aggesen.dk

Opskrifter og andre hjul, opdateret med selve patentansøgningens tekst den 24.12.2010, spring midtvejs ned på siden:

Om at tilpasse de uundværlige ben og hva der ellers kan ske. Men smag og behag er forskellig, heldigvis. Den ene kan li datteren, den anden moderen, der også nogen som tar dem begge.

Så sidder jeg her med min hjemmelavede snadde og bakker løs på den, og nyder tanken om det henrivende vejr, så er der da nogen som kan holde varmen ved det arbejde som snerydningen giver.

Nu er det således, at det har vist sig, at høje lønninger ikke er ensbetydene med et godt hoved, nærmere har det vist sig at give modsat effekt. Hvorledes kan jeg tillade mig at være så provokerende? Er det noget som jeg har lært af Ritt Bjerregaard eller tidligere chef ved Sønderjyllands Erhvervsråd Tyge Korsgaard? Øh jeg har ikke set nogen af dem præsentere nogen form for forbedringer. Men jeg mener man kan drives ud til at være provokerende når at de bedste lønninger gives til dem som er bedst til at være dum på en accepteret måde. De er så underholdene og charmerede den slags grinebidere, så får de løn så man skulle tro jeg ved ikke hvad, og for at blive et efterspurgt bestyrelsesmedlem ser det ud som om at man skal have være med til at forgude firmaets strålende ledere med lønninger som helst viser en klar distance ned til almindelige mennesker som kun får timeløn. Men bemærk, hvem har lavet de største bommeter, og så kom ikke her og sig at de får deres skyhøje løn alene for deres ansvar. Vi husker jeres bommeter.

Uanset hvad Tove Wentzel synes om mig, så vil jeg fortsætte med at formulere mig provokerende når det er skriftligt, anderledes har det aldrig været, jeg gør det jo kun få gange, og så kun hvor at jeg har en bedre løsning end som anvendes. Ved nogen andre da er det ihvertfald sådan at nogengange så er der nogen som bare snakker meget hurtigere end at man skulle tro en hjerne kan følge med til, da er det de vildeste ting som de siger og som der så skal ske. Vistnok næsten ligeså vildt som kvinder i overgangsalderen, jeg siger jer bare, uhadada! Helt Utenhovius dur vist ikke i længden, men så kædelige som mig skulle der nu helst ejheller være alt for mange af, så nej jeg ved vist ikke noget om det der.

Nu her for nogen tid siden indsendte jeg en patentansøgning, som jeg var sikker på at der fandtes afsætning for.

Den har ansøgningsnummer PA 201000805 med prioritetsdatoen d. 09. september 2010.

Glem alt om det miljøskadelige og i kæmpedosis giftige salt, det hører ikke hjemme inde midt på fastlandet. Find et par gamle hullede strømper eller sokker frem, ja af dem som du ikke har nået at få ordnet. Udenover stølerne med dem, frem.

Dæk til hjul. Jeg gentager: dæk til Hjul. Snurrebasserne nederst på dytterne og cyklerne.

Når de kasseres, er ca. 90% af bestanddelen endnu intakt. Dette faktum er en af de kostbareste miljøproblemer. Mine egne sparebestræbelser gav mig så ideen til et forsøg på at spare udgiften til et nyt cykeldæk. Min tekniske baggrund til dette fagområde er af stabil og troværdig karakter: Jeg har udviklet og benyttet henimod ti forskellige metoder til dækbesparelser. Den seneste som jeg i det følgende præsenterer, har en dunst af industriel produktion: Kileremme og flersporede PoWerbands. DxPi, hen til klee. Om på ryggen med dem, luften af dækket, klem på så godt du kan, pump igen, Dækket holder til det igen og igen osv, og du punkterer aldrig mere. Ja, det gælder også for cykler.

1.: Mulighed for opretholdelse af lav rullefriktion med lavere dæktryk, dvs. det luftpumpede dæk kan i højere grad optage og udglatte vejens ujævnheder, så at køretøjets affjedring aflastes, dvs. støddæmpere, fjedre og ophæng får længere levetid og bilen bedre komfort.

2.: Lærred. Kileremme produceres med forskellige komstruktioner, hvorunder der er lærred på eller grænsende ud til anlægsfladen som kommer til at danne vejkontakt. Så er trafikken sikker igen, og på en mere elegant måde end snekæder eller asfaltædende stålpigge, som man iøvrigt kun må køre med om vinteren, og som er ulovlige i nogle lande.

