aggesen.dk

For også at markere, at jeg har mine ben solidt plantet i den danske muld, og således at alt materiale ikke er luftkasteller, så vælger jeg nu at vise jer lidt om ploven. Ploven er et tungt redskab, men for at informationen ikke skal virke så tung, og for at gøre det forståeligt for et bredere publikum end tørre fagfolk, så vælger jeg en sjov og underholdende baggrund:

Forinden ballepresseren blev opfundet, da blev alt hø og korn bundet sammen i neg ude på marken. Med mekaniseringen kom ballepresseren, og dermed kunne fødevareforsyningen gælde flere end agerdyrkeren. Derefter kunne købstæder dannes.

Herover lidt om dyrkning fra en ca. 250 år gammel bog som altså forbavsede mig.

Nu ikke kør fast, lad os være moderne: Væk med gammeldags navne, hvorfor ikke kalde København Negestrup og Danmark Betonland? En overskrift her for et halvt år siden var: Findes der andre skurke end Putin? Jeg tror ikke at der på verdensplan findes nogen medier der er så krigsliderlige som Jyllands Posten og Danmarks Radio. Jo selvfølgeligt kan mennesker komme til at kede sig, så skal der kolorit på himlen, intet giver større omsætning end krig.

March ör die lyder som en armeret kolos på tunge lerfødder. Videoen derom her er den rene romantik i forhold til moderne krig nutildags med missiler, der styres fra beskyttelsesrum og pulveriserer mennesker på sikker afstand. Et par meter tyk stålarmeret beton er tungt, men ork, vi ved jo det sagtens kan smadres.

Det mest uhyggelige materiale jeg nogensinde har set i en container for ubrændbart affald var et par ca. 3 cm. tykke jernsandaler, hvor de kom fra ved jeg ikke, farven var institutionsblå. Det er henimod 10 år siden jeg så dem, og jeg tog ikke billede af dem. Derimod tog jeg billeder fra stranden foran Møns klint af denne store sko-lignende jernsten ultimo 2014.

Siden starten af 2014 har jeg forsøgt at få sat en ny type plov i produktion, det er endnu ikke lykkedes, så jeg kan ligeså godt offentliggøre:

Man ved at en nypløjet mark omtrent befinder sig i dvale. Sådan en mark kan ligge i mange måneder hen på sommeren, uden at der spirer planter frem. Helt anderledes forholder det sig, straks at der bliver rodet op i pløjelaget, uanset om det er med en strigle, kultur- eller rotorharve. Alene det at en traktor kører hen over pløjejorden, bevirker at jordens frøpulje aktiveres i traktorsporene, og at der således efter et par uger ses mere plantevækst i de to traktorspor, end på den øvrige pløjemark. Det er mit indtryk, at specielt to-kimbladede planter aktiveres og sættes i vækst, ved at pløjejorden bearbejdes. Angående eksemplet med traktorsporene, da er det vigtigt at holde for øje, at det ikke er traktorens komprimeringen af jorden som igangsætter eller provokerer jordpuljens plantevækst, idet at delfaktoren komprimering generelt er skadeligt og hæmmende for rodudviklingen. Den vigtige pointe jeg vil have frem i lyset, er at hver eneste jordbehandling efter pløjning aktiverer jordens frøpulje.

Ovenstående faktum danner grundlaget for hvorledes at såsæden skal placeres af Symbios redskabet. Den ideelle funktion forekommer at være følgende: Hvert sårør drysser såsæden ned på furesiden, umiddelbart forinden efterfølgende furekastning. Sådybden bestemmes og fastlægges ved rørets forskydning i den tværgående retning. På den måde placeres afgrøden i den for pågældende afgrøde ideelle sådybde, og det sker endda uden nogen form for jordfriktion fra såmaskinen. Såfremt denne metode viser sig at give ensartet sådybde og fremspiring, så venter nogle interessante forløb og resultater. Men flere forhold skal undersøges:

