Grevernes danskere under det tysk-romerske herredømme
Religiøse handlinger ændres og udvikles uafbrudt, selvom at netop den tryghedsgivende oplevelse af gentagelser i dag er det som forventes af en gudstjeneste. De ældste jødiske gudstjenester var overværelse af offerscener, avlsmæssigt samvær har også været emnet. Her i danmark under det tyskromerske rige i 1400 ved vi at hovedalteret som menigheden bad til, ofte forestillede den lokale herremand, siden er herremændene blevet flyttet ud til siderne i deres epitafier.
Som en modsætning, så vil jeg vise hvad den ifølge N.S. Nielsen: ”stenrige ærkebiskop Eskil” havde opsparet til anbringelse på selve hovedalteret, ifølge Hvidtfeld: klæder og store prydelse, samt som der står: Casulas, Cappas, , Albas, Superhumeralia, Dalmaticas, Subtilia, Cingulas, Fannones, evt. betydende Vexilla, Pallia, Lintea, Manutergia, Candelabra, Dorsalia, Tapetia, Skabe til at gemme hellige mænds knogler i, Taffler og kar, dyrebart alle sammen, hvilket han gjorde for sine egne penninge og på sin egen bekostning. Uddraget er herfra:
Såvel Bircherod som Hvidtfeld hver for sig, men begge to som et overordnet forbehold, og i alvorlige vendinger udtrykker en skepsis overfor stadfæstelser af årstal i deres kildemateriale. Molbech også, og det forhold at redegørelsen om årstallene for opførelsen af vore kirker, typisk er eks. 1732, selvom at de skriftlige historiske centralkilder siger 1050-1250. For mig forekommer det som at de tyskromerske magthavere frem til ca. 1850 havde særdeles travlt med at slette spor fra tiden inden 1157, det forekommer mig at Danmark reelt blev invaderet af tyskere under kejser Barbarossa, hvor de danske konger blev ihjelslagne, og Valdemar 1. blev kejserens enehersker heroppe.
Billedet i midten forestiller en romersk legionær, men faktum er at man aldrig har fundet noget som helst hverken hjelme eller rustninger fra romertiden omkring år 0 eller inden kristus. Altså, der er aldrig verificeret fund som bekræfter den forestilling, som man har om rigtige romerske soldater, lidt pinligt, vistnok!
'
Herover et tilfældigt par herresæde-våbenskjold, som i virkeligheden er blevet benyttet. Mit indtryk er, at marskallerne eller soldaterne som vågede på kongevejene, eksempelvis på Valdemarsvejen mellem Ringsted og Roskilde, det var tyskere klædt i rustning, af kongen havde de lov til at slå slog folk ned bare de benyttede det offentlige vejnet.
For så vidt en ganske almindelig sejr til tyskromerne, som man ved et generelt syn udover verdenshistorien ikke behøvede at tilsløre eller ændre data på. Kun såfremt at der skete en fatal ændring af menneskeheden, og at ændrigen var i negativ retning samt irreversibel, For at gøre sådan en gennemgang af de historiske fakta tålelig, så må vi antage at den negative retning nu og her i vores tid er reversibel. Reelt, jeg sporer kostant en retning, som indikerer at der findes et ”betjeningspanel”, dertil. Mit problem er at jeg har vanskeligt ved at nå en afrapportering, som her i form af disse mine artikler, links eller filer derfor er det alt for kortfattet i forhold til kildematerialerne.
Men altså, så er der igennem de seneste par århundreder en række seriøse historikere, som har påpeget fejl ved stadfæstelserne af årstal, det forekommer lidt som om at årstal var forskellige fra det ene sted til det andet, evt. bevidst for at lokale munkeklostre kunne konstruere historiske fremstillinger med et realistisk og varieret indhold, ja det er ikke en påstand, blot en mulighed, fordi hvilke århundreder er det så som kun er fiktive?
Grev Zinzendorf, ophavsmanden til brødremenigheden i Christiansfeld, hans virke kan vistnok kun betegnes som godtgørende, grevens personlighed samt hans version af kristendommen eller virket under ham, disse forhold hverken vil eller kan jeg forholde mig til. Dog findes der en række redegørelser hvor han kritiseres, den slags kan jeg ikke deltage i, idet jeg er totalt neutral i forhold til brødremenigheden. I dag er Herrhuterne udbredt over hele verden. Årsagen til denne her artikel er at for et halvt års tid siden studerede jeg nogle historiske kort, og blev noget hængende ved området Herrnhut syd for Vojens, i dag hedder det Jernhyt. I min ungdom var jeg ofte ude i Jernhyt, idet nogle af mine klassekammerater boede der, Vojens er en ”ung by” , og i almindelige folkemunde uden nogen særlig historie.
