Ved mit personlige engagement i denne undersøgelse af historiske fakta om en forbindelse mellem ærkebiskop Eskil og guldhornene, da er det således, at troværdigheden belastes af det faktum, at jeg er en Aggesen. Historieskriveren Sven Aggesen's farbror var ærkebiskop Eskil, i danske øjne kan min navneforbindelse dermed let forekomme prekær, og man vil sige, "vil ham Kurt nu til at stjæle guldhornene", andre: Åhh, se han har et helligt forhold til guldhornene, her har vi et ægte eksempel på storhedsvandvid, eller er det et kristuskompleks?". Ja, jeg har desværre fundet ud af hvordan danskere er. Faktisk er det således, at det også er muligt at jeg er julemanden, en hvalros eller en 9.generations neger. Min bror har temmelig krøllet hår, så 9. generations negeren er der sikkert noget om. Uanset hvad, ret til at foretage historiske undersøgelser har jeg.                

Breve fra og til Ole Worm:

Fra Johan Rhode i Padua den 17.03. 1642

Vor Naudæus fortalte mig, at Kirchers bedømmelse (af guldhornet) er blandt hans papirer, og at han ville lade mig få den med første postlejlighed. Men på uventet ordre fra paven blev han snart efter sendt til Frankrig i meget vigtigt anliggende, hvad han ikke engang kunne meddele mig med et ord af mere fortrolig karakter.- Kircher var på linie med Worm verdens højst ansete videnskabsmænd.

Fra Steffen Hansen Stefanius i Sorø, den 10.07 1642

Selvom materialet angår vistnok over 150 breve mellem de to, hvor mange af personlighederne i Saxo diskuteres mellem de to, så er det påfaldende, at hverken Asser eller Eskil nævnes med eet ord, det eneste spor som ses er:-"når Lunds bispekrønike ser dagens lys, på hvis udgivelse jeg nu arbejder. Iøvrigt har jeg nu tilbagesendt dig de blade, hvorpå fandtes levnedsskildringen af den højsalige og af kristi kirke højt fortjente mand; jeg vil gerne have, om du oplyser mig om, hvorvidt du har modtaget dem."

Derefter svarer Worm at han takker for blade om de skaanske bisper, samtidig takker for tilsendelsen af Paradinus, der forekommer som et supplement dertil, ved søgning findes bl.a. flg:

in der Ausstellung „Hamburgs Dom - Zerbrochener Ursprung der wachsenden Stadt" in der Hauptkirche St. Jacobi zwei Zimelien aus der Handschriftensammlung der SUB zu bewundern: Zum einen das Festtagsevangeliar des Doms aus dem 11. Jahrhundert mit seinem herrlichen Prachteinband, zum anderen ein Antiphonar-Fragment, der einzig erhaltene Rest der einstigen Domausstattung mit liturgischen Büchern für die Kirchenmusik. Gerade letzteres hat seit der Versteigerung der Domausstattung 1784 eine sehr bewegte Zeit hinter sich: nach o.g. Auktion im Besitz der Gräflich Stolbergischen Bibliothek in Wernigerode, gelangte-

Til Johan Rhode i Padua 20.07.1642

Worm svarer at han har modtaget Kirchers og Ferraius udtalelser om hornet, og meddeler iøvrigt om andre at han "ikke ænser andres bjæffen, i den sikre overbevisning, at misundelse er dydens uadskillige ledsager".

Fra Henrik Motzfeld i Wittenberg, den 24.07.1642

Jeg kunne ikke undlade at hæfte mig derved, idet af på hjemmesiden for Bjæverskov kirke ses afslutningen på den storhed som Eskil's slægt havde i Danmark, der står også at biskop Ascer som var udvalt til at overtage hvervet som ærkebiskop i Lund efter Eskil, men som altså blev fordrevet under kuppet af Absalon og Valdemar, denne Ascer nåede i levende live til Magdeburg, hvor han så levede resten af sit liv, vistnok indtil ca. 1195.  Magdeburg bliver igen aktuel for dette emne nogle århundreder senere, idet at de svenske soldaters ødelæggelser og hærværk ses først at være rettet mod netop Magdeburg.: Derfor, i forhold til korrespondancen med Henrik Motzfeld:

Kort tid forinden beroliger Worm forespørgsler om soldaters hærgen og sikkerhed i landet, spørgsmålet blev stillet på en måde som om at Worm måtte kende til det. Uanset hvad, Magdeburg forekommer at være blandt et af de første steder som blev ødelagt af soldater, visnok under ledelse af daværende svenske kong Gustav, som også havde sine rødder fra Gottorp i Schlesvig-Holstein.

Ole Worm til Henrik Køster den 01.08.1643:

Uddrag: thi hofprædikanten Jacob Madsen har givet afkald på embedet, fordi han i Haderslev lever med en rundere aflønning, end han kunne håbe på i Sorø; at endvidere kongelig majestæt selv ikke har taget ham dette ilde op, eftersom han har erfaret, at hans virksomhed dersteds er saare nyttigt og nødvendigt for at tøjle præsternes uforskammethed og til genoprettelse af den slappe tugt. Men til Sorø kommer der nu en gejstlig fra Glückstadt; han har tidligere været præst hos kong Gustaf, og om jeg husker ret, hedder han Rötleb. Kongelig Majestæt opholder sig nu her og vil blive her en lille tid.

