Hvem der trykkede på den knap ved jeg da ik, jeg tager ikke billeder lige op mod solen, men der er et sværd godt hug

Nissen er fra Danmark        

Dette billede var det første, der ses nissen ikke endnu, men ligner det ikke tilfældigivs skyggen af en stor el-guitar tv. i græsset?

Så ses nissen derhenne

Umiddelbart er det de lange frøstængler fortil, som nærmest rejser sig fra billedet

På dette lidt uklare billed ses nissen til gengæld tydeligt som en stjerneformet 5-kant, der i al sin magt knejser bagover af stolthed og begejstring.

Her er nissen på bedste nissemaner forsvundet væk fra jorden, grenen som havde smidt bladene for at snuse til ham standsede og måtte vende sig, lille nis var hoppet hen over den og lige op i træet bagved, hvor han så hvid som han er, der sidder og ler ned til grenen.

Det var nissen for dennegang.

Jeg måtte haste for at vise disse billeder, for et par år siden omtalte jeg at jeg havde fået ham eller julemanden med på et par billeder taget over mod øen, derhjemme så vi dem flere gange og drøftede dem, men nu er de billeder der bare ikke, sådan er det med den slags. På billedet overfor ser vi jo nærmest at nissen er hoppet op i solen, men tro ikke at han ikke kom tilbage derfra. Fordi jeg vil godt følge nogle spor nogengange. Og så var det af jeg fra bl.a  Molbech var blevet overbevist om at man fik en helt udvalgt og jeg forventede sådan lidt en rar oplevelse ved at sove der på egnen. Og jeg kan som bekendt sætte mig til at sove i en stol, og efter to minutter som snorksover jeg, ofte. Så ca. en måneds tid efter jeg havde taget ovenstående billeder, så var jeg ude at samle skorhatte lidt i retningen af Avnstrup. Så famt jeg mig et godt og tært sted under et træ, og jeg gennemtrampede stedet godt forinden, fordi jeg hader kryb fra alt andet end mennesker, når jeg sover i naturen. Jeg havde sat godt en halv time af dertil. Efter under eet minut hvor jeg lige havde lukket øjnene så røg jeg nok op i luften med et brøl, dælme om så det ikke var som om nogeet slangede sig på min trøje endda oppe på maven. Meget flovt så jeg mig omkring og der var jo ingen, men folk langtvæk kunne jo have hørt mit brøl, sådant havde jeg ikke følt før, nuligvis var det mit kamera som skred lidt hvorfra det havde lagt, men tanken om en nisse det havde fået sig et billigt grin var der også. Om der er noget i det ved jeg ikke, men inde på Skjoldenæsholm har de vistnok et par hundrede gamle malerier som er et studie værd, et hel vægsmaleri forestiller et havnemiljø men hvor at hele maleriet er domineret af mængder at bueformede ikke slanger men genstande. Dette maleri er tilfældigvis malet af en fru grevinde Ahlefeld, ahle associerer aal der godt kan forvekses med deres faste landlevende slægtninge, men det6 kan også associere et kuperet tærræn, som der i ekstrem grad er der i disse skove. Og dog, al er også en feld-eller terrænforekomst.