Et bredt erfaringsgrundlag kan høstes ved indledende testkørsler med op til ca. 4-5 maskiner, for på én sæson, til dels at hente erfaringer fra de forskellige jordtyper, og for at se effekten ved funktionsmæssige varianter: Benyttelse af traditionel såtud lige efter furelægning vs. såning foran furelægning, evt. stabiliseret med let efterharvetand. Set ud fra et erfaringsmæssigt synspunkt, på nuværende tidspunkt, da kan det forekomme som en selvfølge at pløjejorden på en eller anden måde skal brydes, enten før eller kort efter såningen. At skulle kunne høste på sådan en rå mark forekommer utænkeligt. Men der er to faktorer som ændrer situationen: Af sig selv pakker jorden sig i nogen grad, henover en vækstsæson, og idet pløjningen er foregået med plovlegmer der er ca. 50% mindre end traditionelt i dag, så kan der reelt forventes en mere jævn mark, som reelt er højt kultiveret. Det vigtigste: Muligvis står der en ren og sund afgrøde, selvom at man ikke brugte kostbare kemikalier til ukrudtsbekæmpelse, og det fordi at ukrudsfrøene ikke blev provokeret eller aktiverede? Tilbage på jorden: Mulighed for gødningsplacering i samme arbejdsgang kan også forsøges. Men altså: Selve det, at få kortlagt og dokumenteret, hvorledes forholdet mellem antallet af fremspirede ukrudtsplanter og fremspirede kulturplanter er, ved hhv.:

1.: Friktionsfri såning under furekastningen, i øverste jordlag mellem de små og smalle plovfurer.

3.: Såninger med hver af de to ovennævnte metoder, efterfulgt af sårillehjul eller efterharve.

Landbrugets upåagtede gral: Det vigtige faktum som ovenstående forsøgsrække vil belyse, det er om pløjejordens brydning med blot en såtud kan bevirke forøget ukrudtsbestand? Teknikken er som bekendt tilstede, såfremt undersøgelsen viser at der aktiveres færre ukrudsfrø, ved at så uden såtud.

Forsøgene vil belyse vækstbetingelser, vi ikke har set før. Det at se afgrøden fremspire i de små furer, tilsvarende som ses på billedet ovenfor.

Plov med påbygget såmaskine forekommer kun at kunne udføres med typen kvadratplov. Mine egne erfaringer gennem ca. 5 år med en 5 furet 20 tomme kvadratplov af fabrikatet Long, importeret af HCP A/S, er følgende: Upåklagelig funktion ved alt arbejde og der forekom aldrig tilklæbning på muldpladen. Kvadratplove er stærkere, mere enkle og har lavere vægt og meget lavere pris end vendeplove. Typen fremstilles vistnok endnu hos Harrel US.

Årsagen til typens problemer og markedsmæssige placering er tidligere givet. For hovedsagelig at give indtryk om rammens opbygning på det nye Symbios redskab, kan følgende videoer ses:

Jeg ledte forgæves efter info jeg tidligere har set om denne redskabstype, idet 3-5 furer var i-fure, 6-8 furer on-land, med 9 furer og derover fandtes ploven som bugseret, og det var denne opbygning jeg var interesseret i at se, med henblik på version med stor såkasse ovenpå ploven.

Via Kongskilde solgtes ploven som Swing Plow: http://www.youtube.com/watch?v=vofAQG3iMXU , der ses i-fure hydraulisk kæntringen i funktion, disse var fra Howard, og muligvis identisk med Long Inc.

Min var en 5 furet Square Plow produceret af Long Inc., importeret af HCP A/S, tilsvarende 4-furet ses her:

Drev til såmaskinens dosering skal hentes fra plovens bagerste landhjul. Idet dette hjul er drejbart, kan kædedrev ikke bruges, men evt. remtræk eller hydrostatisk, sidstnævnte har jeg gode erfaringer med fra tilsvarende applikation.

Såfremt at en traditionel kvadratplov blev forsynet med fortandet tallerkenskær som forplov, da er det sandsynligt, at der vil kunne opstå problemer med jordklæbning på muldpladen, derfor skal muldpladen højdemæssigt være mindre, for at opretholde den passende fladebelastning. Tilsvarende at furebredden nu kun skal være ca. 15 cm, da skal hvert skær og muldpladens længde være mindre, og landsiden tilsvarende samt plovåsen mindre. Rationelt set kan eksisterende on-land kvadrat-plovrammer benyttes, og enten fra oprindeligt 7 eller 8 furer, dvs. arbejdsbredde på enten 3,5 eller 4 meter, som svarer til bredden på en stor traktor med tvillinghjul. On-land kørsel forekommer som eneste mulighed, da de smalle plovfurer giver tilsvarende smal furebund. Ved eftertanke må jeg tilføje, at den oprindelige 6 furede ramme som har 3 meters arbejdsbredde bestemt også er relevant, idet den kan give et såredskab med 3 meters arbejdsbredde, hvilket passer til traktorstørrelser breddemæssigt uden brede tvillinghjul, men motorstørrelse omkring 150 hk. 4 meters arbejdsbredde kan forventes at behøve en traktor med omkring 200 hk, igen alt afhængigt af jordens bonitet.

