Endnu ubesvaret derfor:
----- Original Message -----
Sent: Friday, September 07, 2007 9:24 AM
Subject: Guldmageri og klamphuggerguld
Paulli skrev følgende sammendrag om en laborant Dippel's undersøgelse af det ene guldhorn: "Denne udlægger det til guldmageri, og dersom han havde fundet stadfæste for sin mening med bevis at guldet derfor er mere lødigt end andet guld, fordi det er chymi(ssk)? guld, hvilket man har gemt og holdt i agt som en prøve af, og et bevis på den guldproces der ligger skjult udi billederne, så havde han måske forhvervet den berømmelse, at han overtraf alle de andre, som hidindtil have diverteret verden med deres reflexioner derover".
Det findes heri:
Processen som nævnt ovenfor svarer evt. til hvad jeg har redegjort for, at grundstofferne deri opfører sig programmeret eller bevæger sig. Fra den første gang Worm fik lavet et kobberstik til det næste var der i mellemtiden kommet et rosenkors ekstra til syne, dette startede alarmklokken hos mig. Pastor Jørgen Sorterup som inden 1717 selv havde studeret guldhornet under sin færdsel på kunstkammeret, påviser og har optegnet 18 ens udstående rosetter, som ikke var at se på kobberstikket.
"Proppen prinsen fik sat på det lange horn er af det fineste ungarske guld, men denne er mat som messing ved siden af guldhornet", citerer Paulli videre.
Idag rådes over teknologier og målemetoder, jeg kunne nævne 10 forskellige, som kan give svaret. På et tidspunkt vil andre 100% sikkert bede om det samme som jeg har gjorde i forrige brev, jeg afventer svar.
Mvh Kurt
Den. 28.09.07: Oehlenschlager skrev "Jesu blod på herrens alter fylde dem, som blod i lunden".
Den 13.09.07: Det kan ikke være nogen hemmelighed at jeg sammenligner guldhornene med den hellige gral. Om den hellige gral har jeg læst dette var et bæger eller horn som noget af Jesu blod blev opsamlet i. I den nutidige forståelse er det en ganske naturlig forklaring. Var Jesus af Guddommelig herkomst, og Helligånden således var reel, eller var det en tilfældig fyr som havde overnattet hos hende, dette spørgsmål har optaget mange.
Horn har er de seneste århundrede fra toneangivende kredse været genstand for dæmonisering, det var for at fraholde folk i at interessere sig for horn. Naturens kendetegn ved horn er at de bæres af dyr eller individer, som hverken er rovdyr eller kan bide, de har kun denne stærke udvækst til at forsvare sig med, så jeg tror ikke at der skjuler sig ondskab og rov bagved hverken horn eller bæger. Anderledes kan man sige, udover selve metalværdien, så forekommer det mig, at såvel guldhornene og Den hellige gral har været genstand som en langt større attraktion, end hvad metalværdien er på disse emner. Såfremt at Gud meddeler sig via disse genstande, så har de jo stor værdi. Da angår det tolkning af symptomer eller udtryk. Jeg er noget i vildrede, det er første gang jeg bruger ordet dæmon, never mind, udtrykket fra bægeret ovenfor er kraftigt, og jeg kender ikke meget til det, derfor:
----- Original Message -----
Sent: Thursday, September 13, 2007 10:50 AM
Subject: Fw: Italiensk studie
Kære Morten Axboe
Jeg beklager at jeg kom til at rykke for et svar, idet jeg havde overset en besked om at du var på ferie på daværende tid.
Den vedhæftede fil skal du se, noget af samme dæmoniske egenskab som hornene. Evt. er denne skål fremstillet af den samme som guldhornene, bemærk mundstykket. Den sættes i forbindelse med Konstantinopel, Alexander den store og /eller Cleopatra Selene, der er et horn derpå, men teksten derunder er italiensk. Jeg ved ikke om der er en datering på den.
Mvh Kurt
----- Original Message -----
Sent: Friday, September 14, 2007 11:31 AM
Subject: SV: Italiensk studie
Kære Kurt,
Tak for dine mails, som kom under min ferie! Jeg skal prøve at svare på nogle af de ting, du skriver om.
Analyserne af guldberlokkerne blev lavet på GEUS' scanning-elektronmikroskop. Det analyserer alle de grundstoffer, der er i den genstand, mikroskopet 'ser' på, ikke kun f.ex. guld og sølv, og hvis der havde været uventede forekomster af underlige metaller i berlokkerne, havde analysefolkene utvivlsomt råbt op.
