Jeg vil gerne se en vurdering fra Miljøstyrelsen, om følgende kan anbefales som husråd mod myrer:

 

Det allerbedste og billigste middel mod myrer er en blanding af vand og klor i forholdet ca. 5:1. Det skal hældes ned på boet, så at dette bliver godt fugtet. Er det udendørs gør det ikke noget at der kommer lidt ekstra vand på.

De seneste år har jeg boet i et hus som efter indflytningen viste sig at være særdeles myreplaget, også i en del år forud. Ved en renovering af køkkenet fik vi forhindret at myrene kunne komme ind. Men på terassen og ude i haven var de fortsat. Med ca 50 forskellige metoder har jeg i et par år forsøgt at slippe af med myrerne.

Her for en måned siden prøvede jeg så med klorvand; det virker øjeblikkeligt, og til forskel fra alle de andre midler og metoder kommer myrerne ikke igen.Klorvand har en pH-værdi på ca. 12, dvs. det er meget basisk. Jeg kender ikke til alt vedrørende myrer's biologi, men dog at der mange steder benyttes myresyre som konserveringsmiddel. Myresyre er en organisk syre, og jeg tror dette er årsagen til at lave koncentrationer af klor, som er ugiftigt for andre dyr og insekter virker dræbende på myrerne, fordi at myresyren i myrerne foranlediger en kraftig syre-base-reaktion, der passiviserer myrerne.

Det er ganske almindeligt klor rengøringsmiddel, som i handelen koster ca. 5 kr. pr. liter. Sådan een mod myrer virker bedre end for 700 kr. myregift og myrelokkedåser.

 

 

Mvh Kurt Chr. Aggesen