Ved at læse bøger fra starten af 1800-tallet om danske kirker vil man finde præsteberetninger som meddeler at tilbygninger på kirker i midten af 1700-tallet blev bygget, fordi at der simpelt hen ikke var plads nok i kirken til de besøgende. Samtidig kan man så dele sin forbavselse med forfatteren, når han så beretter om kirker 50 år efter, der ved hans besøg var indrettet til opbevaring af hø og andre igen til indlogering af soldater. Så er det at man kommer til at dele sin opfattelse med bornholmeren Erling Hemmingsen, hvis seneste bog fik titlen: Truet til Tavshed, forinden havde han fundet frem til at i det mindste en del kirker var opførte som fæstningsværker for egnens beboere.

Jeg skal bestemt ikke gøre mig til kritiker at kirkeskikke eller gøre mig klog på den slags, jeg tror ikke at præsterne idag kan gøre det bedre end de gør. Men på baggrund af litterære kilder vil jeg vil gøre opmærksom på at der kan have været uoplyste årsager til grund for de kulturelle omstillinger, som ifølge ovenstående gik for sig også i 1790'erne.

Det som undrer mig noget, er det at vendinger som karakteren af 1150'erne: Der skyder kirker op allevegne" kan betegne Danmark, idet intet andet land der har så mange gamle kirker som Danmark. Uden at skulle drage nogen sammenligning, så er det også et faktum, at det samme kan man så også sige om gravhøjene, hvor Danmark er enestående ved deres tæthed og antal, og det på verdensplan. Informationerne om de ældste religiøse handlinger er overleverede til os af kristne præster, som via litteratur mest fra 1700-tallet optegner de nordiske guder, og som derved forekommer at have haft udebredelse langt op i tiden. Ved at læse den nyere litteratur om emnet vil man også finde at om Ærkebiskop Eskil og de ældste kristne kirkeskikke da vil man finde citater fra så gamle evangelier, hvor indholdet ikke helt genkendes, men kun navnene på hovedpersonerne. Saxo beskriver at det var ved et kup at Absalon og Waldemar fik magten i Danmark, og at de skete under kejser Barbarossa's røveri mod den danske ærkebiskop, i disse links er det emne behandlet..  Om guldhornene indgik i kirkelige handlinger ved jeg ikke, men den sjællandske biskop Peder Winstrup var en af de præster, som udgav et helt værk derom. Men den mest opsigtsvækkende billedlige gengivelse af det lange guldhorn er

Ad Licetum Responsio:

 Informationerne fra samtlige bøger fra det seneste århundrede henviste til tegningerne som oldgranskeren Ole Worm havde fået aftegnet. Imidlertid viste det sig ved min søgen i kildeskrifterne fra den gængse information om guldhornene, at der fandtes flere aftegninger af guldhornene, faktisk tror jeg at foreløbigt at være oppe på at have fundet at antallet af samtidsaftegninger ialt er omkring 10-12 stykker. Jeg tror at årsagen til at jeg fandt så mange var substansen i mit første fund: kobberstikket i bogen De Armellis Veterum af Thomas Bartholin fra 1675, med tillægstitlen Ad Licetum Responsio. Bogen er nærmest ulæselig, tildels fordi den trods dansk oprindelse er på renæssencelatin, og fordi den er så overfyldt af kodeskrift, som benyttedes dengang. Men med rimelig sikkerhed tør jeg give et bud på oversættelse af tillægstitlen Ad Licetum Responsio til: Under lyset af to lamper. Idet hjemmesiden brød ned for godt et års tid siden, må jeg her henvise til et bevaret link, billedet er en affotografering fra bogen, uddraget er en forstørrelse af et område af billedet, i bogen udgør området en størrelse der kan dækkes med enden af en finger, eller ca. 1,5 cm2.  - Nå, gad vide om de ægte er sådan noget, det er ikke legetøj.

KAd7.10.2011