Den fil her bliver kun en kort opfordring til opmærksomhed, i anledning af et kort tegnet af Ingier i 1783 som jeg fandt, og derpå er præcist aftegnet vigtige detalier, som man ikke tager hensyn til idag. Området sydvest for søen er i øjeblikket ved at blive omdannet til golfbane, og uden hensyn til områdets historiske betydning vil der ske uoprettelig skade på vigtige historiske lokaliteter. 

Den første tanke som strejfede mig da jeg så dette kort var søens påfaldende lighed med staten Texas, men det er egentlig ikke emnet her. Det er mere nogle detalier på kortet herover som jeg vil fremhæve, de kommer herunder. Det skal også siges at området her ligger ca. 1 km. nord for Valsølille sø, søen herover kaldes vistnok gårdsø, og den har ingen lighed med Valsølille sø hvor det gamle Skjoldenesholm var, det herover er om det nye.  

Herover ses detalier af det åbne anlæg nord for hovedbygningen, alle stierne som er vist derpå kan man endnu genkende i terænnet idag. Specielt vil jeg henvise til den del af skovstierne som ligger lige vest for det jeg har vist herover, fordi at disse stier mest af alt ligner forladte skyttegrave, de er ca. 1,5 meter nede i skovterænnet, og det bemærkelsesværdige er at den ene sidevæg af disse skyttegrave på strækninger over flere hundrede meter, er opbygget med stenfacade, og det på den side som vender ned mod søen.

 Det vil sige at såfremt det reelt er skyttegrave, da forekommer de anlagt som led i belejring udefra af området, og således med angrebsside mod søen eller området hvor hovedbygningen nu ligger.

Tæt på hvor træerne nu er ved at blive fældet, der en hel del sten, midt iblandt dem den store til venstre. På billedet til højre er frisestenen, som jeg tidligere har skrevet om, og henvist til et kort fra omkring 1908, hvor der står mindesten, og som jeg mener at Christian Molbech ca. 100 år forinden ledte efter der på egnen, og som muligvis bærer runer eller info om hvad der er foregået.

Herover ses en detalie på østsiden af søen. Lokaliteten kan endnu findes i terænnet ud fra de udgravninger som endnu markerer hvor sporene eller stierne er. Specielt det ret østgående spor er markant, sporet er helt plant som en landingsbane og skærer i en dybde på 2-3 meter gennem en bakke i skoven, for længere ude østpå påfølgende at være hævet henimod een meter i terænnet. Dette spor forekommer besynderligt, idet at det ender i cirkelen som ses ovenfor, og så er der et brat fald i terænnet på ca. 45 grader fra 5 meters højde ned til sporet langs søbredden, det bratte fald kan ikke passeres med noget køretøj, og så stort et arbejde som det har været at anlægge dette spor, kan ikke være sket i forbindelse med skovdrift. Da er det så at jeg har tumlet med oplysninger fra Erik Pontoppidans Danske Atlas at grevinden var ved at opføre en eg-staal fabrik, men info derom har jeg ikke fundet. 

KA den 17.juli 2011