Citat: "på Helligdommens sider"
 
 
Gallehus hed stedet hvor de blev fundet. Nogen forsøgte kort efter at Worm havde gjort guldhornet og fundstedet verdenskendt, at få byen omdøbt til Rosengaard. Forsøget mislykkedes. Dengang var folk så selvsikre, at et sådant forsøgt på at ændre og forskønne landets historie skulle ikke lykkes, så byen beholdt sin navn, Gallehus, fordi at i Gallehus, som er en afledning af galgehus, lå altså Tønderegnens galgeplads,  denne var ikke et blomsterbed. Da jeg boede i Tinglev kommune på Flensborgvej 105 var der iøvrigt en af mine naboer som sagde at på en af hans marker havde der i gamle dage været galgeplads, men idag var dette sted hverken markeret og vistnok heller ikke matrikulært indtegnet, det er ikke alt som de fine ønsker husket eller journaliseret.Men tyranniet blev udtrykt i et vidunder, husket. "af dem kan i lære"
 
 
 
Er det fint med næsen i sky? Rebet ser vi ikke.
 
 
 
 
 
Mennesker, men behandlet som dyr. Jeg tror ikke på de nyder det. Hængte.
 
 
 
Ikke alle tror på havfruer. Planken ud. Kvalt.
 
 
 
Klog kone. Brændt på bål.
 
 
 
Den eneste bog hvor at Lahde's kobberstik af det brækkede horn findes gengivet hed vistnok Hornet Taler. Jeg er endnu hovedsageligt ved det lange horn, hvad siger det? Obelisken fra Konstatinopel, huletegninger, hierolyffer, gravkamre og andre oldtidsminder, ingen steder har man fundet afbildninger som bare ligner hvad guldhornet viser. Jeg kan virkelig anbefale at flere giver sig tid til et studier af 3-binds værket, breve til og fra Ole Worm. Han nærmest opfordrer andre til at tolke tegnene på guldhornet, han forstod hvad det var, og hvad der ikke måtte siges dengang, derfor nøjedes med at betegne figurerne hierolyffer. Der findes ikke een hierolyf på guldhornet, det vidste han godt, men alligevel kaldte han figurerne hierolyffer. Han havde ret, det var gravkammerskrift, og vistnok ikke gjort af menneskehånd. Hornet taler ikke kun om sig selv. Mest siger det om dem som hhv. i deres virke og hverdag gør sig til herre over andre. I brevværket fornemmes stemningen blandt rigtige mennesker i 1600-tallet og endda dem som stod overfor de største af menneskehedens opdagelser, og vel at mærke den slags, som ikke er konstruerede i et filmstudie eller for at henholde folk. Det foregår under de værste politiske omstændigheder og tilmed igennem næsten en menneskealder hvor de lever og udtrykker sig på en måde, som om at hver eneste dag er dagen forinden den visse dag. Ikke alt var ikke som i et eventyr, men det gør religion forståelig.
 
 
Den 28.09.07   Mvh Kurt