Det tilkommer os at få dem. Her ser I vores Niels da han var ca. 6 måneder
Her fremgår korrespondance om min opfordring til undersøgelser om upåagtede årsager til barnløshed
Det tilkommer os at få dem. Her ser I vores Niels da han var ca. 6 måneder
Til overlæge og professor Erik Ernst:
Med stor interesse og glæde har jeg set artiklen om fundet af et gen, med stor betydning for befrugtning. Her vil jeg venligst gøre opmærksom på et ernæringsmæssigt forhold som har ligget upåagtet hen. Som dokumentation derpå sender jeg kopi af min korrespondance med
Lektor
Aase Solvejg Hansen
Associate Professor
Department of Food Science
Royal Veterinary & Agricultural University
Rolighedsvej 30
DK-1958 Frederiksberg C
Hos dyr bremser rug fertiliteten, og som det fremgår at dialogen med Ase Hansen, har årsagen til denne faktor været tillagt en antagelse om en af rugens bivirkninger, men som det fremgår er denne antagelse ikke holdbar, og Aase Hansen tilslutter sig at der bør forskes i dette emne:
Hej
På KVL må der være nogen, evt. en specialist som kender til bestandstofferne i foderkorn som kan svare på flg.:
Fertilitetsproblemer, barnløshed, så undgå rugbrød, spis hvedebrød istedet, er der noget om det?
I landbruget er det en kendt sag at foderblandinger som indeholder rug, nedsætter avlsevnen. Hos høns blokeres ægproduktionen totalt, såfremt at rug udgør over blot 15 % af foderet i et par dage.
Jeg er selv far til fire, og kan godt lide rugbrød.
Men for dem som ikke selv kan få børn, kan det evt. afhjælpes ved at undgå rugbrød, eventuelt i lang tid?
For nogle år siden skrev jeg til fertilitetsklinikken i Århus, om bestanddele af rug reducerer forplantningsevnen for mennesker, men jeg fik aldrig ordentligt svar derpå.
Dog har jeg hørt, at man mener at de fertilitetsskadende stoffer i rugen nedbrydes under brødets bagning til rugbrød, men kun at man mener det!
Jeg sendte spørgsmålet til sundhedsstyrelsen for et par måneder siden. De meddeler at der ikke findes nogen viden om denne sammenhæng.
Derfor vil jeg opfordre til at der gennemføres en grundig undersøgelse for at få et kvalificeret svar på dette vigtige spørgsmål.
Med venlig hilsen Kurt Chr. Aggesen
----- Original Message -----
From: "Åse Hansen" <Aase.Hansen@mli.kvl.dk>
To: <aggesen@kabelmail.dk>
Cc: "Carsten Peter Sørensen" <Carsten.P.Soerensen@mli.kvl.dk>
Sent: Wednesday, September 14, 2005 9:54 AM
Subject: Rug og fertilitetsproblemer?
Til Kurt Chr. Aggesen
Jeg har modtaget din henvendelse til KVL med spørgsmål om rug skulle have
indflydelse på fertiliteten af mennesker. Til dette må jeg svare blankt NEJ
ud fra mit kendskab til rug.
Høns og grise kan ikke tåle for meget rug i foderet, da rug indeholder nogle
kostfibre, som kan suge meget vand til sig og derved kvælde op. Stor mængde
rug i foderet til disse dyr resulterer i, at de får diarre. Denne effekt er
ønskeligt hos mennesker, som generelt får for lidt kostfibre - og mange
mennesker har derfor problemer med forstoppelse. Ideelt skulle man vælge
sorter med lavt indhold af kostfibre til dyr og sorter med højt indhold til
mennesker. Nu varierer indholdet af kostfibre i rug ikke ret meget - og
derfor har man haft store foderproblemer i Polen, hvor det meste jord kun er
egnet til dyrkning af rug.
I Nordeuropa har rug været den vigtigste kornart gennem de sidste 1000 år.
