Opdatering den 21.08.2011: Nationalmusset svarede umiddelbart at informationerne ikke gav dem anledning til at åbne kongegravene, selvom at for alle er deres jordiske rester ikke andet end støv, men hvorom en digter skrev: Vi bygger hus til døde mænd, og så må man forholde sig til meningen med tilværelsen. Dertil kommer så at jeg efterfølgende fandt informationer som angik andre forhold, så derfor kan de gule klæde som i 1868 blev lokaliseret i kong Chr. d. 4.'s monument nok ikke løftes endnu, og bestemt ikke for hurtigt, så hellere som Johannes Brøndsted skrev: Langsomt, langsomt. Men jeg skal ikke holde mig tilbage for at vedholde at min formodning holder. 

Det er tungt og ikke ligegyldigt stof, gøres det forkert er det domædagh, ikke ifølge ovenstående, men bogstaveligt talt.

Den 30.06.2011:

For et par måneder siden var der en artikel i Sjællandske Nyheder, hvor en professionel arkæolog tilkendegav begrundelser for en undersøgelse af kong Christian den 4.´s grav, desværre var magthaverne ikke interesseret i en videnskabelig undersøgelse, forskeren tilkendegav at han var sikker på at undersøgelsen ville blive udført på et tidspunkt, og han beklagede at der nu var udsigt til lange sagsbehandlingstider. 

Artiklen her havde en alvorlig fejl, som jeg nu een dag efter retter: Jeg skrev at Chr. d. 4.'s monument var placeret tæt på Chr. d. 1. gravhvælving, det er istedet gravmindet efter Chr. d. 3.  som er tættest på. Men desuagtet og selvom at Werlauff overhovedet ikke nævner kong. Chr. den 4. i sit værk over Hellig Trekongers kapel, så vedholder jeg min påstand som følger her:

Det som slog mig, og som fik mig til at kommentere denne undersøgelse, som ved første gennemlæsning ikke gav mig grund til at affotografere teksten, er at beskrivelsen af Chr. 1.´s lig giver et rammende gengivelse af de billeder vi har set af kong Chr. 4. !!!

Ja, jeg mener at ved at sammenholde teksten fra to bøger af Werlauff, at han klart tilkendegiver at ligene blev byttet om, det har ikke noget at gøre med en plat tanketorsk eller paralleltanke om hans dronning Dorothea at gøre. Muligvis af ærbødighed til mindet over Christian 1., men ved at læse Werlauff´s værk om Dannebrogsordenen, da forekommer det mig at ærindet ved ombytningen var af større betydning. Der er tre  eller fire tekster jeg i den forbindelse skal henvise til: 1.: Ligbeskrivelsen. 2: En sær stivnet tekst som flere forfattere gentager og henviser til. 3: En gravundersøgelse hvor låget af en kiste åbnedes og hvor liget var dækket af et gult klæde, men som man valgte ikke at løfte eller fjerne. 4: En melding om at der venter personen et mere end sælsomt syn, den person som først ser hvad der ligger. Men uanset hvad der kommer ud af det her, så meddeler Werlauff, at liget af kong. Chr. 1. var fra en kraftigt bygget mand med brunt overskæg og hår.

Herover tegning af Chr. 1.´s  gravhvælving.

Filen her var ment som en artikel over hvilke rigdomme som på et tidspunkt blev fjernet eller stjålet fra Roskilde domkirke af preuserne, teksten herunder er et kort uddrag derom, der omtales figurer af de 12 apostle udført i rent guld, samt også nogle tilsvarende udført i sølv. Hver af dem var en bamse på størrelse med et treårs barn. Der skal bemærkes at Werlauff også omtaler er bog af Johan Rantzau, hvori Johan Rantzau redegør for at disse figurer altså er hans ejendom!  De prøjsere.

Jeg har ret i min iagttagelse. Af materialet som vil følge står der at liget af kong Christian d. 1. havde kastaniebrunt overskæg og hår, som kan læses herunder i øverste afsnit:

Længere nede i kildeinformationen henvises til nogle århundreder ældre optegnelser, som beskriver kong Christian d. 1. i levende live var raget og således uden skæg efter tiden sædvane, se punkt m ovenfor.

I en foregående fil har jeg affotograferet en del information fra en forfatter som hed Michel Hansen Jernskjæg. Jeg lod informationen derfra få meget plads, idet tonen i hans værk er overbevisende, lystig og næsten munter, men der er ihverttilfælde noget af det hvad han skriver, som ikke passer, og det redegør jeg for her: Undersøgelsen af kong Chr. d. 1. gravhvælving blev foretaget i 1847. Jernskjægs Beskrivelse af Roskilde Domkirke er skrevet i 1685, Werlauff´s De Hellige Tre Kongers Kapel er trykt i 1849, dvs. ca. 164 år efter at  Hr. Jernskjæg havde udarbejdet sin lystigt betonede gennemgang af Roskilde Domkirke. Werlauff gengiver en tekst fra Jernskjægs tekst, hvor der står at kong. Chr. d. 1. blev begravet i sorten muld, og at mindet derom skal glemmes:

Men tiden overhalede Jernskjæg, med den foretagne undersøgelse viste Werlauff at noget af det Jernskjæg skrev var forkert. Jeg har endnu ikke læst om de nærmere omstændigheder som begrunder forholdene.