Her vil jeg vise lidt af de aktiviteter, som jeg har haft gang i den senere tid.

Jeg er ved at få solgt en af mine konstruktive forbedringer til mejetærskere. For et lille års tid siden, rettede jeg henvendelse derom til Teknologisk Institut, de bifaldt opfindelsen, og vi fik landets førende maskinkonsulent til at vurdere ideen:

Derefter formidlede Teknologisk Institut forbindelse til Clayson/New Holland importøren her i Danmark, der præsenterede vi konstruktionen, som fagfolkene vurderede at være en enkel og sikker forbedring til deres maskiner, og de ville derfor anbefale den til hovedsædet i Belgien. Et par måneder derefter kom invitationen fra CNH, Zedelgem i Belgien. Lige nu arbejdes der på patenttekniske eller produktionsrettighedsmæssige forhold, idet at jeg fik ideen præsenteret i danske fagblade allerede i 1997, da jeg havde fremstillet opfindelsen og anvendte den på min mejetærsker dengang. Frem til 2001 forsøgte vi salg hos den danske mejetærskerproducent, som endnu eksisterede dengang. Patentteknisk har det vist sig at der i 2010 blev udstedt et russisk patent, som ligner en bearbejdelse af min konstruktion, men ellers er der ingen som har fremlagt tilsvarende forbedring.

 

Landbruget mister formuer hvert år som følge af at korn skades af ukrudsfrø under opbevaring, men til trods for alle foranstaltninger, så kan det alligevel gå galt, herunder et eksempel: 

Ukrudsfrøene i sig selv er ikke skadelige, men når kornet høstes, da er ukrudsfrøene endnu umodne og indeholder derfor så meget vand, at de angribes af gærsvampe eller rådner. Det er yderst sjældent at jeg får bøvl med maven, men her får henimod et par måneder siden fik jeg det. Samtidig læste jeg om at der var konstateret nogle tilfælde af madforgiftning, som myndighederne opfordrede til opmærksomhed overfor. Et par dage derefter opdagede jeg nogle brødskiver inde midt i en ellers frisk pakke hvedebrød, som så dårlige ud.

Herover er et billede, som jeg tog deraf, fordi den mug eller svamp der var der, så ualmindelig ud, denne sorte gevækst var kun på to skiver inde midt i pakken. Jeg var ikke sikker på at mit bøvl med maven skyldtes det, så jeg udvalgte et par pæne skiver inde bagerst fra pakken, og som jeg tilmed ristede. Men pokkers også, så var den gal igen. Så var jeg sikker på at maveondet skyldtes spormængder mug fra hvedebrødet. Jeg fandt posen frem, ringede til Seruminstituttet og afleverede hele molevitten som de anbefalede mig. Og så sker det utrolige, personen jeg afleverer det til, får imidlertid en anden besked, som er blot at smide posen med indhold bort. Det blev altså ikke analyseret, og jeg bebrejdede dem det, der var begået fejl. Muligvis var myndighederne allerede klar over at det havde været et parti korn med mykotoksiner, som var blevet anvendt til at bage brødet. 

Mugskadet korn kommer oftest ved utilstrækkelig tørring. Men derudover så bevirker indhold af ukrudtsfrø at korn lagersepareres, idet at de fugtige ukrudsfrø lægger sig i en lodret søjle lige under udløbet i tørresiloen. Tørringen sker ved gennemblæsning med tørreluft, men i de lodrette søjler forhindres genemblæsningen idet ukrudsfrø der udfylder de små mellemrum mellem kernerne. Så der hvor tørreluften er mest påkrævet, der kan luften ikke komme igennem. På den måde kan prøver fra et parti korn nemt vise under 14,5% vand, men hvor noget af kornet alligevel er beskadiget. Så det gælder om at undgå ukrudsfrø i kornet, det kan ske på tre måder: Med gammeldags selvbinder, kemisk bekæmpelse eller mejetærskning med dobbeltvirkende rensesold. 

Min konstruktion: Dobbeltvirkende rensesold er i sin enkelthed er ændring af glatte tilbageløbsplaner til perforerede tilbageløbsplaner. Dermed kan mejetærskere nu frarense jord, småsten og ukrudt, og det bliver ved med at virke selv ved høst i fugtigt vejr.  

Jeg vil citere fra dokumentaren, Den Sidste Husmand, en af de bedre produktioner fra Danmarks Radio. Han brugte selvbinder fordi med den fjerner man ukrudtet fra marken, i modsætning til mejetærskere som vitterligt spreder ukrudtet. Jeg husker da udsendelsen blev sendt første gang, og han sagde: At få mejetærskere til at kunne opsamle ukrudtet, det vil være et stort fremskridt for landbruget. Tænk jer, der sad jeg medens han sagde det, og jeg havde sådan en mejetærsker stående i maskinhuset. Nå i 2001 bevilligede staten over 100.000 kr på at en agronom udførte undersøgelser og dokumentation om opfindelsen, vi kunne ikke vide at den danske mejetærskerfabrik vi henvendte os til, var under afvikling.

Så kan man igen filosofere om hvor skadelig de kemiske midler er, men for sundhedens skyld, da er opretholdelse af de naturlige effekter at foretrække. Des flere funktioner som overtages af kemiske midler, des mere svækkes vores forhold til naturen.

 

Kurt Aggesen d. 29.11.2012

 

Differentialet

 

Her vil jeg opdatere et af mine foregående links, som angår et forbedret differentiale til biler. Efter at jeg havde indsendt patentansøgningen da rettede jeg faktisk henvendelse til et par bilfabrikker, deres svar var at de vurderede at ændringen ikke ville give særlig stor brændstofbesparelse, hvilket for såvidt er rigtigt, men de undlod at kommentere min argument at bilens vejgreb ville blive forbedret. Så sent som i går aftes, da faldt jeg over en Youtube video, se her. Den angår præcis den samme teknologi, som jeg anbefalede. Ifølge data fra videoen er opfindelsen over et år ældre end min patentansøgning, det kan jeg ikke anfægte, og har det ejheller til hensigt. Men det er fra den førende europæiske producent af differentialer, og den konstruktive lighed med min konstruktion viser, at det er det rigtige. Man ved erfaringsmæssigt at en opfindelse godt kan se dagens lys fra flere forskellige personer, så det er ikke for at påstå at ZF har taget det fra mig, men for at vise mit var det rigtige. -Bilerne får det.

 

 

 

 

Motorer

 

Jeg har arbejdet så meget med udvikling af motorer, her for en måneds tid siden sendte jeg flg. til Mahle i Tyskland:  

 

 

Roskilde den 28. oktober 2012

 

 

 

 

Ansøger og opfinder:

 

Kurt Christian Aggesen

Æblehaven 122 3.2.

4000 Roskilde

 

 

 

 

 

 

 

  

Stempel med dobbelringspor og to stempelringe direkte ovenpå hinanden.

 

Opfindelsen angår stempler og stempelringe, som benyttes i cylindrene i stempelmaskiner, fortrinsvis motorer og kompressorer. Opfindelsen angår hverken øverste stempelring eller olieskraberingene, focus er på en forbedret kompressionsring.

 

Stempelringenes formål er at yde tætning imellem stempel og cylinder under de varierende tryk- og temperaturforhold, som optræder ved kompression. Endvidere er deres formål også at lede varme fra stemplet til cylinderen der skal holdes så meget afkølet, så at smøreoliefilmen på cylindervæggen ikke fordamper. Oftest er maskinen forsynet med to eller flere stempelringe, tildels for at forøge deres holdbarhed men også for at fordele belastningen. Fordamper smøreoliefilmen opstår ødelæggelse imellem stempelring og cylinder. Endvidere er de fleste motorer forsynet med olieskraberinge, som fordeler og reducerer oliefilmens tykkelse på cylindervæggen, så at kompressionsringene har en passende tynd film at glide på. Olieskraberingene har mindre forspænding ud mod cylinderen end kompressionsringene.

