Kære Sofie Lund, Gigtforeningen
For at sætte samling på mine erfaringer og studier om gigt og gigtmedicin, vil jeg her indledningsvis henvise til et uddrag af mine breve,
Om kviksølv og Sundhedsstyrelsen, uddr. af en brevveksling med professor Erik Ernst:
Jeg ved ikke om det har nogen sammenhæng, men for et par år siden talte jeg med enten dig eller jeres afdeling, netop om industrialiseringens miljøpåvirkning, specielt tungmetallers vævsskadelige påvirkning. Det som forekommer mig påfaldende unaturligt, er at i Sundhedsstyrelsens publikationer, og lægemiddelstyrelsens publikationer, deri disse eksisterer begrebet kviksølvsforgiftning ikke, helt systematisk benægter Sundhedsstyrelsen at folk skades deraf. Imidlertid kan jeg henvise til en dansk publikation, Miljøstyrelsen fra 1992, om anvendelse af tungmetaller. Om danske tandlægers anvendelse af ca. 2 tons kviksølv pr år anføres: Kviksølv anvendes i tandfyldninger, idet det hæmmer udviklingen af eventuelt ikke fjernet karies. Således fastslået, der er en gitvirkning i kviksølvplombens nærmiljø, alle steder kalkuleres med de sekundære giftvirkninger, men sundhedsstyrelsen fornægter at dette er tilfældet overfor mennesker. Derom har jeg talt med Sundhedstyrelsens ekspert på dette område, Flemming Nielsen og han bekræfter, at deres indstilling er baseret på undersøgelser, hvor mennesker udsættes for visse mængder kviksølvsindtagelse. Imidlertid angiver disse undersøgelser ikke tal for, hvilke mængder at de kviksølvsneutraliserende stoffer forsøgspersonerne samtidig har fået, idet dette, i særdeles forskellig grad findes i fødevarerne, og mindst i skandinaviske fødevarer, idet jorden her har et meget lavt indhold af eks. Selen. Dette lave indhold betød ikke noget for 1000 år siden, idet der var ingen skadelig miljøpåvirkning, men nu er det utilstrækkeligt, idet at miljøbelastningen nu er her.
Og jeg er lidt betænkelig ved den amerikanske forskers konklusion, at det (alene) er et gen som er årsag til dårlig fertilitet. Jeg mener faktisk, at netop genstrukturen nemt påvirkes af langvarig miljøpåvirkning fra tungmetaller, og at kviksølv sandsynligvis er den værste skadevolder, pga. at dette metal er så meget anderledes end øvrige metaller, hovedsageligt af den grund at dets smeltepunkt er ca. -38 grader Celcius, dets atomers "flydende" egenskab kan således være årsagen til de vidt forskellige symptomer på dette metals toksisk påvirkning.
Hos eksperterne i Miljøstyrelsen anses kviksølv til stadighed som en stærk neurotoksisk gift, men de meddeler at de ikke har mundighed til at ændre sundhedsstyrelsens vurdering. Jeg er også ret betænkelig ved Sundhedsstyrelsens nåde at reagere på ved deres stillingtagen om kviksølvs toksitet, de har en noget diktatoriske fornægtelse af disse fakta, i mildeste fald for at slippe for erstatningssager, i værste fald for at retfærdiggøre at der skal andre gener til. Jeg håber at jeres undersøgelse ikke er underlagt forudbestilte resultater.
Se iøvrigt www.fmsd.dk
Brev angående Myocrisin til den produktansvarlige:
I dansk lægelitteratur beskrives virkningsmekanismen ved Myocrisin som uafklaret.
Dette kan sikkert være årsagen til de triste erfaringer, som jeg har draget, ved forespørgsel om behandling af min leddegigt. Jeg er en stor stærk mand på 45 år, som i over 10 år har været næsten invalideret af ledsmerter. Siden 1995 har jeg fået Brufen, Dichlorfenac, Barcan, Kodimagnyl, pinex osv. mod ledsmerterne. I 2001 fik jeg Atamir, det hjalp så meget at jeg siden har kunnet gå uden halskrave. Fra ca. et års tid efter har jeg gentagne gange spurgt min læge om at få Myocrisin, idet at jeg havde hørt at ved et skift og opnåelse af kombinationeffekt, kunne ledsmerterne gå helt væk. Den sidste læge jeg spurgte hos svarede mig: "Istedet for at sprøjte guld ind kan man for så vidt bruge havregrød". Det var læge Jesper Norup Nielsen, Roskilde, hans udtalelse er endvidere indeholdt i en klage, som jeg sendte til hhv. patientklagenævnet og embedslægen, for et par måneder siden.
