Selve figurerne på det korte horn er er der nogen som har ment, er opstået ved at det ikke er en guldsmed som har udført dem med bestemt hensigt, men at man blot har benyttet de frie arealer til at øve punsleteknikken. Selvom at figurerne er fulde af detalier, så er det gennemgående tema: Fuglene har ikke vinger. Fiskene har ikke mund. Alle fiskenes finner er bevidst tegnede sylespidse, og det er deres skæl også. Tilsvarende med alle de påloddede dyr som ses på hornet, disse er vist i den position, som sker når dyret som et dræbt jagtoffer smides på jorden. Øverste ring's to hornede personer har irrationelt store horn som ved deres størrelse er uanvendelige. På de to andre personer, dem som hver har et skjold, da ser man at de pånittede øksener til en bærekæde er udformet som en del af skjoldbærernes maver. Dvs. trækket fra hornets vægt skal symbolsk optages af maveskindet eller skjoldbærernes tarme, netop det på en person mindst egnede sted! Bortset fra det allerseneste årti har kunsthistorien aldrig set så selvdestruktive motiver som på dette brækkede horn: Bærekæden holdes af tarmene. Også 6. ring, pelsen på sidste figur: En af samtiden beskriver hornet således, medens han vender det i sine hænder: Halsen på denne figur er så ophævet, at man bagom den kan indføre en tråd, tilsvarende de to bæreøskener på øverste ring. Det var vistnok Paulli som skrev således, men det bemærkelsesværdige derved er at der intet slidspor ses eller omtales, på nogen måde findes af denne bærekæde, som ellers er uundgåelig i det meget bløde 24 karat guld. Dette selvom at hhv. brækket og buler ved den store diameter gengives. Hans Brix skrev at det lange horn er fremmedartet. Det er detteher korte også. Nu må jeg sige, jeg har svært ved at forestille mig hvorledes et menneske har fremstillet tegnene på dette horn. Tegningerne derpå er ikke barnesteger. De er udført med fineste millimeterpræsicion. Ikke eet af de over 1000 anslag med punslen sidder forkert! Ikke så meget som eet spor af gravstikken er skævt! (en del af flg. billeder indeholder desværre printfejl, som naturligvis ikke indgår i vurderingerne)

Ved at se henover runeindskriften øverst på dette brækkede horn, da ser man de kendetegnende typer for hhv. SKINFAXE og RIMFAXE, med lidt velvilje er der noget om det. Jeg kan godt følge tolkningsforsøgene som er gjort i de komplicerede afhandlinger, men jeg kan også følge Oehlenschlæger.

2. Ring:

Medens og efter Paulli aftegnede dette brækkede horn, da diskuteredes udseendet af hovederne på de to skjoldbærere. De to skyggelagte cirkelafsnit, hvoraf der er een på hver side af ansigtet, mente man måtte symboliserer hhv. aftagende og tiltagende måne. Det at man ikke ser hverken næse eller mund, det oplyses intet om. For en del år siden så jeg noget af en film der hed 666 om et rumuhyre. Såvidt jeg husker var det en robotmaskine, men helt uden sans for jordisk og menneskelig opbygning. Lidt fra samme skuffe, en cyborg, det er en blandet men en blanding af maskine og menneske med jordisk oprindelse.

