Undersøgelse 1 :
Etymologiske studier er noget som jeg til dels har benyttet de seneste par år. Eksempelvis kender vi Yding skovhøj som et af Danmarks højeste punkter, stedet har fået sit navn ret sent. I sønderjylland ligger Styding skov, der er også en høj, for et par måneder siden var jeg igennem den tætte skov bagved: Deri er en lavning, hvor at jeg fik indtryk af et sug fra, og det skræmte mig, muligvis optræder fenomenet kun periodisk. Stedet bør undersøges med de teknologier som vi har i dag. På historiske kort står der står der Trig-Sig tæt ved, noget tyder på der har lagt en bygning der, betegnet Ydin- eller Edins eng, men hvor man fra et tidspunkt eller årstal (sikkert) ikke slap fra igen. Indenfor en km. ligger Stokkehoved, Slethuse, Oksbøl (1830: Ausboll), Knurreborg og Hammelev. Lokalhistorisk er der en del uhyggeligt og dunkelt om Hammelev. Til denne sag vil jeg også henlede opmærksomheden på Tørning Mølle, Jernhyt, se de lidt overfladiske info på http://aggesen.dk/jernhytten.html og ( 1920: Pamhol) Pamhule skov. Jeg kommer selv fra Maugstrup som ligger i nærheden, under min opværkst var jeg i ekstremt grad grænsesøgende, nysgerrig og og udforskende, man bør værdsætte og benytte værdien af lokalkendskab. Fra Aabenraa præsten Troels Arnkiel ca. 1750 får vi en del daværende info fra området, dertil kommer:
Titlen kan give assosiationer i retningen af skærsilden, hvor vi så igen er henne ved –elden, den som tager alt og elden /edin?
Om Hameldsveld:
http://nl.wikipedia.org/wiki/IJsbrand_van_Hamelsveld og http://www.bing.com/images/search?q=Hamelsveld%2c&FORM=BIFD#focal=5220c7e968f906d76321524f469de9ff&furl=http%3A%2F%2Fwww.dbnl.org%2Ftekst%2Fgeyl001gesc01_01%2Fgeyl001gesc01ill3431.gif
Min anelse går i retningen af at dette området kan have været scene for noget tilsvarende etnisk udrensning, men som siden er blevet omskrevet til en bibelsk beretning. Undersøgelsen og afklaringen vil være lokaliteten I Styding skov samt flere tekstmæssige ligheder, samt hvorledes resultatet fremstår.
Aktiviteterne her skal ses på baggrund af at Danmark er det sted hvor Laterensis Urbs dvs. lateranets forgænger lå. Undersøgelserne har til formål at forsøge hvad LU var, dets beliggenhed og egenskaber. Mit indtryk er nu at den katolske inkvisation mere havde til formål at fremskaffe informationer til stedets betjening, end til at pine mennesker pga. åndelige forestillinger og religion. I tyske redegørelser omtales Gud som en person, flere forhold tyder på at det har været således, og at sygdom og naturkatastrofer var noget som kom efter at Gud forlod jorden, visnok omkring år 1500 således som en dansk nonne fortalte for nogen år siden.
Noget tyder på at herremænd og hermetikken dækker over fatale dispositioner der fik betegnelsen apokalypt. Ordet Apokalypt stammer fra stednavnet Apolø. Apolø er en gammel betegnelse for den nu navnløse ø i Valsølille sø, hos Saxo, kaldet eks. Laterensis urbs og Paludis in solido, senere nordens Olymp osv, officielt lå, indtil for ca. 500-1000 år siden.
Set på baggrund af vores viden om herremændene og deres hermetik, spring på flere århundreder i diverse kirkebøger, osv., så vil angivelser af årstal og at Idag anses al religion som noget der nærmest er i opposition til videnskaben, men jeg respekterer folks tro for hvad det er. Selv tilstræber jeg mig på at fraholde mig fra at benytte religion i min hverdag, fordi jeg har ikke behov for ritualernes tryghed, tværtimod anser jeg ritualer for noget i retningen af tvangstanker og irationelle handlinger, der ikke gavner. Jeg er tekniker, og behandler sandheden som en konstruktionstegning til et apparat som samles, ret tørt, der er ingen eventyr der, men det virker.