 

Dimensionering, materialevalg og hærdning har afgørende betydning for stempelringenes funktion og holdbarhed i maskinen. Selvom fremstillingstolerancerne er indenfor få my, så fremstilles stempelringene med slidlag, hvorved at den endelige tilpasning først sker under tilkørslen, idet at deres varmetransmissionsevne er afhængig af deres effektive anlægsareal mod cylinderen og den nederste anlægsflade i ringsporet. Stempelringenes primære opgave er at give tætning mellem cylinder og stempel, det fås ved at ringenes er fremstillet med en vis forspænding for tryk imod cylinderen, men det specifikke fladetryk imod cylinderen suppleres af kompressionstrykket.   

 

 

Dimensioneringen af stempelringene til den enkelte cylinder er oftest håndarbejde, idet at tolerancen imellem ringenderne ved eks. en 70 mm. cylinder skal være mindst 0,2 mm. Denne tolerance er nødvendig idet at stempelringen under drift har højere temperatur end stempel og cylinder, og fastlæggelse af minimunstolerancen sker primært ud fra materialernes temperaturudvidelseskoefficienter og sekundært emnernes deformation under kompression. Imidlertid betyder tolerancen imellem ringenderne at en del af kompressionseffekten forsvinder igennem tolerancen ved ringenderne, men forsøges motoren kørt uden tolerance eller for  lidt tolerance, så vil stempelringen begynde at trykke urimeligt hårdt eller ødelæggende imod cylinderen.

 

Når en veltilpasset stempelring har nået en vis driftstid, da vil tolerancen imellem ringenderne være blevet større, mest pga. af sliddet på stempelringens yderperiferi. Eks. ved stempelringene i en 70 mm. cylinder, da betegnes disse at være opslidte og tjenlige til udskiftning når tolerancen imellem ringenderne er over 0,7 mm., men ofte sker der at motoren først åbnes så sent, at tolerancen er noget over 1 mm. Når at man nedslider en motor så meget, da er det reelt sket på bekostning af øget benzinforbrug og øget smøreolieforbrug. Endvidere betyder det forøgede ringgab ved tilkørte og slidte motorer, at der trykkes forøgede mængder af komprimeret gas igennem ringgabet: det betyder ved motorer at uforbrændt og delvist forbrændte bestanddele trykkes derned og afsætter sod eller koks, hvilket smøreolien så skal fjerne, og det kender vi fra den sorte farve på brugt motorolie.

 

Fra patentlitteraturen kendes et antal alternativer til de gængse stempelringe: Der er forsøgt med forskellige væsker som tætningsmedie, og at tætning fås med fastholdelse af et middel i et magnetfelt, og en såkaldt rollsock ses også benyttet som tætning, og endnu forsøges med kunststof, eks. pvdf, som kan give mindre egenfriktion. Også forskellige udformninger af stemperingene har været benyttet,  men holdbare alternativer til stempelringene har næppe fungeret endnu. Stempelringenes egenfriktion på en traditionel motor udgør som minimum 6 % af motorens brændstofforbrug, så at finde en forbedret teknik er velbegrundet.

 

For ca. 25 år siden hvor jeg fremstillede en aksialstempemotor, da indsendte jeg et antal patentansøgninger desangående, bl.a. fik jeg fremstillet stempelringe hvor at ringenderne havde en tofaset paralleloverlapning, jeg havde endvidere tegningsmateriale liggende hvor at ringenderne også i 90- graders planet havde paralleoverlapning, derved var der teoretisk set opnået en teknik til at standse lækagen fra ringendernes tolerance. Ved det tilfælde, at jeg nu står overfor en reparation på en traditionel motor med nedslidte stempelringe, så overvejede jeg at få fremstillet den førnævnte type stempelringe med paralleloverlapning dertil, men jeg fravælger det, idet at den pågældende motor her har 5 gange højere max. omdrejningstal, derved vil aksialstempelmotor-ringene knække i paralleloverlapningerne, som naturligvis har mindre materialetværsnit. Men hvad ellers?  

 

Eliminering af paralleloverlapningens mindre materialestyrke kan opnås ved at fremstille stemplet med et dobbelbredde ringspor, dvs. to ens stemperinge placeret lige over hinanden. Dette dobbeltringspor med to stemperinge ovenpå hinanden i samme ringspor kan reelt opretholde total tæthed, selvom at sliddet på stempelringene bevirker at tolerancen imellem ringenderne kommer op på eks. 2,5 mm, eller 3 gange længere driftstid end almindelige motorer, at få det til at fungere vil være attraktivt.

Ovenstående plan opgav jeg umiddelbart et par minutter efter jeg havde fået ideen, idet at en dobbelring som øverste stempelring ikke kan fungere, idet varmebelastningen der vil få den til at bryde sammen. Der er jo to varmeovergangsflader fra øverste ringflade (der jo er den ringflade som mest udsættes for forbrændingspåvirkning), førend at varmen kan akkumuleres i ringsporets trykflade. Så idag kom jeg i tanke om at øverste stempelring skal være som fra fabrikken, idet at så forbliver den største varmetekniske udfordring uberørt. Så derfor at gå lidt ned ad stempelskørtet, hvor de termiske forhold er enklere, og der at omdanne ringsporet til den ellers traditionelle 2. kompressionsring, til nu at være et dobbeltringspor, se det er en god og holdbar ide. Imidlertid vil en smule kompressionsgas endnu kunne blæse bagom begge stempelringe og radialt ud ved ringgabet på nedre stempelrings anlægsflade imod stemplet, det vil være i en mængde som er reduceret ca. 90% i forholdt til almindelige stempler. Absolut tæthed kan opnås ved at benytte stempelringe med forskudt overlapning. Stempelringe med forskudt overlapning har været kendt i en del år, men de har ikke fundet større udbredelse, idet at de konstruktivt udgør en mere skrøbelig enhed, som ved hård termisk belastning ofte brækker og derved ophører med at fungere. Ved herværende nye konstruktion kan stempelring med forskudt overlapning benyttes som nederste stempelring i dobbeltringsporet, idet at den termiske belastning er veldefineret og minimal der. Den forskudte overlapning kan være udført enten aksialt eller radialt, men findes også kombineret i én ring, som dog må anses for at være for skrøbelig. Ved at benytte en stempelring med aksialt forskudt overlapning fås 100% tæt stempel, og hvor at 100% tæthed opretholdes uanset slid, som ellers gør tolerancen mellem ringeenderne evt. 8 gange større end det nødvendige driftstolerance, fordi det forøgede spillerum i den ene ende er definitivt og absolut lukket, mht. gastæthed.

 

 

 ringspor med to stempelringe monteret lige ovenpå hinanden, er vist på tegningen.  

 

 

Den forbedring opfindelsen giver kan forklares ved at kortlægge kompressionslækagens vej på et tradtionelt stempel: Når gas trykkes gennem ringgabet ved øverste ring, da tillader den tolerance, som er imellem cylinder og stempel, at den undvegne gas fra øverste ringgab, så blæser langs stempelringenes mellemrum/stempel/cylinder om til ringgabet ved 2. kompressionsring, og så ned i krumtaphuset gennem olieboringerne ved olieskraberingene. Således er redegjort for en af de væsentlige ulemper den hidtil kendte stempelringsteknologi er belastet med.

