Om Danmarks ghetto landskaber.

Først må jeg pointere, at min betegnelse ghettolandskab ikke er valgt fordømmende, idet jeg reelt selv bor i Æblehaven i Roskilde, der betegnes således. For såvidt er beboerne her ikke anderledes end andre steder.

Betegnelsen bliver alligevel emnet, efter en vurdering af byerne rundt om i Danmark, og tidens brug og smidt væk mentalitet, i forhold til rovdrift på ressourcerne.

Selv køber og sælger jeg meget via Den Blå Avis.dk Herover ses et par af mine seneste fund,som jeg købte hos en dame i København, jeg tog derind for at købe det lille bord med de fine træudskæringer, under pladen er en spillemaskine der kan trækkes op, den virkede ikke længere, det købte jeg for 150 kr. Det tog mig mindre end en halv time at få den lille spillemaskine til at virke igen, melodien er af godt et minuts varighed, og har man hørt den et par gange så er den ikke så spændende længere.

Hun havde vistnok over hundrede ting til salg, da jeg var der valgte jeg også at købe de tre billeder  for tilsammen 100 kr, hun sagde hun netop havde sat dem ned fra 200 kr. Som pynt i en stue er de lidt vanskelige at placere da de er meget mørke og derfor utydelige, men på det viste foto ses tydeligt Chr. d. 4., Tordenskjold og ifølge sælgeren forestiller 3. billede Beethoven. Ved en efterfølgende vurdering hos en specialist fik jeg at vide at det ikke er Beethoven men Thorvaldsen, og det kan vel godt passe.

Egentligt synes jeg at billedet af Tordenskjold er mest interessant, idet at han der ses med et direkte blik, modsat den nedadrettede retning fra hans venstre øje, som ellers ses, og f.eks. således på tændstikæsker. Sangen om Tordenskjold kender vi vel allesammen, men udenlandske historiske info meddeler at han blev dræbt i duel mod Jacob Axel Staël von Holstein, som påstod at eje en hydra, der vistnok skulle være et syv- eller ni-hovedet uhyre, derom har jeg søgt info, men ikke fundet noget troværdig at meddele.

Billederne er næppe ægte malerier men vistnok såkaldte aftryk fremstillet i starten af 1800-tallet, rammerne forekommer at være et par hundrede år gamle.

Mange har ikke tid til at reparere deres ting, ofte smides arvede ting væk kun fordi der ikke er plads til det, og også nye ting, som brugerne ikke kunne finde ud af at samle eller anvende. Mange folk vælger at kassere brugbare ting, fordi de ikke har tid til at sælge det, varerne smides på genbrugspladsen. Ordet genbrugsplads havde vistnok sin berettigelse et par årtier, indtil for få år siden. Der var faktisk en del mennesker som brugte en stor del af deres fritid på at samle brugbare ting, ofte fandt de ting som kunne bruges som reservedele til maskiner som der ikke længere fremstilles reservedele til. Men det er blevet forbudt. Senest jeg var ude med affald, da bemærkede jeg eks. en næsten ny og kostbar cykel blive smidt væk, kun det ene dæk var punkteret, jeg gik hen og spurgte en af pladsens ansatte om jeg måtte tage den cykel med hjem, svaret var højt, nej det er tyveri. Personlige ting som andre folks papirer er der ingen der kan bruge, men nær det personlige er genbrug af tøj anerkendt. Mindst personligt er tekniske effekter som eks. cykler og småmaskiner, og der er ingen varmeværdi deri. Forbuddet mod klunsning på genbrugspladserne anses som en 25% forøgelse af ressourcespildet. Selvfølgeligt er der nogen som tjener penge på at forøge vores ressourcespild: Jo mere som skal smides væk, jo mere skal der købes nyt, og det ønsker de forretningsdrivende, men det er ikke dem der skal skældes ud for at forøge ressourcespildet.

Prøv at køre en tur ud gennem landskabet, og gennem provinsbyerne. Selv hovedgaderne gennem byer som for 10-20 år siden var livlige og havde farverige butiksfacader, de ligger nu forladte hen. Men i de største købsstæder er der endnu private forretningsdrivende som har reserver at tære på. Selv større forretningskæder mærker problemer, ved udsigten til kommende konkurrence fra endnu større forretninger. Hvilke personlige omkostninger gemmer sig tilmed derved, det er prisen for centraliseringen, som lige nu ingen ende synes at have. 

Her vil jeg afslutte med genbrug af den nære slags: For et par år siden måtte der en ny tørretumbler til. Den gamle gemte jeg, der var en god rustfri stål beholder, noget af det galvaniserede stålplade kunne bruges til til reparere bilen, som jeg forresten fik godkendt, denne gang uden anmærkninger og ved første besøg hos synsmyndigheden, her for godt en måneds tid siden.

Til den benzinhane som sidder på min motorcykel, da kan der ikke længere købes filter til. En ny hane med filter kan købes for ca. 500 kr, og det er lidt meget for mig lige nu, løst filter før karburatoren har jeg kørt med men er ikke helt godt. Så må alternativer forsøges:  Billederne overfor viser hvorledes det stærke fnugfilter fra en kasseret tørretumbler kan bruges til at fremstille et godt benzinfiler af. Jeg har afprøvet om materialet kan holde til benzin, og det kan det.

Mvh. Kurt Aggesen d. 20.03.2013