Undersøgelse 2:
Denne del er lidt min personlige undersøgelse, idet at på et landkort som jeg fandt blandt min afdøde far’s papirer, var der et kort hvor min bedstefar har afsat to punkter. På vedhæftede billeder ses de to stene som jeg derved fandt, den ene ligner en kirke, den anden et stort hjerte. Tilmed, på en sigtelinie har jeg med metaldetektor lokaliseret en forekomst af ædelmetal, Sønderjyllands Museum er informerede derom. Selv tror jeg at det er en genstand med en vigtighed, som at den tidligere blev opbevaret og betjent i sikkerhed bag de fire meter tykke mure oppe på Kalø slotsruin. Her nede på den lille charmerende Kalø, der ligger den et sted, som jeg også vil beskrive senere. Set fra oven, Kalø ligner mere en støvle, end Italien gør.
Undersøgelse 3:
Om Aabenraa, tidligere Affenrade eller Apenrade; heldigvis er Arnkiel derfra, men hvad han skriver derom har jeg ikke bemærket. Men: Om Lejre fortælles at kvinder arbejdede i en trædemølle dagen lang, for at kværne guld til kongen. Tilsvarende har jeg ikke set om Lejre, derimod må området ved Aabenraa bemærkes for de mange mølle-stednavne, eksempelvis Rundemølle og Mølleforte, uden at kende formålet forekommer en undersøgelse interesant. Ved Maugstrup optræder stednavnet Mølleforte også, der har været en ruin eller sokkel efter en bygning midt ude på Mølleforte, men ingen kender noget dertil i dag. Men begge steder, jeg fornemmer at muligvis angik det forarbejdning af oldtidsguld, til en ensartet handelsvare.
Undersøgelse 4:
Danmark var tidligere verdens rigeste land, indtil Chr. 5.’s rodemestre, som var statsautoriserede gravrøvere, systematisk tømtes de fleste af landets utallige gravhøje. Skattene blev brugt som betaling til at hente udenlandske lejesoldater og herremænd. Man må sprøge sig selv, hvorledes kan det være at hovedsageligt Danmark og England, som de eneste lande forsynede deres afdøde med guldskatte i gravhøjene, hvorledes fandtes så meget guld i Danmark? Ved mine egne fornemmelser skal svaret findes i eller ved Valsølille sø, og her vil jeg ikke berette mere.
Undersøgelse 4:
Dernæst, ved at summere tyndbenet materiale fra henimod 5 forskellige skriftlige kilder, så kan jeg med sikkerhed sige at der der et afsides beliggende område ved Halk Hoved i Sønderjylland, hvor der ligger noget i retningen af en ”ærke”klokke, men ikke specielt stor. Inde på KB har jeg netop lokaliseret info som tyder på vejledning dertil, her for nylig affotograferede jeg latinsk info som detallieret beskriver fejlårsager til at der udløstes en apokalypse for ca. 500-900 år siden. Tilmed er der uhyggelig info og masser af fejlspor, eksempelvis kan Borso arkivet som tilskrives Borso d’este vise sig reelt at være røvergods hentet her i Danmark, seller blot flyttet fra Holmen i København eller en nu slettet central ved Valsølille sø, som rummede nordens Olymp, hvad det så end var, efter et kup forinden apokalypsen blev det de efterfølgende århundreder de tyske herremænds opgave at slette spor, hermetik blev den polerede betegnelse. lige nu forekommer det mig ret sandsynligt, men det som jeg allermindst har til hensigt, det er at finde frem til et fast standpunkt desangående. Et arbejde i denne retning ser jeg mest som noget i retning af smålig national polemik, i forhold til hvad nu forekommer mig bliver resultatet af mit projekt: At finde og kunne betjene eksisterende værktøjer, som for århundreder siden er givne til menneskeheden, for dermed at kunne styre vigtige forhold, som ellers nu forekommer os at være naturgivne, ustyrlige eller overladt til tilfældighederne. Apokalypsen er beskrevet ud fra flere forskellige sider og synsvinkler.
