Ægknusende ægreder:
 
 
 
Om jeg så skal bruge resten af mit liv på at denne sag får en anstændig afslutning, så gør jeg det,
 
fordi ingen skal lære mig at æg kan holde til at rulle op ad en trappe.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Angående MHJ-sagen. Jeg skrev tidligere at æg ikke kan holde til at rulle op ad en trappe. Overdrivelse fremmer forståelsen, det er jo nødvendigt nogengange. Jeg henviste endvidere til sagens akter. Her medsender jeg to billedfiler.
 
 
1. viser den fejl MHJ rederne havde.
 
2. viser den måde alle andre reder er konstrueret på. Der ligger båndet i en fordybning, som netop har en dybde, hvormed sikres at båndets egenhøjde ikke på nogen måde kan hindre æggene i at komme ind på båndet.
 
 
 
Med venlig hilsen         Kurt Chr. Aggesen
 
 
 
 
 
 
(foreløbigt kort uddrag fra min erstatningssag på ca 500.000 kr fra Mogens H. Jensen Maskinfabrik
 
 
 
 
 
Kopi ønskes tilsendt af syns-og skønsmandens svar på spm. 73 og 74.
 
 
Derudover vil jeg her opfordre til at såvel kurator, forsikringsselskabet som Retten bidrager til at MHJ idømmes til at stå til ansvar for det produkt han solgte mig. Landbruget kender alt for godt til forbrugernes berettigede klager over dårlige produkter. Uanset om det er småsten i brød, revner i æggene, stødpletter på kartofler eller muggent korn så skyldes det dårlig behandling af en ellers fejlfri råvare.
 
For mit vedkommende foretoges jævnligt grundige analyser på skalstyrken i forhold til ægstørrelsen, en af disse analyser (ca. fem siders beskrivelse er indeholdt i sagens bilag, som ganske rigtigt viste upåklagelig skalstyrke. Konklusionen var at rederne havde den fejl, at ægbåndet på mine reder ikke lå i en fordybning, derfor skulle æggene presses op på ægbåndet, derved sker der det at i praksis overbelastes æggene derved.   
 
Det som ligger i begrebet produktansvar udvandes ved at indgå det tilbudte forlig på at erstatningssummen nedsættes til 100.000 kr., og så anser jeg ikke denne sag som afsluttet.
 
Såfremt at denne sag afsluttes med dette dårlige forlig, vil det være til skade for såvel industrien, landbruget og forbrugerne, idet forliget sender et signal om at man skal finde sig i dårlig kvalitet. Det er ikke på den måde at der opnås holdbar anerkendelse.
 
 
 
Med venlig hilsen
 
 
Kurt Chr. Aggesen
 
 
 
 
Mit valg af MHJ rederne var ud fra at MHJ rederne var de mest rengøringsvenlige reder på markedet, og konstruktionen er stiv og stærk, samt godt beskyttet mod rust. Andre fabrikater benyttede spånplader, som opløses efter nogle års brug, såfremt der benyttes vand ved rengøring. Nogle benyttede støbte plastprofilplader med ribber, som er vanskelige at gøre ordentligt rene. Tilmed var salgsprisen ca. 10 % under konkurrenterne, og MH Jensen ham selv var sympatisk og indlevende med at bidrage med foreslag, til eksempelvis anlægget til automatisk åbning/lukning af husets åbninger til hønsegårdene, hans produkter er solide.
 
Fra landbrugets rådgivningstjeneste fik jeg i 2000 at vide, at MHJ's produktion af reder er overtaget fra en tidligere producent, vistnok Sund Reder. Dette fabrikat havde et meget dårligt rygte, idet at æggene ødelagdes deri. Ved MHJ's overtagelse af produktionen blev konstruktionen ikke ændret, med hensyn til overgangen fra redebund til transportbånd. MHJ har kun solgt helt få af disse anlæg, og har tidligere været sagsøgt af den grund, at æggene ødelagdes deri. Rådgivningstjenesten meddelte mig at de med nysgerrighed havde fulgt MHJ's produkter, idet at MHJ havde meddelt dem at hans reder var under konstant forbedring.
 