30-50 cm. rækkeafgrøder som roer, majs og eventuelt kartofler kan muligvis også etableres med denne type redskab, da den mulige kemikalie udgifts besparelse der kan være afgørende. Også disse afgrøder værdsætter i høj grad porøs jord, for at give stort udbytte. Da skal knastvalsen udskiftes så enkornssåning fås.

Tallerkenskær- enhederne på smalfure ploven skal fælles styres af en pivot. Hver skal således være monteret på en 180 grader drejbar ankerplade, som via et kulissestyr fra den stationære del af den drejbare plovramme geometrisk drejer ankerpladen180 grader og derved også forskyder tallerkenskærene, så at de for hver deres plovlegme, fungerer ens ved hhv. venstre og højrepløjning.

Lejet i rulleskær på plove giver altid problemer. Ved opbygningen af fortandet tallerkenskær kan problemet undgås. Den fortandede tallerken kan som udgangspunkt være som Kverneland fremstiller dem til deres tallerkenharver. På den ene tallerken som her skal udgøre rulleskær og forplov, der skal fastmonteres et nav med fast aksel på ca. 15 cm længde. Akslen lejres i to flangelejer, som sidder på ”læsiden” af tallerkenen, akslen kommer til at pege lidt opad, på den måde sidder lejetætningerne beskyttet.

Umiddelbart er det min opfattelse, at tildeling fra såmaskinen til hvert sårør er mere driftsikker og præcist med knasthjul til hvert rør, end ved pneumatisk fordeling. Pneumatik giver mulighed for fleksibel opbygning med bedre oversigt for traktorføreren. Mit oplæg er, at ploven forsynes med en ikke særlig stor såkasse ovenpå og langs med den drejbare plovramme, derved opretholdes udsynet, og der er knasthjul til hvert sårør. Det forekommer indlysende, at en frontmonteret beholder enten kan benyttes til gødning, eller pneumatisk supplere såkassen.

Kurt Christian Aggesen, 15-01-2014, Æblehaven 122 3.2., 4000 Roskilde, Tlf.: 30202975

Opfindelsen angår en ny teknik til jordbehandling og såning ved planteavl. Det er en plov med speciel furebredde, tilpasset påbygget såmaskine.

Indenfor de senere år er udviklingen gået i retning af kombineret jordbehandling, for at opnå færre overkørsler, i bestræbelsen på at forøge jordens porøsitet.

Ved opfindelsen udføres såning og pløjning i én arbejdsgang. Den århundrede gamle jordbeabejdende ideologi som traditionel pløjning giver, er endnu grundlaget her. En traditionel plovenhed består af hhv. rulleskær, reol-eller forplov, og plovskær med muldfjæld. Men i det jord- og planterestholdige miljø, hvorunder pløjning foregår, da kommer såvel rulleskær og forplov ofte ud af funktion, det viser sig siden som ukrudtsholdig afgrøde.

Senest har de noget tunge vendeplove vundet udbredelse, men de giver mulighed for en mere enkel måde at tilrettelægge arbejdet. Tilsvarende mere rationel arbejsgang gav den lettere kvadrat- eller svingplov, men denne type plov fik ikke betydelig udbredelse, idet at på jorde med høj bonitet var deres furelægning for grov og uensartet. Mindst udbredelse fik tallerkenplove, som nemt lavede flot arbejde, men problemet var at deres jordsøgning hurtig blev for dårlig.

Fælles for pløjning er at marken efterlades med en overflade, hvor at sporene efter ploven ses som parallelle streger med furebreddens afstand, og helst som ensartede aflange hvælvinger ud over marken. Når pløjning foretages med henblik på tilsåning umiddelbart derefter, så indebærer det en arbejdsgang med jordpakker, for at få et brugbart såbed. Jorde med høj bonitet forudsætter ofte efterårspløjning, hvor frost om vinteren gør jorden medgørlig, men sorte marker vinteren over giver næringstab, så nuværende teknik er ikke ideel.

