Kurt Christian Aggesen

Dunhammervej 31 den 21. januar 2007

4000 Roskilde

Tlf.: 46786434

e-post:aggesen@kabelmail.dk

Hjemmeside: www.aggesen.dk

 

Til Procesbevillingsnævnet

 

 

 

Jeg ønsker fri proces for at få erstatning for tab som staten ved en ulovlig sanktion foranledigede.

 

Klage over Civlstyrelsens afgørelse den 09.01.2007 i sagsnr.: 06-210-00374

Civilstyrelsen har gentagne gange påstået at de endnu ikke har fået nogen dokumentation for at statens økonomiske sanktion i 1998 har medført et større økonomisk tab end hvad der efter Østre Landsret dom i 2002 mod staten blev udbetalt til konkursboet. Jeg mener de har fået dokumentationen.

 

Derved blev der lagt noget op til at jeg via en landbrugsfaglig økonomikonsulent skulle få udarbejdet en økonomiberegning af denne situation, indsamling af disse data ville betyde at jeg skulle bruge ca. 5000 kr. for en troværdig beregning, et beløb som i min situation er stort. Imidlertid fandt jeg den eksakte beregning udført af fagfolk på Landbogården Aabenraa , som et underbilag i mit regnskabsmateriale fra 1998. Dette var endnu mere sikker dokumentation end hvad Claus Haugland bad om ved telefonsamtalen den , og ligeledes gengivet i telefonnotatet fra denne dato. Efter at jeg så indsendte dokumenterne, da fravælger Civilstyrelsen helt at kommentere dem i deres officielle meddelelse til mig, det er kritisabelt, idet det indikerer at deres beslutning er underlagt en personlig modvilje mod mig. Jeg kan uddybe det sålangt at Esben Haugland's økonomiske logik er forsvarlig set ud fra hvad han mundtligt udtrykte som ønsket dokumentation for tabsstørrelsen, men hvor det kommer sålangt at de må bekræfte at de har fået hvad det har bedt om, så er det at de ikke lever op til deres ansvar, men jeg tror ikke at det er Esben Haugland personlige mening at jeg skulle have et afslag. Det er tydeligt at det er den politiske godvilje, og dermed politikere eller embedsmænd i hirakiet over Esben Haugland som afgør om man vil benytte lovtekst som tilgodeser mig eller ej.

Jeg har ikke længere det store behov for at demonstrere mine faglige kvalifikationer og udholdenhed samt mål, disse har jeg gengivet på min velbesøgte hjemmeside www.aggesen.dk . Det er således ikke længere desperate reaktioner man skal forvente fra mig, såfremt at der træffes beslutninger som har direkte krænkende påvirkning på mig. Min ejendomsret er dog siden 1985 blevet krænket så mange gange, og tilsidst så voldsomt den 24.12.98 hvor staten sanktionere økonomien i min nystartede produktion. Sanktionen blev dømt uberettiget og ulovlig, men jeg afventer stadigvæk den dækkende erstatning. Derfor har jeg ved årsskiftet 2006/2007 klaget over staten via Menneskerettighedsdomstolen I Strasboug. I materialet dertil henviser jeg til at staten fra 1987 til 1991 i forbindelse med mig forsømte sin pligt til at medvirke til udvikling af forureningsbegrænsende teknologier, hvad den indædte modstand skyldes kan jeg ikke redegøre her, under Schlüter regeringen var oppe på ministerplan, nogen har siden set det som en opgave at bekæmpe mine tiltag, eksempelvis gentagne indtægtsfratagelser blev siden kendt ulovlige eller ubegrundede.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Den hensynsløshed overfor mig som jeg ved gentagne forløb har dokumenteret tror jeg skyldes, at der centralt har været enighed om at der er noget galt inde i mit hoved. Den behandling som sundhedsvæsnet siden 1996 og frem til foråret 2006 forsøgte at give mig, bekræfter det. Imidlertid er det nu dokumenteret, at på rtg. billeder fra 1995 ses en skade ved den ene halshvirvel, som ved lægernes fejl af en eller anden grund ikke kommenteres, hvorved at jeg trods en fysisk skade reelt har været henholdt ubehandlet i denne periode, hvorunder at jeg udefra har lignet en med en skæv holdning, smerten derved svarer til at lade en mand gå ubehandlet med et brækket ben og så kalde ham hypokonder. Socialt har den ubehandlede skade også betydning væsentligst idet at 9.,10. og 11. kranienerver klemmes ved min lidelse, det medfører fejlstyring af mimiske nuancer, hvorved at der opstår fejltolkning. Dette faktum er ikke uvæsentligt, idet jeg i bilagene har dokumenteret at jeg er en forsigtig men aktiv person, ødelæggelserne og økonomiske skader på min ejendom er gentagne gange sket ikke af familie, bekendte eller naboer, men af statens folk. Man må ikke lade sig overbevise sig om at syndebukke ikke eksisterer, det interessante er at efter operationen så vil det vise om et segment af disse mennesker, syndebukkene kan have en ubehandlet skade, som gør at nogen for sig selv siger, "Ham er der noget galt med". Jeg vedlægger seneste relevante bilag til denne side af sagen, bilaget viser hvad det er for et land I har med at gøre, det dokumenterer sundhedsvæsnets behandling, som jeg ved årsskiftet samtidigt indsendte med min sag til Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg.

