Kommentarer til økologisk mejetærsker samt 2 stk. andre forbedringer til mejetærskere (tilføjet den 10.02.07)

I rapporten fra Conceptor om min mejetærsker er jeg blevet opmærksom på hhv. en fejl og en oplysning som kan være vildledende. Fejlen er at Torsten skriver at soldkassen er ændret ved at nederste lukkede tilbageløbsplan er omdannet til et plan med perforeret bund. Dette er en fejl, idet at dermed ville det kun være soldkassens returmateriale som blev sorteret på et 3 mm. Færdigvarens renhed ville ikke være forbedret alene med dette sold. Det var også tilbageløbsplanet til kornelevatoren som var omdannet til et 3 mm sold. Jord, småsten og ukrudtsfrø som blev frasorteret på returplanet til kornelevator passerede ned i returmaterialet på dette's sold, hvorfra det også blev udskilt gennem dette's 3 mm sold.

Rapportens kommentarer til frasortering af vindaks: Dette kræver en nærmere redegørelse, idet at den gængse opfattelse af vindaks er at frøene kan bæres lang bort med vinden, idet at frøstanden på den modne plante forekommer så ulden som frø fra tidsler eller troldblomster. Af disse årsager vil mange fagmænd med kendskab til rensning og mejetærskerteknik tage sig til hovedet når de læser rapporten, idet at betydelig opsamling af vindaks i ukrudtsbeholderen kan indikere en grundlæggende forkert indstilling af soldkassen, idet at rapportens oplysninger kan foranledige til at tro at soldkassen under opmålingerne har kørt med intet eller minimal blæst på soldene. For en mejetærskerkonstruktør eller en fagmand med kendskab til justering på mejetærskere vil oplysningerne op opsamling af vindaks derfor forekommer som en vildledende information, eller de vil kunne opfatte rapporten som utroværdig. Torsten og jeg talte også en del om at den massive opsamling af vindaks var overraskende. Vi blev enige om at det måtte skyldes at selve frøet har en høj rumvægt, samt at det lange men ensrettede hår som sidder på frøet må udgøre en fane, som er forbavsende strømlinet. Ellers kan det ikke passere tværs ned gennem soldkassen hvor luftmængden var således at der ikke kom strådele i færdigvaren. Et andet faktum som afgør om der opsamles vindaks eller de blæser med bagud er om vindaksen modner før eller efter kornet, når vindaks er modent samtidigt med kornet mener jeg at det blæser med bagud, derfor har tilfældet under forsøget været at vindaksen på den pågældende mark sikkert har været senere moden end kornet.

Kort beskrivelse af yderligere 2 stk. ubenyttede patentansøgninger til forbedring af mejetærskere:

1. Niveaukorrigering for højere kapacitet: Alle mejetærskere er fra fabrikken konstrueret til at sikre at materialetransporten bagud gennem maskinen ikke standser ved tærskning ned ad bakker på op til ca. 15 % fald. Alle mejetærskerpiloter har sikkert erfaret at de under arbejde nedad skråninger hvor der ikke er sideværst hældning kan opnås både mindre spild og højere fremkørselshastighed. Det skyldes at materialet derved får længere ophold på tilløbsplanet, hvorved at kernerne bedre får tid til at lejre sig i bunden af materialeblandingen der, hvorved at rensningen forenkles henne i vindzonen. Idet at alle marker hos mig var flade havde jeg ombygget min Claas Dominator 85, således at maskinens bagende var hævet ca. 10 cm ved bagakslen. Det gav en forøget stigning på ca. 5 % på maskinen, idet at det ikke skulle reducere førerkomforten nøjedes jeg med denne stigning, idet at ombygningen var en fast indstilling, ellers skulle der have været bygget en hydraulisk indstilling på, men idet mine marker var flade valgte jeg at spare der. Denne ombygning foretog jeg det første år inden høsten dvs. vistnok i 1993. Det kostede ca. een dag arbejde, men mejetærskeren har siden hverken spildt og der kom heller ikke blokeringer af den grund. Jeg gætter på at ydelsen steg ca. 10-20 % dermed.