Vi har også spist betydelige mængder byg, mens hvede var forbeholdt festlige
lejligheder og derfor blev bagte produkter af hvede betegnet som kage. I den
periode har befolkningen mig bekendt ikke haft større fertilitetproblemer
end Sydeuropa, hvor hvede var mere udbredt. Desuden findes bestanddele af
hele kornet i vores traditionelle rugbrød - inklusivt hvedekimen, som har et
højt indhold af E-vitamin. E-vitamin er vigtig for fertiliteten - i alt fald
hos rotter - det var på den måde man opdagede E-vitamin - så jeg vil snarere
anbefale, at man spiser meget rugbrød i denne sammenhæng.
Rug indeholder godt nok nogle fytoøstrogener - planteøstrogener, som er
stoffer, der har hormonlignende effekt. Disse stoffer = lignaner betragtes
nu mest som positive, da man har kunnet påvise en kræfthæmmende effekt
overfor hormonpåvirkede kræftformer som bryst- og prostatakræft ved høj
indtagelse af disse stoffer.
Jeg har ikke et svar på, hvorfor rug skulle blokere ægproduktionen hos høns
ud over, at der måske ikke er fysisk plads til aggene, hvis tarmene er
svulmet op.
Med venlig hilsen
Åse Hansen
Lektor>>> "Anette og Kurt Aggesen" <aggesen@kabelmail.dk> 09/14/05 2:23 >>>
Til Åse Hansen, KVL
Mange tak for det omfattende svar. Alligevel synes jeg at der er ubesvarede
delelementer i emnet.
Du svarer at rugbrød udover rug også har et givet indhold af hvede, og
hvedens E-vitaminindhold fremmer fertiliteten. Der er jeg helt enig.
Men at et forstørret tarmvolume under fordøjelse af rug kan være årsag til
at æglægningen standses hos høns, tror jeg ikke på. Bl.a. på grund af at
andre fødekomponenter- bestanddele af korn, påvirker hønsenes æglægning.
Følgende: En stor andel af havre i foderet giver store æg. Byg og ærter
forekommer neutralt, men giver tynd og væskeholdig afføring, som sviner
æggeskallerne til. Overvejende hvede giver mange men ret små æg.
Efter at jeg havde sendt spørgsmålet til dig, fandt jeg at der er en
forening som hedder Landsforeningen for Ufrivilligt Barnløse. Dem kontaktede
jeg, og derfra er der stor interesse i dette spørgsmål. Jeg tillader mig at
sende kopi af dit svar til dem. Men for mig at se vil det være en god ide at
få foretaget flere grundige undersøgelser og forsøg i emnet, det må da være
i offentlighedens interesse.
Mhv. Kurt Chr. Aggesen
Til Kurt Aggesen
Det er interessante oplysninger du kommer frem med vedr. sammenhæng mellem kornarter og ægstørrelse m.v. Jeg skriver ikke, at rugbrød indeholder hvede. Det er E-vitamin fra rugens kim, som giver E-vitaminer til rugbrødet.
Jeg er enig i, at der bør forskes i dette emne. Imidlertid sidder jeg og arbejder med levnedsmidler - og har ikke med fertilitet at gøre. JEg må dog konstatere, at der er sket et markant fald i fertiliteten gennem de sidste 50 år, hvor forbruget af rug er halveret, hvorimod forbruget af hvedemel uden den E-vitaminholdige kim er steget markant i samme periode. Jeg ved godt, at man ikke kan slutte konklusioner, da antallet af storke er gået tilbage i samme periode - men de seneste kostundersøgelser viser, at en stor del af befolkningen ikke får E-vitamin nok. Dette i kombination med det stigende indhold af kemiske forureninger i vores mad (bl.a. pfatalater) har nok uheldig indflydelse på fertiliteten.
