Sammendrag om 12 års fejlbehandling: Frem til 2006 var røntgendiagnosen på min hals således:
Efter at jeg i 2006 tog selve billederne med op til lægen, sagde han at han gav mig ret i at der kunne ses mere alvorlig skade derpå, end hvad røntgenafdelingen skrev. Lægen kontaktede altså røntgenafdelingen for at få en mere præcis diagnose. Ovenstående er røntgenafdelingens svar, det er enslydende med oprindelig diagnose. Derfor meddelte lægen: Du er undersøgt på kryds og tværs, der er intet i vejen med dig, vi er helt tilbage ved udgangspunktet.
Overfor dette svar, som han lagde tryk på, havde jeg ikke ord til at ændre situationen. De næste par måneder gik med at skrive til Center for Menneskerettigheder og lignende. Nogen tid derefter fik jeg alligevel en henvisning til ortopædkirurg Jens Bruun i Køge. Da han så billederne, sagde han det var alvorligt, han henviste mig til Righospitalet. To gange "forsvandt min henvisning" i Rigshospitalets system, hvorved at ventetiden konstant blev trukket ud. Kort før jul 2006 sendte jeg henvisningen til tre afdelingsledere derinde,vedlagt kopi af klagen til Center for menneskeretigheder. Ca. een måned derefter blev jeg CT scannet:
/ 
Gud, hvor er jeg taknemmelig for Birthe Højlund's beskrivelse, hun får sat de rette ord på årsagen til halssmerterne og min skæve hals / dårlige (fysiske) holdning.
Bemærk forskellen mellem diagnosen fra 2006 (øverst på siden) og diagnosen her fra 2007: Slidgigtforholdene ved halshvirvlerne C5 og C6, som tidligere var det eneste der nævntes, beskrives som en bagatel i forhold til blokhvirveldannelse mellem C2 og C3, samt uregelmæssigheder ved facetled C3 og C4.
Det dunkle er så det som jeg nu har fundet frem til, skaden var omtalt på diagnosen i 1995, det blev senere fortrængt, og jeg fik de ikke at vide, men se her:
Den allerførste gang min hals blev røntgenfotograferet, da omtales en uregelmæssighed mellem facetled C3 og C4, se ovenfor. Dette "glemte" eller fornægtede de kort efter, dvs. fra 1996 til 2007, se her
Neurologen omtaler minimal artrose ved halshvirvlerne C5/C6. Røntgendiagnoserne fra 1996 og frem til og med diagnosen juni 2006 viser at de alene henleder opmærksomheden på den smule slidgigt som er ved C5/6, som jeg iøvrigt ikke mærker noget til. Der omtales intet ved hverken C2, C3 eller C4. Endvidere ses do. som dokumentation på at de flere gange forsøgte at overtale mig til botoxbehandling i halsmusklerne. Det er samme middel som nogen vist benytter ved kosmetisk botoxbehandling, men ved dystonipatienter er doseringen ca. 50 gange kraftigere. Jeg fik at vide: "de første par dage kommer dit hoved nok til at hænge lidt leddeløst ned på maven". Jeg var parat til alt for at slippe for smerten, men botox turde jeg ikke. Tænk sig disse doseringer i de tynde halsmuskler, hvor de store blodårer ligger lige inde bag. En smutter hvor denne stærke gift istedet rammer en blodåre, så er det farvel.
Herunder et kort uddrag af rapporten til Patientskadeforsikringen,om hvad fejlbehandlingen betød:
Endvidere meddeltes at knogletilvæksten eller blokdannelsen mellem de to sammenbrudte halsled er af samme natur, som tilsvarende kommer omkring en brækket knogle, hvorved knoglen derefter ofte har dobbelt tykkelse hvor bruddet var. Dette faktum vedrørende knogletilvæksten bekymrer mig ikke. Kirurgen meddelte også at han var sikker på, at jeg i udlandet nemt kunne finde halskirurger eller et hospital, som ubekymret ville foretage operation på min dårlige hals. Jeg har info liggende fra udenlandske hospitaler, se bilag d2, som viser der kan indsættes nye halshvirvelled. Kirurg Jesper Lundberg's ord forekom mig velmente, derfor vælger jeg lige nu at se bort fra muligheden for operation i udlandet. Således benytte jeg nu halskrave, når de anvendelige smertestillende midler ikke rækker. Det ses iøvrigt på bilag rh2 at halskirurgen anbefaler mig at benytte halskrave. Uafhængige fagfolk har gjort mig opmærksom på at det danske sundhedsvæsen er bagud i forhold til udlandet mht. hals- og ryglidelser, men jeg fik aldrig mulighed for at opsøge behandling i udlandet.
