Her da jeg havde gennemset billederne efter mit besøg derovre, da besluttede jeg mig for at jeg ville vente med at uploade dem til efter frosten var væk, for at den ikke skal blive overrendt.  Så kom jeg til at se en af mine tidligere filer om øen, og et derunderliggende link, detteher: http://englishheathenism.homestead.com/nerthus.html hvoriblandt jeg først bemærkede en figur med træk og karakteristika, som er helt identisk med et træ som at jeg på en del af billederne havde valgt som det centrale motiv, se billedet herover umiddelbart er det faktisk det bedste af denne samling jeg der fik i kassen.

Herover ses den figur som ligner træet øverst, den velbevarede guldfigur fandtes i England ved Sutton Hoo, og kaldes Den Store Drage.

Herover et større format af billedet, således at ligheden med Sutton Hoo -figuren bedre ses. Til at starte med syntes jeg at det ranke  men særdeles knudrede træ mest lignede en søhest, men når det kommer til hovestillingen så er der mere fællesskab med Sutton-Hoo - Den store Drage-figuren.

   Herover et dæksel fra smykkeskrinet som også fandtes ved Sutton Hoo, såvel dragen, altså med karakterer af den specielle Store Drage samt gængs Odin-varemærke (havde jeg nær skrevet -hrmm..) , der ses Odin også siddende, tilsvarende som på den i Lejre fornylig fundne Odin-figur.  Jeg synes det her bør bemærkes at  Den store Drage herover ses i nær relation til en fugl som ved næbbets form alene og kun kan skulle forestille en and eller tilsvarende andefugl, eks gås, den slags fugle er der jo en sand vrimmel af ved øen.

-selv øglehovedet som gnaver på en halvstor slange, herover gjorde ikke noget, neej, det er da bare en trærod det der, jaah det er det, men tjek lige et par billeder som kommer nederst på siden, efter teksterne herunder

Herunder følger teksten fra det engelske digt, men som altså på samme måde som Beovulff kvadet nævner danskerne, Rood-digtet også har nær forbindelse til forhold i Danmark. Det var faktisk Rood-digtet som ansporede mig tilæ en fremrykning af billeder fra øen. . Den engelske hjemmeside er meget veludstyret, således fandt jeg digtet i tre tekstudgaver som var relevante. Drømmen om Træet,

1.: først på engelsk lige herunder,

2.: derefter old-english samt

3.: på dansk. 

		The Dream of the Rood   In Modern English
	Behold!  The best of dreams I shall tell,     what I dreamt in the midnight,     after mortal men upon couches dwell.     It seem to me that I perceived a rare and wondrous tree       extending on high a surrounding light     alit the wood brightly. All that beacon was     covered with gold; jewels studded     lovingly at its Earthen base, while likewise there were five     upon that shoulder-span.  Behold there the Angel of God,     lovely through-out eternity. There was not an evil criminal on the gallows,     but it was at He there gazed the Holy Spirits,     men throughout Earth and all this glorious creation.     Wondrous was that Victory Tree, and I the sinner guilty     and badly wounded with stain. There I observed the glorious wood     adorned with garment that beautifully beamed,     garnished with gold; with it gems stood     covering splendidly the Lord's tree.     But nevertheless through that gold I understood     the wretched ancient struggle, when it first began     bleeding on the right side.  I was with sorrow disturbed,     frightened for this stunning vision.  Saw I that brilliant beacon     then change garment and color: sometimes with moisture soaked,     drenched in flowing blood, sometimes with treasure still   adorned.     But nevertheless I there lay a long time I took     sorrowfully gazing at the Saviours's tree,     until then I dreamt that it spoke;     beginning with these words the tree did decree:     "A long time ago -- yet still I remember--     that I was cut down from the edge of the timber,     and removed from my roots.  Powerful fiends there held me off,     for a spectacle to make, command me a criminal to aloft.     I on their shoulders these men bore up the top of a hill to plant;     fastened there amid enemies aplenty.  Then I saw the Lord of mankind     hasten with great zeal that he would on me climb.     There I did not dare to break God's word     and bend down or break, though I felt the tremble     of the Earthen surface.  I might have been able     upon those fiends to fall, yet I stood stable.     "Then the young hero did disrobe -- that was God Almighty--,     strong and resolute; on the wretched gallows he did ascend,     bold and courageous as many observed for mankind's past he would amend.     Tremble did I as the hero embraced me; but yet I dared not bend,     and fall to the Earth's surface, therefore I stood firm.     A cross I became; lifted up with the mighty King,    the Heavenly Master; but yet I dared not bend.     With dark nails they pierced me: on me the scars are visible,     the open and malicious wounds. For him I dared not, so no one did I injure.     Mocked they us both together. I was all with blood sodden     from the side of the Hero after his spirit was ceded.    