Inden at jeg indsender skadesanmeldelsen må jeg bede jer om vejledning. Til sagen har jeg ca. 50 A4 siders relevante bilag. Sagen har sin behandlingsmæssige begyndelse i 1995, og ender medio 2007 med en korrekt diagnose. Af røntgenbilleder fra 1995 og frem ses at diagnosen kunne være stillet allerede dengang, men frem til 2007 var røntgendiagnoserne direkte afsporende.
 
Såfremt den rigtige diagnose var stillet i 1996 havde der dengang været muligt at få skaden behandlet. Eks. gik jeg lang tid til fysioterapi som på ingen måde hjalp. Det skyldes at behandlingen pga. den misvisende røntgendiagnose var koncentreret og intens omkring 6. halshvirvel, selvom man på daværende rtg. kan se at skaden var værst oppe ved 2.halshvirvel. Jeg opsøgte og forsøgte alleslags alternative behandlinger, som ejheller hjalp. Nu er det fejlstillede halsled desværre kraftigt og skævt sammengroet, således at Rigshospitalet anser det forbundet med for stor risiko for eks. brud på den ene halspulsåre evt. pga. blokdannelse og subkondrale cyster, at udføre operation. 
 
Tilbage til udgangspunktet: Idet at jeg gentagende opsøgte lægen pga. manglende behandlingseffekt gav han mig efter et par år sløvende medicin. Således var dette årsag til at i december 1998 medens jeg fik Cipramil blev jeg frataget indtægten, dette var dødsstødet mod min virksomhed. En kontrollør havde opfattet mig som sløset, ligegyldig og med en dårlig holdning. Selve produktionen var dog upåklagelig og rosværdig, i 2002 fik jeg og konkursboet tilkendt en millionerstatning ved Østre Landsret for den uberettigede økonomiske sanktion. Fejlmedicineringen var dog ikke med i billedet ved Landsrettens behandling, idet at dette ikke kunne dokumenteres dengang.
 
Jeg mistede min virksomhed og blev erklæret personlig konkurs , konkursboet er endnu ikke afsluttet. Efter landsretdommen i 2002 som var med forbehold for ekstraerstatning, har jeg søgt om fri proces dertil, men forgæves. Idag kan det samlede tab i perioden opgøres til ca. 18, 6 mio kr.
 
I 2002 efter at vi fraflyttede virksomheden, slæbte min hustru mig med her til Sjælland, hvor hun havde fået arbejde som kontorfuldmægtig, dette arbejde har hun stadig, og vi har 4 skønne børn. Samme år fik jeg et godt arbejde som maskinmester her i Roskilde, tæt ved vores nuværende bolig. I 2005 blev jeg opsagt pga. min skæve holdning, Maskinmesterforeningen hjalp mig med at få en lille erstatning, idet der dokumenteredes at opsigelsen var uberettiget. På min arbejdsplads hvor jeg trivedes godt blev min psyke ikke påtalt, men derefter hvor jeg henvendte mig til kommunen, mente de dengang at alene psykiatrisk behandling kunne få mig rettet op. Imidlertid havde jeg i 2002 velvilligt gået til denne behandling, som bestod i samtaleterapi, hvorunder diagnosen muligvis paranoid hypokonder blev hæftet på min journal. Men efterhånden havde jeg studeret så meget medicinsk litteratur, at jeg vidste fejlen lå et andet sted. Jeg begyndte igen at gå til kiropraktor, han ser ikke på diagnosen, men sygehusenes røntgenbilleder. Derved blev jeg opmærksom på de gentagne rtg-fejldiagnoser. Da jeg meddelte det gik Sundhedsvæsnet i baglås mod mig. Dette har jeg dokumenteret ved at det skulle tage over eet år blot at få tiden på rigshospitalet, jeg blev systematisk ignoreret. Først efter jeg havde sendt en klage til Menneskerettighedsdomstolen i Strassbourg blev jeg undersøgt på Rigshospitalet, hvorved at der blev sat lægers ord på den grove skade ved 2. halshvirvel, og hvor at der iøvrigt bemærkes at forholdene ved 6. hvirvel er af ubetydelig karakter. Dette skete i 2007, på bevarede rtg. allerede fra 1995 kan hvermand se det samme.
 