Angående halskrave kan jeg henvise til bilag a4, som dokumenterer, at pga. den foregående og forkerte diagnose var der læger som frarådede at jeg benyttede halskrave, selv medens smerterne var brændende, på trods af at jeg mærkede en skøn lindring dermed. Pga. fejldiagnosen sagde de at lindringen var indbildt, ja, således sker ignorering også. Som jeg skrev, at lade en mand gå ubehandlet med et brækket ben, det ser også dystont ud, og kalde ham hypokonder. Så meget er der endnu I kan lære. Som bekendt har jeg ikke været udsat for direkte tortur, men smerterne svarer til en årrækkes tortur. Mange bliver hjemme når de et par dage har smerte fra hold i nakken. Således startede det for mig, hold i nakken havde jeg sikkert haft 10 gange før, men denne ene gang slap holdet ikke. Havde Sønderborg sygehus fået mig ortopædkirurgisk undersøgt i 1995-96, og skaden ved C2 og C3 derved blev ordentligt diagnostiseret, så var der dengang chancer for risikofrit at udbedre skaden, men det forsømtes på Sønderborg Sygehus, som dokumenteret i bilagene hhv. 1, 2 og A.
Under et besøg på en skadestue i anden anledning, da var der en tilfældig læge som kom hen til mig og spurgte til min hals, han gav mig en halskrave. Denne var en så skøn oplevelse at få på, intet af de andre behandlinger mine egne læger gav hjalp så godt mod den smerten, som dengang var brændende voldsom. Jeg kunne ikke få halskraven fornyet, fordi at den forkerte diagnose fik min læge til ikke at anbefale den. Fejldiagnosen fik ham til at give mig stærk antiepilepsimedicin, så at man går usikkert eller ligner en drukkenbolt, talen blev som med en kartoffel i munden. Bilag a4: Pga. den forkerte diagnose, så ved min henvendelse til Tinglev Rådhus var det således, at selvom jeg var erklæret konkurs kort forinden, og ingen penge havde, så kunne jeg ikke få tilskud til en ny halskrave. Den var gennemslidt efter 2 mdr.'s brug, således at det stive plastik stak gennem dens støttepuder og lavede huller i min hud. Det efterfølgende års tid måtte jeg derfor selv reparere halskraven jævnligt ved at sætte nye støttepuder på, som jeg lavede af skumgummi betrukket med læderstrimler.
Medens den forkerte diagnose var gældende, blev der på Parker Instituttet foreslået, at jeg skulle have indopereret en elektrode dybt i hjernen, beskrevet i bilag a5. Med nuværende viden ville dette fejlindgreb på mig have omdannet min hjerne til læder efter højst 10 år. Medens den forkerte diagnose var gældende blev jeg aldrig tilbudt behandlingsmulighederne, som nævnt i bilag a6.
Her vil jeg ikke vise alle bilagene som er nævnt ovenfor.
Som sagt, det er sikkert startet med et "hold i nakken", disse går oftest væk efter et døgns tid, mit gik ikke væk. I 1995 kunne de have opereret uden risiko, pga. blokdannelsen mellem C2/3 som er kommet i mellemtiden kan de det ikke nu. Dette af lægernes valg kan og skal jeg respektere, men mest af alt er jeg taknemmelig for diagnosens sande og rette ord. Havde jeg ikke brugt tusindvis af timer på egne studier og været så opsøgende som jeg er, så havde jeg lagt umælende og stille i et lille værelse som en grøntsag. Dem er der mange af, og det er vistnok sådan, at når de ligger der, så skal de meget gerne blive der.
Sjusk eller bestilt arbejde? vi må vist kalde det sjusk, og lokalisere det til at det skete for een rtg-diagnoselæge i Sønderborg, ellers er der for mange som stivner eller kan bebrejdes. Fejlen kan mildest set også skyldes, at de ikke fik mig ortopædkirurgisk undersøgt, det skulle de have startet med, har jeg siden fået at vide.
Kurt Aggesen den 16.03.08