 

Det jeg her beskriver, må ikke forveksles med et traditionelt stempel med to kompressionsringe hvor ringenderne også sidder ca. 180 grader forskudt: det skyldes at på traditionelle motorer, hvor hver stempelring har sin egen anlægsflade mod stemplet, da befordres lækagen fra ringgabet videre via tolerancen mellem cylinder og stempel. Derfor forøges forureningen af smøreolien når almindelige motorer bruges, idet utætheden forøges når ringgabet øges som følge af slid.

Tolerancelækagen kan undgås ved at placere to stempelringe direkte ovenpå hinanden, idet at et stort ringgab der ikke kan befordre nogen lækage, når ringgabet ligger an mod oversiden af ringen lige under.

 

At man ikke tidligere har forsøgt denne konstruktion, skyldes  flere faktorer: Friktionen fra hver stempelring giver friktionsvarme, som til dels udlignes via nedre anlægsflade mod stempelringsporet, den øverste ring i dobbeltringsporet har kun anlæg mod ringfladen fra den underlæggende stempelring i dobbeltringsporet. Det specifikke fladetryk på dobbeltringsporet vil være højere, og for at imødegå dette faktum er der et antal muligheder, eks. kan ringsporet have en forøget dybde, hvorved det forøgede tryk får en tilsvarende større anlægsflade. Den nye konstruktion skal udformes via målestande til at sikre at driftsbetingelserne tilpasses denne nye type stempel/cylinder tætning.

 

Ved højtkomprimerede motorer, eller motorkonstruktioner, hvor der benyttes dobbeltringspor med to stempelringe ovenpå hinanden, da kan det vise sig at de termiske forhold nødvendiggør at der er to enkeltspors  stempelringe, nu kaldet termiske stempelringe, som sidder ovenfor dobbeltringsporet.

 

Blandt fordelene ved den nye konstruktion er, at det slid som stempelringene afsætter i cylinderen, det vil reduceres ca. 65%: Det skyldes at det er i vendepunktet for øverste stempelring, at der bortslides mest materiale fra cylinderen. Men idet at øverste stempelring ved opfindelsen aflastes for at skulle yde en stor del af tætningen, da giver opfindelsen den forbedring, at øverste stempelring kun skal udføre en termisk opgave. Beskyttet under øverste ring sidder så dobbeltringen, og den holder tæt, 100 % i årevis. Det er her at tætningen opretholdes, og muligvis kan den forøgede ringbredde befordre at ringenes forspænding kan være mindre, og derved kan motorens friktionstab reduceres. Olieskraberingene har jeg ikke nogen foreslag til ændringer på.

 

Motorer som får stempel med dobbelringspor og to stempelringe direkte ovenpå hinanden vil yde brugeren følgende fordele: 8% lavere brændstofforbrug. 3 gange længere holdbarhed. Ca. 90% mindre omkostninger til olieskift. 33% mindre forurening.

 

 

 

 

 

Sammedrag:

 

Opfindelsen angår stempel med stempelringe til en cylindermaskine.

 

 

 

Opfindelsen angår et stempel med stempelringe til en cylindermaskine. I forhold til den traditionelle konstruktion af stempelringene som hhv. kompressionsringe og olieskraberinge, da opnås ifølge opfindelsen en forbedret tætningsfunktion således: Øverst sidder en traditionel kompressionsring, men hvis opgave begrænses til at dække termiske funktioner. Dernæst sidder så en dobbelt kompressionsring, som i sin natur yder 100% tæthed uanset slid, idet at ringenderne sidder 180 ca. grader forskudt og lige over hinanden. Nederste ring i dobbeltringsporet kan være med aksialt overlap. Derved undgås kompressionstab som følge af slid, idet at der her ikke er nogen afstand imellem disse to kompressionsringe, da bevirker forøget tolerance mellem ringenderne her at der ikke kan passere kompressionstryk imellem cylinder og stempel. På den måde forøges motorers holdbarhed, miljøbelastningen reduceres og nytteeffekten forøges.

 

 

Patentkrav:

 

1.

 

Stempel med traditionel øverste stempelring og traditionelle olieskraberinge, kendetegnet ved at sporet til 2. eller 3. kompressionsring er udført i en bredde, som tillader at sporet eller stemperingsrillen bærer to kompressionsringe placeret aksialt ovenpå hinanden.

 

 

(ovenstående var naturligvis oversat til tysk)

 

 

 

Dear Mr. Uwe Mohr
 
 
After I did send the information to you, I found that the company Total Seal piston rings, has products and experience, quite similar to my application or invention.
 
However, there is still differences from their seal to my invention.
 
My patent application is so new, that the nessecary corrections still can be applied, to enshure the function and durability of the rings. That is about the position of the double ring groove, and the ring with staggered end gap. After tests that have shown the best construction, my invention can be better than Total Seal piston rings.
 
If my invention dont bring any news for you, or you perhaps has tried the improvements but without any shure result for a better and durable product, then what are the disadvantages?
 
On the other hand, perhaps my application allready has given you reason to test the invention?
 
 
 
Kind regards
 
 
Kurt Christian Aggesen

 

 

Deres foreløbige svar:

Hallo Herr Aggesen,
wir kennen einige solcher Lösungen, die sich aber leider in der Großserie
nie durchgesetzt haben, weil man immer wieder Probleme mit dem Ölverbrauch
feststellte.
Im Rennsport ist das anders wegen der Trockensumpfschmierung.

Wir werden uns im Januar 2013 noch einmal mit den Ideen beschäftigen
und uns dann noch einmal melden. Bis dahin bitte ich Sie um Geduld.


Mit freundlichen Grüßen / Kind regards

Dr. Uwe Mohr
MAHLE International GmbH
Corporate Research and Advanced Engineering      (CR/RE)

 

Min stempelringskonstruktion er på flere måder anderledes end den amerikanske, og vil give mindre cylinderslitage.

Den amerikanske virksomhed Total Seal har vistnok henimod 40 års erfaring i produktion af denne specielle type stempelringe. Jeg undrer mig over at der ikke har været nogen af motorfabrikkerne, som for længst har indført stempelringe som fra Total Seal på fabriksnye motorer? Om det skyldes selvtilstrækkelighed, uopmærksomhed, eller frygt for mindre omsætning ved at den forbedrede type stempelringe kan give motorer ca. 5 gange længere holdbarhed, nej så dunkle tror jeg ikke de er. Årsagen tror jeg ses ved en tolkning over et af de mest negative debatindlæg om deres stempelringe: Bundkarskompressionen var den samme. Det kan kun være tilfældet i forhold til nye alm. stempelringe. Fordi: Det er et uomgængeligt fysisk faktum, at når der er slidt eks. 0,4 mm. af en gængs stempelring, så er afstanden mellem ringenderne forøget 3,141592654 gange, dvs. der er over 1,2 mm afstand mellem ringenderne. Ved mange biler hvor motoren har kørt over 150.000 km, da når man tager oliedækslet af, og bliver står i tomgang, da blæser der ligeså meget op der, som fra lydpotten. Bundkarkompression viser hvor dårlig stand motoren har, men gemmes lidt væk som tilledning til indsugningen, så oftest er problemet større end man ser. Det er årsagen til at motorolien bliver fyldt med sort skidt af opløste kokspartikler, som resultat af nedklemt forbrænding. Ved såvel mit oplæg som vistnok også produkterne fraTotal Seal, da vil eks. 0,4 mm slid på stemperingene ganske vist give tilsvarende mere end 1,2 mm. åbning mellem ringenderne, men enheden vil stadig være gastæt, fordi ringenes åbninger ligger forskudt, og kun når det er helt op ad hinanden, er det tæt.