Faktisk er det som om at lægerne tror det er begærlighed det angår ved forespørgslen, på Frederiksberg Hospital blev jeg højlydt mødt med kommentaren fra en læge, ååh det er jo guld du spørger om. Siden strejfede tanken mig, Gigtsmerteplagede mennesker, der henholdes ubehandlede, skal de være råvare for en umættelig psykiatriindustri, eller som dokumentation for at der skal nye gener til? Det ser ud til at de danske læger jeg har kontaktet om midlet, kun tror at guldsalte har placeboeffekt. Jeg har ellers forsøgt at henvise til den dokumentation som findes. Endvidere har jeg fundet informationer Metals In Health And Disease, fundet en mængde informationer om Myocrisin, som ikke findes i dansk medicinlitteratur på http://www.portfolio.mvm.ed.ac.uk/studentwebs/session2/group29/infldru.htm . Det ser ud til at en opdatering om midlet vil kunne gavne en hel del af befolkningen.
De læger jeg har talt med siger at de aldrig har brugt midlet, eller at det er på vej ud. Det er jeg uforstående overfor, idet at jeg har hørt og læst om mange som fik mindsket ledsmerterne med guldsalte. Er det kun mig som har været uheldig med lægevalgene?
Endvidere har jeg følgende spørgsmål om Myocrisin, bl.a. på baggrund af ovennævnte artikel i det vedhæftede link. Også på baggrund af undersøgelser som viser at en stor del af befolkningen skades af langvarig påvirkning fra kviksølv, eks. fra kviksølvamalgamfyldninger, idet en af kroppens forsvarsmekanismer er kontraktion, og at guldsalte derfor hos nogen kan være et gavnligt middel, idet Myocrisin bl.a. giver en vævsløsnende virkning, for mig at se:
A: Som jeg ser sygdommen iskæmi, er det en lidelse hvor at kroppen gør den fejl, at der opstår en delvis eller generel kontraktion eller sammentrækning eller krympning af vævet, hvorved at blodgennemstrømningen kommer under et kritisk niveau, og de deraf følgende skader kommer.
Gigtlidelser beskrives som svagt stofskifte i og ved leddene,- forsyningsmæssigt og stofsikiftemæssigt en tilsvarende skade som iskæmi retter
mod f.eks. fødderne eller fingre.
B: Bivirkninger ved overdosering af myocrisin beskrives lidt på samme måde som hormonsygdommen cushings syndrom, alså opsvulmethed. Jeg vil sige, lidt for løst væv, men med masser af plads til den nødvendige blodgennemstrømning, men for skrøbeligt.
Ovennævnte er de to yderpunkter, men hvor at de forsnævrede væv som i pkt A kan opnå normaltilstand ved en behandling som B, men ved uskadelig dosering. Gængs behandling er vel blodfortyndende medicin, men effekten deraf har sin grænse, da er den nævnte karudvidende samt vævsudvidende behandling evt. en god mulighed.
Jeg tror ikke jeg har iskæmi nu, men jeg har for stort hvile- og søvnbehov, og jeg skal ofte have meget mere tøj på end andre for at holde varmen.
Er den vævsløsnende virkning, som jeg konkluderer ovenfor rigtig?
Jeg ser frem til Jeres svar.
Med venlig hilsen Kurt Chr. Aggesen
Brev 2:
I foregående mail henviser jeg til en del af guldsaltes gavnlige virkningsmekanismer, som ikke findes beskrevet i dansk medicinlitteratur, samt jeg gør en sammenligning mellem iskæmi og gigt, hvor at iskæmiske lidelser udgør for lavt stofskifte i kropsdele, og hvor gigtlidelser udgør for lavt stofskifte koncentreret omkring led.