Undersøgelse 5:
En apokalypse kan have noget med astronomiske forhold at gøre. Muligvis var følgende en halluciation, men for lidt over en måned siden, da vi kørte på motorvejen mellem Kolding og Christiansfeld, ca.kl. 23, da så jeg et svagt omrids af en stor planet i sydlig retning, det varede et par minutter, derefter var der et skarpere stjenelys østpå som tog opmærksomheden, derefter kunne jeg ikke se den førnævnte. Efterfølgende har jeg undersøgt om der er skriftlige kilder om Bulladen, der ligger vest for området, samt om Hjerndrup, på gl. dansk dette minder lidt om Hieronomus, men også området vest for Kolding har stednavne hvor sol indgår.
Undersøgelse 6: Ude på Halk hoved har jeg lokaliseret flere interessante forhold, Jeg tror at det var Chr. Molbech’s bog fra 1811, som indirekte henledte min opmærksomhed derpå, på et vist neveau forekommer han som den eneste overlevende efter et massedrab, hvorefter at landet ligger næsten ubeboet hen, men uden at han nævner det direkte. Med sig har han to genstande, som er meget vigtige for ham. Jeg tror at jeg ved hvor ham gemte dem, den ene kan være en klokke, som kongen gerne ville have haft fingrene i.
Undersøgelse 7: Her sidst, men ikke mindst: Hvad var der og hvad skete der i Ringsted?, kilder se http://aggesen.dk/apolo.html
Det er ønskværdigt, at jeg ligesom kan få mine undersøgelser lidt mere legaliserede, egentligt er det også ofte at jeg behøver hjælp eller blot nogen som tager med mig ud i landskabet, ofte for en sikkerheds skyld. Dernæst er her et lille uddrag af kildeinfo:
Opstilling |
Additamenta 246 folio (Del 13 afleveret til Rigarkivet) . Magasin . Må kun benyttes på læsesal |
Forf./Arkivskaber |
|
Titel |
|
Produktionsår |
|
Omfang |
(1) |
Indhold |
1) Christoffer af Bajerns aabne Brev om Præsterne paa Laaland, 22/9 1447. Afskr. "ex collectaneis Petri Septimii", "Ex reliquiis bibl. Rostgaardinanæ." |
|
2) Skrivelse fra Gustav Vasa til Lübeck om det Stockholmske Blodbad og hans Udnævnelse til Rigsforstander, 12/3 1522. Afskrift fra det 16. Aarh. |
|
3) De la Beaumelle: La mort de Louise, reine de Dannemarc. Ode au roy envoyé de Berlin. |
|
4) Du Buisson Aubinay: De characteribus Gothicis [dvs. Runer] qui supersunt in monasterio Bellilocensi. Lutetiæ Parisiorum 7/7 1645. 4+2 S. |
|
5) Forskjellige Runealfabeter. |
|
6) Fundation til en Enkekasse under Navn af Fyenske Societet, 26/8 1748. Afskrift. |
|
[7) Christian VI’s Skrivelse til det juridiske Fakultet ang. Lønning for Fakultetets Notar, 29/11 1743. Afskrift. - Afleveret til Universitetsarkivet (Rigsarkivet)] |
|
8) Fortegnelse paa en Del Gods, som i forrige Tider er givet til Dueholm Kloster paa Mors. 2 S. |
|
9) Brand-Ordning for Varde, 6/12 1736. 11 S. |
|
10) Optegnelse om Præsterne i nogle fyenske Sogne. 5 S. |
|
11) Brev fra Niels Astrup, Bygum Præstegaard 25/6 1734, til en unævnt af pietistisk Indhold. |
|
12) Frederik III’s Brev til Elsabeth Berndt, Albert Baltzer Berndts Enke, om hendes Afsættelse af en Degn i Wandsbeck, 16/2 1657. Afskrift. |
|