Hilsen
Åse Hansen
Aase Solvejg Hansen
Associate Professor
Department of Food Science
Royal Veterinary & Agricultural University
Rolighedsvej 30
DK-1958 Frederiksberg C
Denmark
tel +(45) 35 28 32 41
fax +(45) 35 28 32 65
aah@kvl.dk
I slutningen kommer AH ind på forureningens indflydelse på fertiliteten. Dette har jeg studeret ret grundigt, og ud fra mine studier derom vil jeg derfor tilføje:
Jeg ved ikke om det har nogen sammenhæng, men for et par år siden talte jeg med enten dig eller jeres afdeling, netop om industrialiseringens miljøpåvirkning, specielt tungmetallers vævsskadelige påvirkning. Det som forekommer mig påfaldende unaturligt, er at i Sundhedsstyrelsens publikationer, og lægemiddelstyrelsens publikationer, deri disse eksisterer begrebet kviksølvsforgiftning ikke, helt systematisk benægter Sundhedsstyrelsen at folk skades deraf. Imidlertid kan jeg henvise til en dansk publikation, Miljøstyrelsen fra 1992, om anvendelse af tungmetaller. Om danske tandlægers anvendelse af ca. 2 tons kviksølv pr år anføres: Kviksølv anvendes i tandfyldninger, idet det hæmmer udviklingen af eventuelt ikke fjernet karies. Således fastslået, der er en gitvirkning i kviksølvplombens nærmiljø, alle steder kalkuleres med de sekundære giftvirkninger, men sundhedsstyrelsen fornægter at dette er tilfældet overfor mennesker. Derom har jeg talt med Sundhedstyrelsens ekspert på dette område, Flemming Nielsen og han bekræfter, at deres indstilling er baseret på undersøgelser, hvor mennesker udsættes for visse mængder kviksølvsindtagelse. Imidlertid angiver disse undersøgelser ikke tal for, hvilke mængder at de kviksølvsneutraliserende stoffer forsøgspersonerne samtidig har fået, idet dette, i særdeles forskellig grad findes i fødevarerne, og mindst i skandinaviske fødevarer, idet jorden her har et meget lavt indhold af eks. Selen. Dette lave indhold betød ikke noget for 1000 år siden, idet der var ingen skadelig miljøpåvirkning, men nu er det utilstrækkeligt, idet at miljøbelastningen nu er her.
Og jeg er lidt betænkelig ved den amerikanske forskers konklusion, at det (alene) er et gen som er årsag til dårlig fertilitet. Jeg mener faktisk, at netop genstrukturen nemt påvirkes af langvarig miljøpåvirkning fra tungmetaller, og at kviksølv sandsynligvis er den værste skadevolder, pga. at dette metal er så meget anderledes end øvrige metaller, hovedsageligt af den grund at dets smeltepunkt er ca. -38 grader Celcius, dets atomers "flydende" egenskab kan således være årsagen til de vidt forskellige symptomer på dette metals toksisk påvirkning.
Hos eksperterne i Miljøstyrelsen anses kviksølv til stadighed som en stærk neurotoksisk gift, men de meddeler at de ikke har mundighed til at ændre sundhedsstyrelsens vurdering. Jeg er også ret betænkelig ved Sundhedsstyrelsens nåde at reagere på ved deres stillingtagen om kviksølvs toksitet, de har en noget diktatoriske fornægtelse af disse fakta, i mildeste fald for at slippe for erstatningssager, i værste fald for at retfærdiggøre at der skal andre gener til. Jeg håber at jeres undersøgelse ikke er underlagt forudbestilte resultater.
Med venlig hilsen Kurt Christian Aggesen
----- Original Message -----
From: "Erik Ernst" <EE@NEURO.AU.DK>
To: <aggesen@kabelmail.dk>
Sent: Wednesday, November 02, 2005 1:55 PM
Subject: Rug og reproduktion
Hej Kurt Aggesen
Jeg kan godt huske vi talte om rug og fertilitet for et par år siden. Jeg
havde ikke dengang mulighed for at kigge nærmere på en eventuel sammenhæng.
Der er mange interessante aspekter i din korrespondance med Aase Hansen fra
Landbohøjskolen.
Så vidt jeg husker så har du en stor fjerkræproduktion. Har du prøvet at
slagte høns der i en given tid har fået foder med højt indhold af rug (så
meget at deres æglægning er forsvundet) og så sammenlignet tarme med tarme
fra høns der har fået traditionelt æglægningsfoderpiller? Det ville være
interessant og se om hendes antagelse om at rugens fibre suger vand og
dermed giver en forstoppelse der kan tænkes rent mekanisk at forhindre
æglægning.