Man søger jo det man ikke selv har, derfor en af Danmarks Radios popværter Kim Schumacher, hans talegaver var formidable. Ingen disjockey kunne servere popmusik som ham. Jo jeg var en af hans fans, indtil jeg hørte han var bøsse, men båndene med mange af hans udsendelser har jeg stadig. Hans definition på 666 var: de tre mere grundlæggende begreber: sex, sex og sex. Kim Schumacher tog ikke synbolværdien alt for bogstavelig, det skal man da heller ikke altid, men derved blev jeg for første gang opmærksom på 666, denne lille del af biblen. Hvorledes kunne jeg dog forbinde det brækkede horn med noget fra en bibelsk tekst, ja det har jeg beskrevet tidligere, brækket, røveriet, Thors hammer osv. Igår søgte jeg på Wikipedia hvad det er for noget, linket er her Bæstet, dyrets tal 666. Udover hvad jeg tidligere har skrevet har jeg ingen baggrund for at redegøre for et dybere studie i de bibelske tekster, det vil kræve måneders studier. De fire menneskelignende figurer på øverste ring forkommer mig, specielt ved Paulli's tegning, eventuelt at vise 666. Opmærksomheden derved kom af at hver af de skjoldbærende arme synes for korte, derfor er budskabet ikke at de er krigere. For at man kan bære og bruge et skjold skal armen gå ind over centrum af skjoldet, men det ser ikke ud til at være tilfældet. Derudover henledes opmærksomheden på at det eneste ukendte våben som krigerne alt i alt holder i hånden, det er den ene som holder hhv. en lanse og en ring i den ene hånd. Denne af de to hornbærende figurer må også være den vigtigste, idet at han tilmed er omgivet af 3 stk. tre-spids stjerner, som alle peger på ham. Ringen som håndvåben er ukendt, hvad kan den, og en kriger med fulde hænder som denneher med umiddelbart to ting i den ene hånd kan få det svært i sin funktion. Det man kommer til at se er tilmed at ringen og lansen tilsammen udgør et 6-tal, og det behøver heller ikke at betyde hverken noget frækt eller ondt. Men 6 tallet kan alligevel have betydning, idet at når man ser de to skjoldbærende krigere i profil, da udgør hver at dem et 6-tal, og så er der altså 3 stk. 6-taller. Jeg synes det er værd at bemærke, at denne detalie blev jeg først opmærsom på her et par måneder efter at jeg havde skrevet om røveriet i Stade, hvor jeg første gang forbandt dette horn med 666, mest for dramatikkens skyld. Ikke alle tegnere har gengivet de to skjoldbærere med nitter, og det er bemærkelsesværdigt. Man ser hverken næse eller mund, men denne halvbue på hver side af deres hoveder. Ingen har kaldt dem krigshjelme, og det ligner heller intet genkendeligt fra en rustning. Her vil jeg dog indsætte et billede fra det lange horn, en af ormene, hvis symbolværdi jeg har behandlet tidligere. Men: Man ser en lighed på flg. måde: forestil dig ormens andehoved set fra oven, da vil halvmånerne på hver side af hovedet ses på samme måde som på de to skjoldbærere.

Det smukke billede ovenfor stammer fra en affotografering at et Aureum tryk, venligst foretaget af Lynge & Søn antikvarboghandel.

Det brækkede horn bærer runer, det er een ting, disse studier vil jeg ikke blande mig i. Derimod forekom det mig for et par dage siden, at der faktisk på dette brækkede horns forskellige antal af figurer, indpunslinger osv, kan udledes koder, og laves optegnelser af hvorledes dette horn i hele sin længde med ringe var inden det blev brækket. Om det så er mig som er et bæst, de tror jeg ikke, sådant afgøres af eftertiden. Det er jo svært at gøre alle tilfredse, nogle englændere kaldte den foregående pave antikrist, også Anker Jørgensen fik horn. Idet dette her ikke direkte angår krigsindustrien, så føler jeg mig rimelig tryg ved forsøget.

.

3. ring:

En bueskytter, denne ganske vist med en rigtig bue, men med en bøjet pil. Han sigter mod en hjort med overdimensionerede ører, som ifølge de fleste, et kid ammer hos. Dette er vist noget man forsøger pænere udlagt end hvad man ser: Genstanden som kiddet patter på stikker ud næsten parallelt med kroppen.

Jeg har tidligere redegjort for de modbydelige figurer på dette horn. Det er ragnarok. På den store slange som har en perle i munden, da ser man dens 2 unger at de patter på den. En slange har ikke patter! Det tydelige men indpunslede kornstrå: Strået er vist som en række kerner, der hvor kernerne sidder er vist tynde spidser, som om det kun er avne. Dvs. en vrang høst. 4. figur, slangen der er så lang at den er pænt oprullet, ser ud som om den slikker en menneskefigur, der hvor kønsorganerne er. Hornets mest fyldige figur, 3-hoved er vel den mest modbydelige og grimme gengivelse af en menneskelignende gud, som de fleste har kaldt den. 3-hoved har med et dyr at gøre, bemærk snoren går hen om forbenet, dvs. 100% sikkerhed for dyrplageri.