Much ridicule on that hill did I experience     with this cruel event: The God of Hosts     hideously stretched out. Darkness had now     covered with clouds the Lord's corpse,     and its shining radiance; A darkness went forth,     black under the clouds. Weep all creation,     lament the King's fall: Christ was on the Cross.     "But then there hastened many from afar     to that Prince: I beheld it all.     I was with sorrow troubled, so bowed I did to the hands of men,     with great humility. They then took the almighty God,     and removed him from that bitter punishment. Left me then those warriors     sprinkled with blood; all badly wounded with spears.     They laid him down weary of limb, and at his head they stood;     gazing there at Heaven's Lord, as He there rested,     exhausted from his bitter struggle. A sepulcher they began to build     before the eyes of His tormenters, carved out of the brightest of stone,     there the Victorious Lord was placed; then they began a sorrowful dirge,     as evening time came. Afterwards they went     wearily from the glorious Prince; there he rested alone.     Even so there we wept a good while     standing affixed, after which departed     the warrior.  His corpse grew cold,     that lovely body. Then men chopped us down     to the Earth; that was such a terrible event!     They buried us in a deep pit; but there the Lord's servants, discovered us,     and girded me with gold and silver.     "Now you may have heard, my dear beloved man,     of the deeds of evil men I have experienced,     sore and grievous they are.  But now is the time     that I be revered far and wide     by men throughout the Earth and all this glorious creation,     should pray to this beacon.  On me the Son of God     did suffer; for that I gloriously now     tower under heaven, that I might heal     each and everyone that shows awe of me.     Of old I was once the most bitter of tortures,     hated by people, until I showed him life's path     properly opened, before mortal man.     Behold, me the honored glorious lord     above all the trees of the forest, the Guardian of Heaven,     just as His mother, Mary herself,     almighty God all men     honor above all of womankind.    Now I do command, my dear beloved one,     that you this vision tell to man:     reveal the word that it is this glorious tree,     on which almighty God did suffer     for mankind's many sins     and Adam's misdeeds of old.     Death he there tasted; yet the Lord arose again     with his great power to help man.     He then to Heaven ascended.  To here again     on this Middle Earth shall come to mankind     on Doomsday the Lord himself,     almighty God, and with his Angels,     that we will adjudge, using that power of judgment,     upon each individual as to their past lives here     in this fleeting life to prepare.    Nor may there any be not afraid     for the words that the Lord may say:     He shall ask before the multitude where is that man,     who in the Lord's name would take death's     bitter taste, just as He did before on the tree.      But they then shall be afraid and few will imagine     what to Christ they can begin to say.     Of no benefit then for anyone to be very frightened     if Him in their breast they carry this select of beacons,     and by virtue of the Cross shall come to the Kingdom    of Earth each and every soul,     to with the Lord desire to dwell."     Prayed I then to the tree in joyful spirit,     with great zeal, and then there I was alone     in small company.  It was by my heart     urging on forward, the many experiences     do I long for.  It is now my life's joyous hope     that I the Victory Tree may be allowed to seek     and moreover that all men,     eagerly honor it thus: it is my desire that     I grow great in spirit and that my hope of protection is     proper to the Cross.  Although I do not have many powerful     friends in this world, for they have left from here     and departed the worldly joys, and sought the wondrous King,     who lives now in Heaven with the Heavenly Father,     where they dwell in glory, so I look forward     each day to the time when my Lord's Cross,     which here on Earth I had earlier beheld,     will from this fleeting life carry me off     and bring me then there with great bliss,    the heavenly dream, there with the Lord's people     to be with always, there in perpetual bliss,     and I then shall live there ever after and allowed to     dwell in glory, with the Saints     and in joyful bliss.  I shall be the Lord's friend,    who here on Earth did suffer once     on that gallows tree for man's sins:     He redeemed us and gave us life,     and a heavenly home.  Hope has been renewed     with blessings and with bliss for those who endured the fire;     the Son was victorious on that journey,     powerful and successful, that he left with a large     army of souls to God's kingdom,     the Ruler almighty, to angelic bliss     he brought all the souls and came to Heaven    to dwell in glory, and that the Lord came,     the almighty God, there to his homeland went.  Translated by Douglas B. Killings. Copyright 1991, 1996 by Douglas B. Killings.