Civilstyrelsen begrunder afslaget med at jeg skal have rimelig grund til at føre proces, og sagens betydning for mig. Dermed siger de at sagen ikke kan have den store betydning. Sagen har indtil videre domineret livet for min kone og jeg samt vore 4 børn i flere år, ved flytninger og minimalforbrug, og nyligt yderligere pres på min kone fra banken, som i 2001 erklærede mig konkurs pga statens ulovlighed. Nu kræver de over 3 mio. kr fra hende selvom der ved sagens behandling ved Pengeinstitutankenævnet blev dokumenteret at hun ikke selv har brugt af dette beløb. Vore valgmuligheder er yderst begrænsede idet at vi har levet med et privatforbrug omkring fattigdomsgrænsen i flere år, det er hensynet til vore børn som gør det umulige muligt for os, idet at det vigtigste for os er at sørge for deres velfærd. Anette's og mine børn er stærke og vellidte, det er vores løn. Men det er ikke et forsvar for statens krænkelser mod os, det er kun helt få mennesker som kan klare de problemer som Anette og jeg har klaret, derfor må det ikke blive en norm. Jeg mener at staten bør vise økonomisk ansvarlighed samt forhindre krænkelser af ejendomsretten, men ved min sag forkommer det mig at staten ikke gør det. Udbredelse af denne politik kan kun forsvares ud fra et krigsliderligt synspunkt, for at retfærdiggøre deltagelse i krig, men det er vel ikke Civilstyrelsens opgave. Jeg er bekendt med offentlighedens øgede focus på internationale begivenheder, som medfører overbærenhed med statens personlige krænkelser indenfor nationale rammer, men det er ikke forsvarligt at staten fejer egne fejl ind under gulvtæppet, specielt ikke når mennesker og vore nationale værdigrundlag krænkes. Som nævnt har jeg trods alt fået vist mine faglige præstationer. Det er ikke mit problem at nogen hellere så mig ende som en galning, men risikoen for at dette sker er overstået, jeg har gradvist vænnet mig til modstanden. Samtidigt vil jeg meddele at såfremt jeg skal bruge resten af mit liv på at redegøre for krænkelserne af min ejendomsret, så finder jeg personligt dette som en værdig opgave, men det er skændigt for en stat at producere den slags skæbner. Nu er jeg ikke længere så naiv, at nogen læger skal få helt til at holde mig borte fra min ytringsfrihed, ved at bedøve mig med fejlmedicinering.

Bilagene til min erstatningssag er på mange hundrede sider. Det er mit håb at Procesbevillingsnævnet får kopi af materialet fra Civilstyrelsen, eller skal jeg vide det.

 

 

Med venlig hilsen

 

Kurt Chr. Aggesen