En lokalitet som var særdeles central i Danmark middelalder er ikke blevet undersøgt, selvom at den er grundigt beskrevet i flere kilder. Idag hedder lokaliteten Enghaven, (lokalt kaldes den dødningemosen), og ligger omtrent midt mellem alleen til Ledreborg og Lejre. Det er et vanddækket moseområde med træbevoksning. Jeg har kontaktet såvel lokale beboere, Lejre museum og Tom Christensen fra Roskilde museum, og de meddeler at området officielt aldrig er blevet undersøgt. Ved min henvendelse til Nationalmuseet meddeltes at det var en interssant oplysning, og at jeg burde forelægge den for Roskilde Museum. Idag talte jeg med Tom Christensen, han sagde at såfremt de skal foretage en undersøgelse skal opfordringen understøttes af en vurdering fra Jer.
Enghaven som det ser ud og hedder nu, i 1100-tallet lå Lethricæ Arx her:
Her vil jeg gengive brevet som jeg for et par månder siden sendte til Roskilde Museum:
Det sted, hvor ærkebiskop Eskil's borg lå, den som i Saxo betegnes den uindtagelige Lethricia Arx, der i sidste del af 1100-tallet med list røvedes af Absalon og Valdemar, det er den træbevoksede midterste del af mosen, som ligger mellem Lejre og alleen til Ledreborg. Mosen hedder i dag Enghaven.
Uden omsvøb, jeg indrømmer, ovennævnte teori er noget af en påstand.
Men dokumentationen om denne lille men vigtige del af historien er der, og det har jeg af interesse studeret, og jeg har i anden sammenhæng udarbejdet en omfattende mængde dokumentation og kildehenvisninger. Ved et tilfælde kom jeg for første gang i mit liv forbi denne mose for et par dage siden, og jeg var ikke i tvivl, dette er stedet hvor Lethricia Arx lå. Imidlertid var det en overraskelse for mig, mit materiale har jeg ikke udarbejdet med henblik på en arkæologisk undersøgelse i denne mose, men det er yderst relevant for den præcise historiske oplysning.
Fra Lejre Museum har jeg netop fået at vide at denne centrale lokalitet ikke er arkæologisk undersøgt.
At den så ikke tidligere er undersøgt, ærlig talt det overrasker mig ikke. Der findes flere forskellige oversættelser fra latin af Saxo's værker, i en af vore dygtigste historikere, Inge Skovgaard Petersen's disputats "Da tidernes Herre var nær", fra 1987, står der om Absalon og Valdemar's røveri af Eskil's borg: Stedet kaldes hos Saxo "urbs in solido Letricæ paludis" eller "Laterensis Urbs"; navnet minder om Letricæ arx, altså sagntidens Lejre.
Til forskel derfra har det ovennævnte stednavn igennem flere århundreder været oversat til Søborg, som geografisk er et andet sted.
En historiker inden Saxo var Sven Aggesen. (efternavnet lyder mig bekendt). Han skriver i ca. 1183 omtrent at Lejre ikke er noget at rejse efter, og den består alene af et par spredte huse. At han skriver således kan netop være hans billet til at sit historieværk dengang fik lov til at overleve, de politiske forhold var heller ikke dengang den rene idyl.
Hvad der er tilbage af Lethricæ Arx dybt nede imellem trærødderne i midten af Lejre Enghave, det er den arkæologiske udfordring.
Med venlig hilsen
Kurt Christian Aggesen
Den seneste udgave af Saxo som er med forord af Palle Lauring synes jeg ikke fortjener ros, den mangler navnelister og andre henvisninger, på trods af den effektive markedsføring har denne udgave bidraget til at gøre historieforståelsen for svær og utilgængelig. Idet den er så tæt og tung benyttes den ikke i hjemmene, men står kun i sin lidt for poppede røde farve i et hjørne af en reol. Jeg vil dog henvise til Fr. Winkel Horn's oversættelse af den aktuelle passage:
side 181: Kongen belejrede nu den by, ærkebispen havde bygget på en holm i Lejre mose, og som var vanskelig at indtage, da den både var stærkt befæstet af naturen og rigeligt forsynet med levnedsmidler.
Desværre er jeg ikke kyndig i latin, men ordene i den "rå" latinske tekst urbs in solido Letricæ paludis" eller "Laterensis Urbs kan ud over de benyttede oversættelser oversættes med ord tilsvarende: Borg på pæle, horisontalt, vandret, sump, stærk fæstning osv.
Den gængse oversættelse skyldes vel at Laterensis Urbs er blevet oversat til Sø - borg, men for nutiden er det ifølge de skriftlige kilder geografisk set misvisende. Disse kilder henviser til det som idag hedder Enghaven i Lejre.
Jeg har vedhæftet et billede af den særprægede sump. Jeg har været over det meste af verden, men tro mig, der findes ingen andre steder, som ser ud som dette sted. Jeg kan ikke være i tvivl, jeg vil omtrent påstå at de efterfølgende århundreders politiske omstændigheder stadig er medvirkende til at henholde denne historiske og centrale lokalitet hen i det tågeslør, som man næsten fornemmer ligger hen over det, selv på en solbeskinnet sommerdag.
Udover en grundig arkæologisk undersøgelse af Enghaven indbyder den til på bedste spejdermaner at opføre en borg på pæle eller træstubbene, der er vel ikke nogen længere som lader forfædres eller fjerne aners synder eller røverier tilsløre historiske og nutidens realiteter?
Min baggrund: Jeg er sønderjyde og har kun boet her på Sjælland i ca. 5 år. Som fritidsbeskæftigelse har jeg i mange år studeret historie koncentreret omkring år 400-1500 tallet. For nogle måneder siden kom jeg tilfældigvis forbi den aktuelle lokalitet, og jeg var ikke i tvivl, der har Lethricæ Arx ligget. Jeg vil gerne vide hvad i vil gøre, ellers vil jeg sådan i lidt bredere kredse forhøre mig derom, men for de eventuelle fund og historiske oplysningers skyld så bør det være statens egne arkæologer som først undersøger Enghaven.
Med venlig hilsen
Kurt Chr. Aggesen