Bundkarskompression har motorkonstruktørerne taget hensyn til, idet at denne gas ledes tilbage til indsugningen via det såkaldte ånderør, det kaldes sådan fordi gassen eller røgen fra bundkarret ligner ånde i koldt vejr. Men reelt indeholder denne fraktion produkterne fra den dårligste forbrænding i motoren, og at kondensater derfra aflejres i smøreolien, det er ødelæggende for motorens lejer og glideflader, men for at minimere den skadelige virkning, skal motorolien skiftes mange gange oftere end gearkasseolie. Tilkørte og slidte motorer producerer stigende mængde bundkarskompression, det betyder at trykket på et tidspunkt begynder at slide på motorens dynamiske oliepakninger, dvs. ved krumtaplejer og ventilerne, så slides de hurtigt og derefter begynder motoren at blive utæt og svine med den beskidte olie. Andre oliesmurte mekanismer såvel gearkasser og differentialer har også ånderør eller ventilation, det er nødvendigt for trykudligning ved temperaturskift, men derfra kommer der naturligvis ingen forbrændingsprodukter eller kokspartikler.

Total Seal hævder at deres stempelringe forøger motorens effekt henimod 10%, eller giver tilsvarende brændstofbesparelse: Idet at motoren får mere friskluft, forekommer det sandsynligt.

 

Hvad det bliver til vil tiden vise. Jeg tror nok at jeg havde undladt at udarbejde ovenstående patentansøgning, såfremt at jeg vidste at et lignende produkt reelt fremstilles i Arizona, USA. Men imidlertid har jeg nu bestilt et sæt Total Seal stempelringe til mc'en hos dem, se linket her, de er alletiders og fremstiller ringene individuelt efter mål, og til en overkommelig pris.

 

Ellers synes jeg da også at svaret fra Dr. Uwe Mohr hos Mahle forekommer positivt. Her i Europa findes den aktuelle type stempelringe endnu ikke. Så trods deres begrænsede udbredelse i Amerika, og min begrænsede begejstring for amerikansk teknologi, så fandtes der altså en benyttet teknologi hos dem, som endnu ikke var kendt her.   

I forhold til hvad Uwe Mohr ovenfor gør mig opmærksom på, at man ved den slags forsøgt vistnok sporadisk har observeret forøget smøreolieforbrug ved brug af stempelringe i lighed med mit oplæg eller dem fra Total Seal, da vil jeg henvise til hvad Ed Law fra Total Seal påpegede overfor mig: Ventilstyrene skal være i orden, og helst med Viton manchet.  Det er fordi motorens forøgede tæthed også giver den forøget vaccum ved indsugningstakten, og der kan den forøgede vacuum foranledige at smøreolie suges langs ventilstammen, både hvis der er for meget slør og ved opslidt ventilmanchet- pakningen. Det er vigtigt at være opmærksom på, fordi at normalt anses et for stort smøreolieforbrug at være stempelringenes skyld. Dvs. selvom at de forbedrede stempelringes smøreoliefunktion virkelig er trimmet hen til at være ideel, da kan ændringen bevirke en ekstern påvirkning af måleresultater.  

 

Skibe og både

 Derom har jeg været i dialog med Maersk og Force, fordi der findes faktisk en måde at fremdrive skibe på, som man endnu ikke har undersøgt effekten ved. Det følger herunder, jeg synes det er lidt småligt at hverken Maersk eller Force finder penge til undersøgelsen, de har jo testbassiner dertil. Men jeg er i gang med videre tiltag.

 

 

Kære Kurt Aggesen

 

Mange tak for din henvendelse. Jeg har videre sendt den til de personer i vores maritime division, som bedst kan vurdere indholdet. Dog må jeg skynde mig at fastslå, at vi i øjeblikket ikke har ressourcer til og mulighed for at ansætte på baggrund af din patentansøgning. Vi stiller os meget gerne til rådighed for gennemførelse af undersøgelser på almindelige kommercielle vilkår såfremt midlerne kan fremskaffes.

 

Med venlig hilsen

 

Peter K. Sørensen
Master Mariner, B.Sc.Eng.

Vice President
Division for Maritime Industry



FORCE Technology
Hjortekærsvej 99
2800 Kgs. Lyngby
Denmark

Phone: +45 72 15 77 00
Direct: +45 72 15 78 62
Mobile: +45 22 69 71 62
Fax: +45 72 15 77 01
e-mail:
pks@force.dk
www:
www.forcetechnology.com

*************************************************************************
This email and any files transmitted with it may contain confidential
information intended for the addressee(s) only. The information is not to be
surrendered or copied to unauthorised persons. If you have received
this communication in error, please notify us immediately by email at: info@forcetechnology.com
*************************************************************************

 

 

From: Annette Jürgensen On Behalf Of info@force.dk
Sent: 19. november 2012 12:46
To: Peter Krog
sgaard Sørensen
Subject: FW: Emner til hydrodynamiske undersøgelser

 

Hilsener

Annette

 

 

From: Kurt Christian Aggesen [mailto:kurtcaggesen@mail.dk]
Sent: 19. november 2012 12:42
To:
info@forcetechnology.com
Subject: Emner til hydrodynamiske undersøgelser

 

Her har jeg vedhæftet en patentansøgning angående forbedringer til skibes hydrodynamik. Maersk opfordrer mig til at henvende mig hos jer, og det forekommer mig at være relevant.

 

Jeg sender endvidere uddrag af dialogen, idet at jeg deri også får belyst flere aspekter, som ikke fremgår i patentansøgningen. Såfremt Force kan tilbyde mig ansættelse i denneher forbindelse, så er jeg positiv.

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Kurt Christian Aggesen

Æblehaven 122 3.2.

4000 Roskilde

30202975/46322475 

 

 

 

Hej Kurt,

 

Mange tak for din forståelse for at det kræver grundige overvejelser når det gælder ændring af eksisterende skibe. Eksempelvis er en "ændring" af den agerste del af et skib en større operation, hvor ikke kun den tekniske del er afgørende, men også operationelle og kommercielle hensyn skal tages.

 

Har tidligere redegjort for vores vurdering af det fremsendte forslag - og ønsker ikke at deltage i en debat om hvordan et uddannelsesforløb er blevet afviklet. Det er jeg ikke den rigtige til og det vil heller næppe bidrage konstruktivt til diskussionen. Det foregår i øjeblikket en del undersøgelser af hele fremdrivningssiden - hvorfor jeg vil foreslå at du tager kontakt til leverandører/fabrikant siden.

 

Endnu en gang - mange tak for din store interesse og deling af ideer med Rederiet, hvilket er værdsat. 

 

Mvh

Flemming Larsen 


From: Kurt Christian Aggesen [mailto:kurtcaggesen@mail.dk]
Sent: Sunday, November 18, 2012 2:53 PM
To: Larsen, Flemming Bo
Subject: Re: Ship propulsion

Hej Flemming

 

Rederiet kan ikke tillade sig at afvise deltagelse i undersøgelse af en sandsynlig forbedring på den måde. I er de eneste, som kan foranledige et af de institutter, som du nævner, til seriøst at foretage de hydrodynamiske undersøgelser, som jeg her ligger op til. Maersk A/S er vel verdens største skibs-bruger, og såfremt at nogen med samvittigheden i behold, kan have interesse i at undersøge mulighederne for mere miljøvenlige skibe eller redskaber, så må det være jer.  

