Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har forsøgt at finde et nyt emne at skrive om, så nu kommer det til at omhandle et så grundlæggende emne som vedligeholdelse af bil, nærmere bestemt klargøring til periodisk syn. Det har jeg nemlig brugt en del tid på her på det seneste, Renault'en skal først synes i februar 1213, men det er godt at være forberedt i god tid, og idet at mine værkstedsfaciliteter er under åben himmel, så er det rart at få arbejdet gjort inden vinteren. Renault'en er fra 1988, så den er omtrent 25 år gammel. Den er rimeligt velholdt, men trods det var det nu forhjulsophænget der trængte til vedligeholdelse, man kunne ønske sig at disse konstruktionsdele  var bedre sikret mod rust, for at være holdbare under de nordiske forhold, hvor vejsalt koster bilfolket millioner af kroner.

Jeg har ikke fået taget billeder til dette interessante emne, men derfor vil jeg indsætte et par billeder af de biler jeg havde tidligere, som jeg også fik gjort holdbare.  Herover ses jeg ved mine første bil, en BMW 2002 74'. Den købte jeg i 1978 for 43.000 kr. Billedet er fra 1982, hvor at jeg et par uger forinden tilmed havde købt en ret sjælden bil, den se bagved, det er en BMW 2000 CS, som i mange år havde været min drømmebil. Men de var næsten ikke til at få fat i, fordi der var kun solgt ca. 30 stk. her i Danmark i perioden 1965-1970 af den model , fordi fra ny var ligeså dyr som en Jaguar 4,2 men havde kun en 2 ltr. motor, CS'ernes karosseri var fra Karmann fabrikken, de var vildt luksuriøse, men heroppe i Danmark blev de alt for hurtigt rustne, fordi de var ikke godt beskyttede mod tæring fra vejsalt.    

Jeg gav 25.000 kr for CS'en, den var nysynet da jeg købte den, men der var en del overfladerust på den, det ville jeg have væk, det endte med at jeg skilte den totalt ad, brugte ialt 3,5 m2 nyt blikplade til at udskifte rustne områder, det var et stort projekt, men efter et par måneder så var den gjort holdbar.

Herover min 2000 CS som den så ud efter renoveringen. Det er et halvgammel billedalbum jeg her fandt frem, og derfor følger relevante billeder fra dengang.

Efter CS'en blev min brugsbil, så skulle 2002'eren sælges, men de højeste bud lød på godt 30.000 kr. Det var medens jeg gik på maskinmesterskole i Svendborg, en af mine kammerater fra Lolland sagde at der havde været en 2,8 CS til salg næsten et års tid på en lille tankstation på Lolland, den købte jeg for 69.000 kr, og fik derved 40.000 kr. for 2002'eren. 2,8 CS eren havde jeg et lille halvt års tid, så solgte jeg den i Jylland for 78.000 kr, jeg vidste nemlig at den model var i høj kurs der.

På den måde havde 2002'eren kun kostet mig ca. 3000 kr. i værdiforringelse over fire år, og jeg tjente penge på mine bilhandler, men det kræver et stort arbejde.

Grunden til at jeg havde så mange penge dengang var, at jeg fra 1977 til 1981 havde fast arbejde på en Grønttørrestation et par kilometer fra mine forældres gård. Allerede eet år efter jeg startede der, da var det mig som oplærte nyt personel i at betjene fabrikkens produktionsudstyr, der var ca. 15 ansatte, og halvdelen som sæsonarbejdere. Der hvor man tjente mest var i marken, som pilot på høstmaskinerne, den stilling havde jeg det sidste år, inden at jeg startede hos rederiet A.P.Møller/Maersk.   

Jeg var blandt de første af maskinmesteraspiranterne som blev tilbudt uddannelse på nordsøen. Det var på boreriggen Maersk Endeavour jeg arbejdede det meste af tiden, men det var som maskinmesteraspirant, så det gav helt minimalt i løn.

Almindeligvis blev vi fløjet ud til boreriggen med helikopter. Men een gang i 1983 da jeg skulle derud, da var vejret så hårdt, at helikoperne ikke kunne lande på helidækket derude, så måtte vi blivet sejlet derud, herover ses jeg på en supplybåd, der var flere som skulle sættes af undervejs, herover ses hvor vi var forbi vistnok Tyrafeltet. Jeg var også med på boreriggen Maersk Explorer i 1983, da der blev udført prøveboringer ved Hesslø i Kattegat, nær den svenske kontinentalsokkel.

Sejltiden på deres skibe var ikke noget jeg syntes om, det at være lang tid på et skib var altså bare ikke noget for mig.

Indsat d. 4.02.2013: Her sidder jeg med en artikel om en surfer, som rider på en rekordbølge på 30,4 meter ud for kysten i Nazare ved Portugal står der, dette sted genereres verdens højeste bølger. Jeg kan ikke lade være med her at anføre, at medens jeg i 1983-1984 sejlede som maskinmesteraspirant på Sally Maersk, der skete der en kommunikationsfejl, som jeg vistnok har omtalt andetsteds. Derefter blev skibet dirrigeret hen i netop dette område, som jeg ellers kun huskede som i nærheden af Gibraltar, og skulle ligge der indtil nærmere ordre om ny destination, jeg husker at navigatørerne havde studset noget derover, derved skete der det, at søgangen var så voldsom, at skibssiden blev slået deform og der blev målt krængning på 43,5 grader, efter at chiefen og kaptajnen havde inspiceret skaden blev maskinen sat igang, hvilket var imod rederiet ordre, men nødvendigt for at holde stævnen ret imod søgangen. Jeg husker skipperen René Lambertsen sagde henkastet, de skal sku ikke slå os ihjel. 

Efter maskinmesteruddannelsen arbejdede jeg i rederiet som køleelektriker, det var et mere afvekslende job de der tilbød mig med et lidt andet arbejdfelt end opgaverne som 2. mester som jeg kendte.

Jeg sagde op hos A.P. Møller/Maersk i 1988 fordi at jeg ville gennemføre mit motorprojekt som de havde betegnet genialt, men som de til syvende og sidst ikke ville befordre videre. Og hvad der siden skete hos de statslige myndigheder i den sag, det vil jeg ikke komme ind på her. Man kan bare konstatere, at der derefter mest forsøgtes med brændselsceller og batterier, og trods at der blev brugt formuer i forsøg på at forbedre teknikken i disse bestræbelser, så kom der ikke noget særligt godt ud af det.

Ved den slags arbejde jeg har haft med at gøre, da må man ikke være bange for at få jord og skidt under neglene. Desværre så forblev det min skæbne, men jeg har da ikke helt givet op endnu.

Medens jeg gik på maskinmesterskole i Odense 1984-1986 havde jeg i ferierne sæsonarbejde hos Odense Konservesfabrik i deres ærtehøstersjak, vi var ca. 35 til at høste ærterne på Fyn.

herover ses Svend og Benny, det er fra da jeg var med til at høste kål.

Nå ja, øldrikkeri og selskabelighed var der heldigvis også tid til.

Hov, jeg havde rent glemt at opdatere min kavalkade af musikvideoer, her en lille (op)sang fra Slade, som er fuld af naturlig, og uskadelig energi.

Kurt Aggesen, den 16. okt. 2012.