Partikelfysik er efterhånden udenfor mit interessefelt, jeg har ikke sat mig specielt ind i hvorledes partikelacceleratorer virker, således skal følgende ikke tages som en gængs handlingsplan fra mig i forhold til et givet emne:
Teorien om øjeblikkelig fordampning af det eller de sorte huller som LHC'en forventes at skabe synes jeg holder, derfor har deres tiltag ikke foruroliget mig hidtil. Men der kan være en mulighed for en uventet kædereaktion som vil ske, denne mulighed har jeg ikke set redegjort tidligere, og den udgør en reel risiko, såfremt at big bang teorien passer.
Worst case: Det er at partikelhastigheden som LHC'en giver, er således at kerneenergien af gængse stoffer frigøres, man har jo tillid til den såkaldt smukke ligning E = M x C². Det kan betyde at jorden omdannes til et gammaglimt.
Energiligningen siger at atomkerneenergien af såvel eet kilo computer såvel som eet kilo jord, sten eller rent stål, den er det samme som kerneenergien af eet kilo beriget uran. Det jeg siger er at kerneenergien i beriget uran frigives ved en forholdsvis ordinær partikelhastighed. Ved accelereret partikelhastighed startes en kædereaktion i mindre tunge atomkerner, dvs. almindelige materialer. Dette faktum kan udgøre et problem, idet jeg ikke er klar over om man har ”brandmænd” til kernespaltning ved høj partikelhastighed, som tilsvarende borstænger ved kernekraftværker dèr holder ”branden” under regulerede forhold.
Såvel atombomben og a-kraftværker, som er en med borstænger reguleret kerneproces, er baseret på energien ved ustabile grundstoffer, som i naturen kun findes ved lav koncentration, benyttelsen er forudsat af en forudgående forarbejdning. Man kan sige, af disse materialer kan kerneenergien frigøres med forholdsvis lav partikelhastighed, og det skyldes at ved plutonium, uran og deuterium har man med de meget tunge atomkerner at gøre.
Man kan sige det betryggende ved atombomben er at der er partikelhastigheden så lav, at kun en begrænset masse omdannes til energi, nemlig massen af det syntetiske grundstof (brændstof) som bomben indeholder,. Det betyder at en atombombes ødelæggende virkning er begrænset af bombens størrelse. Det som tilstræbes med LHC, det er at opnå partikelhastighed, hvorved kerneenergien fra almindelige materialer frigøres. Det giver bigbang.
Ved atombomben blev folk i randområdet syge af strålingen. Der vil ikke være et randområde på jorden ved big bang, randområdet vil være ude i rummet, muligvis er jorden ”lille nok” til at de øvrige planeter her i solsystemet ikke ryger med.
Jeg tror ikke energien ved jordens omdannelse til et gammaglimt vil lukke universet, det har noget med afstandene imellem himmellegmerne at gøre, men nogengange må vi jo tænke på vores egen velfærd, specielt os som har børn, vi kan godt unde vore nærmeste efterkommere nogle af de gode og rare oplevelser en lang tilværelse giver, men jeg kender ikke til hvorledes de kan have en chance på de andre planeter.
Jeg er en af dem som mindst tror på dommedagsprofetier, tempeltræers oprette vækst er mindst 10 cm. pr.år i år har de ikke forøget højden!! (men sidste år groede de 30 cm, er de en formildende omstændighed?) Ved en sådan aflæsning kan en årsag lægges over på skæbnen, men det er ikke Cerns's opgave at udføre noget skæbnemæssigt, når det er så alvorligt.
Second worst case: Afslutning ved partielt gammamglimt: Partialiteten kan lokaliseres ved at studere grundstoffernes placering i det periodiske system: Det er sandsynligt, at kun en del af de forholdsvist stabile grundstoffer , og det vil sikkert være den med størst atomvægt, eksempelvis metallerne. For at alle forstår det, så ved vi jo at vitaminpiller indeholder mineraler, som er metalforbindelser. Det partielle gammaglimt vil betyde at at eksempelvis alt metallisk grundstof forsvinder fra jorden, jorden kan derfor godt fortsætte med at eksistere, men det bliver så som en livløs gasformation, som Jupiter vistnok er.