		Drømmen om det Rood in Modern English
	Se! Den bedste af drømme, jeg skal fortælle, hvad jeg drømte i midnat, efter dødelige mennesker på sofaer bo. Det forekommer mig, at jeg opfattede en sjælden og forunderlig træ forlængelse på høj omgivende lys lyser træet lyst. Alt dette fyrtårn blev belagt med guld, ædelstene besat kærligt på sin jordiske base, mens det samme var der fem på, at skulder-span. Se der Guds engel, lovely gennem-out evigheden. Der var ikke en ond kriminel i galgen, men det var han der stirrede den hellige Spiritus, mænd over hele Jorden, og alt dette herlige skabelse. Forunderlige var, at Victory Tree, og jeg Synderen skyldig og hårdt såret med plet. Der jeg observeret de herlige træ prydet med beklædningsgenstand, der smukt lyste, garneret med guld, med det ædelstene stod dækker dejligt Herrens træ. Men alligevel igennem, at guld jeg forstod den elendige gamle kamp, da det først begyndte blødning i højre side. Jeg var med forstyrret sorg, bange for dette fantastiske syn. Saw jeg, at strålende beacon derefter ændre beklædningsgenstand og farve: undertiden med fugt gennemblødt, gennemblødt i strømmende blod, undertiden med skattejagt stadig udsmykkede. Men alligevel jeg, at der lå en lang tid jeg tog vemodig stirrede på Frelsers's træ, indtil da drømte jeg, at det talte; begynder med disse ord træet gjorde dekret: "En lang tid siden - men alligevel husker jeg -- at jeg blev skåret ned fra kanten af det tømmer, og fjernet fra mine rødder. Kraftfuld djævel der holdt mig ud, for et show at gøre, kommando mig en kriminel til vejrs. Jeg på deres skuldre disse mænd bar op på toppen af en bakke til at plante; fæstet der midt fjender rædsler. Da jeg så Herren i menneskehedens skynde sig med stor iver, at han ville på mig klatre. Der turde jeg ikke at bryde Guds ord og bøje sig ned eller pause, selvom jeg følte at ryste for oldtidsfund overflade. jeg kunne måske have for dem, en djævel til at falde, men jeg stod stabilt. "Så den unge Helt gjorde disrobe - det var den almægtige Gud -, stærk og beslutsom, og på den elendige galgen han gjorde stige, dristige og modige så mange observeret for menneskehedens fortid, han ville ændre. Skælve gjorde jeg som helten omfavnede mig, men men jeg turde ikke bøje, og falde til Jordens overflade, derfor jeg stod fast. Et kryds blev jeg; løftet op med den mægtige King, Den Himmelske Master, men alligevel har jeg turde ikke bøje. Med mørke negle de gennemboret mig: om mig arrene er synlige, den åbne og ondskabsfuld sår. For ham, at jeg turde ikke, så ingen gjorde jeg skade. Hånet de os begge sammen. Jeg var alle med blod gennemblødt fra den side af Hero efter hans ånd blev afstået. Megen latterliggørelse om at bakke har jeg erfaring med denne grusomme begivenhed: Den Gud Zebaoth fælt strakte. Mørket var nu dækket med skyer Herrens Lig, og dens lysende udstråling; A mørke gik ud, sort under skyerne. Græde alle skabelse, beklage Kongens fald: Kristus var på korset. "Men så er der skyndte sig mange langvejs fra til, at Prince: Jeg har set det hele. Jeg var med sorg urolige, så bukkede jeg gjorde i hænderne på mænd, med stor ydmyghed. De tog den almægtige Gud, og fjernede ham fra den bitre straf. Forlod mig da disse krigere stænket med blod, alle hårdt såret med spyd. De lagde ham ned træt af led, og på hans hoved de stod; stirrede der på Heaven's Herre, som han er udhvilet, opbrugt fra hans bitre kamp. En grav de begyndte at bygge for øjnene af hans tormenters, skåret ud af de klogeste af sten, der Sejr Herren var placeret, så de begyndte en sorgfuld Dirge, som aftenen tid kom. Bagefter gik de træt af den herlige Prince, der han hvilede alene. Selv så der vi