Kurt Christian Aggesen

Dunhammervej 31 den 21.06.07

4000 Roskilde

Tlf.: 46786434

e-post:aggesen@kabelmail.dk

Hjemmeside: www.aggesen.dk

KOPI TIL FOLKETINGETS OMBUDSMAND over

uberettiget benyttelse af ubegrundet administrativ afgørelse, hvorved jeg fraholdes begrundet økonomisk erstatning. Sagen og sagsnummeret fremgår herunder:

Til Frederik Siegumfeldt

Procesbevillingsnævnet

Jeres j.nr.: 2007-331-0017

Her vil jeg præcisere følgende:

Procesbevillingsnævnet afviser den 12.06.07 sagen med at jeg skal have en rimelig grund til at føre proces.

Jeg kan jeg godt forstå afvisningen, såfremt det skal komme an på ordkløveri, på hvad jeg har skrevet til jer den 21.01.07, om min grund til at føre proces. Derfor vil jeg ikke gentage hvad jeg har skrevet i ansøgningen, idet at min beskrivelse af bagvedlæggende årsager eller sekundære virkninger der fylder lidt meget, i forhold til den økonomiske krænkelse på ca. 18,5 mio. kr, som jeg søger godtgjort. Men pga. de meget lange behandlingstider begynder tillægsordene at fylde meget. Ved en behandling af sagen alene ud fra hvad jeg der har skrevet, som i høj grad er udtryk for min bekymring over et statsligt forfald og en tiltagende ligegyldighed med folkets grundlovssikrede og grundlæggende rettigheder, kan sagen forekomme diffus, det skyldes også den langvarige sagsbehandling. I min henvendelse til Procesbevillingsnævnet har jeg anset det som en selvfølge at jeg ikke skulle gentage hvad jeg tidlige har skrevet, idet at jeg har antaget at Procesbevillingnævnet har indhentet aktindsigt fra Civilstyrelsen.

Mit erstatningskrav 18,5 mio. kr, årsag og forløb fremgår af sagens grundlæggende og påfølgende akter hos Civilstyrelsen, hvor min sag har j.nr. 06-210-00374.

Procesbevillingsnævnet har helt undladt at kommentere dette mit reelle økonomiske tab, som blev resultatet af den ulovlige sanktion. Samtlige forespørgsler som Civilstyrelsen og Procesbevillingsnævnet har bedt om, disse har jeg svaret skriftligt på, mine svar ikke har givet anledning til nægtelse. Istedet gives en generel afvisning.

Eksempelvis burde en manglende opfyldelse af jeres krav til fri proces være begrundet med at en af de forspurgte betingelser ikke var opfyldt. Det har ikke været tilfældet. Istedet forsøges sagen fejet af bordet igen med en generel afvisning.

Det synes jeg er krænkende og en uansvarlig opførsel fra en statslig myndighed. Udover at jeg hermed vil opfordre jer til at genvurdere sagen, vil jeg klage over jeres afgørelse af den 12.06.07 for Folketingets Ombudsmand, og om nødvendigt siden til Menneskerettighedsdomstolen.

Ved min samtale med fs den 15.06.07 meddelte jeg ham min uforståenhed med at der blot var truffet en administrativ afgørelse som foruretter mig, og at den ikke var begrundet. Han bekræftede at det forholdt sig således, og at det ikke var ham som havde truffet afgørelsen, men nævnet.

Selve de formuleringer som ligger til grund for definitionerne på begrebet administrative afgørelser, har omtrent monumental autoritet. Således: Der skal skæres igennem, vi har styrken, det er vores opgave at bruge den, det forventes der. Jeg står tilbage med spørgsmålet, hvor er retfærdigheden? Alt hvad jeg har lært og udøvet ved samvittighedsfuld opbygning er blevet frataget mig. Derfor fylder tillægsordene så meget.

Når der vælges at afvise sagen uden begrundelse kan konklusionen være følgende: Enten anser en lille magtfuld klub mig som et uønsket element eller er der nogen som hygger sig med at studere udsattes individers stræben efter en normal tilværelse.. Jeg er ikke dømt for at være et uønsket element. Staten er dømt for forbrydelsen, men har ikke ydet dækkende erstatning. Jeg har fulgt vejledningerne, såfremt at mit krav istedet skal sendes til Fødevareministeriet, så burde Civilstyrelsen i sin tid have set sig i stand til at meddele mig det.

Administrative afgørelser er juridisk kirurgi, der har sin berettigelse eksempelvis i den bibelske beretning om kong David, hvor to kvinde gør krav på samme barn, hvor kong david så siger, hug barnet midt over, hvor moderen så udbryder, nej, lad hende få det. Når forurettelsen ikke kan dokumenteres, så skær igennem, ok sandheden kan dukke op derved.

Jeg har dokumenteret sandheden, såvel mit tab og forurettelsen, men alligevel vælger Procesbevillingsnævnet at se bort fra sandheden.

Jeg er af den opfattelse at en stat er nødvendig for et samfund. Jeg modarbejder ikke staten. Men når man skades af dens fejl, er det ens pligt at gøre opmærksom derpå. Desværre er det sket det for mig at jeg siden 1984 har været forfulgt af uberettigede indtægtsfratagelser og administrative afgørelser, som seriemæssigt var negative. Det er mit indtryk at Det er således, at folk bliver forbitrede og mister tilliden til staten, når den bliver hensynsløs i opførsel og overdriver tugten sine egne, som den fejlagtig tror den skal vise for at udtrykke styrke. Desværre ser man at velorganiserede og toneangivende personer hylder denne kortsigtede tendens, anonyme internationale businessmen med total økonomisk magt fryder sig, men folk reduceres til en handelsvare derved, fordi der en nok af os.

Når et nævn vælger at nægte medhold, men benytter administrativ afgørelse i en veldokumenteret sag som min, så virker det som om at en toneangivende person i denne forsamling, udefra har fået til opgave at gøre sig til herre over min fremtid, og ved den økonomiske forurettelse at det ikke skal gå mig godt.

For hyppig anvendelse af ubegrundede administraive afgørelser er ikke holdbart, og i min sag har jeg dokumenteret at disse afgørelser har gjort sig til herre over mit liv. Derfor vil jeg opfordre til at praksis ændres, idet at der ellers kan opstå en opfattelse af at magtfulde herrer med mange kasketter eller hemmelige loger via den slags afgørelser udvælger og således kan forfølge enten syndebukke eller individer, som så enten forfølges af uretfærdigheder eller for andres vedkommende fremhæves som idealer, og som derved får et nemt liv og stor indflydelse på samfundets udvikling. Jeg ved ikke om der er en styret strategi deri, fordi nogen over staten ønsker at afvikle de nationale rammer, det ser ud til at lykkes, men det forekommer mig for letsindigt, det kan være tilstræbt for at tilsmudse fædrelandsfølelsen for at legalisere kortsigtede løsninger. Jeg har ydet et kæmpemæssigt arbejde, men har siden 1984 været forfulgt af uberettigede økonomiske forulempelser, hvorved at min levestandard meget af tiden har været omkring fattigdomgrænsen. Heldigvis har jeg hustru og børn, og jeg samt mine forurettigede kreditorer har behov for den økonomiske erstatning. Jeg håber ikke at paranoia vinder over ægte retfærdighed.

Med venlig hilsen

Kurt Chr. Aggesen