Branchemæssige forhold i 1998 og 1999:
 
På baggrund af de fine produktionstal i min økologiske hønsebesætning, da var det således, at der var nogle store jordbesiddere, som planlagde helt store økologiske ægproduktioner med 30.000 høns. Dette omtaltes ved et producentmøde i oktober 1998 hos Lars Poulsen, Dueholm ægpakkeri. Lars Poulsen gik på det tidspunkt ind for storproduktion, og han begrundede det med at prisen hos forbrugerne derved ville blive lidt over een krone lavere pr kg æg, de gode økologiske produkter ville således kunne købes af en større befolkningsdel.
 
Siden har jeg fået forklaret, at der på det tidspunkt i Plantedirektoratet var en ideologisk splittelse mellem LØJ som ville beskytte de små økologiske producenter, ved at indføre et produktionsloft på 3000 høns pr. besætning, og fjerkrærådet, som sagde at når en besætning var over 200 høns, så var der ingen velfærdsmæssige begrundelser for at sætte et loft for produktionsstørrelsen, udover grænsen for den enkelte gårds antal dyreenheder.  
 
På baggrund af hvad der skete, så ser det ud til at jeg med min gård blev brugt som offer på bålet, idet at Plantedirektoratet i månederne umiddelbart efter, indførte grænse for produktionsstørrelse på 3500 høns, som skulle træde i kraft indenfor eet år !!!
 
Ved denne statslige produktionsregulering i 1999, som ikke har sit sidestykke, da blev danske ægproducenters millioninvesteringer med et slag gjort næsten værdiløse. Den eneste måde som et stumperne kunne reddes var det som man så gjorde, bruge nogle hundrede tusind kroner på skillevægge, for at dele stalden op i flokke på max. 3500 høns. Dermed reduceredes denne økologiske produktion til et ritual, for at holde prisen oppe.
 
 
 
 
Ægknusende ægreder:
 
foreløbigt kort uddrag af min erstatningssag på ca. 500.000 kr. fra Mogens H. Jensen Maskinfabrik
 
Mit valg af MHJ rederne var ud fra at MHJ rederne var de mest rengøringsvenlige reder på markedet, og konstruktionen er stiv og stærk, samt godt beskyttet mod rust. Andre fabrikater benyttede spånplader, som opløses efter nogle års brug, såfremt der benyttes vand ved rengøring. Nogle benyttede støbte plastprofilplader med ribber, som er vanskelige at gøre ordentligt rene. Tilmed var salgsprisen ca. 10 % under konkurrenterne, og MH Jensen ham selv var sympatisk og indlevende med at bidrage med foreslag, til eksempelvis anlægget til automatisk åbning/lukning af husets åbninger til hønsegårdene, hans produkter er solide.
 
Fra landbrugets rådgivningstjeneste fik jeg i 2000 at vide, at MHJ's produktion af reder er overtaget fra en tidligere producent, vistnok Sund Reder. Dette fabrikat havde et meget dårligt rygte, idet at æggene ødelagdes deri. Ved MHJ's overtagelse af produktionen blev konstruktionen ikke ændret, med hensyn til overgangen fra redebund til transportbånd. MHJ har kun solgt helt få af disse anlæg, og har tidligere været sagsøgt af den grund, at æggene ødelagdes deri. Rådgivningstjenesten meddelte mig at de med nysgerrighed havde fulgt MHJ's produkter, idet at MHJ havde meddelt dem at hans reder var under konstant forbedring.
 
Efter hans erfaringer fra anlægget hos mig, ændrede han produktionen af denne type reder. Hans produkt er ændret, således at æggene ved den forbedrede konstruktion, som deres nye type reder nu har, ikke ødelægges deri.
såvidt jeg ved har MHJ nu forbedret sine reder, hvorved han må have et virkelig godt produkt, men som jeg ser det er det ikke hans egen fortjeneste. Både Ellen Åkerstrøm og jeg har foreløbig betalt en meget høj pris for de fejl hans produkter tidligere besad.  Om det har jeres interesse sender jeg herefter en meddelelse som jeg for et par dage siden sendte til US. Hansen, idet at jeg også har nævnt jer deri. 
 
Kommentarer ti Processkrift 1:
 
Om 8. december 1998:
 
Det forhold at frasorteringen efter 8. december 1998 steg voldsomt, skyldes det forhold, at ægpakkeriet Dueholm ved Lars Poulsen kort efter at jeg startede leveringen dertil gjorde opmærksom på, at der var mange revner i æggene, som kom fra mig. I stor udstrækning kan ægpakkerierne udglatte uregelmæssige leverancer, ved at blande fejlfrie æg med æg, hvor at der er ubetydelige småfejl. Ved ægpakkeriernes ægsorteringsanlæg er sorteringen underlagt en vis grad af subjektiv vurdering, idet at sorteringen også ved gennemlysningsbordet foretages manuelt. Således sker det at ved den faste hastighed hvorved sorteringen foretages, når der kommer partier ind med mange revnede æg, så smutter der flere æg gennem, hvor at revnernes samlede længde overstiger den kritiske værdi.
 
Jeg er ret sikker på at dette skete for ægpakkeriet, men at der så er indgået klager fra køberne, hvorved at pakkeriet umiddelbart inden 8. december 1998 så har sat pakkeriets hastigheden ned ved sortering af æggene fra mig, hvorved at skaden på æggene blev mere synlig for mig. 
 
Sagsøgte sammenholder stigningen ved 8. december 1998 med at økologiautoisationen blev inddraget ca. 14 dage efter. At dette rent faktisk er tilfældet, stiller ikke sagsøgte i et bedre lys, idet at æggenes vanskelige tilstand nok var medvirkende til autoisationsinddragelsen, som siden blev dømt groft ulovlig ved Østre Landsret. Lars Poulsen var en som Plantedirektoratet lyttede til, fordi han var en af de økologiske pionerer, som tilmed havde den største økologiske ægproduktion i Danmark, ved siden af sit økologiske ægpakkeri.
 
Jeg husker ikke om Lars Poulsen havde nogen bestemt mening om MHJ æganlæg medens jeg fik det stillet op, men efter få måneders levering anbefalede han mig at investere i andre reder, men idet han selv forhandlede en meget speciel type ægreder, som han anbefalede mig, men som ikke tiltalte mig, så fulgte jeg ikke dette råd fra ham. Lars henviste til MHJ reder som i andre tilfælde også ødelagde æggene.
 
 
Mine egne forhold:
 
Angående mine egne forhold var disse blandt de bedste i branchen, strøelsen som indeholdt en stor del snittet hø og træspåner var altid tør, tilmed var der fra ny installeret centralvarme under rederne.
 
Efter at jeg var ophørt med egen ægproduktion, passede jeg år 2000 i perioder flere af Lars Poulsen besætninger. Lars benyttede ikke selv den type reder, som han forsøgte at sælge mig. De to redefabrikater som jeg stiftede bekendtskab med hos Lars Poulsen, betød at tidsforbruget ved ægindsamlingen var under 35 % af den tid som var nødvendig ved MHJ rederne. Ved den nyeste af Lars Poulsens økologiske stalde, som blev taget i brug i 2000, der var også en Staalkat ægpakkemaskine, tilsvarende den jeg havde. At jeg allerede i 1998, som den første økolog, havde ægpakkemaskine, blev således anset ganske fornuftigt.