Ovenstående dokumenterer tilsvarende som i Carsten Pedersen's bog om Maugstrupper præsten Peder Wandal, at tyranniet havde sine udvalgte mål.

Fra Henrik Motzfeld i Wittenberg, den 20.11.1643

Et uddrag, hvorigennem jeg føler mig sikker at der kan findes relevant oplysning: "Denne munk Colonna, om hvem du skrev til mig"- -. "Nu sender jeg det program af Joseph Adjutus, Oratio revocatio de erronea Romania Ecclesia; Wittenberg, 23. okt.1643.", samt "gid jeg med egne øjne kunne stifte bekendtskab med denne tale (Dr. Winstrup, oratio parentalis de vita ac obitu Oglieri Rosenkranzii, Sorø 1642, ". Tidligere meddeler Worm at Holger Rosenkrantz efterlod 3½ tønder guld til sine efterkommere. Jeg har ikke undersøgt om Holger Rosenkrantz kan stilles i forbindelse med Rosenkreutzerne, som Worm ellers forholder sig meget forbeholdende overfor tidligt i sine brevvekslinger.

Af andre væsentlige oplysninger i brevsamlingen ses at to af slangerne på hornet omtales på en måde, hvor der står, "de to slanger der ser ud som de vil bide", hvilke af dem det er står der ikke. Der omtales også flere gange en torn, er det på hornet må jeg kan formåde at det kan være øret på hunden, denne stikker ud fra hornet som en torn. -ofte er der henvisninger i brevene til samtaler, som vi ikke kender indholdet af, andre gange er der henvisninger til breve som ikke er med i samlingen. Den måde de ofte kommenterer postgangen levner indtryk af at de lever i krigstid, viden om brevenes indhold dukker ofte op hos opponenter.

Worm selv var ikke fejlfri, det var pga. intern viden hvor at den udvalgte prins havde bedt en doktor Henrik Ernst om en undersøgelse af hornet, at Worm tog forskud på opgaven. Dette medførte en strid mellem de to, hvor Worm er noget urimelig. Worm anklager Ernst for at ville henføre hornet til tyskerne, eller rygboerne på Arkona, idet at ifølge Saxo holdt Svantevit et horn i den ene hånd, guldhornet skulle således være en del af kong Valdemar's røvergods derfra. Man kan være tilbøjelig til at give Ernst ret, bortset fra, at der efter denne første strid faktisk tilmed fandtes det korte (brækkede) guldhorn i Gallehus, Svantevit havde kun med eet horn at gøre. Svantvit var iflg. Saxo en afgud med tre hoveder (sådan en ses faktisk på det korte horn, der blev fundet ca. 100 år senere. Det korte horns 3-hoved er en ubehjælpelig grim figur, som næppe skal ligne en gud, -ja jeg ved ikke hvad, der er mange spor til forvirring-). Worm henfører hornet til at være dansk, og kun dansk, ved at have tilhørt en meget gammel jysk konge, bl.a. pga. de ni hjerter, eet for hvert syssel i Jylland, et for mig at se temmeligt tyndt spor.

Hornet vakte om muligt større forundring end beundring, jeg vil sige hvad er et kongespejl? I vor forståelse er det en 100% fortrolig og hengiven rådgiver, som den øverste får vejledning fra. Nogensteder omtales hornet som Worm's, dermed menes intet om ejendomsretten, men talemåden benyttes ved sammenligning med andre kendte horn. En af Worm's bekendte skriver således noget i dobbelt forstand: "hornet tilhører en meget stor konge, tænk over det". Skriveren er hverken blasfemisk, eller hånlig, det siges ikke for at isolere Worm. Vi kan sige hvilke figurer som ses på dets sider efter Worm's publikationer. Derudover er figurerne noget forskellige, afhængigt at hvem som studerer hornet, og hvornår hornet studeres. På en forunderlig måde ses det på figurerne, og det sker på en måde som at den forskende ikke selv er herre over, vurder det, samt hold fast i dig opfattelse af den øvrige verden, tag evt. en lang læsepause.

Er guldhornet så Vorherre, er det tilfældet, så har vi jo en meget håndgribelig (af)Gud, og ved en umiddelbar vurdering lidt for primitiv dyrkelse af mammon. Så har vi en koncentration af trolddom, kirken siger sådant skal ødelægges, men religionskrige er det som har kostet flest menneskeliv, det er da mere ondt. Jeg tror nærmere det kan sammenlignes med ikondyrkelse, som kendes fra Rusland. Såvidt jeg ved kender man dem som fremstiller ikoner, ikonerne kan forklares. Men processen som foregår på helligdommens sider, den har vi ikke helt klarlagt endnu.

Min egen formodning, som jeg fremsatte for et par år siden, baseret på Knud Hennebergs skrift fra 1812 om at hornene er fremstillet i norden forekommer mig i øjeblikket også lidt søgt, eks. at figurerne på det korte horn har noget at gøre med skjoldungerne fra Lejre forekommer lidt usikkert, dette af årsager jeg senere vil redegøre for, og som behøver præcise undersøgelser.

Mvh Kurt den 01.10.07