Igen: Frigørelse af kerneenergien fra radioaktive materialer lader sig gøre med forholdsvis lav partikelhastighed. På Cern vil man skabe partikelhastigheder, som er større end ved atomspaltning af tunge eller radioaktive grundstoffer. Dette vil måske starte en kerne-kædereaktion i materialer, som ikke er berigede. Man kan jo godt forestille sig at de kendte gammaglimt som er set i de astronomiske observatorier, reelt er lokale big-bangs, lokale fordi at universet er under udvidelse, hvorved at afstandene som nu er gældende, er det som forhindrer ”interplanetart gammaglimt”, som muligvis kan ligestilles med det universelle big-bang. Kommer ”jordens lokale gammaglimt”, vil jeg et meget lille sekund ærgre mig såfremt ovenstående ikke var vurderet.
Acceleratoren i Cern er ikke den første, såvidt jeg ved er der bygget ca. 10 stk. af dem, hver gang har man gjort dem større, fordi det viste sig at der lige manglede det sidste effekt til at den var kraftig nok for at det tilsigtede blev opnået. Det som hver gang er opnået er at der er tilføjet et par decimaler ekstra efter kommaet, såfremt det er et irrationelt tal kan de blive ved uden at der sker noget.
Man ved jo at mange nyttige opdagelser sker utilsigtet, altså det utilsigtede er en realitet. Det modsatte er også tilfældet, da amerikanerne lavede atombomben var hensigten dog helt klar, og resultatet viste også sin uhyggelige effekt som atomenergi har, den er der, Niels Bohr fortrød jo sent i sin alder sin medvirken ved udviklingen af atombomben. De vil sikkert påstå at der her ikke er tale om atomenergi, kun forsøg med partikelhastigheder, men det absolutte massevacuum sådan et sted kan kun være en teoretisk størrelse, derfor kan det gå galt, og når atomenergien fra almindelige stoffer frigøres, så er det irreversibelt. Vi ved den er der, er det ikke nok?
Med venlig hilsen
Kurt Aggesen
Teorien om øjeblikkelig fordampning af det eller de sorte huller som LHC'en forventes at skabe synes jeg holder, derfor har deres tiltag ikke foruroliget mig hidtil. Men der kan være en mulighed for en uventet kædereaktion som vil ske, denne mulighed har jeg ikke set redegjort tidligere, og den udgør en reel risiko, såfremt at big bang teorien passer.
Worst case: Det er at partikelhastigheden som LHC'en giver, er således at kerneenergien af gængse stoffer frigøres, man har jo tillid til den såkaldt smukke ligning E = M x C². Det kan betyde at jorden omdannes til et gammaglimt.
Energiligningen siger at atomkerneenergien af såvel eet kilo computer såvel som eet kilo jord, sten eller rent stål, den er det samme som kerneenergien af eet kilo beriget uran. Det jeg siger er at kerneenergien i beriget uran frigives ved en forholdsvis ordinær partikelhastighed. Ved accelereret partikelhastighed startes en kædereaktion i mindre tunge atomkerner, dvs. almindelige materialer. Dette faktum kan udgøre et problem, idet jeg ikke er klar over om man har ”brandmænd” til kernespaltning ved høj partikelhastighed, som tilsvarende borstænger ved kernekraftværker dèr holder ”branden” under regulerede forhold.
Såvel atombomben og a-kraftværker, som er en med borstænger reguleret kerneproces, er baseret på energien ved ustabile grundstoffer, som i naturen kun findes ved lav koncentration, benyttelsen er forudsat af en forudgående forarbejdning. Man kan sige, af disse materialer kan kerneenergien frigøres med forholdsvis lav partikelhastighed, og det skyldes at ved plutonium, uran og deuterium har man med de meget tunge atomkerner at gøre.