græd en god, mens stående anbragt, efter som er afgået Krigeren. Hans lig blev kold, at dejlig krop. Så mænd hakkede os ned til Jorden, det var sådan en forfærdelig begivenhed! De begravede os i et dybt hul, men der Herrens tjenere, opdagede vi, og gjordet mig med guld og sølv. "Nu skal du måske har hørt, min kære elskede mand, af gerninger onde mænd, jeg har oplevet, ømme og grov de er. Men nu er det tid at jeg skal æres vidt og bredt af mænd over hele Jorden, og alt dette herlige skabelse, skal bede til dette fyrtårn. På mig Guds Søn havde lidt, for at jeg herlig nu tårn under himlen, at jeg kunne helbrede hver og alle, der viser ærefrygt for mig. Af gamle Jeg var engang den mest bitre af tortur, hadet af folk, indtil jeg viste ham livets vej ordentligt åbnet, før den dødelige mand. Se, mig beæret herlige herre over alle træerne i skoven, The Guardian of Heaven, lige som hans mor, Mary selv, almægtige Gud, alle mænd ære frem for alt af womankind. Nu ved jeg kommando, min kære elskede en, at du denne vision sige til mennesker: viser, at det ord, det er denne herlige træ, som almægtige Gud havde lidt for menneskets mange synder og Adam's misgerninger af gamle. Døden han der smagte, men Herren opstod igen med hans store magt til at hjælpe mennesket. Han så til Himlen besteg. Du kan her igen på denne Middle Earth skal komme til menneskeheden om dommedag Herren selv, almægtige Gud, og med hans engle, at vi vil bedømme, ved brug af denne dømmekraft, på den enkelte som til deres tidligere liv her i dette flygtige liv til at forberede. Må heller ikke nogen ikke være bange til de ord, som Herren kan sige: Han skal spørge, før de mange, hvor er den mand, som i Herrens navn, vil tage dødens bitter smag, lige som han gjorde før på træet. Men de så skal være bange, og nogle vil forestille sig hvad til Kristus, de kan begynde at sige. Ikke til gavn derefter for nogen at være meget bange hvis ham i deres bryst de foretager denne vælge af søgere, og i kraft af korset skal komme til Kongeriget Jordens hver eneste sjæl, til med Herren ønske om at bo. " Bad jeg så til træ i glade ånd, med stor iver, og så jeg var alene i mindre virksomhed. Det var ved mit hjerte opfordring om frem, de mange oplevelser jeg længes efter. Det er nu mit livs glade håb at jeg Victory Tree kan få lov til at søge og endvidere, at alle mænd, ivrigt ære det således: Det er mit ønske, at Jeg dyrker meget i ånden, og at mit håb om beskyttelse korrekt til korset. Selv om jeg ikke har mange kraftfulde venner i denne verden, for de har forladt herfra og forlod det verdslige glæder, og søgte den vidunderlige King, der bor nu i himlen med den himmelske Fader, hvor de bor i herlighed, så jeg ser frem hver dag til det tidspunkt, hvor min Herre's Cross, som her på Jorden Jeg havde tidligere set, vil fra dette flygtige liv bære mig ud og bringe mig så er der med stor lyksalighed, den himmelske drøm, der med Herrens folk at være med altid, der i evig lyksalighed, og jeg så skal bo der nogensinde efter og lov til at dvæle i herlighed, med de hellige og i glade lyksalighed. jeg skal Herrens Ven, som her på Jorden har lidt en gang om, at galge træ for menneskets synder: Han frelste os og gav os livet, og en himmelsk hjem. Håb er blevet fornyet med velsignelser og med lyksalighed for dem, der udholdt ilden; Sønnen sejrede på denne rejse, stærk og vellykket, at han tilbage med et stort hær af sjæle til Guds Rige, Det Lineal almægtige, at engleblid lyksalighed han bragte alle de sjæle, og kom til Himlen til at dvæle i herlighed, og at Herren kom, den almægtige Gud, der med sit fædreland gik. Oversat af Douglas B. drab. Copyright 1991, 1996 af Douglas B. drab.

