........   jeg kan ikke finde ordene, men se bare her

og

og

Bemærk denne flotte men typiske runesten. På sitet skrev jeg ikke runer men RUNNER.

Ikke helt fjollet, jeg har det fra en af mine uhøjtidelige yndingsmelodier, ROAD RUNNER, jeg tror sørme det var med engelske Sex Pistols.  Runner oversat er løber, en vægsat løber er en bort eller border. Runer skrives reelt oftest som i borter, op og ned af stenene.

Ved brækket af det store horn løb runerne deres vej. Ånden, forståelsen blev borte. Tilsvarende ved Heidenreich's nedsmeltning af guldhornsguldet: Magten gik i pengevæsnet og blev større end menneskenes, penge blev gud.

og

og

og

Erik Molkte's runebog fra 1942 er en tynd kop te. Derimod må jeg anbefale hhv. Runamo og Runerne, dette link:

http://books.google.dk/books?id=LfwKAAAAQAAJ&pg=RA1-PA325&lpg=RA1-PA325&dq=landerup+stenen&source=web&ots=Fl_ZVvTmai&sig=B1DkQV20hpAerqNC4Tt4KWLI0WE&hl=da

samt Antiquarisk Tidsskrift:

http://books.google.dk/books?id=94CsZcxEDzEC&pg=PA280&lpg=PA280&dq=landerup+stenen&source=web&ots=VQ9piznA_v&sig=nSgodnF6HlvXhKynKObpiFcAAg8&hl=da

ved linkene kommer man i midt ind i bøgerne om Landerup stenen fra billedet ovenfor, men derfra kan man også komme til indholdsfortegnelserne.

og

og

Monumentum Danicorum blev tryk i 1643. Værket indeholder bl.a.et antal billeder af runestene, hvoraf jeg har vist nogle stykker ovenfor. Et eksempel på kulturmassakre:  På kongens befaling, ialt et par hundrede runestene blev i året 1807 bragt til København hvor de blev ophugget. Lige nu har jeg ikke lyst til at skrive mere-.

Info om ophugget mod runestenene har jeg fra ovenstående om guldhornene af Inger Baker.

(det engelske er uddrag af en af mine indlæg i en en engelsk blog om irminsul's). Further, if you want to see some pictures of wery fine rune stones I can recommed/prefer for example

http://www.archaeologie.geschichte.uni-mainz.de/Downloads/Oldbooks/Worm%20Paket%206/VI%20522-523.JPG

or main site http://www.archaeologie.geschichte.uni-mainz.de/Downloads/oldbooks-worm.htm

In Denmark or to danes this is nearly secrets, all the shown stones and some hundreds more were obviously destroyed in 1807. The shown book is from 1643. This and many more excellent books are never got complete translated to danish from latin, obviously the info was only accessible to the royal and their foreign staff. I have asked all relevant danish state offices, to do something about it, but it’s like hitting a wall. Maybe the public info via web will loosen it.

Det tyske link fra Mainz Universitet fandt jeg et par dage efter jeg havde foretaget en hurtig affotografering, deres billeder er bedre.

I Monumentorum findes også et detalieret kort over Lejre med præcis visning af et stort antal oldtidsminder og gravhøje i området. Nuværende Enghaven ses vistnok nederst til højre, interessant nok også dengang træer med golde toppe.

Jeg har faktisk sendt kopier til Roskilde/Lejre museum, fordi info fra Monumentorum Danicorum 1643 forekommer mig ukendte for dem, idet deres kort var nyere og mindre detallieret.

Om forbudt viden og abbed Bignon:

I dag synes opplysningsoptimismen på nytt å stå sterkt. Via verdensveven blir vi lovet å kunne nå all viten og få utskrift om ethvert tema. Veven tilbyr et bibliotek uten vegger. Den strekker seg utover i rommet og er tilgjengelig for alle. Tanken om det uendelige bibliotek ble foregrepet for over 60 år siden av den argentinske forfatteren Jorge Luis Borges med novellen Biblioteket i Babel. Ideen går enda lenger tilbake og har røtter i 1700-tallet og den franske opplysningstiden. I 1771 fantaserte en av de moderne science fiction forløpere, forfatteren Louis Sébastien Mercier, i romanen L’An 2440, om et besøk han i året 2440 gjør ved det kongelige bibliotek i Paris.(1) I stedet for fire uendelige saler fylt opp med millioner av bøker, finner han bare et lite rom med noen ganske få bind. Opphisset spør han bibliotekaren om hva som har skjedd. Han får til svar at fremfor å gå til det skritt å brenne alle bøker som er sensurert, enten det nå skyldes at de ble stemplet som frivole, farlige eller unyttige, har de opplyste mennesker av det 25. århundre kun spart på det vesentligste. Det er essensen av kunnskap, en destillert viten, som oppbevares i det lille rommet. All litteratur er kokt ned til resymeer, utvalg og korrigerte opptrykk, og dette trenger virkelig ikke stor plass. La Bibliothèque du Roi I Frankrike hadde allerede det kongelige biblioteket fått en oppblomstring under finansminister Colbert, som brukte det som et ledd i glorifiseringen av Ludvig den 14. Han fikk overført de kongelige boksamlingene som hadde fristet en kummerlig tilværelse i Louvrepalasset til bygninger i Rue de Richelieu (hvor de delvis befinner seg den dag i dag). Dessuten satte han i gang en aktiv samlingstilvekst, enten ved kjøp av private samlinger eller ved gaver. Boksamlingen økte med 70 000 bind. I 1719 ble abbed Bignon utnevnt til kongelig bibliotekar, og han gjorde en uvurderlig innsats for bibliotekets utvikling. Han organiserte biblioteket i avdelinger og fortsatte den bevisste samlingspolitikken. Han tilstrebet en fullstendig dekning av den mest sentrale europeiske vitenskapelige litteraturen. Det ble viktig å skaffe den litteraturen som forskerne hadde bruk for. Abbed Bignon åpnet boksamlingene i større grad for så vel vitenskapsmenn som for den vanlige opplyste borger. Slik kom det i 1720 en offentlig bestemmelse om at det kongelige biblioteket skulle være åpent for publikum en gang i uken, fra kl. 1100 til kl. 1300. Så sent som i 1794 var den daglige åpningstiden bare fire timer.(7) norsk tekst kopieret fra  http://www.ub.ntnu.no/formidl/utgivelser/til_opplysning/to_nr1.html   ka  den 1-3-08