Økologisk ukrudtsbekæmpelse efter høst. Alternativet som er mere effektivt end ukrudtsmidlet roundup:

Se her hvorledes den mest sejlivede og omkostningskrævende ukrudtsart bekæmpes mere effektivt end med ukrudtsmidlet round-up: Indledningsvist vil jeg starte med at være politisk ukorrekt, ved at nævne den der halvofficielle hemmelighed, at de landmænd, som bruger mest roundup, det er dem som står foran en omlægning til økologisk drift. Der er vist ingen fagmand som vil hævde at sandheden er anderledes.

På billedet herunder ses den del af gårdens arealer, som havde den tætteste kvikbestand. Billedet er taget i efteråret 1999, dvs 2 år efter omlægning til økologisk drift som jeg startede på i 1997. I 1996 fik denne del af marken 3 l round-up under idelle forhold, men som hos alle andre, så kommer kvikken igen.

På følgende måde kan strigen effektivt bruges til kvikbekæmpelse: Kort efter høst skal marken skrælpløjes, så dybt at alt snittet halm og stub er helt dækket af jord. Derved genoptages den kvælstof som slippes løs fra den høstede afgrødes rodnet, dette kvælstof suges ind i den nedpløjede halm af mikrofloraen. Ellers ville denne kvælstof gå tabt, den hurtige nedmuldning giver lavt kvælstoftab, og halmen omsættes til humus. Som den eneste plov jeg havde, købte jeg i 1997 en HCP 5 furet 20" svingplov, eksempelvis denne er meget velegnet til både skræl- og dybpløjning. Når markens overflade efter skrælpløjning således er helt fri for halm, kan striglen benyttes. Når kvikken har nået 2-3 blads stadiet, skal der striges, tilstrækkeligt hårdt og hurtigt gerne over 12 km/t, således dækkes alle bladene helt med jord. Er man heldig at få en mild vinter, kan behandlingerne gentages igennem vinteren. Derefter står man med en mark, som er mere fri for kvik, end efter 3 ltr. roundup. Hvis jeg bliver landmand igen, så vil jeg ikke bruge roundup, uanset økologi eller ej, så vil jeg vælge skrælpløjning + striglen. Det er billigere og bedre.

Dvs: Skrælpløjning efterfulgt af hård strigling på 2-3 blad stadiet, gerne igen, derefter dybpløjning inden såning i foråret.

Metoden er brændstof- og arbejdsbesparende, ved hård strigling som dækker bladene har man en behandling, som er målrettet og effektiv idet overfladen efter skrælpløjningen er fri for andre planterester. Det er hurtigere og mere sikkert end roundup. Traditionel stubkultivering, fræsning og tallerkenharvning er alt håbløst usikkert i forhold til denne nye metode a benytte striglen i kombination med skrælpløjning. 

De dybe furer på nederste billede hører ikke med til emnet, de stammer fra dybgrubning lige inden striglingen. Jeg valgte at sætte billedet i, pga. at kvikgræssets fremspiring efter skrælpløjning er ret tydelig på dette billede. NB: ved denne metode hvor de øverste 10 cm jord bearbejdes meget gennem efteråret, da SKAL marken dybpløjes inden såning i foråret, så giver det afgrøde! Jeg lavede en test i ærter, hvor at jeg på en smal stribe ned gennem marken kun lavede løsning af jorden med en kultivator, ærterne der gav kun 10 % i forhold til hvor der var dybpløjet. Desværre har jeg intet billede deraf, men Torsten Reffstrup og Ilse Rasmussen fra Flakkebjerg så det, og var imponerede. 

2. gang strigling mod kvikgræs:

 Strategien er at kvikken igen og igen skal opbruge sin næring til spiring, ved tildækning med jord, inden at bladmassen begynder at være så udviklet at fotosyntesen deri tilfører næring til kvikrødderne. Disse to billeder er fra et par uger efter, hvor at kvikken igen er fremspiret, og har nået ca. 2-blads stadiet. Striglingen skal foretages på den måde og med så høj fart, at jorden i striglen er løftet, og lige efter striglen lægger sig som et ca. 2 cm. tykt tæppe ovenpå kvikbladene. Denne tæppevirkning er vigtig, og den kan ofte bedst opnås ved høj fart. Henimod 20 km/t er godt, når marken giver mulighed for det. Kvikken må helst ikke trækkes løs fra jorden, så går den i dvale istedet, og effekten er ikke så god, når der er for meget organisk materiale øverst. Herunder bedre billeder: På nederste billede ses, at

 

for fotograferingen er køretøjet standset, ved den lave hastighed har jorden ikke været oppe og dækket de nye skud. Så kunne striglingen være gjort dybere, men så sker der det at kvikken trækkes løs og sammen, og det er jo heller ikke meningen. Så det er en videnskab og et håndværk, som skal udføres med omtanke. På forklaringens øverste billede ( hvor Asbjørn og Bolette er med ), der ses et nærbillede af marken, hvor striglingen er sket ved den passende høje fart, og der er de nye kvikskud dækket af jorden.