Da Bircherod’s dagbog udkom i 1846 var der endnu ikke alle som kunne læse dansk. Kort derefter kom Sønderjylland igen under tysk herredømme, denne gang dog under demokratisk form, så gik der næsten 100 år inde at dansk blev almindeligt på Vojens egnen. Det er eventuelt årsagen til at følgende informationer om denne egn tilfældigvis har været overset eller upåagtet.
Det som jeg siger her: Iøvrigt er gotisk skrift vanskeligt at læse, at foretage genoptryk nutildags med den slags typer virker nærmest som en bevidst forhindring så folk nutildags ikke får denne nyttige viden. Det som er at gøre, det er at blive ved, efter et par måneders tid begynder man at forstå det meste, men en forhindring, det er det da.
Ordet Herrnhut fra det gamle kort forekom mig dog at større betydning end som så, ved søgning på www så jeg forbindelsen til grev Zinzendorf, Zinzen betyder i øvrigt rente, men lige her for han dette delemne være underordnet. Om ham stod i øvrigt at han startede brødremenighenden efter at han havde fundet og fået udgravet en kæmpemæssig guldskat. Af registrerede arkæologiske fund ses på dkconline at der er fundet et mægtigt mængde je, Jeg kunne se at netop dette fundsted måtte befinde sig indenfor en kraftigt millitær indhegning som altid har været der, der er vistnokn et millitært olielager, (officielt), selvom at vejbeliggenheden i forhold til flyvestationen Skrydstrup er forbavsende dårlig. Derfor kontaktede jeg museumsinspektør Madsen fra Haderslev museum. Ved min henvendelse meddelte han at Jernhyt-området var et roligt sted, og at Haderslev museum faktisk blev grundlagt på basis af to kostbare guldskåle, som fandtes nær Jernhyt. Madsen morede sig lidt over at jeg mente at staten havde en stathemmelighed ude i Jernhyt, han mente bestemt at det solide millitærhegn alende var for at beskytte olielageret. Jeg meddelte endvidere at ved forstørrelse af Googlekort så det ud som om der indefor millitærhegnet var et pyramideformet område, men dækket af grantræer. Madsen var ikke bekendt med at området tidligere hed Herrnhut, og han var ej heller bekendt med at Herrnhuternes grev Zinzendorf forinden han startede sig religiøse organisation, havde fundet en stor guldskat. Pokkers sagde han, overrasket og alvorligt, inspektør Madsen fattede straks tråden. Han meddelte mig, at det som vidste var lidt usædvanligt ved det pågældende område, det var at det blev meget sent matrikuleret. Det vidste jeg ikke.
Altså, jeg skal ikke kritisere Zinzendorf eller Herrnhuterne, deres arbejde er jo velgørende, Såfremt han fandt en formue derude i Jernhyt, så var han heldig.
Langt mere vil jeg kritisere, at staten således som dens latterligt minimale udbetaling ved fund af Danefæ er. 10% af materiale-eller guldprisen, det er at tage pis på såvel folk som oldtid og ansvarlighed. Jeg tror nærmest at det er en opfordring til at folk i det stille skal smadre de uerstattelige små stykker håndværk, fordi at det må ikke blive alt for synligt for folk hvilke underværker folks hænder kunne præstere forinden tyskromeren Kejser (cæsar) Barbarossa ændrede verden til en slagmark.
Det jeg siger er få ændret udbetalingen ved fund af danefæ, fra 10% til 300% af råvareprisen,
Bemærk specielt teksten herunder 30. jan:
I en hel del litteratur om guldhornene, da står at hr. Bircherod en eftermiddag drak af Tønder-guldhornet ude hos en københavnsk forretningsdrivende. Her omtrent tre år efter mine første studier i litteraturen om guldhornene, da er jeg nået dertil.
Her er emnet:
Det var det jo lige det, at grev Zinzendorfs navn dukkede op fra Bircherod's dagbog, bemærk i øvrigt, . Hvad kan vi konkludere, først og fremmest forekommer grev Zinzendorf som en agtværdig og samvittighedsfuld person hos Bircherod, det er det indtryk som vi efterlades med angående Zinzendorf, Bircherods notater angår kontakt med sikkert henimod ettusind forskellige personer.
Dernæst, ved vores nuværende viden, så får man indtryk af at det er den tyske kejsers anbefaling til Zinzendorf vi her ser, et besøg hos kongen i Danmark, hvor at kong præsenteres for en betydelig del af oldtidsfundet.
Bemærk den bevægelse kongen sættes i, ved det handlinger som udgår fra ham..Zinzendorfs præsentation må have været en af de stærkeste oplevelser Danmarks kong nogensinde fik, det ser vi af de ovennævnte notater. Envoyè, blev det til Vojens, mon ikke?
