Det utopiske pengevæsen. 

Eet historisk dokument som jeg har læst får det til at se ud som om at grundideen til pengevæsnet opstod midt på Sjælland, til dokumentet er der info om den formiddable grundfilosofi: 2 for 1. Dokumentet kan underbygges med en mængde af samtidens info om fæstebøndernes utilfredshed med at de skal betale herremændene det meste af deres indkomst. Læser man endvidere de historiske beretninger af Rasmus Nyerup, da kan man se ham meddele om hvorledes at vistnok blot een generation forud for hans samtid, da eksisterede pengevæsnet ikke på den måde vi kender det idag, altså dengang var det således at hvermand havde pengene, og besiddelsen deraf gav ikke renter, men jeg kan ikke redegøre yderligere, fordi man kan da levende forestille sig at hos nogen slap de hurtigt op og hos andre samlede de sig, det forekommer mig som utopi, så skal denne del af de historiske informationer tages for gode varer, så må der må være sket en ireversibel ændring af nogle naturgivne forhold. Men når vi taler om utopi, så se her hvad Jyske Bank skriver til mig:

 Jyske Bank ved at jeg er arbejdsløs, og har været sygemeldt siden det fatale uheld ved vagtlægen på Roskilde Sygehus den 03.02.2010, jeg går endnu til behandling for de skader som jeg blev påført der. Jydske Bank ved også at jeg ikke har haft mulighed for at foretage nogen opsparing siden de begærede mig konkurs, som følge af at Plantedirektoratet i 1998 sanktionere min indkomst, en sanktion som Østre Landsret i 2002 erklærede groft ulovlig, og hvorved at jeg fik tilkendt en millionerstatning, den var historisk og kom på forsiderne af fagbladene.

Nu kan jeg spøgskt tilføje: Jeg gad vide, hvad den lille og ellers charmerende kontrollør havde foretaget sig denne dag, siden hun var så kontrær; Jeg husker en af årsagerne som hun havde påført som begrundelse for at produktionen skulle sanktioneres: "Jeg havde helt ondt i halsen resten af dagen" (iflg. aktindsigten, hvilket PD dog ikke citerer). Altså, jeg tror ikke at det var en empatisk bemærkning, som at hun havde medlidenhed med mig pga. den holdning som den af mine destruerede halshvirvel giver. Endvidere er jeg en forsigtig type selv overfor charmerende kvinder, og jeg tør godt ligge hovedet på blokken på at intet under hendes besøg hos mig og på min virksomhed, kan have været årsag til at hun havde ondt i halsen denne dag. De øvrige årsager var misvisende og fagfolk roste produktionen.  Dette var en sidebemærkning, men som var på sin plads her.

Ved Rettidig Omhu:

Ja, jeg vælger at citere en af mine tidligere arbejdsgivere, fordi ingen skal påstå at jeg ignorerer klare informationer. Brevet herover modtog jeg i dag.

Jeg har produceret mængder af produktideer og gør det endnu. Men siden 1987 er mine produktideer blevet modarbejdet, og ved den seneste opsigelse erfarede jeg hvorledes en direktørs mindreværdskomplekser kan skade uskyldige, Maskinmestrenes Forening bidrog mig at at få erstatning for uberettiget opsigelse, men knageme nok, så kom der en konsulet fra KL som fik papirerne til at se ud som om jeg frivilligt fratrådte stillingen og uden den tilkendte erstatning (men jeg fik den ved en slags fiflen med datoer som de foretog), havde jeg ikke underskrevet det havde de nægtet mig 5 måneders løn. Men hos værkets tilsynsmyndigheder ligger en rapport som jeg udarbejdede efter at de nægtede mig genansættelse, deri redegjorde jeg for en stribe forurenende fejl og unødvendig energitab på kraftværket; uanset direktøren må have gnistret af vrede derover, så kom dette dokument til at udgøre en rettesnor for KARA. Havde ledelsen bestilt tilsvarende dokument hos et firma, ville det have kostet mangedobbelt. Men en ledelse kan ikke kende et produktionsanlæg ligeså godt som anlæggets vagtpersonale, og et firma udefra kan ikke gennemtænke tekniske forbedringer, i den ro og mag, som vagtpersonalet kan.  

Da Jydske Bank gjorde noget ulovligt: 

Det var at de foretog en ekstraordinær inddragelse af et beløb 452.700 kr. som jeg indsatte på min kassekredit  i februar 1999, idet de var øremærkede til det kommende hold høns. Dermed foretog Jydske Bank en blokering af den planlagte produktion på min virksomhed. Filialdirektør Jens Hørløck begrundede deres tillidsbrud overfor mig, med henvisning til bestemte ord i Plantedirektoratets sanktion. Jeg har klaget til Pengeinstitutankenævnet, men de ville ikke foretage nogen afgørelse i sagen, og det begrundede de med at det var et forretningsmæssigt anliggende, og at de mest tog sig af mellemværender ved privatkunder.

Såfremt JB endnu mener at deres tillidsbrud var berettiget, så må de forsøge at få beløbet inddækket hos Plantedirektoratet.

