Her vil jeg gengive en dialog, som jeg ad omveje fik fortalt:

Følgende blev sagt under en analyse af drikkevandet fra en en drikkevandsboring hos en landmand: "Næh, det nytter ikke noget at meddele landmanden at vandet næsten er giftigt for hans familie og børn, at det er ubrugeligt som drikkevand. Sig hellere til ham at tilvæksten på hans besætning bliver for dårlig hvis han ikke får lavet boring efter bedre vand".

Der er flere lag af sandheder i ovenstående meddelelse. Det ses at landmanden ikke har penge til den nødvendige velfærd, for at opretholde sundheden. Men hvis han går i banken, og siger at produktionen vil blive større, med de penge som han ønsker at låne, så er det at han får pengene.

Tro ikke ovenstående kun er tilfældet hos få, der nedlægges flere tusind landbrugsbedrifter pr år, pga. det for tiden er politisk ukorrekt at meddele sin nød, fornægter de fleste at de er blevet udpint.

Så dårlig er økonomien i dansk landbrug, og tro ikke at pengene er brugt på luksus og dyre ferierejser.

Andet uddrag:

Dette har medført den hurtigste strukturafvikling, som vi kender til i landbruget. Desværre klapper alle i hænderene over denne usunde udvikling. De enkelte landmænd ser dette som midlet hvormed de kan få realiseret deres drøm om en stærkere traktor eller større og på den måde mere imponerende produktion. Landboforeningernes repræsentanter er selv af samme støbning, derfor er de med på den, uanset at de bør være klar over, at respekten for erhvervet og deres politiske indflydelse falder ligeså hurtigt som antallet af landbrug.

De pr. tradition landbrugsfjendske segmenter i samfundet udtaler sig endda klart bifaldende til at produktionen samles i store enheder, selvom at det var disse som oprindeligt var de udskældte, idet husdyrkoncentrationen udgjorde en miljøfaktor. Men de landbrugsfjendske kender derved hvilken strategi der skal til for at bekæmpe et erhverv. For dem er magten og politikken åbenbart vigtigere end faktum, deres tilslutning til strukturafviklingen kan således kun skyldes bevidstheden om, at desto færre som er i landbrugserhvervet, desto svagere står erhvervet politisk.