Angående kornstrået: Billedet herover er fra Boscoreale skatten, som skjultes år 79 efter kristi, deraf ses at et kornstrå kunne gengives frodigt, når det var hensigten.

Figuren med de krydsede mennesker har jeg tidligere omtalt. Rytteren på hest som ses på 3. ring er vistnok den flotteste figur på dette horn. Solvognen: Stilistisk har hesten meget tilfælles med hesten på solvognen, som fandtes i Horns Herred, de to hjul ses gengivet under hestens smukke hals. Den midterste figur er en kronhjort med forvansket bagkrop, og med en overdimensioneret tunge langt ud af munden. Kentauren med de tydelige mærker hen ad kroppen har jeg ingen særlige kommentarer til lige nu.Sidste figur: Den tvedelte hesteforkrop med store ensartede v-udskæringer langs kanterne kan jeg ikke udlede en symbolforklaring af. Kanten er som en tandstang, evt. nogen forbindelse med alligatorkroppen med menneskehoved, som ses på det lange horn, en alligatorkæbe kanforkomme som en tandstang! Jeg må dog vedhæfte et billede jeg tog af en specielt port, som jeg fremstillede for tre år siden, hvor at en civiliseret benyttelse af en række v-udskæringer tilsvarende tandstænger benyttes statisk. Iøvrigt er det specielt på denne ring man ser en skiftevis placering af stjerner, som hhv. ender i kugler og kopper, det svarer til tandhjulsindgreb. De lodrette border og de forskellige stjerner indeholder koden for hvorledes hornet i sin oprindelige længde skal være.

5. ring:

Denne udfyldes mest af et mennesker med en boomerang og en hest i lang snor, hesten har "indbygget saddel". En Cyborg hest, gak, gak, men tilsvarende er vist ikke set andetsteds. Ja, det er ikke en kamel, men der er heller ingen antydning af hverken buggjord eller stigbøjler!, så det er vist en cyborghest, sikkert verdens ældste, og formodentlig den eneste! Til sidst ses to henkastede dyr, man må bemærke at halen på det ene dyr på nogen af tegningerne gengives som et 2. bagben.

6. ring:

For ca. 2 år siden, da jeg kontaktede Stine Wiell angående et eller andet vedr. guldhornene og om de dengang fremsatte tolkninger, da skrev jeg noget til hende om at den nederste ring kan se ud som at dette horn's skæbne er forudsagt og indtegnet derpå. -den næstsidste figur har skudt sidste figur, bjørnen. Slang om guldet fra guldhornet, flået det, det er jo et stykke skind udspændt og hængt til tørre(den salgsbare hardware), ånden (som Oehleschlæger opfattede) stiger til vejrs, det er kvindehovedet med fletninger eller berlokker. Denne tolkning forekommer uundgåelig. Dernæst, som tekniker undrede jeg mig over at den eneste ene samling, som overalt er at se på tegningen af dette horn, den er fremhævet. Man ser en synlig og lidt primitiv samling på tråden indeni kantringen, men det underlige er at falsen langs tråden er åben over og omkring denne samling. Det er et paradoks.

Dengang havde jeg intet læst om disse klenodier, men jeg spurgte til om denne samling havde en funktion, Stine svarede det har den ikke. I de flere end 1000 sider jeg siden har læst derom, da står heller intet om denne samling. Men man må undres, disse klenodier beskrives oftest som guddommeligt smukke og perfekte stykker håndværk, fra en fjern fortid. Håndværkerens opgave er at fjerne fejl og defekter, ikke at fremhæve dem. Men, det eneste håndværskmæssige fejl som er at se på hornet, den er fremhævet, det er underligt.

Dernæst må man bemærke at klædet de tre personer har på, kan ligne det fra abildfiguren på det lange horn. 1. person står på en måde, hvor det er svært at holde balancen. 2. person er en selvmorder, således af andre kaldt tidlige, men er nærmere een, som klart truer med selvmord.

