Nu fik jeg tilsendt fotokopi af guldhornet fra Jacobæus 1696. Som vist i et tidligere link meddeler Bircherod at have været i selskab med bl.a. Jacobæus og en Hr. Grodtschilling, hvor de i Grodtschillings hus, et sted i København undersøgte guldhornet.  

 

I 1717 korrigerer pastor Jørgen Sorterup bl.a. Worms redegørelser om guldhornet, ved at beskrive en dunkel sol på øverste ring. Denne må være det vi ser over hånden på den knælende figur ovenfor. Stine Wiell kom ved en lejlighed ind på interessante detalier, bl.a den dunkle sol, hurtigt vurderede hun det var et hul til ophængning, jeg godtog forklaringen, men se nedenfor: 

Del af fotokopien fra KB, den er i A3-format, derfor er kun en del af hornet med, men altså den del som forblev uklart fra mikrofilm-printeren, matr. fra Danicum 1710. "Hullet til ophængning", som Stine Wiell kaldte det er på den indadvendte del af hornet, dvs. ved ophængning skal det være på en ca. 8 mm. tynd spids, som altså skal række ca. 150 mm. ud i rummet, for at nå hornet, idet buen ved hullets placering holder hullet borte fra væggen! Den forklaring som altså er umiddelbart foreliggende, viser sig hermed ikke ar være mulig. Skulle man henimod 1700 tallet have været så brutal, at bore et hul gennem begge hornets plader, til ophængning, så ville enhver have gjort det på en af siderne, så at hornet ikke ved ophængning vender "bugen" ud i rummet, det er på alle måder for ulogisk.  Iøvrigt, hvorfor skulle tørre Sorterup kalde et hul for en dunkel sol? Ved sit arbejde og færden på kunstkammeret, hvor hornene ganske rigtigt en overgang var ophængte, men vel naturligt i bløde stropper, så måtte Sorterup da være den første til at vide det.

 

 

Eyes, har jeg kaldt billedet ovenfor, ( så tror man straks der er romantik under opsejling, men der er ingenlunde tilfældet lige nu). Næ, det er derimod øjnene på fgurerne ovenfor, på Jacobæus billed ses ofte udtværede øjne, både på hunden ovenfor og hesten på billedet lige her nedenunder, egentlig en påfaldende kontrast til den skarpt afgrænsede dunkle sol. Vi forbliver lidt i den dunkle afdeling endnu:

 Kadaveret ovenfor skal du ikke se på for lang tid, så begynder det at smile til dig, eller vise tænder! Vær ikke ligeglad med dette kræ, se halen.

Nå, til det seriøse igen. Studiet på Jacobæus tegning beroligede mig, af følgende grund: På tegningen af kadaveret ses øjet at bestå af hhv. en lige streg lige over øjet, og en præcis cirkel som øje. Kort efter jeg i sintid havde studeret Bartholins tegning, da forekom kadaverets øje mig falskt, som om at selve tegningen eller kobberstikket, som det jo er, at det på et sent tidspunkt var peppet op for at forstærke udtrykket. Men Jacobæus tegning viser præcist samme udtryk i kadaverets øje, der består øjet også præcist af en cirkel og en streg, lidt som sådan et her: 6. Paradokset igen. Enkle midler på den rette måde, stor effekt. ( blev du vegetar?)  

 

 

 

Såvidt jeg husker er det både Knud Henneberg og flere andre, som anser rytteren for at være Odin. Bartholins tryk viser hesten med et klart blik, men selve dens, jeg skulle have skrevet mule, men nu altså snude kan forvirre lidt!  (mulen er der ikke, men jeg tror det er Rudolf's røde tud den har! ) !  Var der noget af værdi i den sætning, ja hvad får man en rød tud af: Spiritus, og det ord kommer af latin, således spirit, ånd ( fra en af tiderne hvor samfundshjælper ikke var et fy-ord ). 

 

 

Fyren her fra øverste ring er på de fleste tegninger utydelig, men hos Jacobæus ses han nogelunde. Specielt ses det han går med i hånden. Flere har betegnet det en brækket lanse. Præcist det samme går personen med, som er på de umidelbart foregående to billeder ovenfor.

 

Både Henneberg og Sorterup henfører hornet til at have med astronomiske forhold at gøre. Sorterup kalder i 1717 hornet en computum, det samme i hans endnu utrykte Prodromus. Såvidt jeg ved er Sorterup's skrifter de ældste, hvor en genstand betegnes computer. Sorterup forholder sig meget eksakt til hornets takker rundt ved ringkanterne, og ret præcist har han aftegnet en del deraf, denne aftegning minder om den del af en skydelære, hvor man aflæser målet, ved hjælp af nonius. Jeg ved ikke hvornår skydelæren blev opfundet, lige nu.

Henneberg er specialist i astronomiske udredninger, hvor han benytter hornet til at fastlægge forskellige datoer, bl.a. hvornår Balder døde. Jeg ved ikke hvorledes jeg kort skal komme ind på det, så her kommer et par platte sammenligninger. Se personerne på hornets billeder, de ser ud som om de har hængerøv, men altså uden bukser, de har balder, men balderne ses ret lavt i forhold til skridtet og kroppen. Ja, så har hornet noget med Balder at gøre.

Og ligeså plat, stangen på øverste ring, som jeg så som en teen, den kaldte Henneberg i 1812 misteltenen, det kommer an frem til via lange astronomiske udredninger, men altså en slags ten, om det så har nogen klar betydning, skal jeg ikke sige her.

Lige for tiden følger jeg faktisk med i de astronomiske iagttagelser,  asteroiden TU 24, som har en diameter på ca. 400 meter rammer måske jorden den 29. Dens bane er foreløbigt beregnet tilat være ca. 1,5 x månens afstand til jorden, men som NASA skriver, rammer den Jorden, så kommer vi til at opleve hvad moder natur kan klare.

KA Den. 27.01.08