 

Dertil kommer, at jeg investerede en stor del af min ungdom som ansat hos A.P.Møller/Maersk A/S, hvor jeg til lav løn udførte mange vedligeholdelsesopgaver hos jer, under min maskinmesteruddannelse. Da jeg sejlede som maskinmesteraspirant hos jer, da benyttede jeg faktisk en del af min fritid ombord, til at fremstille en laboratorieopstilling med en propellerdyse, hvor hensigten var at rette den roterende turbulens bagved skruen, for derved at undersøge den mulighed for bedre fremdriftsvirkningsgrad. Jeg nævner det, for at påvise at ideen med snegl eller snekke ikke kommer som et lyn fra en klar himmel. Der ligger mange års overvejelser bag.

 

Opfindelsen ifølge min patentansøgning kan også gradbøjes, ved hensigt om alene at udnytte den viden, som jeg har lagt for dagen deri: Det kan gøres således: Ved at forme bagerste del af skibet, da kan en del af den energi, som er i skruens nære slipstrøm, den kan blive genanvendt, ved at slipstrømmens perifære rotationstryk rammer skroget. Vel at mærke udenfor skruens trykretning, da enhver form for grej fra skibet, som er der, reelt bremser skibet ligesom roret gør. Rorets traditionelle placering midt i skruens trykzone sikrer en gængs manøvreevne til skibet, men placeringen der midt bagved skruen bremser fremdriften og koster alene omkring 5% ekstra brændstofforbrug.

 

 

I tillid til jer vil jeg her løfte sløret for en eller to patentansøgninger, som jeg endnu ikke har indsendt: Det angår placering af roret:

 

1.: Ved at placere et ror på hver side af skruens trykzone, da kan en del af skruens slipstrøm udnyttes til fremdrift, og ved placeringerne der, da undgås det store strømningstab fra roret, som optræder ved den traditionelle placering midt i trykzonen. Ved at placere to ror decentralt kan deres styreflade og effektive styreevne opretholdes, trods at deres tykkelse og dermed vandmodstand er mindre, fordi at rorets tykkelse dimensioneres ud fra de fysiske kræfter det udsættes for.

 

2.: Da man for ca. 45 år siden fandt på udstyre skibe med bulp i stævnen, forbedredes deres sødygtighed markant. Men denne lokalitet kan udnyttes endnu bedre: Der skal være et frontror, det giver forbedret styreevne, uden at forøge skibets vandmodstand eller brændstofforbrug.

 

 

 

Ved herværende skal opmærksomheden fra snegl/snekke patentansøgningen ikke fjernes, og med hensyn til manøvreevnen ved denne teknik: To snekker på skibet kan give samme høje fremdriftsvirkningsgrad, som en roet kajak eller kano, hver vinding på snekken svarer til en åre eller padle. Hvem styrer?

 

Det bør være strafbart at undertrykke eller fornægte oplagte forbedringer, fordi hensynsløshed breder sig som målløshed og giver hos nogen, endda statsledere destruktiv adfærd. Det er ikke noget gambleri eller spil det her, det er anvendelse af viden. Jeg er overbevist om, at såfremt at rederiet også investerer i andet end større og større enheder, så vil det blive værdsat. At forsøge hydrodynamiske forbedringer, det er opbyggende og en af de fineste samfundsmæssige opgaver man kan beskæftige sig med. Såfremt det ikke kan lønne sig, så er der noget galt.

 

Af jeres svar fremgår, at min tekniske redegørelse er forståelig og klar, og som menneske værdsætter jeg dialogen med jer. Jeg har også forståelse for nødvendigheden af grundige og rolige overvejelser hos jer.

 

 

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Kurt Christian Aggesen

 

 

 

 

 

 

 

----- Original Message -----

Sent: Friday, November 16, 2012 12:34 PM

Subject: RE: Ship propulsion

 

Hej Kurt,

 

Synes det er fint og spændende at holder fast i din overbevisning.

 

Angående din forespørgsel - kan jeg desværre ikke hjælpe, sådan laboratorie forfindes ikke i Mærsk regi. Vil tro at du der skal have fat i Force Technology eller Marin i Holland.

 

God weekend.

 

Mvh

Flemming

 


From: Kurt Christian Aggesen [mailto:kurtcaggesen@mail.dk]
Sent: Friday, November 16, 2012 12:27 PM
To: Larsen, Flemming Bo
Subject: Re: Ship propulsion

Hej Flemming

 

Tak for jeres perspektivrige vurdering, som foranledigede at jeg rettede teksten et par steder. 

 

Skibes fremdrifts-effektivitet med selv den mest moderne propel er begrænset ved, at igangsætning og manøvrering foregår med slip, helt tilsvarende hjulspin eller hjulslip. Det kan ikke bortforklares. At benytte snegl istedet for propeller svarer til at opgradere sine hjul, så de passer til motorens effekt.

 

Undervejs til den endegyldige sandhed desangående: Kan jeg låne et hydrodynamik-laboratorie et par dage?

 

 

Mvh. Kurt

 

 

 

----- Original Message -----

Sent: Thursday, November 15, 2012 4:56 PM

Subject: RE: Ship propulsion

 

Hej Kurt,

 

Mange tak for at dele dine tanker og ideer omkring optimiering af fremdrivningssiden på skibe.

 

Dit specifikke forslag har været diskuteret internt i Maersk Line - og er kommet frem til følgende: Grundlæggende er vi ikke enig i dine betragtninger omkring effektivitet, ihvertilfald ud fra det materiale som er fremsendt. Princippet omkring skrue propeller har været kendt siden den græske oldtid og har løbende været testet gennem tiden. Der er efter vores bedste vurdering ikke rykket ved vores vurdering af at en moderne propel er klart merer effektiv.  

 

Det skal naturligvis tilføjes - at det kun kan være vores vurdering og ikke nødvendigvis den endegyldige sandhed.

 

Med venlig hilsen

Flemming B Larsen

Team Lead, Performance Optimization
Global Optimization & Innovation
Maersk Line Network Sourcing


A.P.Moller-Maersk A/S
Esplanaden 50, DK-1098 Copenhagen K
T: +45 3363 4978      M: +45 2138 6945
flemming.bo.larsen@maersk.com
www.maerskline.com


From: Kurt Christian Aggesen [mailto:kurtcaggesen@mail.dk]
Sent: Wednesday, November 14, 2012 4:03 PM
To: Larsen, Flemming Bo
Subject: Ship propulsion

Se vedhæftede fil.

 

Mvh

 

Kurt Aggesen

Æblehaven 122 3.2.

4000 Roskilde

Roskilde den 14. november 2012

 

 

Patentansøgning

 

Snegl til fremdrift af skibe

 

 

 

 

 

 

Ansøger og opfinder:

 

Kurt Christian Aggesen

Æblehaven 122 3.2.

4000 Roskilde

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Opfindelsen angår anordning til fremdrift af motordrevne skibe og både. Væstentligst benyttes i dag propel-eller skibsskrue, evt. med dyse.

Ved betragtning fra skibet vil man se, at slipstrømmen efter skruedrevne skibe har kraftig turbulens, det kommer af det vandtryk som skruen yder på vandet. Den skal jo skubbe til det, for at skibet kan drives frem, og det vandtryk opnås ved at skruen reelt maser vandet lidt sammen bag skibet, vand er næsten inkompressibelt, men det højere tryk i skruen trykzone, ude bag skibet får vandets overflade derude til at stige, og det er den frie massebevægelighed i væsken som så udligner trykket, og derfor ses trykzonen som et område med diffuse og tilfældige hvirvler, men alt sammen hidrørende fra den trykzone skruen yder.