I nogle årtier har teknik til såning samtidig med pløjning været kendt. Metoden er at benytte vendeplov og så have en jordpakker hægtet på, og yderligere en såmaskine hægtet på. Selvom denne teknik ifølge teorien skulle være ideel, så fik den ingen udbredelse, fordi det var for tungt og sårbart at køre med.

Furebredden på hvert plovlegme er almindeligvis ca. 50 cm. Det giver god plads i furebunden, men betyder også at affuringer og foragre kan blive noget ujævne, hvilket kan beskadige materiellet.

Den ideelle vækstplads for en afgrøde er hvor der er fugtig, porøs jord og læ, det giver nemt 25% bedre avl.

Som udgangspunkt vælges en afstand mellem sårækkerne på 15 cm., normal sås korn med rækkeafstand på 12 cm. Plovens furebredde er tilsvarende 15 cm, altså en uhørt smal furebredde, men ikke uden nogen god grund. I stedet for rulleskær og forplov vælges at benytte et fortandet tallerkenskær, derved sikres at der aldrig opstår sammenslæbninger. Som grundlæggende plovtype vælges typen kvadratplov, til dels fordi den er lettere end vendeplov, og såmaskine påbygning er nemmest på kvadratplov. Kvadratploven er enkel og robust, og det problem med grov furelægning som tidligere kvadratplove havde, det elimineres ved to faktorer: At furen til dels tilføres en vandret opdeling med det fortandede tallerkenskær, og lodret set, at furebredden halveres.

Således haves en ny redskabstype, som med rette kan kaldes en forfinet plov. Det er et højt ideal, idet at ploven, som udgangspunkt, endnu er det eneste jordbearbejdningsredskab, som eksakt vender jorden og placerer ukrudt og planterester nederst i furebunden. Angående furebunden, og dens eventuelle anvendelse som kørespor: Desangående lader jeg spørgsmålet stå ubesvaret, idet hverken prototype eller testkørsler endnu findes. Idet hver fure på denne plov kun har ca. 15-25 cm bredde, da skal denne type plov fremstilles med et større antal furer, for at traktortrækkraften i passende grad benyttes. Arbejdsgangen foregår uden effektkrævende jordpakning, og idet at den specielle såteknik tilmed giver minimalt trækkraftbehov, så bliver materialeforbruget til såmaskinen tilsvarende forenklet, vægtfordelingen kan forbedres ved at den er pneumatisk så kan såkassen placeres i frontliften, eller redskabet kan være halvbugseret.

Ved at denne plov, evt. kaldet Symbios, efterlader marken med 15 cm furebredde, da kan afgrøden sås med 15 cm. rækkeafstand i bunden af hver af furesamlingerne, selve såarbejdets effektforbrug reduceres ca. 70%, på den måde, og det er præsist der i de langsgående fordybninger, hvor jorden efter ploven strukturelt er mest porøs. Det giver også ekstra rodbeskyttelse mod sandflugt, og der er læ, på hver side rejser jordsiderne sig med ren frisk jord nederst fra arbejdsdybden. Det giver 25% højere udbytte, mindre ukrudstryk, og nye muligheder, såfremt efterfølgende bearbejdning synes relevant. På den måde kan tilsåningen foretages uden den omkostningskrævende jordpakning, og idet at hvert plovlegme er under halv størrelse end normalt for plove, da efterlades foragrene mere jævne.

Opfindelsen angår overbelastningsbeskyttelse, nærmere betegnet stenudløser til plove. Stenudløser anvendes på plove, for at beskytte mod materialebrud, hvilket kan ske specielt ved store plove. En lille plov kan nemt undvige eller gå op af jorden, ved dens træk gennem jorden, for at undvige en jordfast sten. Men en stor plov har så stor vægt, at den ikke uden videre glider udenom, i stedet sker oftest det, at den ramte plovlegme ødelægges. Derfor forsynes store plove, eller plove med mere end 3 furer oftest med stenudløser.

Imidlertid har automatiske stenudløsere den ulempe, at plovlegmet under arbejdet afviger noget fra idealpositionen. Det skyldes at de fleste marker har varierende bonitet, og dermed forskellig jordmodstand. Udløsertrykket kan justeres, men sættes det for hårdt, så ødelægges ploven, derfor vælger traktorførerne et passende lavt udløsertryk, men som tildels forringer kvaliteten af det udførte markarbejde, og også giver forhøjet brændstofforbrug.