Denne sammenligning er ikke for at kritisere de kendte virkningsmekanismer, men for at gøre opmærksom på at en passende vævsløsning også ser ud til at opnås, samt at bedre forståelsen for gigtlidelser. Jeg gør det også på baggrund af artikler fra desillusionerede gigtlæger, der blottet for medfølelse omtaler deres patienter som dovne hypokondere. Jeg gentager: Desillusionerede gigtlæger, der blottet for medfølelse omtaler deres patienter som dovne hypokondere. Sundhedsvæsnet er for alvor blevet afsporet, sikkert ved hjælp af massive informationskampagner, såfremt de tror at ledsmerter kan lindres ved at fylde patienterne med lykkepiller, eller det som er værre.
Jeg er helt klar over at motion og gymnastik er sundt for kroppen og leddene. Jeg selv er tidligere sportsmand, garder, landmand, og min atletiske form er ikke kommet af at ligge i seng hele tiden, men jeg har oplevet læger der tror sådan. Jeg betegner det mental voldtægt, hvis en læge anviser motion som behandling, medens at leddene er defekte.
En rest af god mening ligger deri at bevægelse fungerer som en venepumpe, og motion derved forøger stofskiftet i leddene. Det er da også iorden at en læge husker patienter på at bruge kroppen. Men når det angår medicin i den bogstaveligste forstand, så er det per definition medicin som skal til, og da er det til skade for den del af befolkningen, som har været udsat for påvirkninger som kun medicin kan kurere.
Det ser næsten ud til at Sundhedsvæsnet har glemt at de rent faktisk råder over medicin.
Med venlig hilsen Kurt Chr. Aggesen
I ovenstående breve ses at kviksølv er en skadevolder, som vi alle udsættes for, men symptomerne er vidt forskellige. Jeg har baggrund for at påstå at kviksølv foranlediger kontraktion, altså skadelig krympning af vævet således i kroppen hhv. som iskæmi og gigt, og i centralnervesystemet som utilstrækkelig regulering af kroppens egne vedligeholdelsesfunktioner.
For mig at se henholdes gigtpatienter ubehandlede, ved at sundhedsstyrelsen over en lang årrække er blevet afsporet af den amerikanske medicinalindustri, for at tjene ekstra mange penge og for at retfærdiggøre at der skal andre gener til.
For at se bort fra placeboeffekten vil jeg henvise til: http://www.ridgebackklub.dk/Sundhed/GULDAKUPUNKTUR.htm . Deri omtales effekten som den ses på dyr, og de ser ikke guld som et middel mod lommesmerter.
Slutteligt vil jeg henvise til min følgeskrivelse til ryghospitalet, Hellerup:
Udgangspunktet var den påvirkning som tandlægebedøvelserne havde, reduktion af smerte fra den cervikale spondylose (mest i venstre side). Diffusionen af bedøvelsesmiddel har derunder påvirket halsregionen. I litteraturen beskrives tilsvarende at muskelkontraktioner optræder ved nærliggende leds smerteudstråling, som hos mig.
Fra Sverige findes publikationer, over forskellige forsøg med behandling af nakkesmerter fra cervikal spondylose. Dette materiale er beskrevet af Carl-Axel Carlsson og Alf Nachemson. Deri beskrives en behandling rettet mod nerven til facetleddene, som den mest effektive. Som lokalbedøvelse fremgår ikke om botox benyttes dertil, men at ved indikationer: "følges injektionsbehandlingen op med elektrokoagulation, som gjorde dem smertefri i op til et par år, hvorefter indgrebet kunne oprettes med ligegod effekt".
Mine konstateringer ved tandlægebedøvelserne er diffusion af bedøvelse til halsregionen, tilsvarende ovenfor beskrevet, bedøvelse af nerven til facetleddet; jeg mener at sidste røntgenbillede på mig viste mest spondylose ved 5.cervikal.
Som langtidsbehandling ønsker jeg derefter at prøve et halvt års myocrisinbehandling, for at bedre ledfunktionerne. Dette er af den grund at i 2002 fik jeg i 6 mdr. en højdosis Atamir-behandling, det hjalp så meget, at jeg siden har kunnet gå uden halskrave. Myocrisin og Atamir er i samme kategori, og jeg ønsker det for at opnå komplementæreffekt, idet dette beskrives at kunne fjerne sygdommen og bevægelsessmerten helt.