Herunder selve patentansøgningens tekst og en dialog, sidstnævnte er bare så typisk for de svar jeg har fået fra arbejdsgivere og virksomheder de seneste 25 år. Opdateringen følger herunder og omfatter kursiv teksten:

Opfindelsen angår en metode, til at erstatte dækkets slidbane med eet eller flere bælter eller remme. Anordningen kan anvendes umiddelbart på alle typer dæk, hvor fordelene findes relevante. Ideen er udviklet efter et antal konstruktioner til en cykel. Anordningen ifølge opfindelsen er en kilerem vendt på ryggen, således at den brede flade ligger an mod dækkets slidbane, og at remmen fastholdes fortrinsvis ved at den længde er lidt mindre end dækkets yderdiameter i oppumpet tilstand.
For anvendelse på en cykel kan nemlig benyttes en a eller b-rem, dvs. enkeltspors kilerem med en rygbredde på ca. 10-15 mm. Remmen vendes, så at ryggen vender ind mod dækkets slidbane, og remmen længde vælges til at være nogle % kortere end dækket yderdiameter, idet at når dækket oppumpes, hvor remmen sidder skubbet ind på midten af dækket, så bevirker oppumpningen af remmen spændes fast på dækket af dækket lufttryk. Derved opnås at remmen nu fungerer som slidbane for dækket. Således kombinedes fordelene fra gammedags massive dæk over på dæk med lufttryk.
Konstruktionsmæssigt løser denne anordning de stabilitetsmæssige problemer, som at dækfabrikanter har erfaret ved dæk med påstøbte høje slidbaner. Flerspors kileremme, powerbands, tandremme, fladremme samt de forskellige typer kileremme har forskellige egenskaber at efter opbygning, konstruktion, syninger, lærreder samt hvilken type gummi der er anvendt, og et tilsvarende antal karakterer fås ved typernes benyttelse som slidbane på dæk.
Generelt er det således, at det er inde i kileremmens ryg at bæltets bærende bånd ligger, således kan remmens samlede mængde materiale opnå en bortslidningsgrad på omkring 90%, førend at de bærende bånd bliver så tynde, at de springer af. Vi er her ude i de situationer hvor at den gængse slidgrænse passeres, og hvor at remmens nedslidte tilstand bør være ulovlig, en tilsvarende tilstand hvor at et bildæk nedslides helt giver det risiko for punktering eller platsning, hvor dækket mister al luft momentant, da kan bilens fører ende i et trafikuheld. Vi kender også til de situationer hvor at dæk er regummierede, det man gør der er at vulkanisere et nyt lag gummi på den eksisterende dækkasse, men der har man også stabilitetsproblemer, og nogengange, og mest på lastbildæk, da smider dækkassen en hel regummieret slidbane af sig, den slags uheld skyldes det konstruktionsmæssige faktum, at man ved vulkanisering ikke kan tilføre det nye lag det lærred, som holder sammen på dækket, lagdelingen gør at store stykker gummi så bryder at de traditionelle dæk, hvilket nogengange ligger op vejen, til gene for trafikken. Tilsvarende kan ikke ske med en rem. Selv om den nedslides 95%, da vil der ske det, at der kun er helt tynde lærredstråde som så slipper dækket, disse så partikler kan ikke genere trafikken, og køretøjets styring og køreegenskaber ændres ikke derved.
Sandsynligvis vil det efter at produktet har vist sig anvendelig, vise sig formålstjenligt at fremstille dæk som er specielt forberedte til at bære slidremme, ved at dækket har langsgående vulster, som sikrer at remmen ikke skrider sideværts. Andre metoder, hvormed der opnås det samme, er at remmen påsyes et net, i hvis sider sidder spændebånd, som når et godt stykke ned på dækkets sider. Sådant et spændebånd kan være fast dimensioneret til dækket, men ligeså vel kan det være justerbart, så at passende stramhed opnåes uanset hvilken reduceret yderdiameter en given og forudgående nedslidning det pågældende dæk har, foriden at slidremmen påmonteres. Ved et gængs 175x14 dæk vil to eller tre kileremme fordelt på dækket bredde sikkert være passende. Anvendelse af en kombinationskilerem kan vælges hvor der findes behov for den ekstra styrke disse har.
Køretøjets bremseegenskab vil være afhængig af slidmaterialet, en hård compound tilsvarende der anvendes under høj temperatur slides minimalt, tilgengæld er denne type lave friktion afgørende for den forholdsvise store bremselængde. En vinter-compound gummi kan endda have betydelig friktion imod sne, og den store friktion giver kort bremselængde, dæk med denne type gummi sælges næsten kun til entreprenørkøretøjer, som benyttes ved snerydning, fordi anvendelse på almindelige personbiler medfører kørsel på tør asfalt, hvorunder at denne type dæk har alt for kort levetid, og som så ikke markedsføres dertil. Når mønstret eller slidbanen på et almindeligt dæk er nedslidt, er det som regel at se på de indikatorer, der er indstøbt i mønsteret, fortsættes køsel derudover er det til fare i trafikken idet akvaplaning brud og punktering kan forventes. Et således nedslidt dæk indeholder der endnu ca. 85% af den mængde gummi, som det blev fremstillet med. Derfor udgør nedslidte dæk et alvorligt miljøproblem, og håndtering af denne store affaldsmængde er forbundet med store omkostninger, og udgifterne til dæk er en af de største udgifter som køretøjsejerne er belastede af, og det gælder såvel i budgettet ved en cykel som ved lastbiler, reelt er det faktisk således, at selvom cykeldæk ikke koster en formue, så er det netop summen af problemer ved cykeldæk og udgifter dertil, som generer cykelejere allermest. I en periode har man kunnet købe de kostbare kevlar dæk til cykler, som blev specielt udviklet til cykler for at modvirke cyklisternes alvorligste problem, som er at cykler har det med at punktere, kevlardæækene blev for kort tid siden forbudte idet at kevlar i fra de nedslidte dæk udgjorde et uløseligt miljøproblem, så kom der punkterfrie dæk men som også punkterer, selvom deres slidbane er forstærket. Når et cykeldæk udstyres med en kilerem, da vil dækket næppe kunne punktere, fordi kileremmens højde er ca. 10 mm., og hvormed at dækket så har denne afstand fra kørebanen.
Dæk med kilerem giver nye muligheder for bedre trafikkomfort, idet at dækket kan have et lavere lufttryk, uden at rullefriktionen forøges. Det betyder at dækket i højere grad end hidtil udgør affjedring og støddæmpning for køretøjet.
En gylden regel viser at når man vælger at montere eks. 195/60x14 dæk istedet for standard 175/70x14, så forøges benzinforbruget 10%, som følge af den større rullefriktion og den større luftmodstand. Dn samme faktor bevirker en given modstandsreduktion, når at dækket bære af kileremme. Den fornødne bæreevne, som forøges med dækkets størrelse er til rådighed og træder ført i funktion, når at blødt terræn giver efter for det koncentrerede tryk gennem kileremmen.
En anden miljøfaktor som koster samfundet udgifter er lyddæmpning fra større veje nær byer. Dæk med kileremme eller stiletrem er tilnærmelsesvis lydløse, til glæde såvel i og på og nær køretøjet.