		Drømmen om det Rood I Old English
	Hwæt! Ic swefna cyste secgan wylle, h [w] aet mig gemætte til midre nihte, syðþan reordberend reste wunedon! þuhte mig þæt ic gesawe syllicre treow om lyft lædan, bewunden leohte, beama beorhtost. Eall þæt beacen Maas begoten midten Golde. Gimmas stodon fægere aet foldan sceatum, swylce þær Fife wæron UPPE på þam eaxlegespanne. Beheoldon þær Engel dryhtnes ealle, fægere þurh forðgesceaft. Ne Maas ðær huru fracodes gealga, ac Hine þær beheoldon halige gastas, mænd ofer Moldan, OND eall þeos Maere gesceaft. Syllic Maas se sigebeam, OND ic synnum FAH, forwunded midten wommum. Geseah ic wuldres treow, wædum geweorðode, Wynnum scinan, gegyred midten Golde; gimmas hæfdon bewrigene weorðlice Weald [ende] es treow. Hwæðre ic þurh þæt guld ongytan meahte earmra ærgewin, þæt hit ærest ongan swætan om þa swiðran healfe. eall ic Maas midten s [o] gedrefed rgum, forht ic Maas for þære fægran gesyhðe. Geseah ic þæt fuse beacen wendan wædum OND bleom; hwilum hit Maas midten bestemed wætan, beswyled midten swates gange, hwilum midten siden gegyrwed. Hwæðre ic þær licgende Lange, mens beheold hreowcearig hælendes treow, oððæt ic gehyrde þæt hit hleoðrode. Ongan þa ord sprecan Wudu selesta: "þæt Maas geara iu, (ic þæt gyta Geman), þæt ic Maas aheawen holtes den ende, astyred af stefne minum. Genaman mig ðær mærkeligt feondas, geworhton ham þær til wæfersyne, heton mig heora wergas hebban. Bæron mig ðær beornas på eaxlum, oððæt hic mig på beorg asetton, gefæstnodon mig þær feondas genoge. Geseah ic þa frean mancynnes efstan elne mycle þæt han mig Wolde på gestigan. þær ic þa ne dorste ofer dryhtnes ord bugan oððe berstan, þa ic bifian geseah eorðan sceatas. Ealle ic mihte feondas gefyllan, hwæðre ic Fæste stod. Ongyrede Hine þa geong hæleð, (þæt Maas gud ælmihtig), STRANG OND stiðmod. Gestah han på gealgan heanne, Modig på manigra gesyhðe, þa han Wolde mancyn lysan. Bifode ic þa mig se beorn ymbclypte. Ne dorste ic hwæðre bugan til eorðan, feallan til foldan sceatum, ac ic sceolde Fæste standan. Rod Maas ic aræred. Ahof ic ricne cyning, heofona hlaford, hyldan mig ne dorste. þurhdrifan hi mig midten deorcan næglum. På mig syndon þa dolg gesiene, opene inwidhlemmas. Ne dorste ic Hira nænigum sceððan. Bysmeredon hic UNC būtu ætgædere. Eall ic Maas midten Bløde bestemed, begoten af þæs guman sidan, siððan han hæfde hans gast onsended. Feala ic om þam beorge gebiden hæbbe wraðra wyrda. Geseah ic weruda gud þearle þenian. þystro hæfdon bewrigen midten wolcnum wealdendes hræw, scirne sciman, sceadu forðeode, Wann under wolcnum. Weop EAL gesceaft, cwiðdon cyninges Fyll. Crist Maas på red. Hwæðere þær fuse feorran cwoman til þam æðelinge. Ic þæt eall beheold. Sare ic Maas midten [sorgum] gedrefed, hnag ic hwæðre þam secgum til Handa, eaðmod elne mycle. Genamon hic þær ælmihtigne gud, ahofon Hine af ðam hefian wlte. Forleton mig þa hilderincas standan steame bedrifenne; eall ic Maas midten strælum forwundod. Aledon hic ðær limwerigne, gestodon ham aet hans lices heafdum, beheoldon hic ðær heofenes dryhten, OND han Hine ðær mens reste, meðe æfter ðam miclan Gewinne. Ongunnon ham þa moldern wyrcan beornas på banan gesyhðe; curfon hic ðæt af beorhtan stane, gesetton hic ðæron sigora wealdend. Ongunnon ham þa sorhleoð Galan earme på þa æfentide, þa hic woldon eft siðian, meðe fram þam mæran þeodne. Reste han ðær mæte weorode. Hwæðere vi ðær [g] reotende gode, mens stodon på staðole, syððan s [TEF] n op gewat hilderinca. Hræw colode, fæger feorgbold. þa os mand fyllan ongan ealle til eorðan. þæt Maas egeslic wyrd! Bedealf os mand på deopan seaþe. Hwæðre mig þær dryhtnes þegnas, freondas gefrunon, gyredon mig