[13) Ansøgning fra Gottfred Hansen, Sognepræst til Snøde og Stoense paa Langeland, til Kongen om Tilgivelse for en Forseelse ved Uddeling af Alterets Sakramente, med Lensmanden Chr. Rantzaus Erklæring, 13/8 og 25/8 1654. Original. - Afleveret til Rigsarkivet 1894.] |
|
14) Præsten Daniel Christensens Anbefaling for en forladt Kone Marthe Mikkelsdatter, født i Jylland, "nunc proh dolor Svecorum", 5/9 1669. Original. |
|
15) Christian IV’s Stadfæstelse paa det af Kammerassessor Peder Nielsen Moldrup oprettede stamhus Vestervig Kloster, 4/5 1731. Kopi. 11 S. |
|
16) Brev fra A. Mørch til R. Nyerup, Hurums Præstegaard, 28/1 1825. |
|
17) Ansøgning paa Vers til Kongen fra Ingvald Quedstad om Gjerløvs Kald, 189/12 1761. Afskrift. |
|
18) Kommissionsdommen over Præsten Hans Trojel, 16/7 1725. Afskrift. |
|
19) Næstved Raadstuetings Vidne om Anne Jensdatters Ægteskab, 3/2 1616. Original. |
|
20) Ringsted Herredstings Vidne om en Tiendesag, 26/10 1626. Brudstykke. 1 Bl. |
|
21) Mag. Christen Lassen Tychonius’ Prædiken om de saa kaldte Pietister, 11/10 1733. Desuden nogle pietistiske Sætninger. 10 S. |
|
22) Morten Rothenborgs Prædiken i Anl. af Frederik V’s Død, holden i Drukkenskab i Slutterikirken i Kjøbenhavn, saaledes som den blev oplæst i Højesteret. 4 S. |
|
23) Udkast til to Betænkninger til Christian VI om et Projekt ang. Oprettelsen af en Landmilits i Slesvig og Holsten, 27/4 og 25/6 1737. 6 S. |
|
24) Højer Herredstings Vidner af 1/12 1612 og 24/3 1640. Original. |
|
25) Forlig mellem samtlige Bolsmænd og Kaadener i Højer, 17/1 1694. Kopi. |
|
26) Nogle Aktstykker af 1649 vedr. en af Sognemændene i Abild Sogn (Tønder Herred) overtagen Forpligtelse til at betale en vis aarlig Sum for "Bedeklokken at slaa og en stadig Vinter- og Sommerskole at holde". Originaler. |
|
27) To Kjøbekontrakter fra Emmerlev og Søner-Sejerslev (i Tønder Herred) 15/3 1729 og 18/1 1732. Originaler. |
|
28) Vidnesbyrd af Ægidius Lauritsen, Ærkedegn i Ribe Domkirke, om at en Bonde har ladet sig indskrive i Udbjerg Kirkes Register for 2 Kirkekøer, 15/10 1619. Kopi. |
|
29) Nogle danske Digte fra 18. Aarh. |
|
30) En dansk politisk Satire paa Vers fra Begyndelsen af Christian VII’s Regering. 3 S. |
|
31) Vaticinium b. fratris Hermanni monachi quondam Lehninensis. Ca. 1300. 3 S. |
|
32) Brev fra Herman Mylius til den oldenborgske Raad Johannes Gryohiander om en Proces, 22/7 1649. |
|
33) Brev fra Hero Eyben og Ede Olricks til Herman Mylius, Oldenborgsk Raad og Landsdommer i Kniphausen, om en Proces, 1/6 164?. |
|
34) Afskrift af et latinsk Digt. |
Proveniens |
Københavns Universitetsbibliotek / Indlemmet i KB 1938 |
Opstilling |
GKS 512 folio . Boks . Må kun benyttes på læsesal |
Forf./Arkivskaber |
|
|
|
|
|
Titel |
|
Produktionsår |
|
Omfang |
(1) |
Proveniens |
Indlemmet i KB senest 1787. |
Emneord |
# |
Forfatter |
Titel (se detaljer) |
År |
Link | |
|
|||||
|
|||||
|
|||||
|
|||||
|
|||||
|
Pii Servilii Ligurini Defensio Friderici I adversus Regem Christiernum. Apogr. recens. |
||||
|
|||||
|
|||||
|
|||||
|
|||||
|