 Propeldrevne skibe påfører således vandet  turbulens, og kun en given %-del af den energi som på denne måde tilføres vandet, bliver udnyttet til skibets fremdrift, en betydelig del af energien går til spilde, i form af opvarmning af vandet: Det sker  på samme måde som man kender fra fysik, hvor man påviser at omrøring af vand får dets temperatur til at stige.

Opfindelsen som kan fremdrive skibe ved større nytteeffekt er at benytte snegl i stedet for propel. Principielt er forskellen således: Propellen har stor diameter og minimal længde,  sneglen har evt. op til 50% mindre diameter, men  evt. 750% større længde. Derudover har sneglen som minimum 45 grader stigning.

Formålet med at benytte snegl skal være at den skal bevirke en større effektiv trykflade på vandet. Man ved fra skibspropeller at forøget diameter forbedrer fremdrivningsvirkningsgraden, men forøget diameter på propellen gør den også mere sårbar, og formindsker skibets fleksibilitet.

Konstruktionsmæssigt er snegl simplere og meget mere robust end skruen. Ved at benytte snegl med stor længde, evt. så meget som 15% af skibets længde, da er det naturligt at den er lejret i begge ender. Ved at vælge lang snegl fås  en trykflade på vandet, som har en dimension der i sin natur rækker udover hvad de gængse matematiske formler for  fremdrivningsvirkningsgrad kan afklare.

Udformning af skibsskruer er ellers ret rationel, og der fravælger man lange skibsskruer, idet de blot trækker en masse vand rundt i det aksiale plan, og gør konstruktionen unødig tung. Derfor ses almindeligvis bort fra tiltag i retning af sneglen. Men derfra og så til at gå til den yderste konsekvens, det betyder  at vi får med en en anden fremdriftsteknologi at gøre, som kan være bedre: Med to snegle parallelt og på hver side langs med kølen betyder, at slipstrømmen fra sneglen rotationsretning påvirker skibet således:

1.: Rotationsretning hvor sneglens nedre periferi bevirker tryk ind mod kølen, det vil foranledige at sneglens slipstrøm giver forøget opdrift på skibet. Resultat: Lavere fremdriftmodstand.

2.: Rotationsretning hvor sneglens nedre periferi skruer vandet bort fra kølen: Derved trækkes vand bort fra kølen.     

3.: Fremdrift med kun én snegl vil være mere enkelt, de forskellige konstruktioner giver hver deres egenskaber.

Men i de tre ovenstående eksempler er redegjort for hvorledes, at den mere aksialt formede fremdriftsenhed giver en anderledes placering af trykfladen end de almindelige skibspropeller. For mig at se, så er den største  fordel muligvis den, at de energiomsætninger som sker bag skibet ude i skruens trykzone, den kan bedre udnyttes ved snegl, idet trykket her bevirker opdrift på skibet. Altså al den energi som tabes ved skruens turbulens lang ude bag skibet, dette tab findes ikke ved snegldrevne skibe. Det er fordi at den energi ved snegl, som ikke rent benyttes til fremdrift, det vil være energi som overføres til vandet i form af den slipstrøm fra sneglen overfladefriktion. Sneglen vil få større specifik overflade end skruer har, men det er ikke ensbetydene med at dens egen overfladefriktion bliver større end ved skruen. Sneglens placering i forhold til skibsskroget og skibets køl, giver det positive faktum, at den effekt som sneglens  slipstrøm indeholder, den tilbageføres til skibet, som genvundet vandtryk på kølen. Størrelsen på effekten fra denne slipstrøm vurderer jeg at være så stor, at denne virkning er ikke ufarlig, jeg tror den ved uforsigtighed kan vælte et højt lastet skib. I den anden ende af skalaen, ved speedbåde, da kender man til at hastigheden kan blive så høj, så at det næsten kun er skruen som er i vandet. Ved den hastighed er fartøjet meget ustabilt, men det skyldes at skruen har en meget lille kontaktflade med vandet. Jeg ser en god sandsynlighed for, at man kan konstruere meget hurtige og sødygtige fartøjer, som fremdrives ved snegl, og som har stor stabilitet ved stor hastighed, netop fordi at sneglen har stor kontaktflade med vandet, også i søgang, idet at sneglen virker lidt som en bølgebryder.

At bruge to snegle til et skib frem for én, vil betyde at der skal være en udveksling  eller en transmission, der som oftest har egetforbrug på  op til 10% af effekten. Men ulempen ved dette egetforbrug kan muligvis opvejes ved at skibe med to snegle har større manøvredygtighed, og kan evt. være uden permanent ror, at undvære roret betyder nemmere fremdrift, fordi roret i den intense skruestrøm  har betydelig egenfriktion i vandet. Med to snegle, én på hver side kan forskel i deres indbyrdes hastighed udgøre rorets effekt.   

Andre fordele: Snegl har en mangedoblet kontaktflade med vandet som skrue-propel har. Det betyder at skibets manøvretid forbedres. Sandsynligvis vil skibet også få bedre stabilitet. Idet sneglen som fremdriftsmiddel naturligvis er uden svøb, da bevirkes at dens slipstrøm udnyttes til fremdrift.

Betegnelsen snegl er i øvrigt nær beslægtet med snekke, hvilket man jo i vikingetiden betegnede skibene, - en kuriositet, men som dog skal med. At det er en landmand, ganske vist med sejltid og maskinmesteruddannelse, som introducerer denne teknologiske landvinding, har sin naturlige forklaring: Ved kornbehandling benyttes snegl teknologien utallige steder, og jeg er noget af en nørd på det felt.  På nogle få landgående fartøjer, bl.a.  snescootere er tilsvarende teknik set benyttet til fremdrift. Såvidt mig bekendt er fremdrift med snegl teknologien endnu ikke forsøgt i søfarten.

Materialeomkostningen ved at benytte snegl frem for propel er lavere, idet pitting ikke sker, fordi sneglens større overflade giver tilsvarende lavere specifikt fladetryk. Skibets driftsikkerhed forøges, og man får færre driftsomkostninger.   Patentansøgningen her er udarbejdet som oplæg til fremstilling af forsøgsmodeller.

 

Patentkrav:

1.: Anordning til fremdrift af motordrevne skibe, kendetegnet ved at det er en eller flere roterende snegle der bevirker fremdriften.

 

Sammendrag:

Motordrevne skibe kan opnå forøget fremdrift ved mindre effektforbrug,  ved at fremdriftstrykket fås fra en eller flere snegle. I forhold til traditionelle propeller eller skibsskruer, da har sneglen større længe og mindre diameter, og er således mere driftsikker.

 

Derudover er jeg nu blevet opmærksom på, at energibesparelsen også kan illustreres ved sammenligning mellem kaplanturbine og archimedes skruen, som på det seneste har vundet indpas ved vandkraftværker. Kaplan turbinen svarer til den traditionelle skibepropeller, og archimedes skruen svarer til hvad jeg i beskrivelserne kalder snegl eller snekke. 
 
I min første henvendelse til Maersk, da betegnede jeg skibsskruen en kæmpemotor med piskeris, det rettede jeg så, men set i lyset af kaplan/archimedes-forholdet, så er det på sin plads.  Maersk forstod udmærket beskrivelsen, så jeg synes det er lidt småligt at de ikke tilbyder at finde penge til undersøgelsen, Force mener det vil koste et par hundrede tusind kr.
 