Golde OND seolfre. Nu ðu MiHT gehyran, hæleð min se leofa, þæt ic bealuwara weorc gebiden hæbbe, Sarra sorga. Er nu sæl cumen þæt mig weorðiað bred OND side menn ofer Moldan, OND eall þeos Maere gesceaft, gebiddaþ ham til þyssum beacne. Om mig BEARN godes þrowode samtidig. Forþan ic þrymfæst nu hlifige under heofenum, OND ic hælan mæg æghwylcne anra, þara þe ham bið egesa til mig. Iu ic Maas geworden Wita heardost, leodum laðost, ærþan ic ham lifes weg rihtne gerymde, reordberendum. Hwæt, mig þa geweorðode wuldres ealdor ofer hol [t] Wudu, heofonrices weard! Swylce swa han sin modor EAC, Marian sylfe, ælmihtig gud for ealle menn geweorðode ofer eall wifa cynn. Nu ic þe had, hæleð min se leofa, þæt ðu þas gesyhðe secge mannum, onwreoh wordum þæt hit wuldres stråle, se ðe ælmihtig gud om þrowode for mancynnes manegum synnum OND Adomes ealdgewyrhtum. Deað han þær byrigde, hwæðere eft dryhten aras midten hans miclan mihte mannum til Helpe. Han ða på heofenas astag. Hider eft fundaþ om þysne middangeard mancynn søg om domdæge dryhten sylfa, ælmihtig gud, OND hans englas midten, þæt han þonne Wile deman, se ah geweald kupler, anra gehwylcum swa han ham ærur hende om þyssum Laen [en] liv geearnaþ. Ne mæg þær ænig unforht wesan for þam worde þe se wealdend cwyð. Frineð han for þære mænige hwær se mand sie, se ðe for dryhtnes naman deaðes Wolde biteres onbyrigan, swa han Aer på ðam beame dyde. Ac hic þonne forhtiað, OND fea þencaþ hwæt hic til Criste cweðan onginnen. Ne þearf ðær þonne ænig [u] nforht wesan þe ham Aer i breostum bereð beacna selest, ac ðurh ða red sceal ris gesecan af eorðwege æghwylc sawl, seo þe midten wealdende wunian þenceð. " Gebæd ic mig þa at þan beame bliðe tilstand, elne mycle, þær ic ana Maas mæte werede. Maas modsefa afysed på forðwege, feala ealra gebad langunghwila. Er mig nu lifes hyht þæt ic þone sigebeam søg mote ana oftor þonne ealle mænd, godt weorþian. Mig er Willa til ðam mycel på mode, OND min mundbyrd er geriht til þære red. Nah ic ricra feala freonda på foldan, ac hic forð heonon gewiton af worulde dreamum, sohton ham wuldres cyning, lifiaþ nu på heofenum midten heahfædere, wuniaþ på wuldre, OND ic węne mig daga gehwylce hwænne mig dryhtnes stang, þe ic hende på eorðan Aer sceawode, om þysson lænan liv gefetige OND mig þonne gebringe þær er BLIS mycel, Drømmen om heofonum, þær er dryhtnes folc geseted til symle, þær er singal BLIS, OND [m] e þonne asette þær ic syþþan mot wunian på wuldre, samt midten þam halgum dreames BRUČAN. Si mig dryhten freond, se ðe hende på eorþan Aer þrowode om þam gealgtreowe for guman synnum. Han os onlysde OND os lif forgeaf, heofonlicne skinke. Hiht Maas geniwad midten bledum OND midten blisse þam þe þær Bryne þolodan. Se Šunų Maas sigorfæst på þam siðfate, mihtig OND spedig, þa han midt manigeo com, gasta weorode, om godes ris, anwealda ælmihtig, englum til blisse OND eallum ðam halgum þam þe på heofonum Aer wunedon på wuldre, þa heora wealdend cwom, ælmihtig gud, þær hans eðel Maas.     Bemærk herover typerne i den oldengelske oversættelse, hvor at ordet OND hvert sted er skrevet med store typer, jeg ved ikke hvorfor og det skal nok ikke tillægges nogen betydning; jeg ved ikke om nogen kan have været inde på denne side og gjort det, det tror jeg ikke, men jeg vil nok tjekke hvorledes det ser ud hvor jeg fandt det.         