Man kan sige det betryggende ved atombomben er at der er partikelhastigheden så lav, at kun en begrænset masse omdannes til energi, nemlig massen af det syntetiske grundstof (brændstof) som bomben indeholder,. Det betyder at en atombombes ødelæggende virkning er begrænset af bombens størrelse. Det som tilstræbes med LHC, det er at opnå partikelhastighed, hvorved kerneenergien fra almindelige materialer frigøres. Det giver bigbang.
Ved atombomben blev folk i randområdet syge af strålingen. Der vil ikke være et randområde på jorden ved big bang, randområdet vil være ude i rummet, muligvis er jorden ”lille nok” til at de øvrige planeter her i solsystemet ikke ryger med.
Jeg tror ikke energien ved jordens omdannelse til et gammaglimt vil lukke universet, det har noget med afstandene imellem himmellegmerne at gøre, men nogengange må vi jo tænke på vores egen velfærd, specielt os som har børn, vi kan godt unde vore nærmeste efterkommere nogle af de gode og rare oplevelser en lang tilværelse giver, men jeg kender ikke til hvorledes de kan have en chance på de andre planeter.
Jeg er en af dem som mindst tror på dommedagsprofetier, tempeltræers oprette vækst er mindst 10 cm. pr.år i år har de ikke forøget højden!! (men sidste år groede de 30 cm, er de en formildende omstændighed?) Ved en sådan aflæsning kan en årsag lægges over på skæbnen, men det er ikke Cerns's opgave at udføre noget skæbnemæssigt, når det er så alvorligt.
Second worst case: Afslutning ved partielt gammamglimt: Partialiteten kan lokaliseres ved at studere grundstoffernes placering i det periodiske system: Det er sandsynligt, at kun en del af de forholdsvist stabile grundstoffer , og det vil sikkert være den med størst atomvægt, eksempelvis metallerne. For at alle forstår det, så ved vi jo at vitaminpiller indeholder mineraler, som er metalforbindelser. Det partielle gammaglimt vil betyde at at eksempelvis alt metallisk grundstof forsvinder fra jorden, jorden kan derfor godt fortsætte med at eksistere, men det bliver så som en livløs gasformation, som Jupiter vistnok er.
Igen: Frigørelse af kerneenergien fra radioaktive materialer lader sig gøre med forholdsvis lav partikelhastighed. På Cern vil man skabe partikelhastigheder, som er større end ved atomspaltning af tunge eller radioaktive grundstoffer. Dette vil måske starte en kerne-kædereaktion i materialer, som ikke er berigede. Man kan jo godt forestille sig at de kendte gammaglimt som er set i de astronomiske observatorier, reelt er lokale big-bangs, lokale fordi at universet er under udvidelse, hvorved at afstandene som nu er gældende, er det som forhindrer ”interplanetart gammaglimt”, som muligvis kan ligestilles med det universelle big-bang. Kommer ”jordens lokale gammaglimt”, vil jeg et meget lille sekund ærgre mig såfremt ovenstående ikke var vurderet.
Acceleratoren i Cern er ikke den første, såvidt jeg ved er der bygget ca. 10 stk. af dem, hver gang har man gjort dem større, fordi det viste sig at der lige manglede det sidste effekt til at den var kraftig nok for at det tilsigtede blev opnået. Det som hver gang er opnået er at der er tilføjet et par decimaler ekstra efter kommaet, såfremt det er et irrationelt tal kan de blive ved uden at der sker noget.
Man ved jo at mange nyttige opdagelser sker utilsigtet, altså det utilsigtede er en realitet. Det modsatte er også tilfældet, da amerikanerne lavede atombomben var hensigten dog helt klar, og resultatet viste også sin uhyggelige effekt som atomenergi har, den er der, Niels Bohr fortrød jo sent i sin alder sin medvirken ved udviklingen af atombomben. De vil sikkert påstå at der her ikke er tale om atomenergi, kun forsøg med partikelhastigheder, men det absolutte massevacuum sådan et sted kan kun være en teoretisk størrelse, derfor kan det gå galt, og når atomenergien fra almindelige stoffer frigøres, så er det irreversibelt. Vi ved den er der, er det ikke nok?
Med venlig hilsen
Kurt Aggesen
| 