Efter hans erfaringer fra anlægget hos mig, ændrede han produktionen af denne type reder. Hans produkt er ændret, således at æggene ved den forbedrede konstruktion, som deres nye type reder nu har, ikke ødelægges deri.
såvidt jeg ved har MHJ nu forbedret sine reder, hvorved han må have et virkelig godt produkt, men som jeg ser det er det ikke hans egen fortjeneste. Både Ellen Åkerstrøm og jeg har foreløbig betalt en meget høj pris for de fejl hans produkter tidligere besad.  Om det har jeres interesse sender jeg herefter en meddelelse som jeg for et par dage siden sendte til US. Hansen, idet at jeg også har nævnt jer deri. 
 
 
Kommentarer ti Processkrift 1:
 
Om 8. december 1998:
 
Det forhold at frasorteringen efter 8. december 1998 steg voldsomt, skyldes det forhold, at ægpakkeriet Dueholm ved Lars Poulsen kort efter at jeg startede leveringen dertil gjorde opmærksom på, at der var mange revner i æggene, som kom fra mig. I stor udstrækning kan ægpakkerierne udglatte uregelmæssige leverancer, ved at blande fejlfrie æg med æg, hvor at der er ubetydelige småfejl. Ved ægpakkeriernes ægsorteringsanlæg er sorteringen underlagt en vis grad af subjektiv vurdering, idet at sorteringen også ved gennemlysningsbordet foretages manuelt. Således sker det at ved den faste hastighed hvorved sorteringen foretages, når der kommer partier ind med mange revnede æg, så smutter der flere æg gennem, hvor at revnernes samlede længde overstiger den kritiske værdi.
 
Jeg er ret sikker på at dette skete for ægpakkeriet, men at der så er indgået klager fra køberne, hvorved at pakkeriet umiddelbart inden 8. december 1998 så har sat pakkeriets hastigheden ned ved sortering af æggene fra mig, hvorved at skaden på æggene blev mere synlig for mig. 
 
Sagsøgte sammenholder stigningen ved 8. december 1998 med at økologiautoisationen blev inddraget ca. 14 dage efter. At dette rent faktisk er tilfældet, stiller ikke sagsøgte i et bedre lys, idet at æggenes vanskelige tilstand nok var medvirkende til autoisationsinddragelsen, som siden blev dømt groft ulovlig ved Østre Landsret. Lars Poulsen var en som Plantedirektoratet lyttede til, fordi han var en af de økologiske pionerer, som tilmed havde den største økologiske ægproduktion i Danmark, ved siden af sit økologiske ægpakkeri.
 
Jeg husker ikke om Lars Poulsen havde nogen bestemt mening om MHJ æganlæg medens jeg fik det stillet op, men efter få måneders levering anbefalede han mig at investere i andre reder, men idet han selv forhandlede en meget speciel type ægreder, som han anbefalede mig, men som ikke tiltalte mig, så fulgte jeg ikke dette råd fra ham. Lars henviste til MHJ reder som i andre tilfælde også ødelagde æggene.
 
 
Mine egne forhold:
 
Angående mine egne forhold var disse blandt de bedste i branchen, strøelsen som indeholdt en stor del snittet hø og træspåner var altid tør, tilmed var der fra ny installeret centralvarme under rederne.
 
Efter at jeg var ophørt med egen ægproduktion, passede jeg år 2000 i perioder flere af Lars Poulsen besætninger. Lars benyttede ikke selv den type reder, som han forsøgte at sælge mig. De to redefabrikater som jeg stiftede bekendtskab med hos Lars Poulsen, betød at tidsforbruget ved ægindsamlingen var under 35 % af den tid som var nødvendig ved MHJ rederne. Ved den nyeste af Lars Poulsens økologiske stalde, som blev taget i brug i 2000, der var også en Staalkat ægpakkemaskine, tilsvarende den jeg havde. At jeg allerede i 1998, som den første økolog, havde ægpakkemaskine, blev således anset ganske fornuftigt.