Jeg vil ikke lægge den store vægt på, hvad Dippel skrev! Han var bl.a. alkymist og forsøgte sig som guldmager, og når han skriver at hornet var af chymisk (kemisk) guld, har han utvivlsomt ment at guldet var skabt af en tidligere alkymist, som havde fundet de vises sten og opnået det, som Dippel selv arbejdede på. Men hvis du læser hans biografi i Dansk Biografisk Leksikon (som findes på nettet), så er der ingen grund til at tro at han havde haft mulighed for at undersøge guldhornet i 1725, hvor han skrev sin 'Muhtmassungen'. Det er ren spekulation fra hans side. Han har sikkert ment, hvad han skrev, men han har ikke haft noget konkret grundlag for det.
De danske konger gemte i øvrigt ikke hornet væk i en skuffe. Det var udstillet på Rosenborg sammen med de øvrige regalier før det kom til Kunstkammeret; det kan du se i min og Peter Appels artikel i 'Nationalmuseets Arbejdsmark'.
Med hensyn til det plastiske har du misforstået Ringbom. Meningen er, at nogle af figurerne er i tredimensionalt relief, modsat de indpunslede figurer, som jo kun er todimensionale. Men guldet var stabilt nok, og de mange detailforskelle mellem afbildningerne skyldes de forskellige tegnere. Du må huske på, at de ikke lavede videnskabelige publikationer i vores betydning; det er kun Paulli, der bevidst prøver på at vise figurerne 'præcis så dårlige, som de er på hornet'! Og du må indrømme, at flere af tegnerne har været ret dårlige... Du har ret i at guldhornsforskning på nogle punkter er 'det umuliges videnskab', fordi vores kildemateriale er så utilfredsstillende. Det gør det også umuligt at sige, hvilken type kniv Lægæst har villet vise. Men Arnkiels tegninger er morsomme, fordi han prøver at bruge guldhornenes billeder som samtidigt kildemateriale til det, han skriver om, nemlig kimbrernes hedenske religion.
Jeg kan berolige dig med, at vores guldhornkopier har det udmærket! De gamle kopier fra 1800-tallet er for tiden udstillet i 'Kongernes Jelling' sammen med andre godbidder fra vores oldtidsudstilling. De er jo kun af forgyldt sølv, og jeg indrømmer, at de har trængt til at blive pudset. Både de og Globs kopier vil være med i vores permanente oldtidsudstilling, når den åbner i ny skikkelse i maj næste år.
Endelig den flotte sølvskål, du sendte et billede af: Den forestiller månegudinden Selene og stammer fra en stor romersk sølvskat, som blev gemt i en vandcisterne ved det nuværende Boscoreale nær Napoli under Vesuvs udbrud i 79 e.Kr. Skålen er nu i Louvre sammen med andre genstande fra den store skat. Der er ingen grund til at tro at den skulle være lavet af samme mand som guldhornene; de er langt senere og helt anderledes.
Venlig hilsen
Morten Axboe
Den 15.09.07: I bred forstand er jeg ikke oldsagskyndig, men min umiddelbare og derfor dristige vurdering var næsten foruroligende god, mht. datering faktisk langt bedre end jeg havde turdet håbe. Dernæst bemærk :"Der er ingen grund til at tro at den skulle være lavet af samme mand som guldhornene; de er langt senere og helt anderledes.". Dette svar skal ses i sammenhæng med at guldhornene er anset som nationalklenodier, pga. Lægast indskriften på det brækkede horn. Arnkiel's tegning øverst på siden refererer til de krydsede personer på det lange horn, idet det korte horn endnu ikke var fundet da provst Arnkiel's bog blev trykt. De krydsede personer på det senest fundne altså det brækkede horn er vredne der hvor de krydser hinanden, dette fenomen går klart igen på samtlige billeder af det brækkede horn. Men se skålen igen, figuren holder et horn tæt ind til sig, det kommenterer han ikke. Jeg tror ikke emnet endnu er helt opklaret eller afgjort.
Idag læste jeg om Den hellige Birgitta, idet at Ole Worm, som eller var praktiker og fagmand i bedste forstand, på et tidspunkt i hans brevvekslinger efterspørger hendes åbenbaringer, og det er i forbindelse med guldhornet, men hans konklusion ses ikke deri. Jeg vil dog henvise til at eksempelvis siger hun til en broder Petrus: "For hvert bogstav skal jeg give dig -ikke sølv og guld - men den skat der aldrig ældes".
Mvh Kurt
Hamburg, 1725