Min landbrugsfaglige rådgiver kaldte indtægtsfratagelsen i 1998 et justitsmord. Det kan se ud som at Sundhedsvæsnet var sat til at fuldbyrde mordet. Eks. kan jeg dokumentere at rtg-fejldiagnosen i 2001 fik en Sønderjysk neurolog til skriftligt at meddele at der ikke måtte foretages flere undersøgelser på mig, min sygdom var alene en opgave for psykiaterne, han havde tidligere talt om lobotomi, som jeg ikke forhold mig særligt til dengang. Sundhedsvæsnets afsporing dokumenteres ved at en tilfældig læge spurgte til mig under et besøg på et sygehus i 2001, han gav mig en halskrave. Denne var en vidunderlig lindring dengang hvor smerten i halshvirvlerne var brændende. Men efter en måneds tid  var den gennemslidt, så det stive plastik gik gennem puderne og lavede hul i huden, da afviste Tinglev kommune tilskud til en ny, idet min daværende læge via en specialist frarådede denne anvendelse. Da vi flyttede hertil fik jeg så tilskuddet, nogen tid derefter kunne jeg igen gå uden. Jeg kan alene takke mine børn for mit liv. Endda efter disse erfaringer ville jeg ikke kunne byde en fjende tilsvarende torturagtige behandling, det er som at lade en mand gå med et brækket ben og så kalde ham hypokonder. 
 
Hele verden kender nu min historie, i et par år har jeg lagt det ud på nettet, det gav mig tryghed, modsat hvad en Roskilde læge i 2005 sagde til mig: "det må da være for pinligt at meddele sådan noget offentligt". Læger er også kun mennesker på godt og ondt, min nuværende læge måtte jeg gå forgæves fra to gange, idet hun afbrød konsultationen, for bedre at gennemlæse min journal. Jeg sagde at såfremt hun havde for mange patienter, så burde hun ikke have åbent for patienttilgang, hvortil hun svarede, "ja, vi er jo alle paranoide, og jo, vi kan godt tage flere patienter ind, selvom vi ikke når at få det hele gennemset". Den foregående ville ikke give mig den medicin jeg havde fået hos tidligere læge, hun undersøgte mig istedet for noget jeg ikke fejlede. Men efter at jeg de seneste to år har indbragt ca. 5 klager til Patientklagenævnet, der alle behandles, så må det være nok.
 
Når det efter erstatningen bliver økonomisk muligt for mig, så er det min hensigt at blive opereret i udlandet, pga. at jeg blev en sag kan jeg ikke forvente behandling her i Danmark, i udlandet er man fortrolig med effektiv behandling mod hvirvelskader.  -Ja, alene fordi jeg tidligere har haft et stærkt og godt liv, med højst eet eller to lægebesøg pr år, så tør jeg sætte disse erfaringer på tryk. Sundhedsvæsnet kan ikke rose sig ved min sag, dog har jeg bemærket at Sundhedsstyrelsen er indtrådt som undersøger i den ene af klagesagerne hos PKN, det glæder mig. Uanset erstatning fra jer, så er der er ingen vindere ved min sag, men rtg. diagnostikken vil blive bedre derved, og der vil være færre mennesker som bliver fejlbehandlet og udstødte. 
 
Jeg har forhørt mig hos min kurator ang. erstatningstørrelsen, idet han for et års tid siden fattede interesse for denneher sag. Men nu vil han have 3000 kr. for at gå videre med sagen, det kan jeg ikke betale ham lige nu, jeg tror mest at han har svært ved at bevare overblikket, derfor overlader han til mig at foretage henvendelsen til jer. Idet det angår erstatning vil jeg gerne vide om sagen er en behandlingsskade, idet de gentagne fejldiagnoser gav for sen behandling og derfor varige mèn, eller om det angår erstatning for fejlmedicinering. Pga. hvirvelsmerten fik jeg periodisk store mængder NSAID, som desværre blødgjorde brusken i kroppens øvrige led, og idet jeg fortsat havde hårdt fysisk arbejde blev disse ledflader derved gennemtrådte, det mærker jeg nu. Bemærk, jeg søger ikke erstatning for hypotetiske udfald af øvrige tilbudte fejlbehandlinger, som ellers dokumenteres i sagen.
 
Kontakt mig på 46786434.
 
 
 
 
 
Med venlig hilsen
 
 
Kurt Christian Aggesen
 
 
 
Ang. hjemmesiden, krøllen er: "ja, vi er jo alle paranoide, og jo, vi kan godt tage flere patienter ind, selvom vi ikke når at få det hele gennemset". Et tydelig men ildevarslende symptom på samfundet. Tilsvarende, folk som skriver i stillingsansøgninger at de er grundige, de får gns. 10.000 mindre i løn pr. md. end dem, som skriver de er resultatorienterede. Ja, omsætning har idag større værdi end velfærd.
Buster Larsen sagde lorteland, idag er det endnu værre.  God save America. Money rules the world.
 
KA den 07.10.07