Med venlig hilsen
Kurt Chr. Aggesen
I forhold til min redegørelse som jeg sendte igår, om kviksølv som generel skadevolder, og guld som vævsløsner, har jeg som tilføjelse til kviksølv følgende metallurgiske præcisering:
Om kviksølv skriver jeg skriver "flydende egenskab". Dermed henviser jeg til at kviksølvet i amalgamplomber ikke er kemisk bundet. Man kalder derfor amalgam en legering, men det er også en forkert betegnelse, fordi en legering en en metalblanding hvor at bestanddelene fastholder hinanden idet de alle har smeltepunkter over 500 grader C, kviksølvs smeltepunkt er -38 grader C, ved mennesker befinder kviksølvet sig flydende i et krystalgitter, som amalgamens øvrige bestanddele danner.
Allerede i 1939 redegjorde en Stokholmsk professor for amalgamens langsomme giftvirkning, og han summerede at denne placering af kviksølv i tænderne er den største forbrydelse som er sket mod menneskeheden. Synspunktet er således ikke nyt og Foreningen mod Skadeligt Dentalmateriale har samlede oversigter over dette emne. Det er forresten tydeligt at se at medicinalindustrien ikke støtter denne forening.
Det som jeg finder må være Gigtforningens vigtigste opgave, er at sørge for at gigtpatienter får reel behandling for deres ledlidelser. Det som at jeg redegør for, er at Sundhedsvæsnet er afsporet derved, at i stigende grad anses ledsmerter for at smerten alene findes på det mentale plan. Den afsporede behandling som at jeg har fået, er et stærkt eksempel på dette, og jeg kan dokumentere det ved en sygemelding som jeg havde i 2001, der skriver min daværende læge Torticollis Traumatico, dvs. at myndighederne gives indtryk af at smerten alene er på det mentale plan. Dette på trods af at der i 1995 blev konstateret slidgigt, 2002 slidgigtsforandringer og 2005 spondylose. Derfor er det at jeg sender linket fra dyrelægen, dyr hvis led udvikler spondylose aflives ofte pga. smerten, men som det ses giver guldimplantater så stærk en forbedring af ledfunktionenerne, at spondylosen aftager og leddene normaliseres.
Gigtforeningen må ikke anse deres medlemmer som sindslidende. Vi er personer med ledsmerter, når ledsmerter kan være reelle for dyr, så er det også tilfældet for mennesker. Derfor sender jeg materialet til Sundhedsstyrelsen.
Sundhedsstyrelsen må tage stilling til hvilke undersøgelser af medicinske behandlingseffekter de vil tillægge værdi, og der er to interesser i denne sag:
1.: Den ene er at nogle grupper alene ønsker at sygdomme skal gøres til et stort indtægtsgrundlag, uanset at hele befolkninger
derved kommer til at fremstå som en flok hypokondere, og og for at retfærdiggøre at der skal andre gener til.
2.: Det andet er at at Sundhedsstyrelsen tjener folkets sundhed.
Hvor banalt det end lyder, så vil jeg redegøre for tiltag, som for befolkningens skyld må være Sundhedsstyrelsens pligt:
A. Forbyde anvendelse af kviksølv til tandfyldninger.
B. Give sygesikringstilskud til guldimplantater.
C. Iværksætte undersøgelse af guldimplantaters effekt ved stress, rygsmerter samt nakkesmerter.
D. Iværsætte undersøgelser af myocrisins effekt ved lidelserne som nævnt i punkt 3, for at klarlægge fordele/ulemper ved de to
behandlingsmetoder, hvor guldimplantater er lokalbehandling, og myocrisin er systemisk behandling.
Dette materiale sender jeg på mine egne vegne til Sundhedsstyrelsen, og jeg ønsker at vide om Gigtforeningen mener at der er punkter i redegørelsen som er forkerte eller som bør være bedre dokumenteret.
Såfremt at min redegørelse giver anleding til ønske om viden vedrørende min baggrund, sender jeg en redegørelse, som at jeg for kort tid siden har sendt til Civilstyrelsen.
Med venlig hilsen Kurt Chr. Aggesen