Jeg var faktisk ikke klar over at Archimedes skruen idag anvendes på vandkraftværker, mit udgangspunkt var skruens benyttelse som kornsnegl. Ved begge steder forudsættes og betinges et svøb om skruen, for at den virker. Og for hele sagens angående, men som jeg ikke har skrevet idet jeg så det som underforstået, det er at en hensigtsmæssig funktion af snekke som fremdrift til skibe, det er at snekken der er uden svøb. Det er hele pointen. Med svøb vil dens effektivitet være ligeså dårlig som hydrojet eller skibeskruer, fordi svøbet kun vil give vandet friktionsvarme fra snekkens slipstrøm.  Pointen med snekken er at hele den effekt, som er i slipstrømmen, den udnyttes på skibsskroget til fremdrift. Dermed kan skibe fremdrives med ca. 35% mindre energiforbrug, det er et aktiv for at reducere CO2 udledningen.

Kurt Aggesen

Roskilde d. 29.11.2012

 

Force fandt ingen økonomisk mulighed for belysning, så forsøgte jeg hos Teknologisk Institut:

 

----- Original Message -----

From: Peter Cordsen

To: kurtcaggesen@mail.dk

Sent: Tuesday, December 04, 2012 2:34 PM

Subject: Snegl til fremdrift af skibe

 

Hej Kurt Aggesen.

 

Tak for dit forslag til fremdrivning af skibe ved hjælp af en snegl.

 

Det med skibsskruer er ikke let. Det er faktisk ret indviklede forhold der hersker i forbindelse med fremdrift af skibe. Det er også grunden til at tilsyneladende overbevisende konstruktioner som modsatrettede propellere ikke vinder større indpas end tilfældet er.

 

Man var meget tidligt i skibsudviklingen inde på at bruge Arkimedes-lignende propellere, fordi det lå tættest på, hvad man kendte. De første udkast til ubåde blev drevet af hånddrevne skruer af form som en kortere Arkimedes – skrue.

 

Siden da er der kommet en del andre forslag frem. Problemet er, at en længere skrue kun har marginalt bedre fat i vandet end en helt kort propeller – til gengæld er den hydrauliske modstand betydeligt større.

Derfor bruges den slags fremdrift kun i meget specielle tilfælde.

Jeg har fundet noget materiale om emnet i nedenstående links samt i vedhæftede dokument.

 

Venlig hilsen

Peter Cordsen

 

http://en.wikipedia.org/wiki/Propeller_(marine)

 

http://en.wikipedia.org/wiki/SS_Archimedes

 

http://patentpending.blogs.com/patent_pending_blog/watercraft_technology/

 

 

----- Original Message -----
Sent: Tuesday, December 04, 2012 11:42 PM
Subject: Re: Snegl til fremdrift af skibe

Hej Peter Cordsen
 
Ideen med modsatrettede propeller er at gøre den bagudrettede stråle (trykzone) lineær, istedet for den roterende turbulens, som det ser ud til at vandet bagved skruen har. Men vandet roterer faktisk helt minimal der.
 
 
Kaplan vs. Archimedes:
 
Jeg har været igennem din information om emnet, uden at finde data som viser hvorledes det forholder sig. Muligvis findes der data, som kan bruges til emnet: I dette link her, såvidt jeg husker, nævnes at man udskiftede en Kaplan Turbine med en Archimedes skrue http://www.youtube.com/watch?v=RTKaLyi_JTc, fordi sidstnævnte gav større nytteeffekt. Men jeg har ikke fundet de tal som som viser det. Kan du det?  Fordi påstanden forekommer sandsynlig, idet Arkimedes skruen arbejder med lavere vandhastigheder, og små trykdifferencer hensigtsmæssigt fordelt over mange trin, og dermed mindre hvirveltab. Okay, jeg fandt deres info her: http://www.ecoevolution.ie/pdfs/Turbine%20Efficiency%20comparison.pdf . Så er spørgsmålet om man skal aflæse generatoreffektkurven i forhold til Propeller eller Kaplan. Ifølge denne info da vælger man Archimedes skruen ved mindre kraftværker hvor vandmænden varierer og for at beskytte fiskene. Men jeg skal vistnok rette mig selv, ved min umiddelbare sammenligning med Kaplan turbinen, der er flowet udformet til kraftværksbrug. Istedet skal sammenligningen være med propeller, og der er Archimedes skruen bedre.
 
Jeg kan godt følge den umiddelbare vurdering, at en Arkimedes skrue kan yde stor hydraulisk modstand. Men det skyldes to årsager: Den korte Kaplanlignende skrue er mere simpel og nemmere at håndtere end en Arkimedes skrue. Skibene kan jo reelt komme frem med denne lille tingest. (selvom det er en jetstrøm med kæmpemæssige hvirveltab den giver). Det kan sammenlignes således: En overgang var alle handelsskibe udstyret med dampturbine til fremdrift, sådan en snurrebasse fylder 10 % af en dieselmotor med samme effekt, men da olien steg i pris, kom de store skrumlede dieselmotorer på igen. Altså det højeffektive fylder noget.
 
 
De to forhold som bestemmer den hydrauliske modstand:
 
Det at man ikke har kortlagt forskellen på virkningsgraden tror jeg skyldes, at de Arkimedes skruer, som man har benyttet, var dimensioneret til også at kunne bære og fremdrive de tærrængående fartøjer på landjorden, altså hvor akslen udgør over 75% af diameteren, det skal under 35%, ellers er den hydrauliske modstand for stor.
 
Arkimedes skruen til fremdrift på skibe skal have over dobbelt så stor stigning, i forhold til hvad man ser på de Arkimedes skruer, der benyttes ved vandkraftværker: Det at stigningen der forekommer lav, skyldes den store højde på vindingerne, men som der er nødvendig i forhold til skruens vandrette vinkelplan, for at vandet ikke løber henover vindingerne. 
 
 
Slipstrømmen fra fremdriften udnyttet til opdrift på skibet:
 
Det interessante ved opfindelsen, at slipstrømmen udnyttes til opdrift på skibet, det betyder at hvirveltabet fra fremdriften nu kan udnyttes. Dermed bliver sneglens hydrauliske modstand istedet til en stående og fast forbindelse, omtrent som indgrebet med en tandstang. 
 
 
 
 
Med venlig hilsen
 
 
Kurt Aggesen
 

 

 

Fra: Kurt Christian Aggesen [mailto:kurtcaggesen@mail.dk]
Sendt: 5. december 2012 14:44
Til: Peter Cordsen
Emne: Re: Snegl til fremdrift af skibe

 

Her har jeg vedhæftet 3 filer med tegninger, som viser hvorledes at skruens slipstrøm bevirker opdrift på skibet og dermed mindre fremdriftsmodstand. Det modsatte kendes fra igangsætning med almindelig skruepropeller, derfra kender man at skibets bagende reelt synker under igangsætning, fordi at propelleren suger vandet væk under skibet. Det faktum jeg har vist på tegningerne, viser at de ændrede trykforhold får skibet til at hæve sig ved igangsætning, eller når sneglens omdrejningstal er oversynkront med vandhastigheden. Så der er noget der, som bør sættes tal på.

 

Mvh. Kurt

 

 

 

 

----- Original Message -----

Sent: Wednesday, December 05, 2012 6:33 PM

Subject: SV: Snegl til fremdrift af skibe

 

Hej Kurt.

 

Du har fat i et af de mere vanskelige områder inden for ingeniørkunsten.