----- Original Message -----

From: <roulundsrubber@ptg.contitech.dk>

To: <kurtcaggesen@mail.dk>

Sent: Monday, November 08, 2010 8:29 AM

Subject: Re: Kileremme som slidbaner på dæk

Hej Kurt

Tak for dit forslag. Jeg har diskuteret med min Kollega i
udviklingsfunktionen, men vi tror ikke lige det er noget for os.

Best regards

Niels Juhl

Contitech Roulunds Rubber - Denmark
Part of Continental Contitech
Head office Hanover, Germany


             "Kurt Christian
             Aggesen"
             <kurtcaggesen@mai                                          To
             l.dk>                     <roulundsrubber@ptg.contitech.dk>
                                                                        cc
             08-11-2010 06:02
                                                                   Subject
                                       Kileremme som slidbaner på dæk







Kære du som sidder i receptionen. Vi talte sammen for et par måneder siden,
og du sagde at den pågældende som du havde videresendt min patentansøgning
til, han hed vistnok noget med Juhl, han havde ahft fat i den et par gange.
Desværre blev jeg optaget så at jeg måtte undlade den videre kontakt til
jer, men kan du sende mig Juhl's e-mailadresse. Jeg er sikker på at det vil
være en produktide som folkene nede i Tyskland vil elske for det store
produktvolume, men også for de miljøvenlige forhold, som ideen medfører.

Med venlig hilsen

Kurt Aggesen
Æblehaven 122 3.2.
4000 Roskilde
46323475/30202975.

Hen over sommeren rettede jeg kontakt til en af verdens største og danmrks eneste producent af kileremme, Roulunds. Selvom de har flyttet produktionen til udlandet har de endnu folk her i landet som har faglig baggrund for at vurdere ideen. Det jeg fik derfra var ordene at deres vurdering var at ideen lå udenfor deres fagområde, selvom at jeg faktisk mener at det netop var den efter min mening bedste dækproducent Continental, som for kort tid siden opkøbte Roulunds Fabriker. De opfordrede mig så til at kontakte dem, men var det ikke på sin plads at de havde hjulpet lidt? Jeg mener med en udsigt til flerdoblet kileremsproduktion? Nå, jeg håber at nogen vil det.