Loveletters. Eller kødmarkedet har jeg også hørt nogen kalde det. Det at score. Dagens tekst her er om kontaktannoncer. I de fleste kredse er det at skulle benytte sig af dating eller kontaktprofil en falliterklæring, men folks nedladende reaktion er vel mest et udtryk for utilfredshed med at pågældende ikke forsøger det lokalt. 

Indledningsvis vil jeg meddele mit bifald til at denne slags netværk eksisterer. Overordnet set skulle jeg være en af dem som mindst ville have brug for at benytte mig af sådan en nødløsning, men idet jeg er noget handicappet af en beskadiget halshvirvel, så har jeg en god undskyldning for at have en datingprofil eller kontaktannonce.  Så jeg er umiddelbart lykkelig for at nogen har sat dette i system, hvorved man ser at henimod 30% af befolkningen søger på tilsvarende vis.

Men årsagen til at jeg kommer ind på emnet er økonomi, samt at for kort tid siden læste en artikel om emnet, hvor en person meddelte sin utilfredshed om disse sociale netværk. Han havde brugt store beløb på at blive stillet i forbindelse med kvinder, men hvor det hver gang viste sig at være fiktive profiler. Lidt tilsvarende erfaringer har jeg fået, men således: Medens at jeg i en periode på een måned, som jeg havde betalt henimod 100 kr medlemskontigent for, da fik jeg eet eller to interessante svar, men som alligevel ikke blev til noget. Efter medlemsskabet var udløbet gik der så nogen dage, så kom der en mængde mails om at jeg burde besøge min profil, da der lå uåbnet post fra kvinder som ønskede kontakt med mig. Fluks klikker jeg ind igen, og hvad sker der så? Af reelle tilbud som jeg søgte var der intet. Men der kom besked på at mit medlemsskab er genoprettet, samt ved klikket trukket ca. 300 kr. fra min bankkonto for den næste måneds medlemsskab. Jeg kunne ikke slippe for at betale, selvom jeg dagen efter ringede til min bank, og meddelte den pinlige situation. Men damen i banken var situationen voksen, hun sagde at den slags kendte hun fortilfælde af i mængdevis, og at hos nogen var det nødvendigt at de fik nyt dankort, for at slippe for gentagelser fra samme bureauer. Efterfølgende forsøgte jeg så hos et andet bureau, hvor der stod gratis medlemsskab. Det viste sig så at det kun var gratis een dag, men man er jo optimist. Men der kom ingen kontakt trods mine talrige opfordringer til de tilmeldte kvinder indenfor de 24 timer. Men efter de 24 timer var gået kom der mængder af svar der ser ud som om de er interesserede, men det vil igen koste mig ca. 300 kr. for en måneds medlemsskab, der ved min dårlige erfaring fra foregående kontaktbureau fraholder mig denne udgift. Når man som jeg kun har ca. 500 kr. om måneden til overs til førevarer, da er det således at en udgift til et datingbureau på 300 kr, reducerer de 500 kr til under 200 kr, fordi man også må påregne ekstraomkostninger til eksempelvis bilen.

Det lave rådighedsbeløb skyldes at skattevæsnet nu foretager inddragelse i mine sygedagpenge, så at jeg ikke engang kan betale huslejen rettidigt, to gange har jeg indsendt budgetter som viser det lave rådighedsbeløb, men de siger at de ikke kan forstå hvad jeg skriver, selvom opstillingerne er identiske med hvad de forstår når andre sender deres informationer dertil. Jeg er undervejs med 3. forsøg.

Håber på bedre tider, Kurt Aggesen den 24. marts 2011.

Opdatet den 28.05.2011: Tænk sig skattevæsnet kunne alligevel forstå hvad jeg skrev, så angående den side af sagen så har jeg næsten fået økonomisk rettighed tilsvarende andre. Men det med dating og kæresterier, jeg tror at her på Sjælland da er fornøjelser, når det kommer til stykket, lad mig citere Eddie Skoller: den sidder vist på tværs på dem. Jeg gad vide hvorledes det lyder hvis de rytsjer med ad et gelænder! Sådan noget tror jeg slet ikke de kan her.