Da retten i Tønder foretog det jeg vil kalde en ulovlig konkurserklæring:

Det var ved Retten i Tønder at Jydske Bank fik mig erklæret konkurs. I konkurserklæringen er indeholdt information om to pengebeløb, der tilhører mig, men hvor debitorerne modsatte sig udbetalingen. Byretten satte værdien af disse to erstatningssager til 0 kr, derfor var det en nem sag at erklære mig konkurs. Endvidere kan jeg påkalde mig ejendomsmægler Christian Møller som vidne på, at under salget af virksomheden, da meddelte kurator således: I dette selskab kan jeg endvidere  ved Kurt Aggesens velvillige deltagelse og pæne aflevering af ejendommen meddele, at jeg er villig til at overdrage Kurt Aggesen beløbet for den ene af hans to uudbetalte erstatninger. Ejendomsmægler Christian Møller fulgte advokat Uffe Skalborg Hansen's tilsagn op således: Alt værktøjet får du lov til at beholde. Chr. Møller's ord holdt, det gjorde Skalborg Hansen's ikke. Den mindste af de to erstatningskrav lød på ca. 575.000 kr, flere gange måtte jeg styre hans behandling af sagen op på sporet igen, han godkendte et forlig på ca. 120.000 kr. Men debitor, Mogens H. Jensen's maskinfabrik ved Randers burde have betalt regningen. MHJ kan alene takke Fjerkrærådgivningen Skejby og mig for at de ved undersøgelserne af deres udstyr hos mig fik et defekt produkt opdateret. 

De seneste henvendelser og forespørgsler som jeg sendte til kurator, advokat Uffe Skalborg Hansen, dem fik jeg ikke svar på, det var tildels en faktura for mit tidsforbrug til den lille erstatningssag, og at han havde lovet at jeg kunne få denne udbetaling, men han svarede ikke. Det var et fedt ben Jydske Bank gav denne advokat at gnave:

Salgssummen for gården ca.   ...........  4.400.000,00 kr.

Plantedirektorat erstatningen ca. ........  1.000.000,00 kr.

MHJ erstatningen ca.  ........................     125.000,00 kr

___________________________________________

Penge i advokatens lomme ca.  ..........  5.525.000,00 kr.

=======================================

Ejendommens offentlige vurdering var 7.100.000 kr, så de 4,4 mio kr. som salgspris var ren foræring, lån hos realkreditinstitutterne tilsammen var 3,2 mio. kr., den kunne nemt belånes yderligere, men der var der også blokeret således: Da vi fik tilbudt ekstra realkreditlån, ville banken ikke hjemtage det, og idet JB havde indvilget ved byggeprojektet, sagde ovrige banker at det var JB's pligt at opfølge produktionen, ved de foreliggende data, realkreditinstitutternes ankenævn kunne intet gøre ved det.

Selvom at juristerne faktisk godt ved at det er sådan det foregår, så skal man ikke forvente at de ændrer på det. Det vil jo være som at save den gren ned, som de selv sidder på. Så man kan godt sige at der er et ubrydeligt ægteskab mellem jura og pengenes magt. Og om retfærdighed, ja spør man en advokat, så siger han at den findes alle andre steder end i jura'en, men spørger man en dommer, så siger han at den findes i jura'en.

Nu kan man så vurdere hvad der sker hos personer, som modtager en meddelelse som ovenstående. Chefer hos offentlige myndighederne har fået undervisning i den slags, derfra sendes den slags altid om fredagen, fordi så slipper deres kontorer for de umiddelbare reaktioner fra ofrene. Efter et par dage så har hårene lagt sig, og den virkelighed som forsøges serveret for et offer, den får sænket sig omkring pågældende. Uanset at der eventuelt derunder fortrænges et par retfærdige fakta, som kunne have ændret resultatet. Vil de være modbydelige, så sender de det så modtageren får det som julepost: Den 24.12.1998 ankom brevet med den økonomiske sanktion fra Plantedirektoratet til mig, forestil jer at skulle kunne præstere julehumør derefter. Eller jeg ved ikke rigtigt, hvad man kan forestille sig hvad der foregår i hovedet på folk som udsætter andre for den slags. Men det forekommer mere som de går efter personen, end et forsøg på at justere et produktionsparameter.

Her får jeg det til at lyde roligt og enkelt. Men sådan er det yderst sjældent, jeg vil skåne jer fra at vide hvilket uro, ængstelse og indre oprør den slags beskeder giver, nogle knokler deres hænder til blods, nogle gemmer den slags breve væk, nogle begår røverier eller det der er værre. Det kan være en nyttig opgave at få belyst hvor mange liv den slags krav har kostet. 

Hvad er der? Jo, jeg siger jydske bank skylder mig 17,5 mio. kr., tjek mine 2,5 kg. A4 dokumenter derom hos Civilstyrelsen. Jydske Bank siger jeg skylder dem 6,2 mio. kr.

Til dig Flemming Nielsen, jeg husker dig nok ude fra retten i Tønder, det var ikke nogen fra den lokale filial som ville foretage det du gjorde. Jeg har hverken set dig før eller siden, er du deres slagter de sender ud, eller er der flere af din slags? Hvor mange menneskelig har du på din samvittighed (indirekte selvfølgeligt)? Men selvom jura og penge hænger sammen som ærtehalm, så har I ikke frit slag, selvom I også tror jer så seje, at I ikke vil rette jer efter Folketingets Ombudsmand, så er det at jeg må foragte jer. Jeg skriver ikke under på jeres utopi, og jeg vil endnu en gang forsøge at få advokathjælp til denne sag.  

Mvh. Kurt Aggesen den 26.01.2011