Specielt vil jeg her sige, at Georg Krysing har gengivet denne figur som en smuk pige, men hvor det ene ben er sort, og det er underligt, fordi at det er eneste gang hvor en genstand fra samtlige guldhornsbilleder ses farvet. Dog hører det med til guldhornshistorikken hvad vistnok Janus Hansen, Ribe skrev og aftegnede: hun står på eet ben, og der er sorte prikker hvor andre har tegnet det andet ben. Samtidig vil jeg henvise til et af guldhornsdigtene hvor der står: "skønt jeg elsker fred, lever jeg i krig", jeg mener at J.H.R. på frygtelig facon viser debatterne var krige. (der har været krig og nød på jorden lige siden det store horn blev brækket) . 3. figur, "den umiddelbare bueskytter, men ham som peger med en pil gennem en membran". Der er mindst een dobbeltbetydning derved: Afgørelse af hornets skæbne. Påvisning af en vej gennem en membran, membranen kan symbolisere syndefaldet eller en kanal tværs gennem tiderne. Det udspændte bjørneskind er hornets mest kraftfulde figur, uanset hvad det klart forestiller. Hovedet ovenover kan ikke ses som andet end en betagende smuk pige. Den øverste del af bjørneskindets hals, der så Hans Brix i sin tid på en tegning for ca. 50 år siden, vistnok som han definerede det, "et indespærret kristusansigt". Præcis denne del af hornet synes til stadighed at være meget aktiv, forstørrelserne viser nu et lille babyansigt nederst til venstre, samt et voksenansigt lige bagved, forenklede til smileys. Man ser endvidere at de forskellige tegnere fra hornets samtid har gengivet denne figur ret varieret, ligefra som et spøgelse til at pigehovedet sidder på bjørnepelsen.

For nogle år siden studerede jeg lægevidenskab og medicin. Jeg husker en artikel af en psykiater, artiklen angik hans erfaring med brug af ketamin. Det er et middel som blev opdaget i 1962, de første år brugtes det til visse operationsbedøvelser. Siden har ketamin fået en bredere anvendelse, bl.a. beskrives at dette middel er det fineste rusmiddel som findes, og at det endvidere som det eneste rusmiddel faktisk findes naturligt i kroppen hos mennesker. En stor dosis deraf giver følelsen af et fald gennem en membran, hvorefter man oplever paradis, tunneloplevelser eller som andre betegner nærdødsoplevelser. Beda den Ærværdige var den første som beskrev nærdødsoplevelser, se evt. linket her http://da.wikipedia.org/wiki/Beda_den_%C3%86rv%C3%A6rdige , han gjorde det allerede i England for ca. 1300 år siden. Han beskrev også at jorden var rund som en bold, ja som man kaster med, og ikke flad som en skive. (på nogle af tegningerne af det lange horn ses dette, at den ene kaster en bold til den anden). Beda den ærværdige kan i det store og hele takkes for en redegørelse, begrebet "at bede". Han beskrev hvad der skete under bøn dengang, da var der forbindelse til Gud. For en del år siden var den en radioudsendelse, hvor en dansk nonne omtalte at Gud faktisk døde engang vistnok i 1500-tallet, hun havde via sine studier set dette som et faktum, at hun så havde valgt et liv som nonne i 500 år efter anså hun ikke havde været et forgæves valg. Såvidt jeg husker havde hun konstateret at det at bede fra et vist tidspunkt ændredes fra egentlig kontakt med Gud til blot at blive et ritual. Bønsritualet havde dog stadig værdi for mennesker idet der opnåedes tryghed ved den blotte gentagelse af en handling.

Darwin, syndefaldet og fødselsbesvær

En uundgåelig parallel til biblens fortællinger om syndefaldet må jeg gøre opmærksom på, en af Guds straffe mod menneskene var at eks. fødsel kom til at foregå med smerte. Det vil være alt for omfattende for mig at komme ind på bibelske og specielt gammeltestamentlige myter. Kort sagt, man kan dog undres over at nogen skulle give fortællinger, uden at disse overhovedet har haft med virkeligheden at gøre. Budskabet i myternes nuværende tolkninger er jo også forståelige med mere enkle ord, har der overhovedet været en grund til at gøre det uforståeligt? Her søndag aften hvor jeg er ved at afslutte dette kapital om guldhornene, da kom jeg på at Krysings tegning af bjørnen kan være en vigtig henvisning til en andet gennemgående tema på begge guldhorn: De perforerede maver. På det lange horn ses perforeret mave alene på den forreste af de krydsede personer. På Paulli's korte horn ses alene de to skjoldbærere med perforerede maver, fordi det på dette horn må være mere vigtigt at vise figuren med de krydsede personer med snævert sammenvredne maver.