Ved opfindelsen tilvejebringes en overbelastningsbeskyttelse, aktuelt stenudløser, hvor at den ideelle arbejdsposition bevares helt op til brudgrænsen, tilsvarende en sikringsbolt. Stenudløser med tallerkenfjedre udløses med et knæk, men hvor der endnu er ca. 50% fjederspænding, så når forhindringen er passeret, da presses redskabet igen tilbage i korrekt arbejdsposition. Den specielle stenudløserfunktion, ifølge opfindelsen, den opnås pga. den specielle fjederkarakteristik, som tallerkenfjedre har.

Ved den første del af fjedervandringen skal der stort tryk til, og midvejs lavt tryk. Det er næsten modsat fjederkarakter som blad- og spiralfjedre, men forekommer at være ideel ved stenudløsere, for at plovlegmet bevarer sin ideelle position også i hård jord.

Ovenstående fotos af fjederkarakteristikker er fra tallerkenfjederproducenten Mubea, som fremstiller dem i alle dimensioner. Tallerkenfjedre har været på markedet i mere end 50 år, men har åbenbart endnu ikke fundet vej til anvendelse ved landbrugsmaskiner som stenudløser. I det hele taget anvendes tallerkenfjedre ikke meget ejheller i de øvrige brancher, men benyttes i den tunge ende af kraftværkssektoren ved sikkerhedsventiler og fleksible kedelophæng.

Ved plove kan stenudløser med tallerkenfjedre placeres på samme måde som med traditionelle fjedre eller cylindre. Udløsereffekten vil derved være, at når først én af tallerkenfjedrene giver efter, da følger resten med, pga. slageffekten fra den første.

I forhold til Mubea´s applicationseksempler, har jeg her indført et par hurtige skitser, hvorledes tallerkenfjedre kan benyttes i drejeled:

Indhold

A) Karateristik 2

b) Udformningen 3

C) Bestemmelse af fjedring og fjederkraft i fjedersøjler 4

d) Statisk og dynamisk dimensionering 5

A) Karateristik

(kan være næsten lineær ved lavt højde bredde forhold (hårde)). Hvis man vil lave en lineær eller en progressiv fjeder må man lave nogle specielle sammensætninger i en fjedersøjle. Kommer ind på fjedersøjler senere

Tallerkenfjedre opføre sig specielt når de bliver påvirket af en kraft der er større end 0,75 * f_c (den kraft der skal til at presse fjederen helt flad), derfor dimensioneres kun til en fjedring på S_max = 0,75 * h_0.

b) Udformningen

C) Bestemmelse af fjedring og fjederkraft i fjedersøjler

Det er antallet af fjedre i en pakke der angiver hvor meget kraft en søjle kan tage.

Hvis der ønskes en progressiv fjederpakke kan sammensætningen laves på følgende måde:

Her tilføjes en fjeder hver gang en ny søjle startes. (Kan også opnås ved at lave ”t” større ved hvert antal pakker)

d) Statisk og dynamisk dimensionering

S=h₀*0,25	S=h₀*0,50	S=h₀*0,75
F_0,25	F_0,50	F_0,75
σ_I	σ_I	σ_I
σ_II	σ_II	σ_II
σ_III	σ_III	σ_III

Til dimensionering af dynamisk belastet tallerkenfjeder, skal der først bestemmes hvor, hvor den største spænding befinder sig hen (σ_I, σ_II). Pladsering af spændingerne kan ses på figuren nedunder:

De dynamiske spændinger for enten σ_II eller σ_IIIkan aflæses derefter på fjederdiagrammet.

Efter man har fundet σ_U,σ_O ogσ_h,som kan ses på figur nedunder, kan man alt efter antal cykluser(n={1*10⁵, 5*10⁵, 2*10⁶}), aflæse hvis tallerkenfjederen kan holde til de antal cykluser som den er udsat for.