Drømmen om det Rood in Modern English Se! Den bedste af drømme, jeg skal fortælle, hvad jeg drømte i midnat, efter dødelige mennesker på sofaer bo. Det forekommer mig, at jeg opfattede en sjælden og forunderlig træ forlængelse på høj omgivende lys lyser træet lyst. Alt dette fyrtårn blev belagt med guld, ædelstene besat kærligt på sin jordiske base, mens det samme var der fem på, at skulder-span. Se der Guds engel, lovely gennem-out evigheden. Der var ikke en ond kriminel i galgen, men det var han der stirrede den hellige Spiritus, mænd over hele Jorden, og alt dette herlige skabelse. Forunderlige var, at Victory Tree, og jeg Synderen skyldig og hårdt såret med plet. Der jeg observeret de herlige træ prydet med beklædningsgenstand, der smukt lyste, garneret med guld, med det ædelstene stod dækker dejligt Herrens træ. Men alligevel igennem, at guld jeg forstod den elendige gamle kamp, da det først begyndte blødning i højre side. Jeg var med forstyrret sorg, bange for dette fantastiske syn. Saw jeg, at strålende beacon derefter ændre beklædningsgenstand og farve: undertiden med fugt gennemblødt, gennemblødt i strømmende blod, undertiden med skattejagt stadig udsmykkede. Men alligevel jeg, at der lå en lang tid jeg tog vemodig stirrede på Frelsers's træ, indtil da drømte jeg, at det talte; begynder med disse ord træet gjorde dekret: "En lang tid siden - men alligevel husker jeg -- at jeg blev skåret ned fra kanten af det tømmer, og fjernet fra mine rødder. Kraftfuld djævel der holdt mig ud, for et show at gøre, kommando mig en kriminel til vejrs. Jeg på deres skuldre disse mænd bar op på toppen af en bakke til at plante; fæstet der midt fjender rædsler. Da jeg så Herren i menneskehedens skynde sig med stor iver, at han ville på mig klatre. Der turde jeg ikke at bryde Guds ord og bøje sig ned eller pause, selvom jeg følte at ryste for oldtidsfund overflade. jeg kunne måske have for dem, en djævel til at falde, men jeg stod stabilt. "Så den unge Helt gjorde disrobe - det var den almægtige Gud -, stærk og beslutsom, og på den elendige galgen han gjorde stige, dristige og modige så mange observeret for menneskehedens fortid, han ville ændre. Skælve gjorde jeg som helten omfavnede mig, men men jeg turde ikke bøje, og falde til Jordens overflade, derfor jeg stod fast. Et kryds blev jeg; løftet op med den mægtige King, Den Himmelske Master, men alligevel har jeg turde ikke bøje. Med mørke negle de gennemboret mig: om mig arrene er synlige, den åbne og ondskabsfuld sår. For ham, at jeg turde ikke, så ingen gjorde jeg skade. Hånet de os begge sammen. Jeg var alle med blod gennemblødt fra den side af Hero efter hans ånd blev afstået. Megen latterliggørelse om at bakke har jeg erfaring med denne grusomme begivenhed: Den Gud Zebaoth fælt strakte. Mørket var nu dækket med skyer Herrens Lig, og dens lysende udstråling; A mørke gik ud, sort under skyerne. Græde alle skabelse, beklage Kongens fald: Kristus var på korset. "Men så er der skyndte sig mange langvejs fra til, at Prince: Jeg har set det hele. Jeg var med sorg urolige, så bukkede jeg gjorde i hænderne på mænd, med stor ydmyghed. De tog den almægtige Gud, og fjernede ham fra den bitre straf. Forlod mig da disse krigere stænket med blod, alle hårdt såret med spyd. De lagde ham ned træt af led, og på hans hoved de stod; stirrede der på Heaven's Herre, som han er udhvilet, opbrugt fra hans bitre kamp. En grav de begyndte at bygge for øjnene af hans tormenters, skåret ud af de klogeste af sten, der Sejr Herren var placeret, så de begyndte en sorgfuld Dirge, som aftenen tid kom. Bagefter gik de træt af den herlige Prince, der han hvilede alene. Selv så der vi græd en god, mens stående anbragt, efter som er afgået Krigeren. Hans lig blev kold, at dejlig krop. Så mænd hakkede os ned til Jorden, det var sådan en forfærdelig begivenhed! De begravede os i et dybt hul, men der Herrens tjenere, opdagede vi, og gjordet mig med guld og sølv. "Nu skal du måske har hørt, min kære elskede mand, af gerninger onde