"Hvem kommer først" Når det angår kærlighed, er det at komme først, lidt det samme som overraskelse, men løbet lidt overende, det slukker den indre flamme, ofret er den glødende kærlighed reduceret til skuffet og nogengange dybt skuffet men skjult smerte.  I krig derimod gælder det om at komme først, den første vinder. Drivkraften ved begge situationer er at få fat på noget som ikke er ens eget, sådan er det fordi det kan ses som en gevinst, men det er en meget ensidig gevinst, hvor at den anden part fratages værdi.

Herover de fremstormende hunnere: Wie zum teufel kann dieser, mein gute freund, won unsere kriegern getötet sein?

 

 

Do. er fra:

 

 

Svaret finder vi her:

 

Denne sten står i våbenhuset i Bavelse kirke, den sagde mig en hel del, herunder kan jeg kort illustrere eet eksempel;:

Bemærk våbenskjoldende øverst, når man ser disse våbenskjold nærmere efter, da må man bemærke at i deres udformning indgår på den ene side det som ligner et åbent håndgreb. Disse skjolde med denne basisform har jeg ikke bemærket afbildet før, skjolde til nærkamp kender vi, såvidt mig bekendt altid som runde, trekantede eller aflange, og allesammen så at håndgrebet sidder godt beskyttet nær midten bagpå.

                 

 

Dette håndgreb har en nøje tilsvarende form som resonanskassen på violiner og guitarer, og man kan sige hvad man vil, hverken resonnansmæssigt eller som håndgreb har denne form på disse musikinstrumenter afgørende betydning, men de åbne håndgreb er der altså, og med nøjagtig samme form som på de fire skjolde øverst på det her aktuelle stenmonument.

Jeg tror det var den lidt fremtrædende armstilling som manden med sværdet står med, og som for såvidt ikke er en naturlig stilling med et sværd, MEN, således som at skjoldene ovenover er udformet, da passer hans armstilling faktisk til at holde et af denne type skjold i denne højre arm. Det kan kun gøres på een måde, det er hvor at armen er omme på forsiden af skjoldet, ganske vist bogstaveligt talt et meget udsat sted, men stop, så er der lige pludselig brug for armskeder.

 

 

     

Lige præcist de underlige men betagende armskeder, hvoraf ses et eksempel herover.

Såvidt jeg har forstået Thomas Bartholin's "De Armillis Veterum", da henvises der ikke til at armskederne med fordel kan benyttes ved nogen speciel type skjolde. Og fordelen er kæmpestor: Ved at bære skjoldet med armen ude foran på skjoldpladen, da kan man holde skjoldet så tæt ind mod kroppen, at man dermed kan afværge døden i nærkamp, fordi at kommer der et stik eller hug lidt ind fra siden, da udgør de almindelige skjolde en dødsrisiko, fordi håndgrebet på disse er ind mod kroppen, og armstykkelsen for at holde det giver en åbning langs skjoldkanten som kan være dødbringende. Sådan en åbning eller gab mellem kroppen og skjold er der ikke når armen er udenpå skjoldet, men således skal man være enten hårdhudet eller benytte armskeder.  

 

Nu vi er ved Bavelse kirke vil jeg også vise et par billeder af et trækrysifiks på kirkens nordvæg, som faktisk her er relevant, fordi at bibelen meddeler at romerske soldater stak Jesus med spyd op under ribbene, medens han hang på korset.

 

 

  

På stenen fra Bavelse kirke, rækken af våbenskjolde øverst på stenen, det 3. fra venstre, dette våbenskjolde forekemmer mig at være en tidlig version af våbenskjolde fra Bregentved, herover ses det fra 1920, th ses en forstørrelse af hjelmprydelsen, ligheden er klar.

Indskudt afsnit den 06.11.09: Igår afleverede jeg en bogsamling som jeg havde lånt her på det lokale bibliotek, betegnet som 8 bind men i vistnok 5 bøger, de var af -- Christensen, skikke og -  midtsjælland, men altså ikke noget vedr. Valsølillesø og øen deri, men bl.a. Haraldsted, hvor en udgravning viste en kvinde, hvoriblandt resterne af hånden lå 3 hårde glaskugler fra en rosenkrans, der stod at disse 3 kugler var meget slidte, det stod således at man klart fik indtryk af at hun var blevet levende begravet. Jeg så også et billede af hvad jeg syntes lignede en rar ældre mandsperson, jeg husker han hed noget med Hækkerup, men øjnene var sorte som af chok, men man kunne se at han havde forsat efter hvad han så som et chok, jeg ville have lavet en egen fil derom, hvor indledningen skulle have været Molbech's indledning til digtet om minde om Skjoldenæs, men hvor at han altså skriver -"gik i Sjølunds grønne dale, hvad jeg så jeg kan ej male" . Det lykkedes mig ikke at finde billedet igen, tidligt lagde jeg også disse bøger væk fordi de var for uhyggelige til at jeg kunne benytte og videregive det derfra som jeg fandt vigtigt at meddele, jeg forsøgte så igår, og havde fundet eet uddrag, under søgning på det næste måtte jeg fjerne det og jeg opgav videre tilstræbelser derom, men stednavne som Ligbjerg og steder hvor intet kunne gro satte spor om grusomheder som var foregået her på Sjælland. Endvidere og det er vistnok kernen i det det er hvad jeg husker fra jeg bladrede i Trogillus (Troels) Arnkiel, at der fandtes to menneskeracer, den var kimbrerne og teutonerne. Igår aftes lykkedes det mig ikke at finde kildeinformationer med kimbrere må symboliseres med det skyende kim, som man ser liljen gengivet. Teutonerne (i Tyskland er der noget som hedder Teutonwald), jeg læser det lidt som ´Twoton-, totone, eller den splittede tunge på giftslanger. Det er vistnok en følge af at det var teotoner som kom herop og fortrængte kimbrene at vi idag ser og har stednavne, som vi omgås med lethed, men som når man søger ned i litteraturen og finder informationer om hvad der skete som gav stedet sit navn, så får man præsenteret råvaren, og det er gavnligt at vide. Således kan vi forholde os til det vi erfarer og ser.

 

 

Dvs. de som benyttede skjolde med udvendigt håndgreb var dem som vandt, ifølge ovenstående.

 

2. del:

Tager man en bue, set ovenfra, så findes der i kirken det ovenstående monument, jeg søgte derefter på navnet Kisbye, og fandt en bog som findes i eet eksemplar, se her link:der er der ikke endnu)

 

3. del,  (sørg for rolig vejrtrækning:)indsat straks efter lige set for 5 min. siden, :  

 

Do. bør og bliver vist vurderet af flere end dig og mig

 

Do. se under midten af s. 119 o, om Halk kirke, se iøvrigt hvad jeg skrev om "delprojekter" for et par måneder siden, angående en vigtig ting nær Råde eller Halkhoved,.

Nøgleordet er selvfølgeligt; HR. DANNEFÆR, endnu har jeg ikke undersøgt videre derom,  

 

 

Minder mig om http://www.youtube.com/watch?v=leI7sfmipuI , det er det også

Roturen til Halkhoved står do.