På Krysing's korte horn ses at skjodbærerne ikke har perforerede maver, der har de blanke skinnende maver uden perforeringer, og der er heller ingen nitter til fastholdelse! Derimod ses bjørneskindet der at have 3 langsgående perforeringer, jeg har ikke noget svar derpå.

6. rings 4 figur "Bueskytterens" pil peger ikke på hullet i 5. figur, pelsen, men på et sted mellem dens bagben. Et af de anatomiske mysterier som selv de mest objektive darvinister ikke kan give svar på, det er at mennesket er det eneste hun-kønsvæsen, som har en jomfruhinde, således var lærdommen for ca. 30 år siden. Idag tjekkede jeg på wikipedia om jeg egentlig huskede ret. Jo, bortset fra at der nu stod ca. 10 slags dyr som nu også har jomfruhinde. Det undrer mig lidt, men dette faktum må sammenholdes med at for et par år siden så man for første gang at chimpanseaber var kødædende. Dette forekommer forbavsende, når at man gennem et par århundreder har studeret chimpanser på nært hold, og aldrig fundet dem farlige. Jeg tror at man skal finde svaret på en anden måde: evolutionen foregår hele tiden, og den foregår hurtigere end almindeligvis antager. Noget tyder på at det først er indenfor de seneste årtier at chimpansen er blevet kødædende. De 10 forskellige dyr som hvorpå der nu er konstateret jomfruhinde, på disse racer fandtes ikke jomfruhinde for 50 år siden, det må være fakta.

Men mere vigtigt: Gentaget på samtlige tegninger af det korte horn ses nøjagtig som beskrivelserne af nærdødsoplevelsen, nederste rings to sidste figurer: Det seende jeg (hovedet med berlokkerne) forlader kroppen (den udspændte pels). Ved et nærstudie af bueskytteren ved siden af ses at det ikke er en flitsbue han står med, idet det som umiddelbart ser ud som snoren ikke er en snor, men den ene side af en gennemsigtig parabol eller membran, fordi den buer nøjagtigt på samme måde som (den forreste del af) buen. Det er ikke en flitsbue han står med, nej fordi at tilmed ses at der er en sammenhægende dobbeltstreg hele vejen rundt om membranen. Pilen ses som en forlængelse af hans arm og går gennem membranen, ved forstørrelse er der er ikke nogen adskillelse mellem hånden og det som på afstand ligner en pil !!

Noget tyder på at vores skæbne har forbindelse med disse guldhorn.

Syndefaldet skete da det lange guldhorn blev brækket. Fra 1600-tallet ses at magten gradvist opstår i pengevæsnet, på bekostning af klostrene. Handlekraften er uløseligt bundet i materialet, guldhornenes gule atomer, som ved røveres nedbrud af klenodierne ad flere gange blev overført til pengevæsnet. Ånderne ses levende i figurerne fra helligdommens sider. Det lange horn beder om at blive fremstillet i oprindelig længde.

Mit materiale er ikke fejlfrit, men jeg tror ikke at der er fejl i materialet af en karakter som vil give en anderledes konklusion.

Selvom det kan være svært at tro på for os som nu tilstræbes at få tillært mekaniske handlemønstre og tankegang, som jo i bund og grund er det modsatte af menneskelighed. Jeg ville aldrig have troet på det ved disse her ord alene, men mit materiale viser det, og billederne er ægte.

Hornet beder om at blive gendannet, i den udfoldelse det havde inden brækket. Alle koderne til hvorledes det så ud dengang, de findes derpå, jeg kan tyde dem. Om det vil være det bedre for menneskeheden, ja det vil det, min funktion derved er på lige fod som andre, jeg fandt et spor som kan give nyttig information til forbedringer.

Alt i alt, jeg er vant til at møde modstand ved mine resultater og hensigter, for at imødegå sådant har jeg anført politiske årsager for modstanden. Som minimum vil detteher kun være et ambitiøst forsøg på at fremstille en model af hvorledes det lange guldhorn så ud da det havde sin fulde længde.

Den som har ressourcen, har pligten.

Mvh Kurt den 07.10.07