 

Man kan ikke uden videre sammenligne fremdrift af skibe med vandturbiner. Jeg har vedhæftet et dokument om fluid-maskineri og på side 29 og frem kan du læse om Kaplan-turbiner.

Jeg må indrømme at jeg da lige skal tage tilløb før jeg læser det igennem…

 

Og sådan er det også med fremdrift af skibe. Når man tænker på, hvor meget der gøres for blot at hæve en almindelig skibspropellers virkningsgrad brøkdele af en procent – ja så skal man stå tidligt op, hvis man vil forbedre noget.

 

Jeg tror, der er alvorligt brug for at opruste teoretisk og på specialviden om skibes hydrodynamik hvis man skal bidrage med noget. Derfor tror jeg, du bør alliere dig med folk der har godt styr på det teoretiske. Det kunne f.eks. være studerende ved en af vore læreanstalter, der kunne bruge dine tanker i en projektsammenhæng.

 

Det vil efter min opfattelse være de bedste måde at komme videre på.

 

Venlig hilsen

Peter Cordsen

 

 

Fra: Kurt Christian Aggesen [mailto:kurtcaggesen@mail.dk]
Sendt: 17. december 2012 14:40
Til: Peter Cordsen
Emne: Re: Snegl til fremdrift af skibe

 

Hej Peter

 

Du tillægger matematikerne alt for stor autoritet, og derved bortledes opmærksomheden fra det det saglige, fordi at de foregående dialoger med såvel Maersk og Force viser, at man reelt ikke har hverken fysiske eller teoretiske modeller til at belyse hvorledes det forholder sig. Der er det at I skal have bagland og henvende jer og få midler til det arbejde som kræves for at få belyst forholdene, når der er sandsynliggjort at teknikken kan forbedres. Ellers er der noget helt galt på det økonomiske plan, som I må medvirke til at bedre.

 

Som det er nu, og som du skriver om oprustning med specialviden, da er det kun folk som behersker udenadslære som vers og matematik der styrer udviklingen, og vi har mange års erfaringer om de fatale miljøkonsekvenser deraf. Der må kunne samarbejdes. Peter, dit svar bekræfter udbredelsen af kancellisprogets krænkende arrogance. Kancellisprog dur ikke på et værksted, eller hvor at noget opbyggende forsøges.  Peter, du sidder det sted hvor de ubemidlede men enthusiastiske praktikere henvender sig. Kan du gøre noget ved det?   

 

 

 

Tilbage til det faglige: Den ekstra fremdriftsfaktor, som fremdrift med snegl giver, kan belyses således:

1.: Almindelig propeller lægger skibet i undertryk med en trykbølge langt bag sig. Kæmpe energimængder tabes i hvirvler og opvarmer havet.

2.: Sneglen lægger skibets bagende ovenpå trykbølgen, så det surfes frem. Der er det at bølgeenergi kan blive til noget.

 

Ved ovennævnte sammendrag er der een mulighed for afledning: Man kan fejlagtigt forledes at sammenligne de hydrodynamiske forhold med at lade en almindelig propeller rotere baglæns, idet propellertrykket så også bevirker tryk under den ene ende af skibet. Men vi ved jo at reversering af et skib aldrig foretrækkes på distancer, og det skyldes jo bl.a. trykbølgens placering, der dér virker som om skibet skal sejle op ad bakke.  Blandt fejlene er også at på den måde mistes for stor en del som forøget strømningstab på skibsbunden, og at idegrundlaget propeller vs. snegl tilsidesættes, som det ellers er redegjort for i de foregående beskrivelser.

 

 

Selv mener jeg at Maersk eller Force nærmest har moralsk forpligtelse til at betale undersøglserne. Jeg har ikke nogen ide om hvilken læreanstalt der kan være aktuel hertil, uden at de har hydrodynamiske data fra prøvebassin. Hvem mener du?

 

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Kurt Christian Aggesen

Hej Kurt Christian Aggesen.

 

Jeg tror, din opgave først og fremmest består i at underbygge din ide. Jeg kan på en måde godt forstå, hvis du ikke har meget mod på at arbejde med hydrodynamisk teori, for det er virkelig noget langhåret noget. Jeg undgår det helst selv i det omfang jeg kan.

 

Alternativet er, som jeg ser det, nogle overbevisende modelforsøg. Udfordringen er, at de koster tid og ikke mindst penge. Og jeg kan ikke få øje på en finansiering.

Det var derfor jeg anbefalede den teoretiske vej, for den koster tid men ingen penge.

 

Det står desværre ikke i Opfinderrådgivningens magt at ændre finansieringsforholdene for opfindere, projektudviklere eller andre med nye ideer – kun at anbefale ændringer.

Derfor forholder vi os til de randbetingelser, der gælder i dag og i den nærmeste fremtid og rådgiver der ud fra.

 

Jeg synes stadig, det vil være en god ide at du forholder dig til den hydrodynamik, der kendes, hvis du vil tages alvorlig af dem der bestemmer hvilke projekter der skal finansieres og hvilke ikke.

Prøv at se disse dokumenter som jeg hurtigt fandt blandt rigtig mange andre:

 

http://ittc.sname.org/proc7/Theory%20of%20Propellers.pdf

http://www.dieselduck.ca/machine/02%20propulsion/2005%20MAN%20B&W%20Basics%20of%20propulsion%20systems.pdf

http://web.mit.edu/13.012/www/handouts/propellers_reading.pdf

 

Hvis du virkelig bare vil afvise dem som udenadslære, så har du en heftig pædagogisk opgave med at overbevise kommende samarbejdspartnere, hvad enten de hedder Maersk, Force eller noget helt tredje.

 

Vi ser ind imellem opdagelser der ikke er teoretisk beskrevet. Det er den måde verden ændres på. Men historien viser også, at selv veldokumenterede nye effekter eller tekniske virkninger bliver afvist, fordi de ikke er godt nok afprøvet og beskrevet.

 

Venlig hilsen

Peter Cordsen

 

Ovenstående dialog taler for sig selv. Her vil jeg afslutte med at vise et billede jeg tog for et par dage siden. Anledningen var at jeg havde læst om knastakselkæder i motorer er noget af det som holder længst i motorer, fordi at de kører konstant i oliebad. I manualen stod at kædens tilstand kunne vurderes ved at se hvor meget den løst kunne bøjes sideværts. Det var ikke særlig meget, så umiddelbart forekom den til at være ok. Men så kunne jeg mærke at der reelt var langsgående slør mellem hvert af leddene, det er ens for dem alle, og var ca. 0,3 mm, afhængigt af oliefilmen inde i kæden bliver det til et par cm ved hele kædens længde. Helt sikkert kæden kunne sikkert holde 100.000 km mere, men tænkt hvilket øget benzinforbrug og unødig varme i motoren det betyder, når at timingen mellem krumtapaksel og ventilerne er forkert.   

 

 Så købte jeg en ny knastkæde, herover ses den gamle øverst, den nye uden slør ses ganske rigtigt noget kortere. Z1000 motoren er fra starten af 1970'erne, da blev næsten alle motorer fremstillet med knastkæde. Et par årtier derefter gik mange motorproducenter over til at bruge tandrem istedet, og fordelen er at den ikke strækkes, men til gengæld kan finde på at sprænge når den har kørt over 150.000 km. Ved min aksialmotor fra 1987 var der direkte aktivering af ventilerne fra skråskive-krumtapaksen, uden kæde eller rem, således sikredes timingen på den ene motor.

 

Mvh. Kurt Aggesen

d. 23.12.2012

 

God jul og godt nytår.