Materialevalgene er ud fra at det skal være så enkel og solidt som muligt. Pga. den lille furebredde på 15 cm pr. plovlegme har jeg indledningsvis valgt at benytte Kongskildes egen Vibroflex S-fjedertand som stenudløser og plovås, og dermed er stenudløser standard. Som udgangspunkt valgt jeg at ploven skulle være forsynet med tallerken-rulleskær. Tallerkenrulleskærene betyder imidlertid at der stilles nogle krav til den samlede længde på plovstammen, plovstammen kalder jeg det svingbare kvadratrør, som bærer plovåsene.Testkørslerne vil vise, om den kostbare og pladskrævende teknik med tallerkenrulleskær er nødvendig. Jeg rejser spørgsmålet, idet at egne erfaringer med kvadrat plove er, at netop jordkastet fra kvadratmuldpladen på mine jorde gav 100% tildækning af plantedele. Imidlertid skal prototypen være forsynet med tallerkenrulleskær, fordi det vil aflaste selve plovlegmerne, der indledningsvis er forholdsvis lette. Muldpladen er cylindrisk, det giver minimalt trækkraftbehov, og den sidder vinkelret på plovstammen. Ved furbredden 15 cm skal længden være ca. 20 cm, højden ca 40 cm. Underploven består ganske enkelt af den kvadratiske muldplade, således uden tung plovfod, det er med til at give minimal egenvægt og en lav salgspris, så at brugerne også reelt har råd til at købe dette avancerede redskab.

Muligvis kan en bestående plovstamme benyttes, og S- åsene så monteres med beslag derunder, men såfremt S-åsene er passende, da vil redskabets højde kunne reduceres ca. 30 cm, ved i stedet at anvende to parallelle valsede U-jern til plovstamme, da fjederdelen så kan være der imellem, det er når man ved hvor stor afstand der skal være mellem hvert plovlegme. Tallerkenrulleskærenes tilstedeværelse kan sikkert bidrage til at undgå sammenslæbninger, idet de fjerner det materiale, som ellers kan blive hængende på plovåsene.

På ovenstående tegning ses den parallelogram styring af landhjulet, som kan blive aktuel, specielt ved de halvbugserede plovstørrelser. For maskinkyndige skal desangående henvises til Drivhjul-teksten. Angående plads i furebunden til traktorhjulet, da har jeg ladet mig inspirere af Kongskilde til muligheden at benytte fureåbnerkniv.

Tilsvarende inspiration fra Kongskilde fik jeg angående dybtgående landside ved skræpløjning. For at gøre smalfureploven så enkel, let og stærk som mulig, da skal der kun være én stk. landside. Og desangående vil jeg henvise til inspiration fra plovfabrikken Bovlund, og ved kombination derved opnå en stor brugermæssig fordel. Bovlund har stor erfaring med grubbere og undergrundsløsnere, de har benyttet at udstyre alm. plov med én furebundsgrubber med 10-30 cm arbejdsdybde, kun på det ene af plovens furer, for at holde trækkraftbehovet nede. Idet at grubningen foretages nede fra furebunden, da spares 50% brændstof dertil.

Det som med fordele kan kombineres, det er at der på ploven skal være i alt een dybtgående landside, som også fungerer som grubber med minimalt trækkraftbehov. Jeg forestiller mig et ca. 15 mm. bredt skær dertil, og med ca. 45 grader løft på fronten, det at den fortrængte jord løftes op, det er afgørende for om det har noget formål, og at det er monteret, således at opsamling af halm ved furestart, opad kan glide fri. Tilmed er en anden faktor ligeså vigtig, det er at der ikke køres direkte ovenpå denne dybtliggende rende. Derimod bevirker senere kørsel ved siden eller på tværs deraf, at der hurtigt opstår mikrorevner i jordstrukturen op til en meter fra renden. Selv ved en bred plov, da vil marken være grundigt gennemgrubbet efter få år. En ideel mulighed for for at få denne retningsstabilisator med grubbeeffekt er at det efter traktoren, midterste plovlegme har denne store landside, enheden skal så være med gængs stenudløser, ved at være monteret som forlængelse på plovrammens centrale bolt, hvorom plovstammen svinges.

Flere detalier ved smalfureploven: Iblandt de foregående redegørelser: Landsideskær, beskrives det effekttab som landsidetrykket ved pløjning udgør. Tilsvarende har jeg redegjort for hvorledes at dette effekttab kan omdannes til nyttigt arbejde ved benyttelse af smalfureploven, men egentligt kan almindelige plove også optimeres således. Der er to muligheder dertil, enten at benytte landsideskær, eller at have én central og dybtgående landside. Angående den centrale landside, vil jeg her henvise til tegningen herunder:

I midten af tegningen ses den bolt, hvorom plovstammen svinges. I dens forlængelse monteres den centrale landside, der vil komme til at sidde tilsvarende den hjælpelinie, der ses parallel med trækket.