Har du kendskab til om andre dyr i landbruget bliver sterile/får mindre
kuldstørrelser f.eks. grise ved fodring med rug?
Jeg vil bede en af mine forskningsårsstuderende søge litteratur om hvilke
planteøstrogener der findes i rug, samt noget om mængden, hvis man kender
den.
Det kunne være interessant at mikroskopere æggestokke fra høns fodret med
rug og sammenligne dem med æggestokke fra traditionelt fodrede høns.
med venlig hilsen
Erik Ernst
Erik Ernst, MD, PhD
Professor, Reproductive Laboratory
Institute of Anatomy, University of Aarhus
and Department of Gynecology and Obstetrics
Aarhus University Hospital
Institute of Anatomy
Building 1234
University of Aarhus
DK-8000 Aarhus C
Denmark
Phone +45 89496402 or 89423074
Email: erik.ernst@dadlnet.dk
Hej igen Erik
Jeg har haft en stor økologisk ægproduktion, desværre blev det en kortvarig
fornøjelse for mig, idet at produktionen blev uberettiget sanktioneret, og
jeg måtte siden sælge ejendommen. For et par år siden fik jeg ved Østre
landsret erstatning for det kontante tab, eventuelt får jeg en supplerende
erstatning for følgetabene. Vi flyttede her til Sjælland idet min kone fik
en god stilling her, og jeg fik kort efter arbejde som maskinmester på et
kraft/varmeværk.
Angående hønsene, så har jeg ikke set efter tarmenes volume ved slagtning,
og jeg kan ikke svare på om der er forskel på disses volume ved forskelligt
foder. Derom må jeg tilføje en vigtig kendsgerning, som ikke fremgår af
korrespondancen, idet det for mig var underforstået: Nemlig om havre, som jo
giver de største æg. Havre er den kornsort som har den laveste rumvægt, ca
550 kg/m3. Byg ligger på ca. 720 kg/m3, rug ca. 790 kg/m3 og hvede på ca.
830 kg/m3, såvidt jeg husker, men i denne rækkefølge. Om fodring med meget
havre ved man at dette afmagrer hønsene, idet havren fylder så meget i
tarmene. Dette faktum gør at jeg anser det for helt usandsynligt, at et
stort tarmvolume bremser æglægningen. Tilligemed når at den kompakte og
letfordøjelige hvede giver små æg.
Et andet element, som er denne sag uvedkommende, men som kan give anledning
til misforståelse, er at hønsenes ægstørrelse forøges med deres alder.
Uanset dette faktum, så kan hønsenes ægstørrelse påvirkes ca. +- 20 % i
forhold til gns. ægstørrelse for pågældende alder, gennem hele deres
æglægningsperiode, ved foderets sammensætning.
Jeg ved ikke ikke om rugens fibre specielt suger meget vand, for hønsenes
vedkommende kan jeg sige at rug giver en ret tør afføring tilsvarende havre
og hvede. Men byg og ærter, som ikke påvirker selve ægstørrelsen, giver en
meget vandholdig afføring, som snavser æggene til.
Jeg har forespurgt hos et par foderkonsulenter, om rug påvirker
kuldstørrelsen hos andre dyr, herunder i svinebesætninger. Jeg har ikke fået
klare svar herpå, de siger faktisk at rug ikke er særligt velegnet som
dyrefoder i avlsbesætninger. Jeg er selv landmandsuddannet og har arbejdet
med mange forskellige slags besætninger, men aldrig hvor at rug har været
anvendt som foder. Muligvis bruges det i fedebesætninger.
Det er mig en stor glæde at se, at du vil foranledige videre undersøgelser.
Det vil være mig en fornøjelse at få lidt at vide undervejs, og er der mere
som jeg eventuelt kan hjælpe med, står jeg til rådighed.
Med venlig hilsen Kurt Chr. Aggesen