Ideen er lidt tilsvarende hvor andre mejetærskerfabrikker sælger mejetærskere som de kalder hillmaster osv, men hvor de hovedsageligt har sidekorrigering (krængning) hvor hele understellet med en pendulstyret boks hydraulisk korrigerer for hældninger, dette koster ofte henimod en halv mio kr ekstra. Min forbedring går ud på alene at kunne indstille den langsgående stigning, som kan gøres med een enkeltvirkende hydraulikcylinder i et hængselled. Jeg kontaktede dengang Dronningborg maskinfabrik om min forholdsvis enkle måde at opnå øget ydelse uden spild, de sagde at de på bestilling havde een mejetærsker som kørte mistnok tilsvarende i udlandet, men at de iøvrigt ikke mente at der var marked for denne mulighed.

2. Gratis korntørring ved mejetærskning: Som et gennemsnit for en årrække mener jeg at brændstofudgiften til selve mejetærskningen er ligeså stor, som hvad en gård bruger til at tørre det høstede korn. Den store varmeproduktion fra motorer på mejetærskere er hidtil ikke blevet benyttet til nogetsomhelst. I 1997 anmeldte jeg en patentansøgning med tegninger af et korntørringsudstyr til montering på mejetærskere, henne på mejetærskerryggen over halmrysterhætten er der plads dertil uden at det forøger maskinens højde. Anlægget er principielt et gennemløbstørreri, hvor volumenet for at opnå passende ydelse er på op til 10 % af korntankens kapacitet. For at få lavt trykfald benyttes horisontale og perforerede gummibånd, hvor tørreluften suges ned gennem undersiden af båndene, som er ca. een meter i bredden afhængig af mejetærskerstørrelse. Den varme luft fra motorens køleanlæg benyttes til opvarmning og tørring. Nedkølingen af kornet er ligeså vigtig, derfor skal den friske luft inden den trækkes gennem motorens køler suges gennem kornet, hvorved at kornet afkøles inden det kommer hen i tanken. Idet kornet fastholdes af den nedadgående luftstrøm trækkes der ikke støv ud derfra som ellers kunne belaste kølerydelsen, men som alternativ kan en ekstra ventilator sørge for nedkølingen med en separat luftstrøm.

Eksempel: En 20 fods mejetærsker har typisk en motoreffekt på 175 kw, nyttevirkningsgraden kan sættes til 30 %, det er et højt tal idet der også er en betydelig varmeproduktion fra oliekølerne eks. fra hydrostatikken. De 30 % udgør således 175 kw, varmeproduktionen er de øvrige 70 %, som så er ca. 400 kw, idet at ydelsen ikke altid er 100 % sættes effektiv varmeydelse til gns. 325 kw, dette giver en tørreydelse som har en værdi på ca. 300 kr. pr driftstime. Hvor afgrøden skal bruges til såsæd skal spireevnen beskyttes, da må lufttemp. ikke komme over 45 grader celcius, ellers kan temp komme op over 90 grader, det er rigeligt til kontinuerligt at tørre den nyhøstede afgrøde fra ca. 20% vand til 14 %. Afgrøder som skal bruges til såsæd kan man så vælge at høste hvor det naturligt er mest tørt, ellers skal anlægget dimensioneres anderledes, desto større det er desto længere gennemløbstid gives, evt kan tankvolumenet også benyttes til nedkøling. Motoreffekten og dermed varmeproduktionen følges omtrent med timeydelsen, hvorved at den økonomiske forbedring er ens på såvel store som små mejetærskere.

På et tidspunkt sendte jeg også en kopi at patentansøgningen vedr. mejetærsker-korntørring til Dronningborg Maskinfabrik eller DM Industries som det nu hedder, men jeg fik vistnok aldrig en kommentar derfra, for mig har det været således at når de tidligere har afvist så gør de det igen.