mænd, jeg har oplevet, ømme og grov de er. Men nu er det tid at jeg skal æres vidt og bredt af mænd over hele Jorden, og alt dette herlige skabelse, skal bede til dette fyrtårn. På mig Guds Søn havde lidt, for at jeg herlig nu tårn under himlen, at jeg kunne helbrede hver og alle, der viser ærefrygt for mig. Af gamle Jeg var engang den mest bitre af tortur, hadet af folk, indtil jeg viste ham livets vej ordentligt åbnet, før den dødelige mand. Se, mig beæret herlige herre over alle træerne i skoven, The Guardian of Heaven, lige som hans mor, Mary selv, almægtige Gud, alle mænd ære frem for alt af womankind. Nu ved jeg kommando, min kære elskede en, at du denne vision sige til mennesker: viser, at det ord, det er denne herlige træ, som almægtige Gud havde lidt for menneskets mange synder og Adam's misgerninger af gamle. Døden han der smagte, men Herren opstod igen med hans store magt til at hjælpe mennesket. Han så til Himlen besteg. Du kan her igen på denne Middle Earth skal komme til menneskeheden om dommedag Herren selv, almægtige Gud, og med hans engle, at vi vil bedømme, ved brug af denne dømmekraft, på den enkelte som til deres tidligere liv her i dette flygtige liv til at forberede. Må heller ikke nogen ikke være bange til de ord, som Herren kan sige: Han skal spørge, før de mange, hvor er den mand, som i Herrens navn, vil tage dødens bitter smag, lige som han gjorde før på træet. Men de så skal være bange, og nogle vil forestille sig hvad til Kristus, de kan begynde at sige. Ikke til gavn derefter for nogen at være meget bange hvis ham i deres bryst de foretager denne vælge af søgere, og i kraft af korset skal komme til Kongeriget Jordens hver eneste sjæl, til med Herren ønske om at bo. " Bad jeg så til træ i glade ånd, med stor iver, og så jeg var alene i mindre virksomhed. Det var ved mit hjerte opfordring om frem, de mange oplevelser jeg længes efter. Det er nu mit livs glade håb at jeg Victory Tree kan få lov til at søge og endvidere, at alle mænd, ivrigt ære det således: Det er mit ønske, at Jeg dyrker meget i ånden, og at mit håb om beskyttelse korrekt til korset. Selv om jeg ikke har mange kraftfulde venner i denne verden, for de har forladt herfra og forlod det verdslige glæder, og søgte den vidunderlige King, der bor nu i himlen med den himmelske Fader, hvor de bor i herlighed, så jeg ser frem hver dag til det tidspunkt, hvor min Herre's Cross, som her på Jorden Jeg havde tidligere set, vil fra dette flygtige liv bære mig ud og bringe mig så er der med stor lyksalighed, den himmelske drøm, der med Herrens folk at være med altid, der i evig lyksalighed, og jeg så skal bo der nogensinde efter og lov til at dvæle i herlighed, med de hellige og i glade lyksalighed. jeg skal Herrens Ven, som her på Jorden har lidt en gang om, at galge træ for menneskets synder: Han frelste os og gav os livet, og en himmelsk hjem. Håb er blevet fornyet med velsignelser og med lyksalighed for dem, der udholdt ilden; Sønnen sejrede på denne rejse, stærk og vellykket, at han tilbage med et stort hær af sjæle til Guds Rige, Det Lineal almægtige, at engleblid lyksalighed han bragte alle de sjæle, og kom til Himlen til at dvæle i herlighed, og at Herren kom, den almægtige Gud, der med sit fædreland gik. Oversat af Douglas B. drab. Copyright 1991, 1996 af Douglas B. drab.

2. af de to tekster som man ikke kan undlade at tilknytte øen, teksterne er væsentlige og af de mest betydelige historiske tekster:  (jeg var begyndt at kopiere Beowulff-kvadet, det er kæmpe-langt, så det sætter jeg ikke ind her, men et link http://englishheathenism.homestead.com/beowulf1.html , billeder kommer

Do med betydelige detalier blev det eneste lige nu,