Vigtig afklaring

 

Her for et par måneder siden var det som om at et ledskred ved halshvirvlerne forværredes. Nu er der intet medicin som kan hjælpe længere, nu ser jeg frem til en operation med en dygtig kirurg. Dette har jeg bedt om hos lægen de sidste par måneder.

To virkeligheder konfronteres.

Jeg vælger at bruge denne betegnelse af følgende grund: Efter jeg den 23.05.06 havde set rtg. af mine halshvirvler hos kiropraktoren, og kommenterede dem hos min læge var hans ord: "Det du her forklarer viser at der er to forskellige virkeligheder, tag billederne med hen til mig så at jeg kan få dem at se".

Jeg foreslog at hente billederne straks, men han gav mig en tid den 02.06.06. Denne unødvendige lange ventetid fik mig til at sige: "det er ikke præsten jeg her efterspørger". Men lægen fastholdt den lange ventetid. De benytter disse lange ventetider til patienter som mig, fordi de tror at man opsøger dem for at få lidt åndelig føde, og den skal helst holde i lang tid.

Den 26.05.06 tog jeg trods smerten op til lægen medbringende røntgenbillederne. Han blev nødt til at tage mig ind idet det var i tiden uden tidsbestilling, men hans irritation var tydelig: Han sagde: "Vi har ikke tid til sådan noget her, og du ved vel godt hvad det betyder". Helt præcist var jeg faktisk ikke klar over hvad han mente dermed, men jeg valgte dog bare at svare, "Ja ja", for at vi kunne komme til at gennemgå billederne.

Lægens kommentar til 1. billede var: "Der er da en fejl ved disse billeder". Jeg svarede: "Det tror jeg ikke, således ser mine halshvirvler altså ud, jeg kan med 100% sikkerhed genkende mønstret fra de første rtg-billeder jeg så af min hals for ca. 10 år siden". Billedmaterialet omfatter i alt 8 billeder, hvor mønstret gentages fra de forskellige vinkler. Konsultationen afsluttedes med at lægen noterede at 3. cervikal ses forskudt, et tydeligt stykke til højre (bort fra centerlinien), og han meddelte mig at jeg ville modtage en indkaldelse.

Systemisk fejl i sundhedsvæsnet:

Jeg erkendte til min overraskelse at det var første gang min læge så mine rtg. billeder. De praktiserende læger fæster åbenbart al deres tillid til røntgenrapporten fra sygehuset, som i eksempelvis mit tilfælde kan være særdeles mangelfuld. Endvidere meddelte lægen, at der aldrig er taget hverken CT eller MR-scanning af mine halshvirvler, uanset at jeg i over 10 år har klaget til lægen over at deres behandling ikke hjælper, og derfor utallige gange har spurgt om bedre behandling. Udover at jeg ser frem til hvad der nu vil ske, er jeg trods smerten fortrøstningsfuld, idet at jeg nu mener at lægen er klar over hvad det angår.

Konklusion:

Den virkelighed som lægen var bekendt med var alene rtg. rapporten fra sygehuset. I rapporten er alene kommenteret slid, højdereduktion og spondylose ved 5.cervikal. Jeg mener derfor at røntgenrapporten er fejlbehæftet, idet den forskudte 3. cervikal ikke omtales med eet eneste ord, selvom at denne fejlstillede halshvirvel er den mest synlige defekt. Karakteren af denne defekt kræver en helt anden type behandling end hvad der omtales vedr. 5. cervikal, som jeg sikkert ikke engang mærker smerte fra. Således er det også først nu gået op for mig at der altså er lokaliseret to forskellige fejl ved mine halsled. Fejlstillingen som ses ved 3. cervikal svarer nøje til hvad jeg har beskrevet overfor lægen, at jeg for mange år siden ved et uheld fik et halshug fra venstre side, som dog ikke forekom behanlingskrævende dengang.

Psykologi:

Om to virkeligheder: Jeg så også lægens skærmoplysninger: Der stod om mig at jeg udviser alle tegn på at være en paranoid hypokonder. Jeg tror at alle mennesker kender til det som kan kaldes spildtanker, og jeg vil ikke benægte at man til tider kan være overforsigtig. Men selv i gamle dage, da gik man altså ikke til præsten, hvis man fik tandpine. Det jeg mener dermed, er at hvis en læge betegner mig en paranoid hypokonder, så må det være fordi at han har oplevet at mine ledsmerter kan tales bort, det har jeg bare ikke selv oplevet. Hvis os mennesker skal behandles bare næsten ligeså godt som dyr, så skal vores læger til at lære at forstå hvad vi siger, eller er mit eksempel enestående?

Mvh Kurt Christian Aggesen