I den forbindelse kan smalfureploven besidde 2 nye egenskaber, som landmændene vil værdsætte:

Tidligere er nævnt at furerne fra smalfureploven vil være ca. 1/3- del størrelse af det normale i dag, alene dette faktum gør at affuringerne bliver mere jævne. Men det kan blive endnu bedre, ved at udstyre landhjulet med en forageranordning, som er ny og patenterbar teknik, betragt det som en gave Kongskilde kan benytte:

Eet forhold er at markeringerne fra hver fure vil være mindre med smalfureploven, men den startforskydning som er der pga. plovens længde, den vil endnu være der. Nutildags, specielt ved store plove, der forsøger landmændene at sænke først forenden af ploven, derefter bagenden med forsinkelse, for at gøre affuringerne ordentlige og så lidt hakkende som muligt.

Tilsvarende kan gøre automatisk, med ny, enkel og solid teknik, i to versioner:

Ved konstruktion af smalfureploven er indledningsvist nævnt at tallerkenskær med fortanding kan benyttes som forplov; Om det er nødvendigt med fortanding er ikke sikkert, men talerkenskærets diameter er ret afgørende for pladskravet. Tallerkenskærets dybde afgør den vinkel hvormed jorden kastes derfra.

For en ordens skyld vil jeg her dokumentere videre overvejelser angående tallerkenskærets arbejdsretning: Den logiske retning er at jorden kastes ned i furebunden foran det plovlegme, skæret fungerer som forplov for. Men såfremt man vil tilstræbe at formindske plovens landsidetryk, så kan det faktisk gøres ved at tallerkenskærets arbejdsretning vendes, så at tallerkenskæret vender den øverste del af jorden modsat vej som den underliggende muldplade. Forudsætningen for at denne teknik kan fungere, det er at jorden fra forreste tallerkenskær ikke tages med af 2. tallerkenskær, og så fremdeles. Muligvis kan det lykkes at jordafkastet højest rammer bagsiden af påfølgende tallerkenskær, men man skal også være opmærksom på at konstruktionen ikke må bevirke sammenslæbning.

Men som således, da kan hele den sideværts kraft, som kommer fra summen af plovens forplove, her som tallerkenskær, denne sideværts kraft udlignes med en stor del af plovens samlede landsidetryk.

Så kunne jeg indsætte en masse tegninger som vistnok er nævnt i do. tekst, sådan noget nørderi springer jeg over her, men relevant interesserede kan henvende sig derom.

Oehlenschlæger skrev et flot digt, her på nettet har jeg set mængder at tekstanalyser udført på hans flotte digt. Jeg har en lille tilføjelse dertil, fordi Sneedorff's digt Til Strephon altså har samme tekstmæssige opbygning:

Sneedorff's Til Strephon blev skrevet 25 år inden digtet Guldhornene. Der er nogen ligheder som jeg ikke har set andre kommentere, men jeg ved at der blev gjort indsigelser specielt fra Baggesen, i forhold til Oehlenschlagers digt, men om det er på samme anbringender ved jeg ikke.

Vurdering på menneskets udvikling når alle bliver ens, eller som én. Forskere benytter iagttagelser fra dyreverdenen, idet disse informationer har størst troværdighed. Og når vi så er os alle sammen og helt ens, hvad skal man så finde på, kan man så få brug for kolorit på himlen? Fruen synger om det at banke under bordet. Men hvad skal de få tiden til at gå med, når vi er der hvor føden kommer af sig selv og bilerne styrer selv? (jvf. gps/autotrack om ca. 15 år!)

Ja, synkront er det kun os mennesker som halter et par generationer efter den hensynsløsne tekniske udvikling. Men hvad er det de skal få tiden til at gå med? Et par gange her i den senere tid har jeg faldet over at mænd er stolte over at have flere hjerneceller end kvinder, underforstået at have højere intelligens, men noget tyder på at nogen ønsker os at have færre hjerneceller, så behøves ejheller meget plads at være på.

Men når så altså at udviklingen gik anderledes end patriarkens hensigt, så bankedes i bordet, og det er noget helt anden end at banke under bordet. Der dur ikke at hvirvle mere støv op end højst nødvendigt, det forstår høns sig på, se min kommentar .